Til lovforslag nr. L 78 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af   Skatteudvalget den 7. december 2005 Betænkning over Forslag til lov om den skattemæssige b  ehandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.  (aktieavancebeskatningsloven) [af skatteministeren (Kristian Jensen)] 1. Ændringsfors   lag Skatteministeren har stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget  blev  fremsat  den  16.  november  2005  og  var  til  1.  behandling  den  25.  november 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Lovforslaget  blev  sendt  i  høring  samtidig  med  fremsættelsen. Den  24.  november  2005  sendte skatteministeren  de  indkomne  høringssvar   og  et  notat herom til  udvalget.  Den  6.  december  2005 sendte skatteministeren yderligere høringssvar og et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Finansrådet  og Den Danske Børsmæglerforening, InvesteringsForeningsRådet  og SkatteInform. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser. Spørgsmål Udvalget  har  stillet  31  spørgsmål  til    skatteministeren  til  skriftlig  besvarelse,  som  denne  har besvaret.  Nogle  af  udvalgets  spørgsmål  og  ministerens    svar  herpå  er  optrykt  som  bilag  2  til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et  flertal  i  udvalget  (V,  DF,  KF  og  RV)  indstiller  lovforslaget  til  vedtagelse  med  de  stillede ændringsforslag. Et  mindretal  i  udvalget  (S)  indstiller  lovforslaget  til  forkastelse  ved  3.  behandling,  men  vil stemme for de stillede ændringsforslag.

2 Socialdemokratiets  medlemmer  af  udvalget  er  meget  enige  i  behovet  for  et  enklere  og  mere forståeligt   regelsæt   for   beskatning   af   aktieavancer.   Et   regelsæt ,   der   også   kan    kontrolleres   af myndighederne. S har i flere år arbejdet for nye og enklere regler. S   har   i   forhandlingerne   bl.a.   været   optaget   af,   om   de   foreslåede   regler   er   tilstrækkeligt gennemskuelige  for  borgerne  og  myndighederne,  bl.a.  når   det  gælder  indberetningso  rdningen  for aktier og den såkaldte mærkningsordning for de aktier   , som permanent fritages for beskatning efter den 1. januar 2006. S er i forløbet ikke blevet overbevist om , at de nye regler lever op til ønsket om større gennemskuelighed og enkelhed. Regeringen   bryder   endnu   engang   med   skattestoppet   med   dette   lovforslag,   samtidig   med   at skattestoppet nødvendiggør en bureaukratisk overgangsordning. Det finder S ikke hensigtsmæssigt. Derudover er forslaget blevet en del af finansloven for 2006, hvilket også g ør det  nødvendigt for S at se på forslaget i den sammenhæng. Med dette forslag gives skattelettelser til de rigeste i Danmark på  flere  hundrede  millioner  kr oner  de  kommende  år,  samtidig  med  at  der  skæres  i  børnepengene, boligstøtten osv. Det kan  S ikke forsvare. Det  er  derfor  med  udgangspunkt  i  så   vel  den  konkrete  lovudformning  som  i  sammenhæng  med den øvrige finanslov, at S ikke kan støtte det foreliggende forslag. Et   andet   mindretal   i   udvalget   (SF)   indstiller   lovforslaget   til   forkastelse   ved   3.   behandling. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2 og 4 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1, 3 og 5-10 stillede ændringsforslag. Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder det foreliggende lovforslag om en reform af aktieavancebeskatningen både socialt uretfærdigt, unødigt kompliceret og forbundet med stor risiko for skattespekulation. Derfor er SF klar modstander af forslaget. Med forslaget gives en skattelettelse på næsten 100 mio. kr., der stort set udelukkend   e går til de mest  velstillede  aktionærer    –  blandt  landets  allerrigeste    –  mens  de  fleste  småsparere  samtidig  vil opleve stramninger. Det er penge, der ellers kunne have været brugt til lettelser og forbedringer for samfundets  dårligst  stillede.  Dermed  er  lo vforslaget  klart  med  til  at  øge  den  i  forvejen  voksende ulighed  i  samfundet.  Det  billede  bliver  kun  mere  tydeligt  af,  at  regeringen  sideløbende  med  dette lovforslag har fremsat forslag, der skal spare lignende beløb på de fattigste børnefamilier. Grundet  skattestoppets  meget  firkantede  regler,  betyder  det  foreliggende  lovforslag  ikke  nogen reel forenkling af de meget komplicerede regler for aktieavancebeskatning. Tværtimod bliver der nu to  sæt  regler  at  skulle  administrere,  samtidig  med  at  overgangsordninge  rne  principielt  vil  kunne løbe i op mod 100 år. De foreslåede overgangsregler er dels meget besværlige,    dels medfører de urimeligt store fordele for  visse  skatteydere.  Den  i  Skatteministeriets  betænkning    nr.  1392  foreslåede  overgangsordning medførte dels  en meget lettere forståelig og administrerbar overgangsordning,  dels en ordning, der kun  giver  skattefrihed  til  de  skatteydere,  der  ved  lovforslagets  fremsættelse  har  aktier  under  den skattefri grænse og kun skattefrihed for hidtil opnået avance. Skatteministerens  besvarelser  af  udvalgets  spørgsmål    nr.  7,  18,  19,  20,  21  og  22   viser  bl.a. følgende urimeligheder: – Skatteydere med en beholdning af børsnoterede aktier under 100.000 -kroners-grænsen  , vil kunne opnå store skattefriheder i fremtiden . – Skatteydere, der ved lovforslagets fremsættelse var over 100.000  -kroners-grænsen  , vil kunne bringe sig under grænsen i perioden 16.11.  2005 – 31.12.2005 .

3 – Skatteydere, der ikke havde børsnoterede aktier ved lovforslagets fremsættelse    den 16. november 2005, kan anskaffe sig aktier inden 31.12.2005, så disse aktier bliver omfattet af overgangsreglen og derved kan skabe skattefri aktieavance i fremtiden. – At der, samtidig med at fremtidige avancer er skattefri, alligevel gives fradrag for eventuelle tab de næste 3 år. SF har i årevis efterlyst reelle forenklinger af aktieavancebeskatningen og har da også fremlagt sit eget forslag, der både er uhyre enkelt og socialt retfærdigt. Efter SF   ’s model bør alle aktieavancer beskattes med 28 pct. og medregnes i topskattegrundlaget, så de r for topskatteydere bliver tale om en beskatning på 43 pct. Derved beskattes kun de skatteydere, der har en betydelig indkomst med 43 pct. af aktieavance (og udbytte). Herunder beskattes hovedaktionærer, der i stedet for løn udtager et udbytte til 28 pct. beskatning. Skatteministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål   nr. 8 viser, at mange skatteydere, der betaler 43 pct. i skat af aktieindkomst, ikke betaler topskat. Til gengæld er der mange skatteydere, der betaler topskat, som kun betaler 28 pct. skat af aktieindkomst (udbytte og avance). SF’s model vil både give et meget enkelt system, der er robust over   for spekulation, og sikre en balance, hvor de dårligst stillede aktieejere vil få mærkbare lettelser, mens de rigeste aktionærer vil få skærpet beskatn   ingen – så velfærdssamfundet også kan få del i de arbejdsfri milliardformuer, der de seneste år er skabt på aktiemarkederne. Et tredje  mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. Enhedslistens medlem af udvalget er imod dette forslag, der giver dem, der har en formue i form af aktier, en skattelettelse på 100 mi o. kr. og åbner for nye former for skattespekulation. E L ønsker at    gå    den    modsatte    vej:    Arbe jdsfri    indkomster    fra    formueafkast    skal,    som    minimum, beskattes mindst lige så  hårdt  som arbejdsindkomst. Siumut,    Tjóðveldisflokkurin,    Fólkaflokkurin    og    Inuit    Ataqatigiit        var    på    tidspunktet    for betæn  kningens  afgivelse  ikke  repræsenteret  med  medlemmer  i  u  dvalget  og  havde  dermed  ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    skatteministeren, tiltrådt af et  flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL): Til titlen 1) Som fodnote til lovens titel indsættes: »Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. j uli 1990  om  en  fælles  beskatningsordning  ved  fusion,    spaltning,  tilførsel  af  aktiver  og  ombytning  af aktier  vedrørende  selskaber  i  forske llige  medlemsstater  (EF-Tidende  1990  nr.  L  225,  s.  1),  som æn  dret ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar 2005 (EU -Tidende 2005 nr. L 58., s. 19).« [Konsekvensændrin  g som følge af vedtagelsen af  lovforslag nr. L 19] Til § 14

4 2) I stk. 1 indsættes efter »§ 12  «: »og udbytter, der vedrører aktier omfattet  af § 44«. [Adgang  til  at  modregne  tab  konstateret  før   den  1.  januar  2006  i  udbytter  af  skattefri  aktier  efter overgangsreglen for små aktiebeholdninger] Til § 19 3) I stk. 1 udgår »omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, «. [Udenlandske investeringsselskaber, redaktionel æ  ndring] 4) Stk. 4 udgår . Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5. [Ophævelse af 25 p  ct. inv e storgrænse] Til § 36 5) I stk. 1 indsættes   som 5. pkt.: »1.-4.   pkt.   finder   ikke   anvendelse,   når   det   erhvervede   eller   det   erhvervende   selskab   ved beskatningen her i landet anses for at væ  re en transparent enhed.« [Konsekvensrettelse som følge af ve dtagelsen af lovforslag nr. L 19] 6) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter   »stemmerne i dette selskab,«: »eller hvis det allerede har et sådant flertal, erhverver en yderl igere andel,«. [Konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af  lovforslag nr. L 19] Til § 46 7) I stk. 1 indsættes efter 1. pkt.: »For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som særlig  indgangsværdi  for  de  børsnoterede  aktier,  som  den  skattepligtige  har  erhvervet 3  år  eller mere forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. « [Fastsættelse  af  måletidspunkt  for  opgørelse  af  syntetiske  indgangsværdier  pr.  31.  december  2005 for skatteydere med forskudt indkomstår] 8) Stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., affattes således: »Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efte r § 7, stk. 1, i lovbekendtgø af 29. august 2005 eller den særligt ti  ldelte indgangsværdi efter 2. pkt.  « [Konsekvens af ændring  sforslag nr. 7] 9) Stk. 3, 1. pkt., affattes så ledes: »Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret  før den 1. januar 2006, og som ku nne fradrages  i  gevinster  konstateret  den  1.  januar  2006  eller  senere  efter  reglerne  i  §  2,  stk.  2,  i lovbekendtgørelse    nr.    835    af    29.    august    2005,    kan    fradrages    i    udbytter,    gevinster    og afståelsessummer efter ligningslove ns § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere.«

5 [Redaktionel ændri  ng] 10) I stk. 13 ændres   »19-22« til: »20 - 22«. [Redaktionel ændring  ] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af  lovforslag nr. L 19 forslag til lov om ændring af forskellige skattelove. (Udvidelse af definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente enheder, SE- og SCE-selskabers flytning af hjemsted). Til nr. 2 Efter bestemmelsen i § 14 kan tab modregnes i udbytter, gevinster og afståelsessummer, som er aktieindkomst  og  vedrører  aktier,  hvor  gevinster  beskattes  e fter  bestemmelsen  i  §  12.  Med  denne afgrænsning er der ikke mulighed for at modregne tab i aktieindkomst fra udbytter af aktier, som er omfattet  af  overgangsbestemmelsen  i  §  44  om  skattefrihed  for  små  beholdninger  af  børsnot  erede aktier. Med   henblik   på   at   få   den   mest   enkle   ordning,   således   at   der   ikke   skal   sondres   mellem aktieudbytter for aktier i samme selskab, hvor nogle aktier er under overgangsreglen og andre købt efter den 1. januar 2006, foreslås det, at tab også skal kunne modregnes i udbytte af aktier, som kan sælges ska  ttefrit efter overgangsbestemmelsen i § 44 om små beholdni nger af børsnoterede aktier. Udvidelsen omfatter dels tab konstateret den 1. januar 2006 eller senere, dels tab konstateret før den 1. januar 2006. Efter overgangsreglen i § 46 er der mulighed for at overføre tab konstateret før den 1. januar 2006 til modregning i udbytter, gevinster og anskaffelsessummer efter reglerne i den foreslå ede aktieavancebeskatningslov. Til nr. 3 § 19 i forslaget afløser § 2 a, stk. 1, 1. pkt. , og stk. 7-10, i den gældende aktieavancebeskatningslov. (Resten af § 2 a er i hovedsagen overført til forslagets § 23, stk. 5 -7). § 2 a blev vedtaget ved lov nr. 407 af 31. juni 2005, der omhandlede beskatningen af investeringsselskaber og hedgeforeninger m.v. Reglerne i § 2 a gælder så vel danske som udenlandske investeringsselskaber. Æ   ndringsforslaget sikrer, at det samme kommer til at gælde   for den foreslåede § 19, og at den  ikke kun kommer til omfatte danske selskaber. § 19 i forslaget bringes herved i overensstemmelse med bemærkni  ngerne til § 19. Til nr. 4 Dette ændringsforslag og ændringsforslagene nr. 1, 4, 6 , 7 og 9-11 til lovforslag nr. L 79 vedrører alle den så kaldte 25-procents-investorgrænse i den gældende aktieavancebeskatningslovs § 2 a, stk. 9, der er videreført i forslagets § 19, stk. 4. Den gæ   ldende § 2 a blev indført ved lov nr. 407 af 1. juni  2005  om  investeringsselskaber  og  hedgeforeninger.  Grænsen  foreslås  fje   rnet.  Ændringen  her under  nr.  4  vedrører  kun  grænsen  i  §  19,  stk.  4.  Denne  bestemme   lse  gælder  fra  2006.  Der  skal imidlertid  også  tages  stilling  til  2005,  som  er  første  år,  som  lov  nr.  407  gælder  for.  Det  sker  i  de nævnte ændring sforslag til L 79.

6 Om alle disse ændringsforslag under et kan der gen  erelt anføres følgende: Sammenfatning Lov   nr.   407   af   1.   juni   2005   om   investeringsselskaber   og   hedgeforeninger   bygger   på   den grundtanke,  at  finansielle  selskaber  er  skattefrie,  når  blot  aktionærerne  samtidig  beskatte   s  af  de løbende væ   rdistigninger som kapitalindkomst. Aktieindkomstskat derimod forudsætter, at selskabet betaler selskabsskat. Loven  har  regler  om  selskabsskattefrihed  og  kapitalindkomstbeskatning  for  aktionærerne  ved selskaber, hvor ingen aktionær ejer ov  er 25 pct. Reglerne gælder ikke, når en enkelt aktionær i selskabet ejer over 25 pct. I disse tilfælde nøjes de øvrige aktionærer, der ejer mindre end 25 pct., s   å ledes med at betale aktieindkomstskat (efter 3 års ejerskab). Den opgøres, når aktien sælges. Aktieindkomstskat  gælder,  uanset  om  selskabet  er  et  dansk  selskab,  der  i  disse  tilfælde  betaler selskabsskat,  eller  om  der  f.eks.  er  tale  om  et  skattefrit  udenlandsk  selskab.  Det  betyder,  at  en aktionær,  der  investerer  under  25  pct.  i  et  ude  nlandsk  selskab,  hvori  andre  ejer  over  25  pct.,  kan undgå kapitalindkomstbeskatningen. Samtidig gælder, at investering   sforeningerne har svært ved at holde øje med, o m 25-procents-grænsen overskrides. Det foreslås derfor, at 25 -procents-grænsen ophæves. Det betyder, at se lskabet i Danmark bliver skattefrit, og at alle aktionærer, hvad enten nogen ejer over eller under 25 pct., til gengæld beskattes af de løbende indkomster som kapitalin dkomst. Gældende regler og ba  ggrund Loven  indførte  et  nyt  begreb  i  skattelovgivningen,  d er  hedder  investeringsselskaber.  Hvis  der foreligger    et    investeringsselskab,    gælder    der    andre    regler    end    de    sædvanlige    for    1) selskabsbeskatningen og 2) aktionærb  eskatningen. Investeringsselskaber  kan  både  være  investeringsforeninger  og  aktieselskaber.  I  d   et  følgende omtales alene investeringsforeninger. Det anførte gælder dog også a ktieselskaber. Ved  gennemgangen  af  reglerne  sondres  imellem,  at  intet  medlem  har  bestemmende  indflydelse, og at et eller flere medlemmer har bestemmende indflydelse. Et medlem har bestemmende indflydelse i en investeringsforening, når den pågældende enten ejer mere  end  25  pct.  af  medlemsbeviserne  i  foreningen  eller  bestemmer  for  mere  end  50  pct.  af stemmerne. I. Intet medlem har bestemmende indflydelse I. a. Foreningen Der foreligger et investeringsselskab. Det er skattefrit. I. b. Medlemmet Derimod     beskattes     medlemmet     løbende     efter     lagermetoden.     Beskatningen     sker     som kapitalindkomst. Den sker ikke som aktieindkomst. Beskatningen hænger sammen med, at selskabet er skattefrit.

7 II. Ét medlem har beste  mmende indflydelse II. a. Foreningen Hvis  bare  ét  medlem  har  bestemmende  indflydelse,  beskattes  investeringsforeningen.  Det  sker efter     samme     regler     som     almindelige     aktieselskaber.     Der     foreligger     ikke     længere     et investeringsselskab. Selskabsskatten  har  ikke  kun  betydning  for  den,  der  besidder  mere  end  25  pct.  Som  følge  af,  at den rammer selskabet, har den også betydning for de øvrige a  ktionærer. Den  danske  selskabsskat  rammer  ikke  selskaber  og  foreninger  i  udlandet.  De  er  undergivet udenlandsk selskabsskat. Hvis udlandet ikke har selskabsskat, er de skattefri. II. b. Medlemmet Hvis  det  medlem,  der  har  bestemmende  indflydelse,  bor  her  i  landet,  beskattes  den  pågældende direkte  af  sin  andel  af  foreningens  indkomster,  hvis  foreningen  ligger  i  et  lavskatteland.  Det  sker efter nogle særlige værnsregler, der kaldes CFC -reglerne. De    øvrige    medlemmer    beskattes    af    udbytte    og    aktiegevinster    efter    de    almindelige    for aktieselskabers   aktionærer   gældende   skattemæssige   regler.   Der   foreligger   jo   ikke   længer e   et investeringsselskab, således som dette begreb er defineret i ska ttelovgivningen. Hvis de øvrige medlemmer bor her i landet, beskattes de altså kun af udbytte som aktieindkomst, selv om foreningen er skattefri, fordi den ligger i udlandet. Det  er  ikke  hensigtsmæssigt,  at  danske  aktionærer,  hvis  et  enkelt  medlem  får  bestemmende indflydelse, kan få nedsat skatten af skattefri foreninger, der ligger i u dlandet. Reglen  om  bestemmende  indflydelse  blev  indsat  for  at  undgå ,  at  udenlandske  koncerner  ved  at flytte  indkomst  til  skattefri  finansieringsselskaber  i  Danmark  på  fuldt  lovlig  vis  minimerer  deres skattebetaling til udlandet. Heroverfor står imidlertid, at  reglen, hvis den opretholdes, kan bruges til at   minimere   skattebetalingerne   til   Danmark.   Samtidig   har   investeringsforeningerne   i   praksis vanskeligt ved at konstatere, om deres medlemmer har bestemmende indflydelse. Ændringsforslagets indhold Det  foreslås   at  ophæve  kravet  om,  at  der  ikke  må  foreligge  bestemmende  indflydelse  i  et investeringsselskab. Det   betyder,   at   et   ubeskattet   investeringsselskab   bliver   ved   med   at   være   et   ubeskattet investeringsselskab, selv om et medlem får bestemmende indflydelse. Det betyder, at medlemmerne altid   –   ua   nset   ejerandel   –   beskattes   efter   lagermetoden,   og   at   fortjeneste   og   t   ab   altid   er kapitalindkomst. Med forslaget om at fjerne 25-procents-grænsen   bortfalder en utilsigtet mulighed for at nøjes med at betale 28 pct. aktieindkomstskat ved placering af midler i et udenlandsk selskab, hvor et dansk selskab ejer mere end 25 pct. af selskabskapitalen. Det må antages, at en systematisk udnyttelse af hullet ville kunne have medført et betydeligt pr ovenutab. Til nr. 5 og 6 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af  lovforslag nr. L 19 forslag til lov om ændring a  f forskellige skattelove. (Udvidelse af definitionen af aktieombytning, skattemæssigt transparente enheder, SE- og SCE-selskabers flytning af hjemsted).

8 Til nr. 7 og 8 Bestemmelsen  i  forslagets  §  46,  stk.  1,  sikrer,  at  aktionærer,  som  har  fået  fastsat  en  s   yntetisk indgangsværdi  efter  §  7,  stk.  1  ,  i  lovbekendtgørelse  nr.  835  af  29.  august  2005  (den  gældende aktieavancebeskatningslov),    kan    vælge    at    anvende    denne    syntetiske    indgangsværdi    ved avanceopgørelsen efter reglerne i den nye aktieavancebeskatning slov. Syntetiske     indgangsværdier     fastsættes,     når     det     på     et     måletidspunkt     konstateres,     at aktiebeholdningens  kursværdi  overstiger  beløbsgrænsen  for  skattefrihed.  Efter  §  7,  stk.  1 ,  i  den gældende akti  eavancebeskatningslov er der tre måletidspunkter . Måletidspunkt erne er: Udløbet af et indkomstår, umiddelbart før et sa  lg og umiddelbart efter et køb. For skatteydere, hvis indkomstår følger kalenderåret, fastsættes der en syntetisk indgangsværdi pr. 31. december. Skatteydere, hvis aktiebeholdning for første gang over stiger beløbsgrænsen pr. 31. december 2005, får fastsat en syntetisk indgangsværdi   , inden den gældende aktieavancebeskatnings-lov ophæves. For skatteydere med fo  rskudt indkomstår er  den 31. december 2005 ikke et måletidspunkt. De har derfor brug for at få   fastsat et mål   tidspunkt ved overgangen til de nye regler. Det  foreslås  at  indsætte  en  bestemmelse,  som  sikrer,  at  aktionærer  med  forskudt  indkomstår  får syntetiske  indgangsværdier,  hvis  deres  aktiebeholdning  pr.  31.  december  2005  for  første  gang overstiger beløbsgrænsen for skattefrihed e   fter § 44. Til nr. 9 Ved  en  fejl  er  første  sætning  formuleret  således,  at  det  drejer  sig  om  tab  konstateret  før  den  1. januar 2006 eller senere, der kan fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006. Dette foreslås ændret til den tilsigtede mening med sætning en –   dvs., at det drejer sig om tab konstateret før den 1. januar 2006, der kan fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Til nr. 10 Henvisningen til § 19 er overflødig og indholdsløs, id  et beviser i selskaber, der efter gældende ret er omfattet af § 19, aldrig omfattes af næring  sskattereglerne. Den foreslås derfor slettet. Kim Andersen (V)   Charlotte Antonsen (V)   Peter Christensen (V) nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)   Torsten Schack Pedersen (V)   Mikkel Dencker (DF) Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF)   Jakob Axel Nielsen (KF) Frode Sørensen  (S) fmd.  RenéSkau Björnsson   (S)   Rasmus Prehn (S)   John Dyrby (S) Lene Jensen (S)   Poul Erik Christensen (RV)   Morten Homann (SF)   Frank Aaen (EL) Siumut,   Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin   og    Inuit   Ataqatigiit   havde   ikke   medlemmer   i udvalget.

9 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

10 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 78 Bilagsnr.    Titel 1 Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af lovforslaget 2 Høringssvar  og høringsnotat,  fra skatteministeren 3 Henvendelse af 25/11-05 fra SkatteInform 4 Henvendelse af 30/11-05 fra InvesteringsForeningsRåde t 5 1. udkast til betænkning 6 Henvendelse af 1/12-05 fra Finansrådet og Den Danske Børsmægle   rforening 7 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 25/11-05 fra SkatteInform 8 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/11-05 fra InvesteringsForeningsRå det 9 Yderligere høringssvar  og høringsnotat , fra skatteministeren 10 Skatteministerens kommentar til henvendelse af 1/12-05 fra Finansrådet og Den Danske Børsmæglerforening 11 Supplerende høringssvar og  høringsnotat, fra  skatteministeren 12 2. udkast til betænkning 13 Ændringsforslag fra skatteministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 78 Spm.nr. Titel 1 Spm., om regeringen har overvejet at indføre et automatisk indberetningssystem for aktiehandel til brug for opgørels e af aktieskatten som foreslået af aktiebeskatningsudvalget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at sikre investorerne mod en ekstra beskatning og for at undgå, at udenlandske investeringsselskaber bevidst kan spekulere i at overtræde 25  - procents-reglen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om indkomstprofil for de skatteydere, der får en skattelettelse med lovforslaget, og for dem, der vil opleve en stramning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvorledes lovforslaget stemmer overens med skattestoppet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvorledes det nye regelsæt betragtes som værende en

11 forenkling, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvornår ministeren forventer, at den sidste aktie er solgt efter den nuværende beskatningsordning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om skatteydere kan udnytte den foreslåede overgangsordning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvor mange personer, der i dag (indkomståret 2003) betaler 43 pct. i skat for aktieindkomst, men ikke betaler topskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om at oplyse, hvor mange personer, der i dag (indkomståret 2003) betaler kun 28 pct. i skat for aktieindkomst, men som samtidig betaler topskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om at oplyse, hvorledes medarbejderaktieoptionsordninger omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 7 H baseret på henholdsvis optioner og tegningsretter (warrants) er stillet med de foreslåede overgangsordninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om at bekræfte, at avancen på medarbejderaktieoptionsordninger vil blive beskattet, selv om værdien af de modtagne aktier ved udnyttelse af ordningen ikke overstiger 100.000-kroners- grænsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om at oplyse, hvorfor der ikke er indført overgangsordninger for personer omfattet af medarbejderaktieoptionsordninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om at redegøre for den foreslåede ændring i næringsbestemme  lsen i lovforslagets § 17, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om at bekræfte,   at de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 44 betyder, at en person, der 31/12-05 har en beholdning af børsnoterede aktier på under 136.600 kr.  , skattefrit kan afhæ  nde denne beholdning, uanset hvornår denne afhændelse sker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om at bekræfte, at de foreslåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 44 betyder, at et samlevende ægtepar, der 31/12  -05 har en beholdning af børsnoterede aktier på under 273.100 kr.  , skattefrit kan afhænde denne   beholdning, uanset hvornår denne afhændelse sker, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om at redegøre for de forskellige muligheder, der efter gælde  nde skatteregler er for, at en person kan overdrage sin beholdning af aktier omfattet af lovforslagets § 44 med skattemæssig succession, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om at redegøre for, hvorledes overgangsordningen efter lovforslagets § 44 fungerer for tegningsretter (warrants) i børsnoterede se lskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

12 18 Spm. om at bekræfte, at overgangsreglen i lovforslagets § 44 også gælder aktier anskaffet efter lovforslagets fremsættelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om at bekræfte, at overgangsreglen   i lovforslagets § 44 også gælder for personer, der ved lovforslagets fremsættelse havde en beholdning af børsnoterede aktier med en kursværdi på over 136.600 kr., til skatteministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om at bekræfte, at en person, der 1  6/11-05 havde en beholdning af børsnoterede aktier på over 136.600 kr., og som afhænder aktier i perioden 16/11-05 –   31/12-05 med tab, kan fremføre dette tab til fradrag i gevinster på a ktier anskaffet efter 1/1-06, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm. om at bekræfte, at en skatteyder, der 31/12  -05 har en beholdning af børsnoterede aktier på under 136.600 kr., ved salg af aktier efter 1/1-06, og hvor ejertiden ved salget er under 3 år, ved eventuelt tab kan modregne dette tab i gevinster på børsnoterede aktier anskaffet efter 1/1-06, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om at bekræfte det nævnte eksempel på konsekvensen af overgangsbestemmelserne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om at oplyse, om aktier i selskaber, der handles på NASDAQ - børsen, er omfattet af reglerne for børsnoterede aktier i lovforslagets § 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om at oplyse, om aktier i selskaber, der handles på NASDAQ - børsen, hidtil har  været omfattet af reglerne for børsnoterede aktier i den hidtil gældende   aktieavancebeskatningslov § 4, stk. 2, 2. pkt., nu lovforslagets § 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om at oplyse, om aktier i selskaber, der handles på NASD AQ- børsen, er omfattet af overgangsreglen i lovforslagets § 44, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om at fremsende eksempler, der viser den nævnte situation, bå de ved salg af hele beholdningen og ved salg af dele af beholdningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler «, vedrørende overgangsregler og købstid spunktet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 28 Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler «, vedrørende indførelse af grænsebel   ø bet (de 136.600 kr.) i overgangsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler «, vedrørende TDC-aktier og overgangsregler, til skatteministeren, og ministerens

13 svar herpå 30 Spm. om ministerens kommentar til artikel i Berlingske Tidende Business 3/12-05, »Hold øje med nye aktieskatteregler «, vedrørende ØK og overgangsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå 31 Spm., om ministeren kan bekræfte, at lovforslaget er et brud på skattestoppet, jf. svar på spm . 4, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

14 Bilag 2 Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF. Spørgsmål 4: Vil   ministeren   –   m   ed   henvisninger   til   de   enkelte   bestemmelser   i   regeringens   definition   af skattestoppet fra 2001/2002 – redegøre for, hvorledes forslaget stemmer overens med skattestoppet, og hvorfor det ikke er et brud herpå? Svar: Regeringen har gennemført et skattestop.  Det står fast. Regeringen har beskrevet skatt estoppet i 5 overordnede punkter. De er: – Ingen skat eller afgift må sættes op. – Opkræves skatten eller afgiften med en proce  ntsats sættes procenten ikke op. – Opkræves skatten eller afgiften med et kronebe  løb pr. enhed sættes kronebeløbet ikke op. – Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift vil det ske sådan at merprovenuet anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Tilsv  arende kan mindreprovenuet ved en nedsætte  lse af en skat eller afgift kompenseres gennem forhøjelser  af andre skatter eller afgifter. – Der lægges et loft over det kronebeløb, som boligejere betaler i ejendomsværdiskat. Skattestoppet er et løfte til befolkningen om beskyttelse mod ubehagelige ove rraskelser i form af nye skatter. Med skattestoppet kan befolkningen føle sig tryg. Før  valget  meldte  regeringen  imidlertid  helt  klart  ud,  at  skattestoppet  skulle  for tsætte,  og  at  det samtidig var hensigten at ændre reglerne for beskatning af aktier   – heru   nder reglen om skattefrihed ved  salg   af   aktier   fra   små  beholdninger.  Regeringens  hensigt  var  derfor  kendt  inden  va lget. Ophævelsen   af   reglen   om   skattefrihed   ved   salg   af   aktier   fra   små   beholdninger   er   helt   i overensstemmelse med, hvad regeringen havde varslet i nden valget. I  forbindelse  med  løftet  om  at  forenkle  reglerne  om  beskatning  af  aktier  blev  det  også  lovet,  at aktionærer med eksisterende beholdninger under den skattefri grænse fortsat ville være skattefri ved salg af deres eksisterende små aktiebehol dninger. Dette løfte friholder aktionærer med e   ksisterende beholdninger  under  beløbsgrænsen  fra  ubehagelige  overraskelser  i  form  af  øgede  skatter.  Disse skatteydere  bevarer  deres  skattefrihed  af  de  aktier,  som  de  inden  lovens  ikrafttræ  den  har  en forventning  om  at  sælge  skattefrit  efter  3  års  ejertid,  fordi  værdien  af  beholdningen  li gger  under beløbsgrænsen. Den tidlige udmelding inden valget og det valgte ikrafttrædelsestidspunkt gør, at skatteyderne er forberedt på de nye regler og kan indstille sig på den   nye situation. Når en skatteyder den 1. januar 2006 eller senere køber en aktie, sker det med kendskab til, at aktien vil være skattepli   gtig ved et senere salg. At skattereglerne ville blive sådan, vidste ska tteyderen allerede inden valget. Forslaget om forenklingen af aktiebeskatningen er derfor ikke i strid med skattestoppet. Spørgsmål 7: Kan  ministeren  bekræfte,  at  skatteydere  kan  udnytte  den  foreslåede  ove   rgangsordning  på  flg.  2 måder:

15 Personer med aktuel beholdning over 100.000 kr.-grænsen kan sælge u d af aktierne (herunder de der  giver  tab),  så  beholdningen  31/12 -2005  er  under  136.600  kr.  for  enlige  og  273.100  kr.  for ægtepar og personer uden aktier kan købe op til 100.000 kr. -grænsen, og få den fremtidige g vinst skattefrit? Svar: Jeg   kan   bekræfte, at   alle   skatteydere,   som   pr.   31.   december   2005   har   en   beholdning   af børsnoterede aktier på eller under beløbsgrænsen for små beholdninger har mulighed for at anvende overgangsordningen  i  lovforslagets  §  44.  Beløbsgrænsen  efter  overgangsreglen  udgør  136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtepar. Overgangsordningen går ud på at aktionærer, som den 31. december 2005 har en aktieb eholdning på  eller  under  beløbsgrænsen,  kan  sælge  aktierne  skattefrit,  hvis  aktierne  på  salg stidspunktet  har været ejet i mindst   3 år. Det er uden betydning for skattefriheden, hvad aktierne stiger til efter 31. december 2005. Det er også    uden    betydning    for    skattefriheden,    hvo rnår    aktierne    sælges,    når    blot    aktierne    på salgstidspunktet har været ejet i mindst 3 år. Personer, der har en børsnoteret aktiebeholdning, der overstiger beløbsgrænsen, kan sælge ud af beholdningen  senest  31.  december  2005  og  derved  reducere  beholdningens  kursværdi  pr.  31. december 2005 med henblik på at komme ned under beløbsgrænsen. Når de rest erende aktier senere sælges,  kan  disse  personer  så  anvende  overgangsordningen,  hvis  aktie   rne  på  salg stidspunktet  har været ejet i mindst 3 år. Personer,  som  i  dag  ikke  har  aktier,  kan  tilsvarende  anskaffe  børsnoterede  aktier  senest  31. december 2005 med henblik på at anv ende overgangsordningen. Det er tilsvarende en betingelse, at aktiebeholdningen  pr.  31.  december  2005  har  en  kursværdi  på  eller  under  b   eløbsgrænsen,  og  at aktierne på salgstidspunktet har været ejet i mindst 3 år. Spørgsmål 8: Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der i dag (indkomståret 2003) betaler 43 pct. i skat for aktieindkomst, men ikke betaler topskat, samt størrelsen af denne aktieindkomst, der betales 43 pct. skat af? Svar: Det skønnes, at ca. 10.000 skatteydere, som ikke betaler topskat, ha r en samlet aktieindkomst på ca. 2.425 mio. kr. over progressionsgrænsen til 43 pct.s beskatning.. Skønnet   er   foretaget   ud   fra   Lovmodelberegninger   på   basis   af   en   stikprøve   på   3,3   pct.   af befolkningen    og    på    basis    af    2003 -forhold.    Oplysningerne    er    fremregnet    til    2005    med forudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2005. Spørgsmål 9: Vil ministeren oplyse, hvor mange personer, der i dag (indkomståret 2003) betaler kun 28 pct. i skat for aktieindkomst, men som samtidig betaler topskat, samt stø rrelsen af denne aktieindkomst, der betales 43 pct. skat af? Svar: Det    skønnes,    at    ca.    260.000    skatteydere,    som    betaler    topskat,    men    ikke    progressiv aktieindkomstskat, har en samlet aktieindkomst på ca. 735 mio. kr. til 28 pct.s beskatning.

16 Skønnet er fore taget ud fra Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og på basis af 2003 -forhold.  Oplysningerne er fremregnet til 2005 med forudsætninger svarende til Økonomisk Redegørelse, december 2005. Det bemærkes, at visse udbyttebel  øb fra ikke børsnoterede selskaber ikke indgår i opgøre lsen i det omfang,  skatteyderens  samlede  udbyttebeløb  er  mindre  end  5.000  kr.  og  skatt eyderen  ikke  har aktieavancer. Spørgsmål 10: Vil ministeren oplyse, hvorledes medarbejderaktieoptionsordninger omfattet af bestemmelserne i ligningslovens § 7 H baseret på henholdsvis optioner og tegning sretter (warrants) er stillet med de foreslåede overgangsordninger, hvis der er tale om or dninger i børsnoterede selskaber (i Danmark eller udlandet)? Svar: Hvis  de  tildelte  optioner  og  tegningsretter  udnyttes  inden  den  1.  januar  2006,  vil  de  erhvervede børsnoterede aktier indgå i opgørelsen af beholdningen af børsnoterede aktier pr. den 31. december 2005. Hvis beholdningen pr. den 31. december 2005 er under 136.600 kr. (273.100 kr. for ægtepar), vil aktierne efter en ejertid på tre år eller mere kunne sælges ska ttefrit under overgangreglen for små beholdninger. Ved udnyttelse af optioner den 1. januar 2006 eller senere vil aktierne – som efter gældende regler –  blive anset for anskaffet på udnyttelsestidspunktet. Ved udnyttelse af tegningsretter den 1. januar 2006 eller senere vil aktierne blive anset for anskaffet på tegningstidspunktet. Dette er en ændring i forhold til gældende regler. Aktier, der erhverves ved udnytte  lse af tegningsretter, der  giver ret til tegning  til  favørkurs,  anses  i  dag  for  anskaffet  på  tidspunktet  for  tild  elingen  af  tegningsretten. Begrundelsen for ændringen af anskaffelsestidspunkt er den foreslåede oph   æ  velse af 3 års reglen. Ved udnyttelse af optioner eller tegningsretter den 1. januar 2006 eller senere vil aktierne således blive anset for anskaffet den 1. januar 2006 eller senere. Da aktierne først anska ffes efter udløbet af 2005, vil de ikke indgå opgørelsen af børsnoterede aktier pr. den 31.    december 2005. Dette betyder, at  aktierne  ikke  vil  kunne  falde  ind  under  overgangsreglen  om  skattefrihed  for  små  beholdninger. Aktierne vil være omfattet af det nye regelsæt, bortset fra overgangsregle rne. Spørgsmål 11: Kan ministeren bekræfte, at avancen   på medarbejderoptionsordninger vil blive beskattet, selv om værdien  af  de  modtagne  aktier  ved  udnyttelse  af  ordningen  ikke  overstiger  100.000  kr.’s   -grænsen (2005: 136.600 kr. for ikke gifte og 273.100 kr. for gifte)? Svar: Hvis  de  modtagne  børsnoterede  akt ier  er  erhvervet  før  den  1.  januar  2006,  vil  de  kunne  sælges skattefrit  under  overgangsreglen,  forudsat  at  medarbejderens  samlede  beholdning  af  børsnoterede aktier  pr.  den  31.  december  2005  er  under  136.600  kr.  (273.100  kr.  for  ægt  epar)  og  forudsat,  at aktierne først sælges efter en ejertid på 3 år eller mere. Hvis de modtagne børsnoterede aktier er erhvervet den 1. januar 2006 eller senere, vil et salg være omfattet af de nye regler. Det vil sige, at en eventuel gevinst vil være skattepli  gtig, idet den vil blive beskattet som aktieindkomst. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 10. Spørgsmål 12:

17 Vil  ministeren  oplyse,  hvorfor  der  ikke  er  indført  overgangsordninger  for  personer  omfattet  af medarbejderaktieoptionsordninger? Svar: Aktier, der anskaffes på grundlag af tildelte medarbejderoptioner eller medarbejderte gningsretter, har nøja gtig den samme status i aktieavancebeskatningsloven, som aktier, der er købt i fri handel. Der er derfor ikke fundet grundlag for at indføre særlige overgangs   regler for disse aktier. Spørgsmål 13: Vil  ministeren  redegøre  for  den  foreslåede  ændring  i  næringsbestemmelsen  i  lovforslagets  §  17, herunder  for  henholdsvis  personer  og  selskaber,  samt  oplyse,  hvilket  provenutab,  den  ændrede bestemmelse vil medføre i fo rhold til de gældende næringsb estemmelser i ABL § 3? Svar: I  forslaget  er  foreslået  en  ændring  af  næringsbegrebet,  sådan  at  reglerne  om  vederlagsn æ  ring ophæves. Det svarer til, hvad der er foreslået i betænkning 1392 »Redegørelse fra a rbejdsgruppen til gennemgang af aktieavancebeskatningsloven« fra september 2000. Begrebet vederlagsnæring dækker over den situation, hvor eksempelvis en entreprenør – i stedet for at modtage vederlaget kontant – modtager aktier som betaling for byggeriet. I  dag  omfatter  nærin  gsbegrebet  personer  og  selskaber,  som  driver  handel  med  værdipapirer (handelsnæring) eller som modtager værdipapirer som vederlag i deres næringsvir ksomhed f.eks. en entreprenør,    der    modtager    aktier    i    et    ejendomsselskab    som    betaling    for    opførelsen    af ejendommen(vederlagsnæring). Næring betyder, at gevinst på aktier er skattepligtigt som pe rsonlig indkomst, og der er fradrag for tab på aktier i personlig indkomst. Vederlagsnæring  har  betydning  i  relation  til  beskatning  af  den  efterfølgende  værdisti gning  på aktierne. Hvis en entreprenør modtager aktier for opførelsen af et byggeri i stedet for at modtage konta  nter, beskattes  entreprenøren  af  værdien  af  aktierne  ved  modtagelsen  som  personlig  indkomst.  Hvis entreprenøren   havde   modtaget   kontanter   i   stedet   for,   va r   beløbet   også   bl  evet   beskattet   ved modtagelsen som personlig indkomst. Den   efterfølgende   værdistigning   på   aktierne   beskattes   entreprenøren   også   af   som   pe rsonlig indkomst. Dette er effekten af de gældende regler om vede  rlagsnæring. Hvis  entreprenøren  i  ste det  modtager  kontanter  for  byggeriet  og  samme  dag  køber  akt ier  af bygherren  for  pengene,  beskattes  den  efterfølgende  kursstigning  på  aktierne  efter  de  almi  ndelige regler  i  aktieavancebeskatningsloven.  Det  vil  sige  som  aktieindkomst,  hvis  aktierne  først  sæl   ges efter 3 års ejertid. Efter  forslaget  vil  kun  handelsnæring  være  omfattet  af  næringsbegrebet.  Kons ekvensen  af  at ophæve  reglerne  om  vederlag  snæring  er,  at  værdien  af  aktierne  ved  modtagelsen  fortsat  skal beskattes om personlig indkomst, men at den efterfølgende værdistigning på aktierne skal beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven – altså som a    ktieindkomst. Med forslaget sikres, at der ikke er forskel i beskatningen af eksempelvis en entreprenør afhængig af, om han modtager aktier eller kontanter for byggeriet. Det foreligger ikke oplysninger om, i hvilket omfang der efter gældende regler sker b  eskatning af fortjenester  eller  fradrages  tab  efter  reglerne  om  vederlagsnæring.  Det  er  derfor  ikke  muligt  at skønne  over  provenuvirkningen  af  den   foreslåede  ophævelse  af  reglerne.  Det  må  dog  vurderes,  at

18 finansiering af byggerier m.v. med aktier kun sker i begrænset omfang, således at nettovirkningen af ophævelsen proven  umæssigt er meget begrænset.   Spørgsmål 14: Kan ministeren bekræfte, at de fore  slåede overgangsbestemmelser i lovforslagets § 44 b etyder, at en  person,  der  d.  31/12  2005  har  en  beholdning  på  børsnoterede  aktier  på  under  136.600  kr. skattefrit kan afhænde denne beholdning, uanset hvornår denne afhændelse sker (altså også i 2070) og uanset til hvilket beløb, denne afhændelse sker? Svar: Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7. Spørgsmål 15: Kan ministeren bekræfte, at de foreslåede overgangsbestemmelser i lo   vforslagets § 44 betyder, at et samlevende ægtepar, der 31/12 2005 har en   beholdning på børsnoterede aktier under 273.100 kr. skattefrit  kan  afhænde  denne  beholdning,  uanset  hvornår  denne  afhændelse  sker  (altså  også  i  år 2070) og uanset til hvilket beløb, denne a fhændelse sker? Svar: Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål   7. Spørgsmål 16: Vil ministeren redegøre for de forskellige muligheder, der efter gældende skatteregler er for, at en person  kan  overdrage  sin  beholdning  af  aktier  omfattet  af  lovforslagets  §  44  med  skattemæssig succession, således at erhververen overtage r skattefriheden efter § 44? Svar: Overgangsreglen  i  §  44  er  også  anvendelig  for  aktionærer,  som  med  succession  har  erhve   rvet deres aktier fra en overdrager, der kunne anvende overgangsreglen i § 44. Hvor der efter gældende regler  er  mulighed  for  at  succedere  i  skattefriheden  for  en  beholdning  af  bør snoterede  aktier  efter den gældende 100.000 kr.’s regel, vil der også være mulighed for at succedere i skattefriheden efter overgangsreglen i § 44. Efter   de   gældende   skatteregler   er   der   mulighed   for,   at   en   perso  n,   som   selv   kan   sælge   en beholdning   af   børsnoterede   aktier   skattefrit,   i   visse   situationer   kan   overdrage   aktierne   med succession,  hvorved  erhververen  indtræder  i  overdragerens  skattemæssige  stilling  og  de rmed  kan sælge aktie  rne skattefrit. Muligheden  for  at  en  person  kan  overdrage  sin  beholdning  af  børsnoterede  a ktier  under  den skattefri grænse med den virkning, at erhververen kan overtage skattefrih  eden er imidlertid sjældent forekommende. Det skyldes, at der i reglerne om overdragelse med succession er opstillet sådanne betingelser,   at   det   i   praksis   er   sjældent   forekommende,   at   overdrageren   samtidig   opfylder betingelserne for selv at kunne afstå aktierne med skatt efrihed. For  at  være  i  en  situation,  hvor  en  person  i  levende  live  kan  overdrage  sin  beholdnin  g  af børsnoterede  aktier  omfattet  af  skattefriheden  i  lovforslagets  §  44  med  skattemæssig  su   ccession, skal   overdrageren   selv   opfylde   betingelserne   for   skattefrihed   samtidig   med   at   overdragelsen opfylder betingelserne succession. Efter successionsbestemmelsen om overdragelse i levende live er det blandt andet en betingelse, at  overdragelsen  udgør  mindst  15  pct.  af  stemmeværdien.  Eneste  undtagelse  til  dette  krav  er andelsbeviser  i  andelsforeninger  og  næringsaktier.  Andelsbeviser  og  næringsaktier  kan  imidlerti d

19 ikke  sælges  skattefrit  efter  overgangsreglen.  Betingelsen  om,  at  overdrage  lsen  skal  udgøre  mindst 15 pct. af stemmeværdien, vil i praksis være meget svær at opfylde, når der skal være tale om aktier i  et  børsnoteret  selskab  og  værdien  af  beholdningen  sam   tidig  ikke  må  overstige  den  skattefri beløbsgrænse på 136.600 kr. for enlige og 273.100 kr. for ægtepar. For succession i levende live vil det derfor være meget svært at opfylde beti ngelserne. Hvis  der  konstateres  en  gevinst  ved  udlodning  af  aktier  fra  et  dødsbo,  succederer  modtag eren  i boet skattemæss  ige stilling, medmindre gevinsten skal beskattes i boet. I dødsboer skal gevinst på aktier beskattes, hvis der er tale om aktie i selskaber, hvis virksomhed i overvejende grad består i passiv pengeanbringelser og lignende. Udlodning af aktier i almindelige driftsselskaber kan således som udgangspunkt ske med succession. Det er dog en betingelse for succession, at de aktier, som udloddes, til den enkelte modtager udgør mindst 1 pct. af aktiekapitalen i selskabet . Det kan være vanskeligt  at  finde  praktiske  eksempler  på  arv eladere  med  en  beholdning  af  børsnoterede  aktier under  beløbsgrænsen  på  136.600  kr.,  hvor  de  enkelte  portioner  af  udloddede  børsnoterede  aktier udgør mindst 1 pct. af aktiekap italen i det enkelte børsnoterede selskab. Selvom    der    i    skattelovgivningen    er    mulighed    for    at    succedere    i    skattefriheden    efter overgangsreglen   i   §   44,   vil   en   succession   i   disse   skattefri   aktier   i   praksis   være   sjældent forekommende. Spørgsmål 17: Vil  ministeren  redegøre  for,  h vorledes  overgangsordningen  efter  lovforslagets  §  44  fungerer  for tegningsretter   (warrants)   i   børsnoterede   selskaber,   herunder   i   selskaber,   der   er   bør  snoteret   i udlandet. Svar: Der kan henvises til svaret på spørgsmål 10. Spørgsmål 18: Kan  ministeren  bekræ  fte,  at  overgangsreglen  i  lovforslagets  §  44  også  gælder  aktier  anska   ffet efter lovforslagets fremsættelse, således, at en person, der ved lovfor   slagets fremsættelse ikke ejede aktier, i perioden fra 16. november til 31. december kan erhverve børsnoterede  aktier, der vil være omfattet af skattefriheden efter § 44, blot værdien af den samlede b  eholdning den 31/12 2005 ikke overstiger 136.600 kr. Svar: Ja, det kan jeg bekræfte. Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7. Spørgsmål 19: Kan  ministeren  bekræ  fte,  at  overgangsreglen  i  lovforslagets  §  44  også  gæ   lder  for  personer,  der ved  lovforslagets  fremsættelse  havde  en  beholdning  af  børsnoterede  aktier  med  en  kursværdi  på over  136.600  kr.,  når  blot  værdien  af  den  samlede  beholdning  den  31/12  2005  ikke  overst   iger 136.600  kr.,  og  det  her  er  uden  betydning,  at  der  er  sket  salg  af  beholdningen  i  perioden  16. november til 31. december 2005 for at komme under overgangsreglen? Svar: Ja, det kan jeg bekræfte. Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål 7. Spørgsmål   20: Kan   ministeren   bekræfte,   at   en   person,   der   den   16.   november   2005 – ved   lo   vforslagets fremsættelse   –  havde en beholdning af børsnoterede aktier på over 136.600 kr.   – og som afhænder

20 aktier  i  perioden  16.  november  –  31.  december  2005  med  tab,  kan  fremfør    e  dette  tab  til  fradrag  i gevinster på aktier anskaffet efter 1/1 2006 selv om denne skatteyder som følge af salget, den 31. december 2005 får en beholdning af børsnot  erede aktier med en samlet værdi under 136.600 kr., og således får  en beholdning, der  eft  er 1/1 2006 kan sælges skattefrit som følge  af bestemmelsen i  § 44? Svar: Personer, som med tab sælger børsnoterede aktier i perioden 16. november 2005 til 31. d   ecember 2005,  kan  fremføre  tabet  til  modregning  i  gevinster  på  aktier  anskaffet  efter  1.  j  anuar  2006  efter reglerne i forslaget til aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, at tabet kan modregnes i udbytte, gevinster og afståelsessummer fra børsnoterede aktier, som er skattepligtige efter forslagets § 12 og medregnes  til  aktieindkomsten.  Hvis  tabet  ikke  kan  udnyttes  i  indkomståret,  kan  det  fremføres  til det følgende indkomstår. Tabet kan kun fre  mføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan bruges i et tidligere indkomstår. Det  er  uden  betydning  for  adgangen  til  at  fremføre  et  tab,  at  tabet  er   opstået,  fordi  skatt eyderen har valgt at sælge aktierne med henblik på at bringe sin beholdning af bør snoterede aktier ned under beløbsgrænsen  i  §  44  og  dermed  få  mulighed  for  at  sælge  de  resterende  a ktier  skattefrit  efter  en ejertid på 3 år. Jeg kan i ø vrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål 7. Spørgsmål 21: Kan  ministeren  bekræfte,  at  en  skatteyder,  der  31/12  2005  har  en  beholdning  af  børsnoter   ede aktier på under 136.600 kr., ved salg af aktier efter 1/1 2006, og hvor ejertiden ved sa lget er under 3 år, ved eventuelt tab kan modregne dette tab i  gevinster på børsnoterede  akt   ier anskaffet efter 1/1 2006? Svar: Udgangspunktet  for  børsnoterede  aktier,  der  indgår  i  en  beholdning,  der  er  under  100.000  kr.’s grænsen  pr.  den  31.  december  2005,  er,  at  et  s  alg  er  indkomstopgørelsen  uvedko mmende.  Det  er dog en betingelse, at salget sker efter en ejertid på 3 år eller mere. Ved et salg efter en ejertid på under 3 år finder lovens almindelige regler anvendelse. Ko  nstateres der  et  tab  ved  salget,   kan  dette  fradrages  i  summen  af  indkomstårets  udbytter,  g evinster  og afståelsessummer  efter  ligningslovens  §  16  B  vedrørende  børsnoterede  aktier.  Yderligere  tab  kan fremføres   til   modregning   i   de   følgende   indkomstårs   udbytter,   gevinster   og   afståelsessu mmer vedrørende børs  noterede aktier. Det  følger  heraf,  at  tab  på  børsnoterede  aktier  under  overgangsreglen  for  små  beholdninger,  der konstateres ved en ejertid på under 3 år, vil kunne modregnes i gevinster på børsnoter ede aktier, der er anskaffet og solgt efter den 1. januar 2006. Spørgsmål 22: Kan ministeren bekræfte følgende tænkte eksempel på konsekvensen af overgangsbestemmelserne: Personen  P,  der  er  ugift  havde  pr.  16/11  2005  ingen  børsnoterede  aktier.  P  erhverver  i  per ioden 16/11-30/12-2005  to  aktieposter  i  henholdsvis  det  børsnoterede  selskab  A  og  B,  for  henholdsvis 100.000 kr. og 30.000 kr., og aktierne har tilsammen den 31/12-2005 en kursværdi på 135.000 kr. Den 1/2-2006 erhverver P en post aktier i det børsnoterede selskab C for 50.000 kr.

21 Den 1/10 2008 sælger P sin  e aktier i A for 20.000 kr., og konstaterer herefter et tab på 80.000 kr. Den 1/2 2009 sælger P sine aktier i B og C for henholdsvis 100.000 kr. og 130.000 kr. P konstaterer herved  en  gevinst  på  i  alt  150.000.,  der  fremkommer  således:  G  evinst  på  aktierne  i   B  (100.000.- 30.000 kr.) = 70.000 kr. Gevinst på aktierne i C (130.000 kr.  – 50.000 kr.) = 80.000 kr. Begge gevinster er skattefri, fordi gevinsten på aktierne i B omfatter gevinst på aktier o  mfattet af overgangsreglen   i   §   44   og   gevinsten   på   aktierne   i   C   p å   80.000   kr.   skal   reduceres   med fremføringsberettiget    tab    fra    salget    i    2007    på    aktierne    i    A,    idet    tabet    er    omfattet    af overgangsreglerne i § 44, stk. 3. Svar: Aktierne  i  selskab  A  sælges  1.  oktober  2008  efter  en  ejertid  på  mindre  end  3  år.  T abet,  som realiseres   ved   salget   er   derfor   fradragsberettiget.   Hvis   personen   P   i   samme   indkomstår   har aktieindkomst fra børsnoterede aktier, vil tabet kunne fradrages i denne  akti eindkomst. Hvis tabet ikke kan udnyttes af personen P, vil tabet kunne fremføres til modregni ng i de følge nde indkomstår. Aktierne  i  selskab  B  sælges  1.  februar  2009  efter  en  ejertid  på  3  år.  Aktierne  indgik  i  en beholdning  af  børsnoterede  aktier  med  en  kursværdi  under  136.600  kr.  pr.  31.  december  2005. Gevinsten på 70.000 kr. er derfor skattefri  for personen P. Aktierne i selskab C sælges 1. februar 2009 efter en ejertid på præcis 3 år. Aktierne er købt efter ikrafttrædelsen af de nye regler, og  gevinsten på  80.000 kr. er derfor skattepligtig. G   evinsten skal medregnes  som  aktieindkomst.  Hvis  personen  P  ikke  tidligere  har  udnyttet  sit  fradragsberettigede tab fra salget af aktierne i selskabet A, modregnes dette tab i den skattepligtige gevinst fra salget at aktierne i selskabet C med det resultat, at gevinsten salget af aktierne i selskabet C ikke beskattes. Spørgsmål 28: Ifølge  artiklen    »Hold  øje  med  nye  aktieskatteregler «  i  Berlingske  Tidendes  Business  den  3. december    2005    citeres    afdelingsdirektør    Tonny    Nielsen,    Nykredit    Bank    for    følgende: »Overgangsreglerne  betyder,  at  hvis  man  før  nytår  har  en  b  eholdning  af  aktier  under  på  under 136.600  kr.  for  enlige  og  273.100  kr.  for  ægtepart,  så  vil  de  efter  3  års  eje rskab  kunne  sælges skattefrit,  uanset  hvor  meget  de  er  steget  til«.  Vil  ministeren  oplyse,  om  dette  er  korrekt,  og  om dette  efter  ministerens  opfattelser  er  en  rimelig  konsekvens  af  overgangsreglerne?  Vil  ministeren oplyse,  hvorfor  der  ikke  –  som  i  de  gældende  regler – er  et  loft,  hvorefter  skattefriheden  ophører hvis  aktierne  beholdes  ud  over  det  tidspunkt,  hvor  beholdningen  første  gang  på  et  mål   etidspunkt overstiger grænsebeløbet (de 136.600 kr.), s   å ledes at kun værdien op til første gang beholdningen måles, er skattefri? Svar: Det er korrekt, at børsnoterede aktier, som pr. 31. december indgår i en aktiebehol  dning med en kursværdi på eller under    beløbsgrænsen kan sælges skattefrit efter 3 års ejertid uanset hvor meget aktierne er steget til. Dette synes jeg er helt rimeligt. Lovforslaget har til formål at forenkle reglerne om beskatning af aktier. En forenkling er tiltrængt –  særligt på grund af    den komplicerede 100.000 kr.’s regel med måling af behol dningsstørrelser og fastsættelse  af  syntetiske  indgangsværdier.  Med  ophævelsen  af  100.000  kr.’s  reglen  slipper  vi  af med denne besværlige bestemmelse. Overgangsordningen  for  små  beholdninger  af  børsno  terede  aktier  er  udformet  så  enkelt  som muligt  –  uden  det  bøvlede  arvegods  fra  den  eksisterende  100.000  kr.’s  regel.  Alt  hvad  der  skal holdes øje med for at konstatere, om der er skattefrihed, er beholdningens størrelse pr. 31. december 2005 og ejertiden på salgstidspunktet. D et kan vist ikke gøres nemmere.

22 Hvis jeg skulle følge forslaget om at indsætte et loft for hvor meget aktierne måtte stige, før der skulle  fastsættes  en  syntetisk  indgangsværdi  som  grundlag  for  en  senere  avanceopgøre lse,  ville  vi være    tilbage til den gamle 100.000 kr.’s regel. Hermed ville overgangsreglen blive præcist lige så bøvlet som den 100.000 kr.’s regel, som vi ophæver. En sådan kompl ikation kan jeg ikke støtte. I øvrigt kan jeg tilføje, at der heller ikke er mulighed for at fra  trække tab efter 3 år, uanse   t hvor store tabene måtte være. Spørgsmål 29: Ifølge  artiklen    »Hold  øje  med  nye  aktieskatteregler «  i  Berlingske  Tidendes  Business  den  3. december 2005 anføres det, at ejere af TDC -aktier, der er under »100.000 kr. grænsen  « skal sælge disse aktier nu i 2005 og score aktiegevinsten skattefrit og i stedet købe andre aktier, som så bliver omfattet af overgangsreglerne om skattefrihed for beholdning på under 100.000 kr. Er dette korrekt, og er dette en rimelig konsekvens af overgangsreglerne? Svar: Af  faktaboksen  til  artiklen  fremgår,  at  aktionærer,  som  har  ejet  aktierne  i  over  3  år,  og  hvis aktiebeholdning  er  under  100.000  kr.’s  grænsen  bør  sælge  deres  aktier  skattefrit  nu.  Om  det  er korrekt, at aktierne kan sælges skattefrit, afhænge r af, om aktierne inden for de sidste 3 år ikke har fået  fastsat  syntetiske  indgangsværdier  fordi  beholdningen  har  passeret  beløbsgrænsen.  Jeg  kan derfor  ikke  sige,  om  alle  skatteydere  vil  være  skattefri  i  den  beskrevne  situation.  Har  aktion  æ  ren ikke tidligere været over 100.000 kr.’s grænsen er det rigtigt, at aktierne kan sælges skatt efrit. Om det økonomisk kan betale sig, at sælge nu eller, om man hellere skal vente, til aktierne som varslet bliver indløst, afhænger af, til hvilken pris der kan sælges nu og til hvilken pris, der senere bliver indløst. Om det viser sig at være en god forretning at sætte salgsprovenuet fra akt ierne i nye aktier afhænger af, hvordan kursudviklingen er på disse aktier. Jeg kan derfor ikke svare på, om det er korrekt, at aktionærer, som har TDC  -aktier, skal gøre som skitseret i arti klen. Jeg synes, at det er helt rimeligt ikke at skuffe en aktionær, som har købt aktier i tillid til at kunne sælge aktierne skattefrit. Om aktionæren vælger at handle sine aktier inden ikrafttræde lsen af de nye regler gør ingen forskel. Alle skatteydere, som ikke har aktier eller ikke har så mange aktier, at de har brugt hele deres beløbsgrænse, har mulighed for at købe aktier inden 1. januar 2006 og derved kunne  sælge  disse  aktier  skattefrit,  når  d   e  har  haft  aktierne  i  3  år.  Skatt eydere,  som  har  lyst  til  at blive  aktionærer  med  mulighed  for  at  sæ lge  skattefrit  efter  3  år  har  jo  også  mulighed  for  at  gøre dette efter de gældende regler. Jeg ser derfor ikke noget problem i, at det er muligt inden 1. ja  nuar 2006 at købe en lille beholdning af børsnoterede a  ktier, som kan sælges skattefrit. Spørgsmål 30: Ifølge  artiklen    »Hold  øje  med  nye  aktieskatteregler «  i  Berlingske  Tidendes  Business  den  3. december 2005 anføres det, at aktier i ØK, hvor der i 2005 vil     blive udbetalt et betydeligt udbytte, skal  sælge  aktierne  i  2005,  hvis  man  er  under    »100.000  kr.  grænsen  «,  idet  man  så  får  udbyttet skattefrit. Er dette korrekt, og er dette en rimelig konsekvens af overgangsreglerne? Svar: Det er korrekt, at en aktionær   under 100.000 kr.’s grænsen, som har haft sine aktier i ØK i mindst 3  år  kan  sælge  aktierne  skattefrit,  mens  udbytte  af  aktierne  beskattes.  Sådan  er  det  også  efter gæ  ldende  regler,  når  en  aktionær  kan  sælge  sine  aktier  skattefrit  efter  100.000  kr.’s  reglen .  Jeg mener  derfor,  at  det  er  helt  rimeligt,  at  det  også  gælder  i  den  overgangsordning,  der  er  lavet  for eksisterende beholdninger under beløbsgrænsen.