Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 15. marts 2006
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Afskaffelse af hensættelsesafgiften)
[af skatteministeren (Kristian Jensen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 16. november 2005 og var til 1. behandling den 1. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 6. oktober 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 12. Den 17. november 2005 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget. De indkomne høringssvar og skatteministerens kommentarer hertil er kort gengivet i lovforslagets bemærkninger.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 23 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål nr. 19-23. Disse spørgsmål forventes skatteministeren at besvare inden 2. behandling af lovforslaget. Nogle af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Dansk Folkepartis medlem af udvalget skal gøre opmærksom på, at Dansk Folkeparti ved førstebehandlingen gav udtryk for, at pengene til afskaffelse af hensættelsesafgiften kunne have været brugt til andre formål i stedet. Dansk Folkeparti er siden blevet opmærksomt på og anerkender, at lovforslaget er omfattet af aftalen om finansloven for 2006, som partiet er part af. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter derfor lovforslagets vedtagelse.
Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovforslaget har som formål ene og alene at opretholde regeringens skattestop og det helt uden hensyntagen til, om de foreslåede tiltag er fornuftige eller ej, og om de hænger sammen med andre tiltag. Regeringen giver med lovforslaget skattelettelser til de store pengeinstitutter med den begrundelse, at pengeinstitutterne fra 2005 har fået ændret opgørelsesprincipperne for hensættelser til tab, således at pengeinstitutterne ikke kan benytte store hensættelser til tab på udlån til at presse deres skattebetalinger ned.
Ændringerne betød en stor engangsskat for pengeinstitutterne, men det betyder ikke, at ændringerne ikke var påkrævede eller rimelige. Hertil kommer, at nedsættelsen af selskabsskatten fra 30 til 28 pct. har medført betydelige lettelser for pengeinstitutterne, bl.a. fordi de ændrede og strammere regler for international sambeskatning, der skulle finansiere nedsættelsen af selskabsskatten, ikke påvirker pengeinstitutterne.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
 Kim Andersen (V)  Charlotte Antonsen (V)  Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)  Torsten Schack Pedersen (V)  Mikkel Dencker (DF)  Colette L. Brix (DF)  Charlotte Dyremose (KF)  Jakob Axel Nielsen (KF)  Frode Sørensen (S)  René Skau Björnsson (S) fmd. Jens Peter Vernersen (S)  John Dyrby (S)  Lene Jensen (S)  Poul Erik Christensen (RV)  Morten Homann (SF)  Frank Aaen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 77
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringssvar, fra skatteministeren |
|
2 |
Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling lovforslaget |
|
3 |
1. udkast til betænkning |
|
4 |
2. udkast til betænkning |
|
5 |
3. udkast til betænkning |
|
6 |
4. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 77
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm. om at bekræfte, at IAS-forordningen med bl.a. ændrede værdiansættelsesprincipper for udlån, er en fornuftig og mere retvisende måde at værdisætte udlån på, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm. om, hvad ministeren mener med det, der anføres i spalte 2 i den skriftlige fremsættelse den 16. november 2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm. om, hvor store skattelettelser de selskaber, der i 2005 har betalt hensættelsesafgift, har fået ved nedsættelse af selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct., til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm. om, hvor mange pengeinstitutter der bliver ramt af sambeskatningsreglerne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm. om pengeinstitutternes samlede gevinst af de hensættelser der hidtil har kunnet fratrækkes med 30 pct. beskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
6 |
Spm. om pengeinstitutternes gevinst af de overskydende hensættelser, som bliver tilbageført på grund af nye regnskabsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
7 |
Spm. om, hvor stor en merskat de selskaber, der for 2005 har betalt hensættelsesafgift, skal betale som følge af de skærpede regler for international sambeskatning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm. om, hvorvidt begrænsningerne i hensættelserne til tab bliver hos pengeinstitutterne som følge af de nye regnskabsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm. om antal skatteydere, der efter vedtagelsen af lov nr. 457 af 9. juni 2004 har benyttet adgangen til fradrag for hensættelser til urealiserede tab på debitorer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm. om, hvorvidt de finansieringsselskaber m.v., der ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække hensættelser til tab forventes, at nedsætte deres regnskabsmæssige hensættelser til tab på debitorer som følge af de nye regnskabsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm. om, hvorfor der gives yderligere skattelettelser i form af bortfald af hensættelsesafgiften, jf. svar på spm. 3 og 4, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm. om grundlaget for, at der gives de pågældende pengeinstitutter yderligere skattelettelser i form af bortfald af hensættelsesafgiften. jf. svar på spm. 5, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
13 |
Spm. om, hvorfor der er den forskel i skatteministeriets skøn og oplysningerne fra Finanstilsynet, og om denne forskel giver anledning til at genoverveje lovforslaget, jf. svar på spm. 8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
14 |
Spm. om ministeren kan bekræfte, at netop de i lovforslaget omfattede pengeinstitutter, der er børsnoterede, er store brugere af reglerne om gratisaktier i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2, og medarbejderobligationer i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 3, og ministerens svar herpå |
|
15 |
Spm. om muligheden for at tildele sine medarbejdere nogle skattefrie goder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
16 |
Spm. om oplysninger om omfanget af ordninger med gratisaktier og medarbejderobligationer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
17 |
Spm. om, hvor mange pengeinstitutter der har været omfattet af hensættelsesafgiften, idet oplysningerne bedes givet for hver af de 3 foregående år, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
18 |
Spm. om, hvor mange ansatte der er berørt af de 5 ordninger og/eller størrelsen af de fradrag, som de pågældende pengeinstitutter har vedrørende de tildelte gratis aktier og gratis medarbejderobligationer, jf. svar på spm. 14 og 16, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
19 |
Spm. om at bekræfte, at det er en følge af reglerne for medarbejderaktieordninger og lign. omfattet af ligningslovens § 7 a, stk. 1, nr. 2 og 3, at de pågældende 5 pengeinstitutter i indkomståret 2004 har fået et skattemæssigt fradrag på 115 mio. kr., jf. svar på spm. 18, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
20 |
Spm. om at oplyse, om der ved fremsættelse af lovforslaget er taget hensyn til, at pengeinstitutternes brug af de skattebegunstigede medarbejderaktieordninger er steget så kraftigt, jf. svar på spm. 18, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
21 |
Spm. om at bekræfte, at specielt de mellemstore banker i 2005 væsentligt har forøget deres udskudte skatter, bl.a. vedrørende urealiserede avancer på aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
22 |
Spm. om at oplyse, hvor mange pengeinstitutter der stadig bruger realisationsprincippet for beskatning af avancer på aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
|
23 |
Spm. om, hvorvidt pengeinstitutterne m.v. fortsat skattemæssigt skal indtægtsføre de pågældende beløb ved modtagelsen af de pågældende provisioner og gebyrer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren oplyse, hvor store skattelettelser, de selskaber, der for 2005 har betalt hensættelsesafgift, har fået ved nedsættelse af selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct.?
Svar:
Der foreligger endnu ikke oplysninger om selskabernes indkomstskat (selskabsskat) for indkomståret 2005, da selvangivelserne først indsendes i 2006.
For indkomståret 2004 kan selskabsskatten for de selskaber, der betalte hensættelsesafgift, opgøres til ca. 7,3 mia. kr.
Beløbet inkluderer selskabsskatten for de selskaber, som de afgiftspligtige var sambeskattet med i 2004, da der for sambeskatningsforhold kun foreligger registerbaserede oplysninger om sambeskatningsforholdets samlede selskabsskat.
Beløbet omfatter således selskabsskat fra en række pengeinstitutter og realkreditselskaber, der drives isoleret, såvel som selskabsskat fra finansielle koncerner, hvori pengeinstitutter og realkreditselskaber er sambeskattet med forsikringsselskaber, formueforvaltningsselskaber eller andre typer finansiel virksomhed.
Med udgangspunkt i de 7,3 mia. kr. kan skattesatsnedsættelsen fra 30 til 28 pct. for den nævnte kreds af selskaber skønnes at give en skattelettelse på ca. 0,5 mia. kr.
Spørgsmål 4:
Som bekendt blev nedsættelsen af selskabsskatteprocenten fra 30 pct. til 28 pct. begrundet med skattestoppet, idet nedsættelsen skulle kompensere den merskat, der var et resultat af lukning af huller i sambeskatningsreglerne, ved gennemførelse af globalpuljeprincippet i selskabsskattelovens § 31 A ved lov nr. 426 af 6. juni 2005. Det bedes derfor oplyst, hvor meget de pågældende pengeinstitutter bliver ramt af skærpelsen af sambeskatningsreglerne. Dette bedes belyst ved oplysninger om, hvor mange af de pengeinstitutter m.v., der er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7, og dermed betaler hensættelsesafgift, der for indkomståret 2003 og 2004 har været sambeskattet med udenlandske datterselskaber, samt den samlede genbeskatningssaldo efter ligningslovens § 33 E, der var ultimo 2003 og 2004 for disse selskaber.
Svar:
Formålet med lov nr. 426 af 6. juni 2005 var at lukke et hul i sambeskatningsreglerne.
Hullet gav udenlandsk kontrollerede koncerner med danske datterselskaber mulighed for at omgå dansk skattebetaling ved at omplacere udenlandske underskudsgivende aktiviteter til den danske sambeskatning.
Jeg redegjorde i forbindelse med behandlingen af lovforslaget for, at det ikke var teknisk muligt alene at lukke hullet ved et kirurgisk indgreb i skattelovgivningen.
Kun to store indgreb kunne lukke hullet effektivt: En total afskaffelse af den internationale sambeskatning eller indførelse af globalpuljeprincippet, og sidstnævnte vurderedes som det mindst indgribende.
Lukningen af hullet i sig selv medførte intet merprovenu, men hindrer et utilsigtet provenutab i fremtiden.
Indførelsen af globalpuljeprincippet skønnedes derimod at medføre et øget selskabsskatteprovenu på ca. 2 mia. kr. årligt og indebar altså en betydelig stramning ud over lukningen af hullet. Det var først og fremmest danske selskaber, der havde valgt sambeskatning med underskudsgivende udenlandske datterselskaber, der blev ramt heraf.
Provenuet fra denne stramning skulle ifølge skattestoppet føres tilbage i form af skattelettelser, og regeringen valgte så at nedsætte selskabsskattesatsen fra 30 til 28 pct., hvilket gav skattelettelser til alle danske selskaber.
Antallet af afgiftspligtige pengeinstitutter, der har været sambeskattet med udenlandske datterselskaber for indkomståret 2004, var meget beskedent, nemlig under 10 selskaber, og den samlede genbeskatningssaldo vedrørende disse selskaber var ligeledes beskeden, nemlig under 100 mio. kr. Selskaberne havde ikke indberetningspligt for sådanne oplysninger for 2003.
De beskedne genbeskatningssaldi indikerer, at pengeinstitutterne kun i begrænset omfang har valgt (og fremover ville have valgt) sambeskatning med underskudsgivende udenlandske datterselskaber m.v. under de gamle sambeskatningsregler og således kun i beskedent omfang rammes af indførelsen af globalpuljeprincippet.
Derfor får de som alle andre selskaber, der ikke har været sambeskattet med underskudsgivende udenlandske datterselskaber, skattelettelser i kraft af, at skattesatsen nedsattes fra 30 til 28 pct.
Spørgsmål 5:
Vil ministeren oplyse den samlede gevinst, pengeinstitutterne har haft af, at de samlede hensættelser omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7, ultimo 2004 kunne fratrækkes med 30 pct. beskatning, medens de nu i 2005 skal indtægtsføres under kun 28 pct. beskatning?
Svar:
Pengeinstitutternes samlede nedskrivninger (hensættelser) på udlån udgjorde ultimo 2004 27,8 mia. kr. opgjort på baggrund af de tidligere gældende regnskabsregler.
På det hensatte beløb lå ultimo 2004 en udskudt skat på 30 pct., dvs. 8,3 mia. kr. Opgjort ved skattesatsen på 28 pct. for indkomståret 2005 bliver den udskudte skat 7,8 mia. kr.
Nedsættelsen af satsen med 2 procentpoint har altså reduceret pengeinstitutternes udskudte skat med ca. 0,5 mia. kr.
Reduktionen af den latente skat med 0,5 mia. kr. er en reel gevinst for pengeinstitutterne, men reducerer dog kun den faktiske skattebetaling, hvis de 27,8 mia. kr. kommer til beskatning. Det kræver, at pengeinstitutternes samlede nedskrivninger reduceres i forhold til niveauet ultimo 2004 – enten som følge af mindre udlånsvolumen, lavere tab, eller som følge af de nye regnskabsprincipper, jf. mit svar på spørgsmål 6.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren oplyse, hvilken gevinst pengeinstitutterne har haft af, at de overskydende hensættelser omfattet af kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7, ultimo 2004, som nu i 2005 bliver tilbageført på grund af nye regnskabsregler, kunne fratrækkes med 30 pct. beskatning, medens de nu i 2005 ved tilbageførslen skal indtægtsføres under kun 28 pct. beskatning?
Svar:
I forbindelse med fremsættelsen af L 77 blev det vurderet, at de nye regnskabsprincipper har medført et fald i pengeinstitutternes samlede nedskrivninger på 8 til 10 mia. kr. i løbet af 2004 og 2005.
Beregningsmæssigt er det ved provenuvurderingen lagt til grund, at der er tale om en samlet reduktion på ca. 9 mia. kr., fordelt med 1 mia. kr. i 2004 og 8 mia. kr. i løbet af 2005, hvoraf den umiddelbare tilbageførsel primo 2005 vurderes til ca. 7,3 mia. kr.
Med udgangspunkt i en reduktion på 8 mia. kr. i løbet af hele 2005 har satsnedsættelsen på 2 procentpoint i 2005 givet pengeinstitutterne en gevinst i form af en umiddelbar skattebesparelse på godt 150 mio. kr.
Spørgsmål 7:
Vil ministeren oplyse, hvor stor en merskat skønnes de selskaber, der for 2005 har betalt hensættelsesafgift, at skulle betale som følge af de skærpede regler for international sambeskatning i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
Svar:
Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål 4.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren indhente et skøn fra Finanstilsynet over, hvor omfattende begrænsningerne i hensættelserne til tab bliver hos pengeinstitutterne som følge af de nye regnskabsregler? Skønnet bedes baseret på de faktiske ændringer, der har kunnet konstateres i de halvårs- og kvartalsregnskaber, der er indsendt til Finanstilsynet i 2005.
Svar:
Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde mig:
»Med virkning fra 1. januar 2005 trådte nye regnskabsregler i kraft for pengeinstitutterne. De nye regnskabsregler indebærer bl.a. en ændring af reglerne for værdiansættelse af pengeinstitutternes udlån. De nye danske regnskabsregler for værdiansættelse af udlån er identiske med regelgrundlaget i de internationale regnskabsstandarder International Financial Reporting Standards (IFRS).
Pengeinstitutternes samlede nedskrivninger (hensættelser) på udlån ultimo 2004 udgjorde 27,8 mia. kr. opgjort på baggrund af de tidligere gældende regnskabsregler og 20,7 mia. kr. ultimo juni 2005 opgjort på baggrund af de nye regnskabsregler. Forskellen udgør således 7,1 mia. kr. Heraf skyldes 0,7 mia. kr. nettotilbageførsler af tidligere foretagne nedskrivninger (hensættelser) på udlån i første halvår 2005.
Virkningen af at overgå til de nye regnskabsregler pr. 1. januar 2005 kan hermed umiddelbart opgøres til 6,4 mia. kr. Dette beløb fremkommer ved at sammenligne pengeinstitutternes balancer pr. 31. december 2004, som var opgjort efter de tidligere gældende regnskabsregler, med pengeinstitutternes åbningsbalancer pr. 1. januar 2005, som er indberettet til Finanstilsynet i april måned 2005. Disse åbningsbalancer er ikke reviderede. Tallene i disse åbningsbalancer vil indgå i pengeinstitutternes årsrapporter for 2005. Åbningsbalancerne vil således blive revideret i forbindelse med revisionen af pengeinstitutternes 2005-årsrapporter.
Der vil således kunne forekomme korrektioner til de åbningsbalancer, som er indberettet til Finanstilsynet i april måned 2005, blandt andet som følge af revisionen af årsrapporterne for 2005. Pengeinstitutternes endelige åbningsbalancer pr. 1. januar 2005 indeholdende eventuelle korrektioner til de tidligere indberettede åbningsbalancer bliver indberettet til Finanstilsynet samtidig med aflæggelsen af 2005-rapporterne, hvilket sker senest i april måned 2006.
Det er Finanstilsynets vurdering, at de korrektioner, der måtte blive foretaget i de tidligere indberettede åbningsbalancer samlet set snarere vil forøge end reducere beløbet på 6,4 mia. kr.
Finanstilsynet kan ikke på et pålideligt grundlag foretage et beløbsmæssigt skøn over størrelsen af de eventuelle korrektioner af de allerede indberettede åbningsbalancer.«
Spørgsmål 9:
Vil ministeren oplyse, hvor mange skatteydere der efter vedtagelsen af lov nr. 457 af 9. juni 2004 har benyttet adgangen til fradrag for hensættelser til urealiserede tab på debitorer efter reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 7, og dermed betalt afgift efter ligningslovens § 17 E? Der bedes herunder oplyst antallet af finansieringsselskaber m.v., den indbetalte afgift for afgiftsåret 2004 og 2005 og dermed den samlede hensættelse pr. 1. januar i året.
Svar:
Jeg kan oplyse, at 7 selskaber har benyttet den nævnte adgang, og at deres samlede afgiftsbetaling i deres første mulige afgiftsår, nemlig 2005, var knap 0,5 mio. kr., svarende til et samlet afgiftsgrundlag på knap 100 mio. kr.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren oplyse, om de finansieringsselskaber m.v., der ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække hensættelser til tab efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, forventes at nedsætte deres regnskabsmæssige – og dermed skattemæssige – hensættelser til tab på debitorer som følge af de nye regnskabsregler?
Svar:
Finanstilsynet har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde mig:
»Finansieringsselskaber m.v., der ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 fik adgang til at fratrække nedskrivninger på udlån/hensættelser til tab, forventes ikke at nedsætte deres regnskabsmæssige og dermed skattemæssige hensættelser til tab på debitorer som følge af de nye regnskabsregler for pengeinstitutter m.v.
Dette skyldes, at de nævnte finansieringsselskaber aflægger regnskab efter årsregnskabsloven og derfor ikke er påvirket af de ændrede regler for pengeinstitutter m.v.«
Spørgsmål 11:
I forlængelse af ministerens besvarelse af spm. 3 og 4, hvor det fremgår, at de af nærværende lovforslag omhandlede pengeinstitutter har opnået årlige nettoskattelettelser på ½ mia. kr. som følge af nedsættelse af selskabsskatten fra 30 pct. til 28 pct. og skærpelse af reglerne for international sambeskatning, anmodes ministeren om at redegøre for grundlaget for, at der gives de pågældende pengeinstitutter yderligere skattelettelser i form af bortfald af hensættelsesafgiften?
Svar:
Grundlaget for, at der gives pengeinstitutterne skattelettelser i form af bortfald af hensættelsesafgiften er følgende:
Fra 2005 er der indført nye regnskabsprincipper for pengeinstitutter m.v. Disse indebærer en ændring af princippet for værdiansættelse af udlån. Som følge heraf skal pengeinstitutterne for regnskabsåret 2005 ekstraordinært tilbageføre foretagne nedskrivninger på udlån. På grund af koblingen mellem skattereglerne og de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån medfører dette en højere selskabsskat for pengeinstitutterne.
Regeringens skattestop gælder i forhold til alle – også pengeinstitutterne. Der er her tale om en øget skattebetaling, som kan føres tilbage til ændrede EU-regler. Når der foreligger en sådan »tvingende grund« til at forhøje en skat, har regeringen besluttet, at merprovenuet ubeskåret skal anvendes til at sænke en anden skat eller afgift.
Her har regeringen besluttet, at merprovenuet skal anvendes til at afskaffe hensættelsesafgiften.
Indførelsen af de nye regler for sambeskatning og nedsættelsen af selskabsskattesatsen til 28 pct. er ikke indgået i beslutningsgrundlaget.
Det forhold, at pengeinstitutterne, jf. mine svar på spørgsmål 3, 4 og 5, har fået skattelettelser som følge heraf, er heller ikke indgået i beslutningsgrundlaget.
Her var jo tale om en samlet, tilstræbt provenuneutral pakke, som naturligt nok tenderede mod at øge skatten for de selskaber, som havde benyttet de gamle regler for udenlandsk sambeskatning, og mindske skatten for de selskaber, som ikke havde anvendt reglerne – og herunder altså pengeinstitutterne.
Hvis vi med henvisning til pengeinstitutternes skattelettelser havde besluttet ikke at afskaffe hensættelsesafgiften, ville vi reelt have straffet pengeinstitutterne for ikke at have udnyttet de gamle, hullede regler for international sambeskatning.
Spørgsmål: 14
Kan ministeren bekræfte, at netop de i lovforslaget omfattede pengeinstitutter, der er børsnoterede, er store brugere af reglerne om gratisaktier i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2, og medarbejderobligationer i ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 3?
Svar:
Det bemærkes indledningsvist, at jeg ved besvarelsen har forudsat, at det er reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, der spørges til og ikke, som anført i spørgsmålet, ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.
Det kan hverken be- eller afkræftes, hvorvidt de i lovforslaget omfattede pengeinstitutter, der er børsnoterede, er større brugere af reglerne om gratisaktier i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, og medarbejderobligationer i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, end andre virksomheder, da der ikke foretages systematisk registrering af disse oplysninger.
Jeg er generelt tilhænger af, at der tilvejebringes størst mulig viden om de forskellige ordninger på Skatteministeriets område, herunder naturligvis også om medarbejderaktier og -obligationer omfattet af ligningslovens § 7 A.
Der er således allerede i Skatteministeriet iværksat overvejelser om, hvorvidt det er muligt at foretage en samlet opgørelse af omfanget af disse ordninger på baggrund af det indsendte materiale efter ligningslovens § 7 A. Overvejelserne er ikke afsluttet, da det blandt andet er nødvendigt at foretage en vurdering af, hvordan behandlingen af de indsendte oplysninger i givet fald kan tilrettelægges, og hvad dette vil betyde ressourcemæssigt.
Jeg kan dog oplyse, at SKAT, Store Selskaber – Kontrol, har udvalgt 10 af de største pengeinstitutter og undersøgt, om disse har brugt reglerne. 5 ud af de 10 undersøgte pengeinstitutter har indsendt oplysninger om, at de har anvendt reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, inden for de seneste tre indkomstår.
Spørgsmål 15:
Kan ministeren bekræfte, at de skattesubsidier, der er i ordningerne om gratisaktier og medarbejderobligationer, hvor tildelingen er skattefri for medarbejderne, men skattemæssigt er fradragsberettiget hos arbejdsgiverne, ikke kun er en skattebegunstigelse af medarbejderne, men reelt er en støtte til arbejdsgiverne, der herved får mulighed for at tildele deres medarbejdere nogle skattefrie goder, og således sparer på almindelige lønstigninger?
Svar:
I spørgsmålet bliver jeg bedt om at bekræfte, at de såkaldte gratisaktier og medarbejderobligationer reelt er en støtte til arbejdsgiverne. Spørgsmålet vedrører således ikke lovforslaget.
Tildeling af medarbejderaktier og -obligationer efter reglerne i ligningslovens § 7 A kan indgÃ¥ i vederlagsaftaler mellem arbejdsgivere og ansatte pÃ¥ samme mÃ¥de som alle andre personalegoder. Dette er en konsekvens af den frie aftaleret pÃ¥ arbejdsmarkedet. Da medarbejderaktier og obÂligationer beskattes relativt lempeligt – eventuelt slet ikke – vil de ansatte kunne fÃ¥ en økonomisk gevinst ved at lade denne form for aflønning træde i stedet for højere beskattet kontantløn.
Det er tilfældet, når den ansatte
- ved en nyansættelse indgår aftale med den nye arbejdsgiver om, at retten til medarbejderaktier m.v. er en del af vederlaget,
- ved forhandling om en fremtidig lønstigning får tilsagn om, at en del af eller hele stigningen i vederlaget skal bestå af retten til medarbejderaktier m.v., og når den ansatte
- genforhandler en allerede indgået lønaftale med en arbejdsgiver, hvorefter den kontante månedsløn fremover f.eks. nedsættes med 10 pct. samtidig med, at den ansatte får ret til medarbejderaktier m.v.
Arbejdsgiveren har fradrag for driftsudgifter afholdt i virksomheden, herunder lønudgifter. Udgifter ved udlodning af de såkaldte gratisaktier og obligationer til medarbejderne anses for lønudgifter, og de er derfor fradragsberettigede. Den fradragsberettigede udgift opgøres som værdien af aktierne m.v., der udloddes. Arbejdsgiveren har endvidere fradrag for afgiften på 45 pct. af den andel af obligationens værdi, der overstiger 4.700 kr. (i 2006) årligt til den ansatte.
Skattebegunstigelsen af den ansatte af tildelte medarbejderaktier i forhold til kontantløn kan have betydning for virksomhedens muligheder for at tiltrække nye medarbejdere eller fastholde medarbejdere i virksomheden. Endvidere vil virksomhedens tildeling af aktier give den ansatte medejerskab til virksomheden og kan dermed bidrage til at skabe et større medansvar hos den ansatte for virksomhedens resultater.
Det er min opfattelse, at tildeling af medarbejderaktier m.v. kan bidrage til at motivere og engagere de ansatte og derigennem fremme fornyelse og produktivitet i virksomhederne. Dette vil være til fordel for både de ansatte og virksomhederne.
Spørgsmål 16:
Da der ikke foreligger pålidelige oplysninger om omfanget af ordninger med gratisaktier og medarbejderobligationer i regeringens rapport om frynsegoder, anmodes ministeren om at oplyse omfanget af disse ordninger for pengeinstitutterne for 2004 på grundlag af indberetningen fra pengeinstitutterne til de skatteansættende myndigheder efter reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 5. Hvis der ikke findes tilgængelig statistik herom, anmodes der om, at de pågældende oplysninger bliver samlet for de 10 største pengeinstitutter.
Svar:
Der foreligger, som nævnt under besvarelsen af spørgsmål 14, ingen tilgængelig statistik herom. Som tidligere oplyst har 5 af de 10 undersøgte pengeinstitutter gjort brug af reglerne. Af disse 5 pengeinstitutter har 4 indsendt oplysninger om, at der er tildelt deres medarbejdere gratisaktier eller gratis medarbejderobligationer i indkomståret 2004.
Spørgsmål 17:
Hvor mange pengeinstitutter har været omfattet af hensættelsesafgiften, idet oplysningerne bedes givet for hvert af de 3 foregående år.
Svar:
SKAT kan oplyse, at følgende antal pengeinstitutter var omfattet af reglen om hensættelsesafgift:
Indkomståret 2003                                                                                                                230
Indkomståret 2004                                                                                                                241
Indkomståret 2005                                                                                                                241
Spørgsmål 18:
I anledning af ministerens besvarelse af L 77, spm. 14 og 16, hvor det oplyses, at 5 ud af de 10 største pengeinstitutter i 2004 har tildelt de ansatte gratis aktier og medarbejderobligationer omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, anmodes ministeren om – da der jo ikke foreligger nogen statistik på området – at oplyse, hvor mange ansatte der er berørt af de 5 ordninger og/eller størrelsen af de fradrag, som de pågældende pengeinstitutter har vedrørende de tildelte gratis aktier og gratis medarbejderobligationer.
Svar:
SKAT kan oplyse, at i de 5 nævnte pengeinstitutter har i alt 15.333 medarbejdere fået tildelt gratis aktier eller gratis medarbejderobligationer, jf. ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2 og 3, for et samlet beløb på i alt 114.960.849 kr.