Til lovforslag nr. L 77 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. januar 2006 3. udkast Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1. behandling den 1. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væ ret sendt i høring, og skatteministeren sendte den 6. oktober 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 12. Den 17. november 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar  til udvalget. De indkomne høringssvar og skatteminist e- rens kommentarer hertil er kort gengivet i lovforslagets bemærkninger. Spørgsmål Udvalget har stillet 16 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse  , som denne har besva- ret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til b   etænkni  n- gen. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Socialdemokratiets,  Det  Radikale  Venstres  og  Socialistisk  Folkepartis  medlemmer  af  udvalget mener, at lovforslaget har som formål ene og alene at opretholde regeringens skattestop, og det helt uden hensyntagen til, om de foreslåede tiltag er fornuftige eller ej, og om de  hænger sammen med andre  tiltag.  Regeringen  give med  lovforslaget  skattelettelser  til  de  store  pengeinstitutter  med  den begrundelse, at pengeinstitutterne fra 2005 har fået ændret opgør elsesprincipperne for hensættelser til tab, således at  pengeinstitutterne ikke kan benytte store hensættelser til tab på udlån til at presse deres skattebetalinger ned. Ændringen betød en stor engangsskat for pengeinstitutterne – men det betyder ikke, at æ ndringer- ne ikke var påkrævede eller rimelige. Hertil kommer, at nedsættelsen af selskabsskatten fra 30 til 28 procent har medført betydelige lettelser for pengeinstitutterne, bl.a. fordi de ændrede og strammere regler  for  international  sambeskatning,  der  skulle  finansiere  nedsættelsen  af  selskabsskatten,  ikke påvirker pengeinstitutterne.

2 S, RV og SF kan derfor ikke støtte forslaget om at fjerne hensættelsesafgiften. Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  Ataqatigiit  var  på  tidspunktet  for  bet æn  k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. [  Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.] Kim Andersen (V)   Charlotte Antonsen (V)   Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)   Torsten Schack Pedersen (V)   Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF)   Jakob Axel Nielsen (KF)   Frode Sørensen  (S) RenéSkau Björnsson   (S) fmd.   Jens Peter Vernersen (S)   John Dyrby (S)   Lene Jensen (S) Poul Erik Christensen (RV)   Morten Homann (SF)   Frank Aaen (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udva    l- get. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 77 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar, fra skatteministeren 2 Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L 77 3 1. udkast til betænkning 4 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar   vedrørende L 77 Spm.nr. Titel 1 Spm. om at bekræfte, at IAS  -forordningen, med bl.a. ændrede værd i- ansættelsesprincipper for udlån, er en fornuftig og mere retvisende måde at værdisætte udlån på, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvad ministeren mener med hensyn til den skriftlige frem- sættelse den 16. november 2005 i spalte 2, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om hvor store skattelettelser, de selskaber, der i 2005 har betalt hensættelsesafgift, har fået ved    nedsættelse af selskabsskatteproce  n- ten fra 30 pct. til 28 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om hvor mange pengeinstitutter, der bliver ramt af sambeskat- ningsreglerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om pengeinstitutternes samlede gevinst af de hensættelser de  r hidtil har kunnet fratrækkes med 30 pct. beskatning, til skatteminist  e- ren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om pengeinstitutternes gevinst af de overskydende hensættelser, som bliver tilbageført pga . nye regnskabsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvor stor en merskat de selskaber, der for 2005 har betalt hensættelsesafgift, skal betale som følge af de skærpede regler for international sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om begrænsningerne i hensættelserne til tab bliver hos pengei n- stitutterne som følge af de nye regnskabsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om antal skatteydere, der efter vedtagelsen af lov nr. 457 af 9. juni 2004 har benyttet adgangen til fradrag for hensættelser til ureal  i- serede tab på debitorer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om de finansieringsselskaber m.v., der ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække hensættelser til tab, forventes, at ne d-

4 sætte deres regnskabsmæssige hensættelser til tab på debitorer, som følge af de nye regnskabsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvorfor der gives yderligere skattelettelser i form af bort- fald af hensættelsesafgiften, jf. svar på spm. 3 og 4, til skatteminist   e- ren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om grundlaget for, at der gives de pågældende pengeinstitutter yderligere skattelettelser i form af bortfald af hensættelsesafgif  ten. jf. svar på spm. 5, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvorfor der er den forskel i skatteministeriets skøn og o p- lysningerne fra Finanstilsynet, og om denne forskel giver anledning til at genoverveje lovforslaget, jf. svar på  spm. 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om, ministeren kan bekræfte, at netop de i lovforslaget omfatt  e- de pengeinstitutter, der er børsnoterede, er store brugere af reglerne om gratisaktier i Ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2 og medarbejderobli- gationer i Ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 3., og ministerens svar herpå 15 Spm. om muligheden for at tildele sine medarbejdere nogle skattefri goder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om oplysninger om omfanget af ordninger med gratisaktier og medarbejderobligationer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

5 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter    ønske fra SF. Spørgsmål 3: Vil ministeren oplyse, hvor store skattelettelser, de selskaber, der for 2005 har betalt hensættelse  s- afgift, har fået ved nedsættelse af selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct.? Svar: Der foreligger endnu ikke oplysninger om selskabernes indkomstskat (selskabsskat) for indkomst- året 2005, da selvangivelserne først indsendes i 2006. For indkomståret 2004 kan selskabsskatten for de selskaber, der betalte hensættelsesafgift, opg   ø- res til ca. 7,3 mia. kr. Beløbet inkluderer se lskabsskatten for de selskaber, som de afgiftspligtige var sambeskattet med i 2004, da der for sambeskatningsforhold kun foreligger registerbaserede oplysninger om sambeskat- ningsforholdets samlede selskabsskat. Beløbet  omfatter   således   selskabsskat  fra  en  række  pengeinstitutter  og  realkreditselskaber,  der drives isoleret, såvel som  selskabsskat fra finansielle koncerner, hvori pengeinstitutter og realkredit- selskaber  er  sambeskattet  med  forsikringsselskaber,  formueforvaltningsselskaber  eller  andre  typer finansiel virksomhed. Med udgangspunkt i de 7,3 mia. kr. kan skattesatsnedsættelsen fra 30 til 28 pct. for den nævnte kreds af selskaber skønnes at give en skattelettelse på c  a. 0,5 mia. kr. Spørgsmål 4: Som  bekendt  blev  nedsættelsen  af  selskabsskatteprocenten    fra  30  pct.  til  28  pct.  begrundet  med skattestoppet,  idet  nedsættelsen  skulle  kompensere  den  merskat,  der  var  et  resultat  af  lukning  af huller i sambeskatningsreglerne, ved gennemførelse af globalpuljeprincippet i selskabsskattelovens § 31 A ved lov nr. 426 af 6. juni 2005. Det bedes derfor oplyst, hvor meget de pågældende pengei   n- stitutter  bliver  ramt  af  skærpelsen  af  sambeskatningsreglerne.  Dette  bedes  belyst  ved  oplysninger om, hvor mange af de pengeinstitutter m.v., der er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7, og dermed betaler hensættelsesafgift, der for indkomståret 2003 og 2004 har været samb e- skattet  med  udenlandske  datterselskaber,  samt  den  samlede  genbeskatningssaldo  efter  ligningslo- vens § 33E, der var ultimo 2003 og 2004 for disse selskaber. Svar: Formålet med Lov Nr. 426 af 6. juni 2005 var at lukke et hul i sambeskatningsreglerne. Hullet gav udenlandsk kontrollerede koncerner med danske datterselskaber mulighed for at omgå dansk  skattebetaling  ved  at  omplacere  udenlandske  underskudsgivende  aktiviteter  til  den  danske sambeskatning. Jeg redegjorde i forbindelse med behandlingen af lovforslaget for, at det ikke var teknisk muligt alene at lukke hullet ved et kirurgisk indgreb i skattelovgivningen.

6 Kun to store indgreb kunne lukke hullet effektivt: En total afskaffelse af den internationale sam- beskatning eller indførelse af globalpuljeprincippet, og sidstnævnte vurderedes som det mindst in   d- gribende. Lukningen  af  hullet  i  sig  selv  medførte  intet  merprovenu,  men  hindrer  et  utilsigtet   provenutab  i fremtiden. Indførelsen af globalpuljeprincippet skønnedes derimod at medføre et øget selskabsskatteprovenu på ca. 2 mia. kr. å  rligt, og indebar altså en betydelig stramning udover lukningen af hullet. Det var først og fremmest danske selskabe r, der havde valgt sambeskatning med underskudsgivende uden- landske datterselskaber, der blev ramt heraf. Provenuet fra denne stramning skulle ifølge skattestoppet føres tilbage i form af skattelettels  er, og regeringen valgte så at nedsætte selskabsskattesa   tsen fra 30 til 28 pct., hvilket gav skattelettelse til alle danske selskaber. Antallet af afgiftspligtige pengeinstitutter, der har været sambeskattet med udenlandske datterse  l- skaber for indkomståret 2004, var meget beskedent, nemlig under 10 selskaber og  at den samlede genbeskatningssaldo vedrørende disse selsk aber var ligeledes beskeden, nemlig under 100 mio. kr. Selskaberne havde ikke indberetningspligt for sådanne oplysni nger for 2003. De  beskedne  genbeskatningssaldi  indikerer,  at  pengeinstitutterne  kun  i  begrænset  o  mfang  har valgt (og fremover ville have valgt) sambeskatning med underskudsgivende udenlandske dattersel- skaber  m.v.  under  de  gamle  sambeskatningsregler,  og  således  kun  i  beskedent  omfang  rammes  af indførelsen af globalpuljeprincippet. Derfor får de som alle andre selskaber, der ikke har været sambeskattet med underskudsgivende udenlandske datterselskaber, skattelettelser i kraft af at skattesatsen nedsattes fra 30 til 28 pct. Spørgsmål 5: Vil ministeren oplyse den samlede gevinst, pengeinstitutterne har haft af, at de samlede hensætte  l- ser omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7 ultimo 2004 kunne fratrækkes med 30 pct. b  e- skatning, medens de nu i 2005 skal indtægtsføres under kun 28 pct. b   eskatning? Svar: Pengeinstitutternes  samlede  nedskrivninger  (hensættelser)  på  udlån  udgjorde  ultimo  2004  27,8 mia. kr. opgjort på ba ggrund af de tidligere gældende regnskabsregler. På det hensatte beløb lå ultimo 2004 en udskudt skat på 30 pct., dvs. 8,3 mia. kr. Opgjort ved ska t- tesatsen på 28 pct. for i ndkomståret 2005, bliver den udskudte skat 7,8 mia. kr. Nedsættelsen af satsen med 2 pct. point har altså reduceret pengeinstitutternes udskudte skat med ca. 0,5 mia. kr. Reduktionen af den latente skat med 0,5 mia. kr. er en reel gevinst for pengeinstitutterne, men re- ducerer dog kun den faktiske skattebetaling, hvis de 27,8 mia. kr. kommer til beskatning. Det kræ- ver,  at  pengeinstitutternes  samlede  nedskrivninger  reduceres  i  forhold  til  niveauet  ultimo  2004  – enten som følge af mindre udlånsvolumen, lavere    tab, eller som følge af de nye regnskabsprinci p- per, jf. mit svar på spørgsmål 6. Spørgsmål 6: Vil ministeren oplyse, hvilken gevinst, pengeinstitutterne har haft af, at de overskydende hensæ  t- telser omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7 ultimo 2004, som nu i 2005 bliver tilbageført på  grund  af  nye  regnskabsregler,  kunne  fratrækkes  med  30  pct.  beskatning,  medens  de  nu  i  2005 ved tilbageførslen skal indtægtsføres under kun 28 pct. beska tning?

7 Svar: I forbindelse med fremsættelsen af L 77 blev det vur  deret, at de nye regnskabsprincipper har med- ført et fald i pengei nstitutternes samlede nedskrivninger på 8 til 10 mia. kr. i løbet af 2004 og 2005. Beregningsmæssigt er det ved provenuvurderingen lagt til grund, at der er tale om en samlet r  e- duktion  på  ca.   9  mia.  kr.,  fordelt  med  1  mia.  kr.  i  2004  og  8  mia.  kr.  i  løbet  af  2005,  hvoraf  den umiddelbare tilbageførsel primo 2005 vurderes til ca. 7,3 mia. kr. Med udgangspunkt i en reduktion på 8 mia. kr. i løbet af hele 2005, har satsnedsættelsen på 2 pct. point  i  2005  givet  pengeinstitutterne  en  gevinst  i  form  af  en  umiddelbar  skattebesparelse  på  godt 150 mio. kr. Spørgsmål 7: Vil ministeren oplyse, hvor stort en merskat skønnes de selskaber, der for 2005 har betalt hensæ   t- telsesafgift, at skulle betale som følge  af de skærpede regler for international sambeskatning i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Svar: Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål 4. Spørgsmål 8: Vil ministeren indhente et skøn fra Finanstilsynet over, hvor omfattende begrænsningerne i he   n- sættelserne   til tab bliver hos pengeinstitutterne som følge af de nye reg nskabsregler? Skønnet bedes baseret på de faktiske ændringer, der har kunnet konstateres i de halvårs - og kvartalsregnskaber, der er indsendt til Finanstilsynet i 2005. Svar: Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde mig: »Med virkning fra 1. januar 2005 trådte nye regnskabsregler i kraft for pengeinstitutterne. De nye regnskabsregler  indebærer  bl.a.  en  ændring  af  reglerne  for  værdiansættelse  af  pengeinstitu tternes udlån. De n ye danske regnskabsregler for værdiansættelse af udlån er identiske med regelgrundlaget i de internationale regnskabsstandarder International Financial Reporting Standards (IFRS). Pengeinstitutternes  samlede  nedskrivninger  (hensættelser)  på  udlån  ultimo  20 04  udgjorde  27,8 mia. kr. opgjort på ba ggrund af de tidligere gældende regnskabsregler og 20,7 mia. kr. ultimo juni 2005  opgjort  på  baggrund  af  de  nye  reg nskabsregler.  Forskellen  udgør  således  7,1  mia.  kr.  Heraf skyldes 0,7 mia. kr. nettotilbageførsler af  tidligere foretagne nedskrivninger (hensætte  lser) på udlån i første halvår 2005. Virkningen af at overgå til de nye regnskabsregler pr. 1. januar 2005 kan hermed umiddelbart o p- gøres til 6,4 mia. kr. Dette beløb fremkommer ved at sammenligne pengeinstitutte  rnes balancer pr. 31. december 2004, som var opgjort efter de tidligere gældende regnskabsregler, med pengeinstitu  t- ternes åbningsbalancer pr. 1. januar 2005, som er indberettet til Finanstilsynet i april måned 2005. Disse åbningsbalancer er ikke reviderede . Tallene i disse åbningsbalancer vil indgå i pengeinstitu  t- ternes årsrapporter for 2005. Åbningsbalancerne vil således blive revideret i forbindelse med revis    i- onen af pengeinstitutternes 2005-årsrapporter. Der  vil  således  kunne  forekomme  korrektioner  til  d e  åbningsbalancer,  som  er  indberettet  til  F i- nanstilsynet  i  april  måned  2005  blandt  andet  som  følge  af  revisionen  af  årsrapporterne  for  2005. Pengeinstitutternes endelige åbningsbalancer pr. 1. januar 2005 indeholdende eventuelle korrekti o- ner  til  de  tidligere  indberettede  åbningsbalancer  bliver  indberettet  til  Finanstilsynet  samt idig  med aflæggelsen af 2005  -rapporterne, hvilket sker senest i april måned 2006.

8 Det er Finanstilsynets vurdering, at de korrektioner, der måtte blive foretaget i de tidligere indb e- rettede åbningsbalancer samlet set snarere vil forøge end reducere beløbet på 6,4 mia. kr. Finanstilsynet kan ikke på et pålideligt grundlag foretage et beløbsmæssigt skøn over størrelsen af de eventuelle korrektioner af de allerede indberettede åbningsbal ancer.« Spørgsmål 9: Vil ministeren oplyse, hvor mange skatteydere, der efter vedtagelsen af lov nr. 457 af 9. juni 2004 har  benyttet  adgangen  til  fradrag  for  hensættelser  til  urealiserede  tab  på  d   ebitorer  efter  reglerne  i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, og dermed betalt afgift efter Ligningslovens § 17 E? Det bedes her- under  oplyst  antallet  af  finansieringsselskaber  m.v.,  den  indbetalte  afgift  for  afgiftsåret  2004  og 2005, og dermed den samlede hensættelse pr. 1. januar i året. Svar: Jeg kan oplyse, at 7 selskaber har benyttet den nævnte adgang, og at deres samlede a  fgiftsbetaling i  deres  første  mulige  afgiftsår,  nemlig  2005,  var  knap  0,5  mio.  kr.,  svarende  til  et  samlet  afgift  s- grundlag på knap 100 mio. kr. Spørgsmål 10: Vil ministeren oplyse, om de finansieringsselskaber m.v., der ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække hensættelser til tab efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, forventes, at nedsæ t- te deres regnskabsmæssige   – og dermed skattemæssige – hensættelser til tab på debitorer, som følge af de nye regnskabsregler? Svar: Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde mig: »Finansieringsselskaber m.v. der ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække ne  d- skrivninger  på  u dlån/hensættelser  til  tab,  forventes ikke  at  nedsætte  deres  regnskabsmæssige  og dermed skattemæssige hensættelser til tab på debitorer som følge af de nye regnskabsregler for pe n- geinstitutter m.v. Dette skyldes, at de nævnte finansieringsselskaber aflægger regnskab efter Årsregnskabsloven og derfor ikke er påvirket af de ændrede regler for pengeinstitutter m.v.   « Spørgsmål 11: I forlængelse af ministerens besvarelse af spm. 3 og 4, hvor det fremgår, at de af nærværende lo v- forslag omhandlede pengeinstitutter har opnået årlige nettoskattele  ttelser på ½ mia. kr. som følge af nedsættelse ar selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct. og skærpelse af reglerne for international sa m- beskatning, anmodes ministeren om at redegøre for grundlaget for, at der gives de pågældende pe n- geinstitutter yderligere skattelettelser i form af bortfald af hensættelsesafgiften? Svar: Grundlaget for, at der gives pengeinstitutterne skattelettelser i form af bortfald af hensættelsesa  f- giften er følgende: Fra 2005 er der indført nye regnskabsprincipper for pengeinstitutter m.v. D isse indebærer en æ n- dring  af princippet for værdiansættelse af udlån.  Som følge heraf skal pengeinstitutterne for reg n- skabsåret 2005 ekstraordinært tilbageføre for etagne nedskrivninger på udlån. På grund af koblingen mellem  skattereglerne  og  de  regnskabsmæ  ssige  nedskrivninger  på  udlån  medfører  dette  en  højere selskabsskat for pengeinstitutterne.

9 Regeringens  skattestop  gælder  i  forhold  til  alle    –   også  pengeinstitutterne.  Der  er  her  tale  om  en øget skattebetaling, som kan føres tilbage til ændrede EU -regler. Når der foreligger en sådan »tvi  n- gende grund« til at forhøje en skat, har regeringen besluttet, at merprovenuet ubeskåret skal anve  n- des til at sænke en anden skat eller afgift. Her har regeringen besluttet, at merprovenuet skal anvendes til at afskaffe hensættelsesa  fgiften. Indførelsen af de nye regler for sambeskatning og nedsættelsen af selskabsskatt   esatsen til 28 pct. er ikke indgået i beslutningsgrundlaget. Det forhold, at pengeinstitutterne, jf. mine svar på spørgsmål 3, 4 og 5 har fået skattelette lser som følge heraf, er heller ikke indgået i b  eslutningsgrundlaget. Her var jo tale om en samlet, tilstræbt provenuneutral pakke, som naturligt nok tenderede mod at øge skatten for de selskaber, som havde benyttet de gamle regler for udenlandsk sambeskatni ng, og mindske skatten for de selskaber, som ikke havde anvendt reglerne – og herunder altså pengeinst    i- tutterne. Hvis vi med henvisning til pengeinstitutternes skattelettelser havde besluttet ikke at afskaffe hen- sættelsesafgiften,  ville  vi  reelt  have  straf  fet  pengeinstitutterne  for  ikke  at  have  udnyttet  de  gamle, hullede regler for international sambeskatning. Spørgsmål: 14 Kan ministeren bekræfte, at netop de i lovforslaget omfattede pengeinstitutter, der er børsnoter   e- de, er store brugere af reglerne om gratisaktier i Ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2 og medarbejderob- ligationer i Ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 3? Svar: Det bemærkes indledningsvist, at jeg ved besvarelsen har forudsat, at det er reglerne i ligningsl  o- vens § 7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, der spørg es til og ikke, som anført i spørgsmålet, ligningsl   ovens § 7, stk. 1, nr. 2 og 3. Det  kan  hverken  be-  eller  afkræftes  hvorvidt  de  i  lovforslaget  omfattede  pengeinstitutter,  der  er børsnoterede,  er  større  brugere  af  reglerne  om  gratisaktier  i  ligningslovens    §  7  A,  stk.  1,  nr.  2  og medarbejderobligationer  i ligningslovens § 7  A, stk. 1, nr. 3  end andre virksomheder, da der ikke foretages systematisk registrering af disse oplysninger. Jeg er generelt tilhænger af, at der tilvejebringes størst mulig viden om de    forskellige or d ninger på Skatteministeriets område, herunder naturligvis også om medarbejderaktier og   – obligationer omfa   t- tet af ligningslovens § 7 A. Der er således allerede i Skatteministeriet iværksat overvejelser om, hvorvidt det er muligt at for   e- tage en samlet opgørelse af omfanget af disse ordninger på baggrund af det indsendte materiale e  f- ter ligningslovens § 7 A. Overvejelserne er ikke afsluttet, da det blandt andet er nødvendigt at for e- tage en vurdering af, hvordan behandlingen af de indsendte oplysninger i givet fald kan tilrettelæ  g- ges, og hvad dette vil betyde ressourcemæ  ssigt. Jeg kan dog oplyse, at SKAT, Store Selskaber – Kontrol har udvalgt 10 af de største pengeinstitu    t- ter og undersøgt, om disse har brugt reglerne. 5 ud af de 10 undersøgte pe  ngeinstitutter har indsendt oplysninger om, at de har anvendt reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, inden for de seneste tre indkomstår. Spørgsmål 15: Kan ministeren bekræfte, at de skattesubsidier, der er i ordningerne om gratisaktier og me  darbej- derobligationer, hvor tildelingen er skattefri for medarbejderne, men skattemæssigt er fradragsbere  t-

10 tiget hos arbejdsgiverne, ikke kun er en skattebegunstigelse af medarbejderne, men reelt er en støtte til arbejdsgiverne, der herved får mulighed for  at tildele sine medarbejdere nogle skattefri goder, og således sparer på almindelige lønsti   gninger? Svar: I spørgsmålet bliver jeg bedt om at bekræfte, at de såkaldte gratisaktier og medarbejderobligati o- ner reelt er en støtte til arbejdsgiverne. Spørgsmåle   t vedrører således ikke lo  vforslaget. Tildeling af medarbejderaktier og – vederlagsaftaler  mellem  arbejdsgivere  og  ansatte  på  samme  måde  som  alle  andre  personalegoder. Dette  er  en  konsekvens  af  den  frie  aftaleret  på  arbejdsmarkedet.  Da   meda rbejderaktier  og   – obligationer beskattes relativt lempeligt – – tte kunne få en økonomisk gevinst ved at lade denne form for aflønning træde i stedet for højere beskattet ko ntantløn. Det er tilfældet, når den ansatte - ved en nyansættelse indgår aftale med den nye arbejdsgiver om, at retten til me   darbejderaktier m.v. er en del af vederlaget, - ved forhandling om en fremtidig lønstigning får tilsagn om, at en del af eller hele stigni  ngen i vederlaget skal bestå af retten til medarbejderaktier m.v., og når den ansatte - genforhandler  en  allerede  indgået  lønaftale  med  en  arbejdsgiver,  hvorefter  den  kontante  m  å- nedsløn fremover f.eks. nedsættes med 10 pct. samtidig med, at den ansatte får r et til medar- bejderaktier m.v. Arbejdsgiveren har fradrag for driftsudgifter afholdt i virksomheden, herunder lønudgifter. Udgi f- ter ved udlodning af de såkaldte gratisaktier og obligationer til medarbejderne anses for lønudgifter, og de er derfor fradragsberettiget. Den fradragsberettigede udgift opgøres som værdien af aktierne m.v., der udloddes. Arbejdsgiveren har endvidere fradrag for afgiften på 45 pct. af den andel af o b- ligationens værdi, der overstiger 4.700 kr. (i 2006) årligt til den ansatte. Skattebegunstigelsen af den ansatte af tildelte medarbejderaktier i forhold til kontantløn kan have betydning  for virksomhedens muligheder for at tiltrække nye medarbejdere eller fastholde meda  r- bejdere i virksomheden. Endvidere vil virksomhedens tildeling af aktier give den ansatte medejer- skab til virksomheden og kan dermed bidrage til at skabe  et større me dansvar hos den  ansatte for virksomhedens resultater. Det er min opfattelse, at tildeling af medarbejderaktier m.v. kan bidrage til at motivere og engage- re de ansatte og derigennem fremme fornyelse og produktivitet i virksomhederne. Dette vil være til fordel for både de ansatte og virksomhederne. Spørgsmål 16: Da der ikke foreligger pålidelige oplysninger om omfanget af ordninger med gratisaktier og me d- arbejderobligationer  i  regeringens  rapport  om  frynsegoder,  anmodes  ministeren  om  at  oplyse  om- fanget af disse ordninger for pengeinstitutterne for 2004 på grundlag af indberetningen fra pengei n- stitutterne til de skatteansættende myndigheder efter reglerne i ligning  slovens § 7 A, stk. 5. Hvis der ikke findes tilgængelig statistik herom, anmodes der om, at de pågældende oplysninger bliver sa m- let for de 10 største pengeinstitu tter. Svar: Der foreligger, som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 14, ingen tilgæ ngelig statistik herom. Som  tidligere  oplyst  har  5  af  de  10  undersøgte  pengeinstitutter,  gjort  brug  af  reglerne.  Af  disse  5

11 pengeinstitutter har 4 indsendt oplysninger om, at der er tildelt deres medarbejdere gratisaktier eller gratis medarbejderobligationer i indkomståret 2004.