Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    77 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.  20, 21 og 23 af 13. marts 2006.

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 20:  I fortsættelse af besvarelsen af udvalgets spørgsmål 18 anmodes ministeren om at oplyse, om der ved fremsættelse af lovforslaget er taget hensyn til, at pengeinstitutternes brug af de skattebegunstigede medarbejderaktieordninger er steget så kraftigt.

 

Svar: Ophævelse af hensættelsesafgiften og brugen af skattebegunstigede medarbejderaktieordninger er to ting, som ikke har noget med hinanden at gøre. Pengeinstitutternes brug af skattebegunstigede medarbejderaktieordninger har derfor ikke spillet nogen rolle i forhold til lovforslaget.  

Forslaget om ophævelse af hensættelsesafgiften er alene begrundet i det forhold, at pengeinstitutterne som følge af ændrede regnskabsprincipper ekstraordinært skal tilbageføre foretagne nedskrivninger på udlån. Koblingen mellem skattereglerne og de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån betyder, at dette medfører en højere selskabsskat for pengeinstitutterne. Med baggrund i regeringens skattestop kompenseres der for dette merprovenu.

Reglerne om skattebegunstigede medarbejderaktieordninger har til formål at fremme medarbejdernes medindflydelse og medejerskab af deres arbejdsplads og dermed også bidrage til fremme af aktiekulturen. Reglerne er ikke kun indført til pynt. Det er meningen, at de skal bruges. At pengeinstitutterne har taget reglerne til sig og tilbyder medarbejderaktier, er helt i overensstemmelse med intentionerne. Det skal de ikke straffes for ved at stramme skattebetalingen andre steder.    

 

Spørgsmål 21:  Kan ministeren bekræfte, at specielt de mellemstore banker i 2005 væsentligt har forøget deres udskudte skatter, bl.a. vedrørende urealiserede avancer på aktier. Det fremgår således af den offentliggjorte børsmeddelelse fra Sydbank, at af årets skat på i alt 334 mio. kr. af årets resultat udgør udskudt skat 43 mio. kr., og tilsvarende for Amagerbanken, hvor udskudt skat udgør 34 mio. kr. af årets skat på 127 mio. kr.

 

Svar: Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt specielt de mellemstore pengeinstitutter i 2005 væsentligt har forøget deres udskudte skatter, bl.a. vedrørende urealiserede avancer på aktier.

Det kræver en nærmere afgrænsning af, hvad der forstås ved mellemstore pengeinstitutter.  Disses regnskaber skal gennemgås og som gruppe sammenlignes med de øvrige, store og  små pengeinstitutters regnskaber vedr. ændringer i udskudt skat, og herunder ændringen i udskudt skat som følge af urealiserede avancer på aktier.

Finanstilsynet arbejder med en gruppering, hvor gruppe 1 er pengeinstitutter med en arbejdende kapital på mindst 25 mia. kr., gruppe 2 med en arbejdende kapital på mellem 3 og 25 mia. kr. og gruppe 3 med en arbejdende kapital på mellem 250 mio. kr. og 3 mia. kr., og endelig gruppe 4 med en arbejdende kapital op til 250 mio. kr.

Arbejdende kapital defineres i denne sammenhæng som indlån + udstedte obligationer + efterstillede kapitalindskud + egenkapital.

Gruppe 1 omfatter de fem største pengeinstitutter, herunder Sydbank, som i spørgsmål 21 omtales som  mellemstort pengeinstitut. Gruppe 2 omfatter 21 pengeinstitutter, herunder Amagerbanken, og gruppe 3 omfatter 76 pengeinstitutter. Ses der bort fra gruppe 4, vil den ønskede sammenligning omfatte gennemgang af aspekter af ca. 100 pengeinstitutregnskaber.

Jeg vil derfor nøjes med at kommentere de taloplysninger, som anføres i spørgsmålet.

Af Sydbanks årsrapport for 2005 fremgår, at der for koncernen er resultatført en skat på 377 mio. kr. og ikke 334 mio. kr. som anført i spørgsmålet.

De 377 mio. kr. fordeler sig på 334 mio. kr. som beregnet skat af årets indkomst og 43 mio. kr. som årets stigning i udskudt skat. Den udskudte skat udgør ultimo 2005 58 mio. kr.

Den udskudte skat og stigningen heri er fordelt på en række balanceposter, hvor aktier dog ikke er anført særskilt. Aktier er formentlig inkluderet i balanceposten ”Øvrige aktiver”, hvorpå der ultimo 2005 var en udskudt skat på 17 mio. kr. og en  stigning i løbet af 2005 på 9 mio. kr.

Det lader sig derfor ikke afgøre om Sydbanks udskudte skat overhovedet er steget som følge af urealiserede avancer på aktier.

Det anførte samlede stigningsbeløb på 43 mio. kr. forekommer endvidere beskedent set på baggrund af, at Sydbank er et af landets 5 største pengeinstitutter med en balance på ca. 100 mia. kr.

Ser vi herefter på Amagerbanken, er det korrekt, at ud af årets resultatførte skat på 127 mio. kr. er de 75 mio. kr. en stigning i den udskudte skat, der dermed kommer op på ca. 161 mio. kr. ultimo 2005.

Også her er den udskudte skat og stigningen heri fordelt på en række balanceposter, hvor aktier ikke er anført særskilt. Aktier er formentlig inkluderet i balanceposten ”Værdipapirer”, hvorpå der ultimo 2005 var en udskudt skat på 107 mio. kr. og en  stigning i løbet af 2005 på 50 mio. kr. Til sammenligning er Amagerbankens balance på 18,5 mia. kr.

Heller ikke for Amagerbankens vedkommende lader det sig altså afgøre i hvilket omfang den udskudte skat er steget som følge af urealiserede aktieavancer – hvis overhovedet.

De to pengeinstitutregnskaber, som fremhæves i spørgsmålet, kan altså ikke uden videre støtte en formodning om stigende udskudte skatter som følge af urealiserede avancer på aktier, da denne komponent ikke kan isoleres i regnskabet – og formentlig er beskeden.

Stigningen i de to pengeinstitutters samlede udskudte skat forekommer heller ikke voldsom, hverken absolut set, eller når institutternes samlede balance tages i betragtning.

 

Spørgsmål 23:  Ministeren anmodes om at bekræfte, at selv om regnskabsreglerne for pengeinstitutter er ændret fra 2005, således at stiftelsesprovisioner o.l. ikke regnskabsmæssigt indtægtsføres, når beløbene betales (typisk ved lånets stiftelse), men nu skal indtægtsføres regnskabsmæssigt i takt med lånets afvikling, så skal pengeinstitutterne m.v. fortsat skattemæssigt indtægtsføre de pågældende beløb ved modtagelsen af de pågældende provisioner og gebyrer.

 

Svar: Kreditor (i henhold til et udlån) skal medregne modtagne provisioner og lignende ydelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor kreditor har erhvervet ret til de pågældende beløb.