J.nr. 2005-511-0048    Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Jeg har efterfølgende modtaget vedlagte høringssvar fra Advoka  t- rådet i forbinde lse med høringen over forslag til lov om den ska t- temæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) L 78.    Der vedlægges også et høringsskema med referat af henvendelsen og mine kommentarer hertil. Kristian Jensen /Lise Bo Nielsen
Side 2 Supplerende høringssvar til L 78 Organisation Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger Advokatrådet Finder  det  positivt,  at  aktieavancebe- skatningsloven forenkles. Anfører dog samtidig, at de meget omfattende og   tidsubegrænsede   overgangsre  gler ikke fører til en mere ove rskuelig lov. Endvidere er  Advokatrådet ikke uden videre  enig  i  alle  punkter,  for  så  vidt angår beskrivelsen af gældende ret. Ad § 1, stk. 3 Advokatrådet  mener, at det bør fre  m- gå direkte af lovteksten, i hvilket o m- fang aktieavancebeskatningsloven finder  anvendelse  på  konvertible  o b- ligationer. Ad § 2, stk. 3, nr. 1 Den anføres, at den ved L 56 foresl å- ede  udvidelse  af  ligningslovens  §  16 B,  stk.  1,  2.  pkt.  til  også  at  omfatte aktier  omfattet  af  ligningslovens  §  7 H,  aktier  erhvervet  ved  udnyttelse  af købe -   og   tegningsretter   omfattet   af ligningslovens  §  7  H  og    aktier  er- hvervet   ved   udnyttelse   af   købe -   og tegningsretter  omfattet  af  ligningslo- vens § 28, også bør afspejle sig i fo  r- slagets § 2, stk. 3, nr. 1. Endvidere  spørges  om,  hvorvidt  b e- tingelsen i ligningslovens § 16 B, stk. 1 om, at aktierne ved en afståelse skal tilbagesælges,  kan  anses  for  opfyldt  i tilfælde,   hvor   medarbejdere   tildeles aktier  betinget  af,  at   medarbejderne afstår aktierne til selskabet ved ansæ   t- telsesforholdets   ophør   eller   om   b e- stemmelsen  alene  kan  anses  for  op- fyldt, når  medarbejderen selv kan b e- stemme,  hvornår  aktierne  skal  tilb a- gesælges. Ad § 3 Det  anføres,  at  det  bør  tydeliggøres, hvad  der  menes  med  OTC-noterede aktier. Ad § 16 Der er med de fleste af overgangsreg- lerne tale om en videreførelse af tidl i- gere   begunstigende   overgangsregler. Det   kan   virke   omfattende,   men   er fundet   nødvendigt.   B eskrivelsen   af gældende ret bygger på offentlige ti   l- gængelige  kilder,  f.eks.  Ligningsve  j- ledningen.     Der er valgt en model, hvor den næ  r- mere  beskrivelse  af  de  forskellige  ty- per af værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven,    er  in- deholdt  i  bemærkningerne.  Dette  g  i- ver en mere tilgængelig lovtekst, sa  m- tidig  med  at  definitionen  fremgår  af lovmotiverne. Når  L  56  er  vedtaget,  vil  der  blive stillet et ændringsforslag til forslagets §  2,  stk.  3,  således  at  denne  ændring af  ligningslovens  §  16  B,  stk.  1  af- spejles    i    aktieavancebeskatningslo- ven. Der  er  tale  om  en  gammel  regel,  der stammer tilbage til midten af 80’erne. Man  er  ikke  bekendt  med,  hvorledes den har været praktiseret gennem år   e- ne.    Der  kan  henvises  til  muligheden for  at  bede  om  bindende  svar,  hvor- ved der kan opnås en afkl aring heraf.     Der er med omtalen af OTC-noterede aktier tale om en oplysning om, at ak- tier,  der  handles  på  andre  reguler ede markeder  (end  fondsbørser),  ikke  a n- ses for børsnoterede. Da lovforslaget er fremsat, er det ikke
Side 3 Opfordrer   til   en   præcisering   i   b  e- mærkningerne,   så   det   fremgår ,   om reglen  kun  gælder  for  tegningsretter til aktier eller f.eks. også for tegning s- retter til anparter. Ad § 17, stk. 2 Anfører  at  bemærkningerne  bør  u d- bygges,  således  at  det  fremgår  at  u  d- sagnet  om,  at  begrænsningen  af  fr  a- draget  for  tab  med  skattefrit  udbytte gælder,    uanset    hvilket    opgørelse   s- princip  tabet  er  opgjort  efter,  er  ud- tryk  for  skattemyndighedernes  opfat- telse   –    og   ikke   foreligger   afgjort   i praksis.    Ad § 19, stk. 2, nr. 2 Advokatrådet  refererer,  at  ifølge  §  19 sidestilles  med  tilbagekøb,  at   en  tredje- mand  tilkendegiver  overfor  selskabet  at ville købe enhver andel i selskabet tilb a- ge.  Advokatrådet  beder  om,  at  det  b e- kræftes i lovforslaget, at dette ikke o  m- fatter tilfælde, hvor en tredjemand ove  r- for enkelte selskabsdeltagere tilkendegi- ver at ville tilbagekøbe s å danne enkelte selskabsdeltageres andele i selskabet. Ad § 19, stk. 4 Advokatrådet  beder  om,  at  ophæve   l- sen af 25 pct. investorgrænsen for i  n- vesteringsselskaber, som der vil blive fremsat  ændringsforslag  om,  ikke  får virkning   for   investeringer   foretaget forud for ændringsforslagets fremsæ t- telse. muligt   at   ændre   i   bemærkningerne. Det kan oplyses, at bestemmelsen og- så omfatter tegningsretter til anpa rter, men ikke tegningsretter til konvertible obligationer.  Den  anvendte  formule- ring  skal  sammenholdes  med  forsla- gets § 1, stk. 4, hvor der sondres mel- lem  tegningsretter  til  aktier  og  teg- ningsretter til konvertible obligationer –  udtrykket aktier dækker både aktier og anparter. Det  fremgår  allerede  af  bemærkni   n- gerne,  at  ”Det  er  skattemyndighede r- nes klare opfattelse, at begrænsningen af  fradraget  for  tab  med  skattefri  ud- bytter gælder uanset, hvilket  opgøre   l- sesprincip tabet er opgjort efter.”. Lovforslaget er på dette punkt en or d- ret  gengivelse  af  lov  nr.  407,  (aktie- avancebeskatningslovens § 2 a, stk. 7) og der kan derfor til forståel se af lov- forslaget henvises til bemærkni  ngerne til lov nr. 407. Ændringsforslaget  kommer  til  at  b   e- tyde,  at  nogle  selskaber,  der  hidtil  er blevet  indkomstbeskattede,  fremover   bliver   skattefri   som   investeringssel- skaber. Samtidig går aktionærerne fra at blive beskattet af realiserede gevin- ster over til at blive beskattede efter et lagerprincip af årets gevinster. Det vil sige,  at  de  beskattes  af  årets  kursg e- vinster  og  årets  kurstab.  Det  er  ful d- stændig  samme  forhold,  som  gjorde sig  gældende  i  forbindelse  m  ed  ved- tagelsen af lov nr. 407 af 1. juni 2005, der også medførte, at en række pers o- ner  gik  fra  realisationsbeskatning  til lagerbeskatning.  Lov  nr.  407  er  den lov, der indførte reglerne om  invest e- ringsselskaber,   og   ændringsforslaget er  en  rettelse  til  denne  lov.  Ikrafttræ- den  vil  blive  foreslået  efter  fuldstæ   n- dig de samme principper som i lov nr. 407.   Det   betyder,   at   senest   i   2006 overgår de berørte til lagerb  eskatning, og  evt.  opsamlet  urealiseret  fortjene- ste behandles,  som om de realiseres  i
Side 4 Ad § 23 Det   er   Advokatrådets   opfattelse,   at bemærkningernes   angivelse   af   æ n- dring   af   anskaffelsestidspunktet   for visse  aktier  og  tegningsretter  er  ud- tryk  for  lovgivning  i  bemærkni  nger- ne.  Endvidere  anføres,  at  det  af  fo r- enklingsgrunde   forekommer   mindre hensigtsmæssigt,  at  der  opereres  med forskellige anskaffelsestidspunkter. Ad § 24, stk. 1 og 2 Mener    ikke,    der    er    noget    retligt grundlag   for,   at   omkostninger   ikke skal  kunne  tillægges  eventuelle  in  d- gangsværdier ved avanceopgørelsen. Ad § 25, stk. 2 Det  bedes  bekræftet,  at  retsstillingen efter  forslagets  vedtagelse  er,  at  an- skaffelsessummen    for  tegningsretter til  børsnoterede  aktier,  der  er  tildelt den  skattepligtige  i  dennes  egenskab af  aktionær  i  selskabet  er  0  kr.,  mens anskaffelsessummen     for     unoterede aktier, der er tildelt den skattepligtige i  dennes  egenskab  af  aktionær  i  se  l- skabet er tegningsbeløbet. Ad § 30 Anfører,  at  det  i  lovforslaget  bør  b  e- kræftes,  at   man  glende  udnyttelse  af forbindelse    med    overgangen.    Æ   n- dringsforslaget   betyder   således   ikke skærpelser for 2005 eller tidligere år. Den    gældende    lovtekst    indeholder ingen  generel  bestemmelse  om,  hvad der  forstås  ved  anskaffelsestidspun k- tet.  Der  er  tale  om  praksis.  Kun  for det tilfælde, hvor der   er tale om tilde- ling  af  tegningsretter  på  baggrund  af moderaktier med ret til tegning til fa- vørkurs,  er  der  en  lovmæssig  regul   e- ring  af  anskaffelsestidspunktet.  Disse bestemmelser   videreføres   ikke   med den nye lov. På den baggrund er man ikke  enig  i  vurderingen  af,  at  der  er tale om lovgivning i bemærkningerne. Der er tale om en ændring af praksis i forbindelse  med  en  ny  lov,  og  der  er en   udførlig   redegørelse   for   praksi  s- ændringen.  Med  praksisændringen som  skal  ses  i  lyset  af  ophævelsen  af 3  års  reglen   –   opnås  en  ensartethed  i begrebet  anskaffelsestidspunkt  –   det er  det  tidspunkt,  hvor  man  kommer  i besiddelse  af  det  pågældende  værd i- papir. Praksisændringen betyder også, at aktier, der erhverves ved udnyttelse af henholdsvis tegningsretter og køb e- retter    får    sa mme    anskaffelsestids- punkt. Det er ikke tilfældet i dag.    Vurderingen er, at når man vælger, at anvende  indgangsværdier  i  stedet  for den   faktiske   anskaffelsessum,   så   er der ikke grundlag for tillige at tillæ  g- ge  de  oprindelige  handelsomkostnin- ger  –   der  er  ikke  den  samme  sam- menhæng mellem omkostninger og en efterfølgende  kursværdi  som  me   llem omkostninger og den faktiske anskaf- felsessum. Det kan bekræftes. I bemærkningerne er angivet, at bor  t- fald,   f.eks.   omfatter   den   situation,
Side 5 en tegningsret anses for en afståelse. I givet  fald  bør  det  afklares,  om  lo v- forslagets  §  16,  stk.  1  finder  anven- delse,   i   tilfælde   hvor   en   aktionær vælger ikke at udnytte tegningsretten. Mener  endvidere,  at  det  bør  tydeli g- gøres i bem ærkningerne i hvilket o  m- fang  de  former  for  betingede  salg  el- ler  bortgivelser,  der  ikke  kan  anses for   afståelse,   udløser   andre   skatt  e- mæssige konsekvenser.   Ad § 36 Der spørges om ikke ”Told  -  og Skat- teforvaltningen” skal ændres. Ad § 38, stk. 2 Det   er   Advokatrådets   opfattelse,   at der ikke eksisterer en praksis, hvoref- ter medarbejdere, der ikke har erhver- vet  endelig  ret  til  tegningsretter,  be- skattes ved en fraflytning, og der ses i øvrigt heller ikke at være hjemmel til at beskatte eventualretter. Ad overgangsreglerne Mener,  at  det  er  nødvendigt,  at  ove r- gangsreglerne  omformuleres  og  om- brydes. hvor  en  tegningsret  beholdes  til  ud- løbstidspunktet, uden at retten er gjort gældende.  Det  vil  sige,  at  hvis  te  g- ningsretten   udløber   uudnyttet,   anses det for bortfald og dermed en afståe l- se. En sådan afståelse vil være omfa t- tet af reglen i forslagets § 16, stk. 1. Det er opfattelsen, at det  vil  være  for vidtgående   at   medtage   længere   u   d- redninger    om    andre    skattemæssige konsekvenser  end  dem,  der  følger  af reglerne  om  aktieavancebeskatning  i bemærkningerne   til   den   nye   akti  e- avancebeskatningslov.    Nej  –   det  er  besluttet,  at  betegnelsen ”told -  og  skatteforvaltningen”  er  den betegnelse,  der  skal  anvendes  i  lov- tekster generelt. Tilkendegivelsen hviler på en udtale l- se  fra  Ligningsrådet  om,  at  tegning s- retter  med  tilknyttede  suspensive  be- tingelser, også er en aftale i aftalere t- lig  forstand.  Der  anvendes  betegnel- sen eventualret herom. Overgangsreglerne er med klare over- skrifter  opdelt  i  overgangsregler  for henholdsvis  selskaber  m.v.  og  perso- ner.  For personer er overgangsregler, der  har  en  større  selvstændig  bety   d- ning, endvidere udskilt i selvstændige paragraffer.  Der  er  således  en  syst e- matik i den valgte udformning.