Til lovforslag nr. L 70
Folketinget 2005 - 06
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 0. december 2005
1. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af
almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om
byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten
(Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering)
[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsfo r-
slag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1. behandling den 25. november
2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og socialministeren sendte
den 10. november 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 17. Den 17. november 2005
sendte socialministeren de indkomne høringssvar til udvalget. Den 22. november 2005 sendte soc i-
alministeren supplerende høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 23. november 2005 sendte
socialministeren et revideret høringsnot at til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Boligselskabernes Landsforening og
Danmarks Lejerforeninger.
Socialministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
2
Spørgsmål
Udvalget har stillet 66
spørgsmål til
socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
ret. Nogle af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå
er optrykt i bilag 2 til betænkni n-
gen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
[Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. ]
Det Radikale Venstres medlem af udvalget skal bemærke, at RV den 4. november 2005 indgik en
etårig aftale om den almene boligsektor med regeringen og Dan sk Folkeparti. Det er denne aftale,
der nu udmøntes i lov, og RV kan derfor i sagens natur støtte forslaget.
For RV er det bærende i støtten til lovforslaget ønsket om en reform, som kan føre til en økon
o-
misk selvbærende almen boligsektor, med boligorganis ationer der, som det er sket i andre lande,
kan være sociale entreprenører og i samarbejde med kommunerne løse de boligsociale opgaver
–
uden statens mellemkomst.
RV betragter aftalen som en historisk chance for at få indflydelse på en sådan reform, der vil dan-
ne grundlag for boligpolitikken mange år frem. RV er betrygget af, at kommissoriet for den a r-
bejdsgruppe, der skal virke frem til 1. juli 2006, indeholder alle væsentlige problemstillinger og
inddrager erfaringer fra udlandet, og RV er endvidere tilfredse med, at det er sikret, at parterne og
nogle eksperter får plads i en følgegruppe til analysearbejdet, da det sikre r en åben og kompetent
proces. Kommissoriet er vedlagt som en del af besvarelsen af spørgsmål 8, der er optrykt som bilag
2til
b
e tæn kningen.
Det er endvidere RV’s ambition, at modarbejde et delt Danmark. Det kræver handling at undgå.
Derfor er RV tilfreds med, at der afsættes 600 mio. kr. til en indsats i problemramte områder. Lig e-
ledes ser RV med fortrøstning på de rege lændringer, der b l.a. forbedrer den kommunale anvisning,
sideaktivitetsreglerne og mulighederne for flyttehjælp.
RV er ligeledes tilfredse med den forøgelse af rammen til renovering på 625 mio. i 2006. Der er et
stort behov for renovering, som nu får flere ressourcer at t age af.
RV ønsker på sigt en større målretning af nybyggeri, men da dette spørgsmål og finansieringen
heraf indgår i reforma rbejdet, accepterer RV at modellen, som blev benyttet fra 2002 og til i dag
fortsætter endnu et år. Dog således at land
sbyggefondens
andel forventeligt bliver mindre, og med
den forbedring, at forligspartierne indkaldes, såfremt tilsagnene overstiger prognoserne væsentligt.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betæn k-
ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u dvalget og havde dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r
i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (S og SF), tiltrådt af et <>:
Til § 2
3
1) I det under nr. 4 foreslåede § 86, stk. 1, 1. pkt. ændres »§ 85, stk. 1, nr. 1, « til: »§ 85, stk. 1, nr.
1 og 2,«.
[Ens rettigheder ved opsigelse]
2) I det under nr. 4 foreslåede § 86, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Kan udlejeren ikke tilbyde en anden bolig inden opsigelsesfristens udløb, skal udlejeren tilbyde
lejeren en passende midlertidig genhusning i perioden indtil en permanent erstatningsbolig kan til-
bydes.«
[Midlertidig genhusning]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslage t ønsker forslagsstillerne at sikre, at der gælder ens regler for genhusning
uanset om opsigelsen sker ved ombygning til andet end beboelse eller om opsigelsen sker ved andre
ombygninger.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget præciseres det, at udlejeren også er forpligtet til at betale for en eventuel
midlertidig genhusning.
Inge-Lene Ebdrup (V) Michael Aastrup Jensen (V) Kurt Kirkegaard (V) Hanne Severinsen (V)
Søren Pind (V) Anita Knakkergaard (DF) Mia Falkenberg (DF) Jakob Axel Nielsen (KF) nfmd.
Allan Niebuhr (KF) Lissa Mathiasen (S) fmd. Rasmus Prehn (S) Jytte Andersen (S)
Hüseyin Arac (S) RenéSkau Björnsson (S) Charlotte Fischer (RV) Morten Homann (SF)
Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udval-
get.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 70
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar, fra socialministeren
2
Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren
3
Revideret høringsnotat, fra socialministeren
4
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6
Økonomi - og erhvervsministerens orientering fra 5/12-02 om status
for Landsbyggefonden
7
Henvendelse af 2/12-05 fra Boligselskabernes Landsforening
8
Programbestyrelsens strategi mod ghettoisering 2005-2008
9
Henvendelse af 2/12-05 fra Danmarks Lejerforeninger
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 70
Spm.nr.
Titel
1
Spm. om de i lovforslaget forskellige punkters relation til hinanden,
samt nødvendigheden af sambehandlingen, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
2
Spm. om samtlige af lovforslagets punkter nødvendigvis skal træde i
kraft 1. januar 2006, til socialministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om deling af lovforslaget, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
4
Spm. om at oversende kopi af overheads forevist under den tekniske
gennemgang den 22/11-05, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
5
Spm. om at redegøre for indhold af bestemmelser i medfør af § 1, nr.
5, 6 og 7, til socialministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om at oversende en oversigt over forventet byggeri inden for
handicap-, ældre - og plejehjemsboliger, samt procentuel finansiering
fra Landsbyggefonden til socialministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om udmøntning af de 200 mio. kr. afsat til huslejenedsættelser i
2006, til socialministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om at fremsende kommissoriet for udregningsarbejdet aftalt med
aftaleparterne, til socialministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om begrænsninger for muligheden af at foretage kapitalindskud,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om at sammenholde nuværende forsøgsordning om salg af a l-
5
mene boliger med den ordning der foreslås i lovforslaget, til socialm i-
nisteren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om salg af tabsgivende almene boliger, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
12
Spm. om at sammenholde gældende ordning med den forslåede or d-
ning mht. finansiering af beboerrådgivere, til socialministeren, og m i-
nisterens svar herpå
13
Spm. om huslejedannelse såfremt der ikke kan anvendes midler fra
provenuet til aktiviteter omfattet af handlingsplanen, til socialministe-
ren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om betaling for omkostninger forbundet med sideaktiviteter hos
udefra kommende, til socialministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om størrelsen på Landsbyggefondens finansieringsandel af det
almene boligbyggeri fra 1996-2005, til socialministeren, og minist
e-
rens svar herpå
16
Spm. om ministeren er enig med Venstres ordfører om, at Land sbyg-
gefondens finansieringsdel er lille, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
17
Spm. om finansieringsandel for stat og kommuner i årene 1996 -2005,
samt den forventede andel for 2006, til socialministeren, og ministe-
rens svar herpå
18
Spm. om gennemsnitlig husstandsindkomst i almene boliger, andels-
boliger, private lejeboliger, ejerboliger samt øvrige boligformer, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om anledning til det store byggeri, til socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
20
Spm. om der med lovforslaget forventes fald i nybyggeriet af almene
boliger sammenlignet med perioden 2002-2004, til socialministeren,
og ministerens svar herpå
21
Spm. om ministeren kan bekræfte de økonomiske vismænds konklus
i-
on fra foråret 2 001 konkluderer, at almene boliger og private ejerboli-
ger modtager lige store offentlige subsidier, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
22
Spm. om i forlængelse af svar på spm. 1, at oplyse hvilke elementer i
lovforslaget der hhv. er og ikke er en del af boligaftalen, til socialmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om eksempler på andre fonde med samme status, hvor der er
inddraget midler uden at være i strid med grundlovens § 73, til soc i-
alministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om Kammeradvokatens vurdering af Landsbyggefondens juridi-
ske status, til socialministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om at sammenholde anbefalinger/initiativer fra Programbesty-
relsen angående Ghettoisering med initiativer i lovforslaget, til soc i-
alministeren, og ministerens svar herpå
6
26
Spm. om at redegøre for omfang og indhold af bemyndigelser til min i-
steren, til socialministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om skønnet omfang af byggeri i perioden 2005 og 2006, til soc i-
alministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om Landsbyggefondens økonomi fra 1995 -2002 og fra 2002
-
2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om at redegøre for Landsbyggefondens fremtidige økonomiske
stilling, til socialministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om at redegøre for indhold og udmøntning af §§ 74 a , 75 b, 75 c
og 75 d, til socialministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om justitsministerens vurdering af konstruktionen med salg af
almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om ministeren vil lade Kammeradvokaten vurdere konstruktio-
nen med salg af almene boliger, til socialministeren, og ministerens
svar herpå
33
Spm. om, hvorfor der kun er loft over statens ydelsesstøtte og ikke
over Landsbyggefondens, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
34
Spm. om skøn over byggeri med ydelsesstøtte opgjort på forskellige
boligtyper, til socialministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om at redegøre for de økonomiske konsekvenser af den af reg e-
ringen aftalte plejeboliggaranti for hhv. Landsbyggefonden og staten
opgjort på antal boliger pr. år, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
36
Spm. om, hvorledes huslejenedsættelser på de problemramte områder
skal udmøntes, til socialministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om oversigt over planlagte og venteliste til kommende renove-
ringer, til socialministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om omfanget af bidraget fra Landsbyggefonden, til socialmini-
steren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om brug af Landsbyggefondens bidrag på 5,7 mia. kr. i ydelse s-
støtte i 2002 -2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om, hvorfor et embedsmandsudvalg og ikke en uafhængig ko m-
mission skal gennemføre det beskrevne udredningsarbejd e, til social-
ministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om begrundelsen for, at staten anvender højere rente end ma r-
kedsrenten ved opgørelse af ydelsesstøtten, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
42
Spm. om statens finansiering af lånene t il Landsbyggefonden, til soci-
alministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om redegørelse for de faktiske finansieringsforhold for almene
boliger og forventede reelle udgifter til refusion for 2002-2005, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
7
44
Spm. om anvendelse af refusionsmetode, til socialministeren, og mini-
sterens svar herpå
45
Spm. om redegørelse for de eksakte beregningsforudsætninger for
Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
46
Spm. om refusionen i 2002-2004 var afhængig af byggede boliger, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om begrundelse for, at et nej til salg af almene boliger kan sæ ttes
til afstemning igen, hvorimod et ja ikke kan omgøres, til socialmin i-
steren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-05 fra Boligselskabernes
Landsforening, og ministerens svar herpå
49
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-05 fra Danmarks Lejer-
foreninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om de faktiske statslige udgifter til udbetaling af ydelsesstøtte,
rentesikring, driftsstøtte m.v. i perioden 1996 -2004, samt skøn over
udgifterne i 2005, til socialministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om garanti for, at ingen lejere risikerer at stå uden tag over h o-
vedet, som følge af nye bestemmelser om erstatningsboliger, til soc i-
alministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om ændring af refusionsmetode, til socialministeren, og minist e-
rens svar herpå
53
Spm. om brug af uafhængige udvalg og kommissioner ved udre d-
ningsarbejdet omkring boligforhold og den almene sektor, til social-
ministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om andel af betaling af ydelsesstøtte til ældre - og plejeboliger,
til socialministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om Landsbyggefondens refusion til ydelsesstøtte hvis byggeriet
i den almene sektor stiger, til socialministeren, og ministerens svar
herpå
56
Spm. om Justitsministeriets vurdering af konstruktionen om salg af
almene boliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om beregningsmodel i forhold til svaret på spm. 36 med boli g-
størrelser, samt at redegøre for brugen af de afsatte 200 mio., til soc i-
alministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om udredningsarbejdet vil indeholde omkostninger forbundet
ved løft af den boligsociale opgave og tilgængelighed, til socialmin i-
steren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om gældende støtteordning i 90'erne, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
60
Spm. om lovforslaget opfylder Programbestyrelsens anbefalinger og
planer, til socialministeren, og ministerens svar herpå
8
61
Spm. om kommende års forventninger til venteliste på renovering, til
socialministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om hvilken finansiering staten påbyder almene boliger, til soc i-
alministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om afgrænsning af personkredsen med mulighed for køb af a l-
men bolig, til socialministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om at forelægge problemstilling til Ins titut for Menneskerettig-
heder, til socialministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om at definere begrebet tilknytning
til arbejdsmarkedet, til soc
i-
alministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om konsekvenserne for, at salg af almene boliger afgræ nses til
beboere med årsindkomst over et vist niveau, til socialministeren, og
ministerens svar herpå
9
Bilag 2
7 af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 8 og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra Det Radikale Venstre.
Spørgsmål 15, 18, 19 , 21, 29 og 39 og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S o-
cialistisk Folkepartis medlem af udvalget.
Spørgsmål 8
Ministeren bedes fremsende kommissoriet for det udredningsarbejde aftalepartierne har aftalt at
iværksætte, når dette foreligger.
Svar
Der vedlægges kommissorium for arbejdsgruppen vedr. fremtidsperspektiver for en mere selvb æ-
rende almen sektor.
Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. fremtidsperspektiver for en mere selvbærende a l-
men sektor
Som led i boligaftalen af 4. november 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale
Venstre om den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering er det aftalt, at der skal gen-
nemføres et udredningsarbejde m ed henblik på at skabe e t grundlag for fastlæggelsen af den fremt i-
dige anvendelse og styring af den almene sektors midler.
Formålet med udredningsarbejdet er at analysere mulighederne for fortsat at øge den almene se k-
tors selvfinansiering, herunder at analysere mulighederne for at føre den almene sektor helt eller
delvist over i en økonomisk mere selvb æ rende konstruktion. I udredningsarbejdet skal udenlandske,
herunder svenske og hollandske, erfaringer inddrages og den fremtidige balance mellem anvendel-
sen af sektorens midler til nybyggeri, renovering og andre indsatser i det eksisterende byggeri skal
belyses.
Analysearbejdet vil blandt andet skulle omfatte følgende elementer:
Analysere udviklingen i beboersammensætningen i den almene se ktor
Analyse af det aktuelle og det fremtidige økonomiske råderum i den almene sektor l o-
kalt og centralt, herunder fordelingen af midler i dispositionsfondene på tværs af boli g-
organisationer
Analysere det fremtidige behov for nybyggeri, renovering og sociale foranstaltninger
m.v. samt udgifterne hertil
Opstille modeller for en økonomisk mere selvbærende almen sektor, herunder forskell i-
ge modeller for finansiering og huslejefastsættelse i det almene nybyggeri
Opstille modeller hvor beboerbetalingen på de bagvedliggende lån i nybyggeriet i højere
grad kan påvirkes af ændringer i renteniveauet
Overveje behovet og mulighederne for en målretning af det støttede byggeri
Overveje forenkling af pengestrømmene i den almene sektor
Analysere de økonomiske konsekvenser af de opstillede modeller m.v.
10
Udvalget skal skitsere modeller for en modernisering af den almene sektor som bl.a. understøtter
gennemsigtighed i og forenkling af pengestrømmene i sektoren. Et hovedformål er at fremme ti l-
gængeligheden og styrke muligh eden for en øget andel af ressourcestærke lejere.
Der nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Socialministeriet, Finansmin
i-
steriet, Økonomi - og Erhvervsministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Formandskab og
sekretariat varetages af Socialministeriet. Udvalget aflægger ra pport inden den 1. juli 2006.
Der etableres en følgegruppe med repræsentanter for boligorganisationerne, kommunerne, lejerne
og faglig ekspertise. Følgegruppen inddrages løbende i udvalgets arbejde. Udvalget gennemfører en
ekstern høring før færdiggørelse a
f den endelige rapport.
Spørgsmål 15
Ministeren bedes oplyse Landsbyggefondens finansieringsandel af det almene boligbyggeri for
hvert af årene 1996 -2005. Ministeren bedes desuden oplyse, hvad gennemsnitsbidraget har været pr.
bolig.
Svar
Landsbyggefondens andel af den samlede anskaffelsessum for alment boligbyggeri samt fondens
gennemsnitlige bidrag pr. bolig i perioden 1996-2005 – begge tal opgjort i n utidsværdi – er vist i
tabel 1.
For så vidt angår 2005 er der tale om et skøn, idet anskaffelsessummen o g Landsbyggefondens re-
fusion først kan opgøres efter årets u dløb.
Tabel 1. Landsbyggefondens andel af den samlede anskaffelsessum samt fondens gennemsnit-
lige bidrag pr. bolig i perioden 1996-2005
Landsbyggefondens finansie-
ringsandel
Gennemsnitligt bidrag pr.
bolig
Procent
1000 Kr.
1996
0
0
1997
0
0
1998
0
0
1999
0
0
2000
0
0
2001
0
0
2002
22
226
2003
16
178
2004
15
167
2005
13
153
Note: Finansieringsandelen og bidraget pr. bolig er opgjort i nutidsværdi.
Spørgsmål 18
Ministeren bedes redegøre for den gennemsnitlige husstandsindkomst i almene boliger, andelsb o-
liger, private lejeboliger, ejerboliger samt øvrige b oligformer.
11
Svar
Socialministeriet har ikke umiddelbart oplysninger om den gennemsnitlige husstandsindkomst i
de nævnte bol igformer.
I tabel 1 er i stedet vist en procentvis fordeling af husstande i henholdsvis almene boliger, andels-
boliger, private lejeboliger og ejerboliger på bruttoindkomstinterva ller.
Endvidere kan oplyses, at den gennemsnitlige familieindkomst i ejerboliger og lejeboliger i 2003
udgjorde henholdsvis 453.200 kr. og 244.900 kr.
Tabel 1. Husstande i almene boliger, andelsboliger, private lejeboliger og ejerboliger fordelt
på bruttoindkoms tintervaller,. 2004.
Almene
boliger
Andels-
boliger
Private
lejeboliger
Ejerboliger
Alle hus-
stande
Bruttoindkomst
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
Under 150.000 kr.
36,7
22,9
35,5
6,6
19,9
150.000
-
299.999 kr.
36,9
35,7
34,4
19,5
27,2
300.000
-
499.999 kr.
17,8
25,6
18,7
27,9
23,8
500.000
-
799.999 kr.
7,6
13,2
8,7
34,3
22,2
800.000 kr. og derover
0,7
2,4
2,4
11,6
7,0
I alt
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
Antal husstande
489.000
171.000
494.000
1.295.000
2.481.000
Note: Alle husstande er inkl. »andre« husstande.
Kilde: Danmarks Statistik
Spørgsmål 19
Er det ministerens opfattelse, at det store byggeri først og fremmest skyldes:
a) den nedsættelse af den kommunale grundkapital fra 14% til 7%, som SR regeringen efter
pres fra SF og Enhedslisten indgik aftale med Kommunernes Landsforening om i sommeren
2001 eller
b) at VK-regeringen påtvang Landsbyggefonden at overtage store dele af statens udgifter til
byggeriet?
Svar
Regeringen fremsatte den 12. december 2001 lov om ændring af almenboligloven (L 29, Folk e-
tinget 2001-02, 2. samling), hvorefter den kommunale grundkapital i forbindelse med alment ny-
byggeri foresloges nedsat fra 14 pct. til 7 pct. af anskaffelsessummen med virkning fra 15. juni
2001. Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 75 af 12. februar 2002.
VK-regeringens gennemførelse af en nedsættelse af den kommun ale grundkapital var en medvir-
kende årsag til, at der allerede i 2002 blev meddelt tilsagn til et rekordstort antal a lmene boliger.
For så vidt angår Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeriet er det min opfattelse, at de t-
te ikke spillede nogen rolle for omfanget af nybyggeriet, idet der alene var tale om en anden forde-
ling af udgifterne til ydelsesstø tten.
12
Spørgsmål 21
Kan ministeren bekræfte, at de økonomiske vismænd i deres rapport fra foråret 2001 konklud
erer,
at almene boliger og private ejerboliger modtager stort set lige store offentlige subsidier?
Svar
Jeg kan bekræfte, at de økonomiske vismænd i deres rapport »Dansk Økonomi, Forår 2001
« op-
gjorde de relative subsidier til forskellige boligtyper over en tidshorisont på 40 år (tabel III. 11).
Med de dengang gældende fo rudsætninger viser opgørelsen, at subsidiet til en ejerbolig i de første
godt 20 år ligger over subsidiet for en almen bolig. Omvendt ligger subsidiet for den almene bolig
tilsvarende over subsidiet for ejerboligen de sidste knap 20 år.
For den samlede betragtede periode på 40 år er subsidiet tilnærmelsesvis det samme for en ejerb
o-
lig og en almen bolig.
Spørgsmål 29
Ministeren bedes redegøre for landsbyggefondens fremtidige økonomiske stilling – med en ove r-
sigt over under og overskud frem til 2030.
Svar
I tabel 1 nedenfor er anført Landsbyggefondens (landsdisposition sfondens) skønnede indtægter,
udgifter, overskud og likvide formue i perioden 2005-2030. De foreslåede initiativer i L70 er in d-
regnet i tabellen.
I de år, hvor fonden har en negativ likvid formue, vil fonden have et lånebehov svarende til den
negative likvide formue.
Tabel 1. Landsdispositionsfondens indtægter, udgifter, overskud og likvide formue , 2005-2030
Indtæ gter
Udgifter
Overskud
før renter
Rente-
udgifter
Overskud
efter renter
Likvid
formue
(ultimo)
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
2005
470
786
-317
0
-317
300
2006
506
1.086
-580
0
-580
-280
2007
533
1.317
-783
-15
-798
-1.071
2008
539
1.255
-716
-53
-769
-1.820
2009
768
1.231
-464
-90
-554
-2.338
2010
1.070
1.392
-321
-116
-437
-2.731
2011
1.172
1.447
-275
-135
-410
-3.089
2012
1.263
1.382
-119
-153
-272
-3.302
2013
1.355
1.335
20
-163
-144
-3.383
2014
1.472
1.496
-24
-167
-191
-3.510
2015
1.680
1.487
193
-173
20
-3.424
2016
1.686
1.405
282
-169
113
-3.246
2017
1.735
1.324
411
-160
250
-2.934
2018
1.780
1.246
534
-145
388
-2.490
2019
1.799
1.170
629
-123
506
-1.936
2020
1.801
1.098
703
-96
607
-1.292
2021
1.804
1.027
777
-65
712
-555
2022
1.777
958
819
-29
790
247
2023
1.750
898
851
0
851
1.094
2024
1.722
854
868
0
868
1.942
13
2025
1.695
810
885
0
885
2.790
2026
1.671
768
903
0
903
3.641
2027
1.674
728
946
0
946
4.519
2028
1.677
694
983
0
983
5.418
2029
1.653
679
973
0
973
6.290
2030
1.627
641
986
0
986
7.159
Kilde: Landsbyggefonden og Socialministeriets beregninger
Spørgsmål 39
Er ministeren enig i, at hvis ikke Landsbyggefonden havde bidraget med 5,7 mia. til ydelsesstø tte
i årene 2002 – 2005, så ville disse midler kunne være brugt til en lang række andre formål såsom
huslejenedsættelser, renovering og en b oligsocial indsats osv.
Svar
Jeg er enig i, at såfremt Landsbyggefonden ikke havde anvendt midler til medfinansiering af n y-
byggeriet i perioden 2002-2005, ville disse midler kunne have været anvendt til andre formål.