SkatteInform Phone: +45 33 32 10 10 Vester Voldgade 9, 2. t.h.  Fax: +45 33 32 39 10 1552 København V Mobil:  +45 23 20 75 98 www.skatteinform.dk d. 25. november 2005 Til medlemmerne af Folketingets skatteudvalg SkatteInform har indsendt følgende høringssvar vedrørende L 78, forslag til ny aktieavancebesaktningslov citat: ”Kommentarer til § 14 i  det fremsatte lovforslag: Bestemmelsen indeholder såvel en le mpelse som en udvidelse af de eksisterende regler om fradrag for tab. For tab på børsnoterede aktier, der er realiseret før lovens planlagte ikrafttræden den 1. januar 2006 indebærer de foreslåede regler en stramning, der efter vores opfattelse må indebære en konflikt med regeringens skattestop. Stramningen opstår ved at tab fremover ikke kan modregnes i gevinst på unoterede aktier. Der er mange aktieejere, der har et uudnyttet tab på børsnoterede aktier. De fleste fra 2001 og 2002. Vedtages lovforslaget, rammer det disse investorer med tilbagevirkende kraft. Dette  er klart i strid med skattestoppet. Vi foreslår, at tab på børsnoterede aktier opstået efter 1. januar 2006 ikke kan modregnes i gevinster på unoterede aktier.” Bemærkninger til Folket   ingets Skatteudvalg: Efter de gældende regler er det muligt at modregne tab på børsnoterede aktier ejet i mindre end tre år i gevinst på unoterede aktier solgt inden tre års ejertid. Denne mulighed foreslås i det fremsatte lovforslag ophævet, således at ta   b på børsnoterede aktier kun kan modregnes i gevinst og udbytter fra børsnoterede aktier. Stramningen omfatter også tab opstået før lovens ikrafttræden den 1. januar 2006. Lovforslaget er efter vor opfattelse på dette punkt i strid med skattestoppet. Der er adskillige skatteydere, der kommer i klemme på grund af den foreslåede stramning. Vi har endvidere flere eksempler på skatteydere, der er kommet i dobbelt klemme. Det er de skatteydere, der har fået tildelt aktieoptioner, som efter de gamle regler ble v beskattet som lønindkomst (63%) af optionens værdi på det tidspunkt, hvor optionerne blev udnyttet. Der opstod ofte et tab ved salg af disse aktier efter mindre end 3 års ejertid, som efter nugældende regler kan modregnes i overskud på aktieavancer på bå   de noterede og unoterede aktier.   Nu foreslås det, at det fremførbare tab fratages dem, for så vidt angår modregning i unoterede aktier. Dette på trods af, at regeringen har meddelt et skattestop.
Lovforslaget rammer således disse aktionærer med tilbage   virkende kraft. Sammenfattende kan det anføres, at de rammes dobbelt på grund af ændringer i skattelovgivningen. Lønmodtagerne er blevet beskattet af værdien af en option på indtil 63% selv om aktierne efterfølgende er solgt til en lavere værdi. Lønmodtag erne har dog efter de nugældende regler mulighed for at fratrække tabet ved salg af børsnoterede eller unoterede aktier ejet i under tre år.   Nu lægger det nye lovforslag op til, at dette tab på børsnoterede aktier ejet i under tre år ikke længere kan modregnes i gevinst på unoterede aktier ejet i mindre end tre år. Deres situation er således, at de er blevet beskattet af en gevinst som de aldrig fik fordi de købte aktier faldt i værdi og blev solgt med tab. Yderligere vil man nu afskære dem fra tabsfradr  ag i en gevinst på unoterede aktier. Dette er baggrunden for vores forslag, om at indføre en overgangsbestemmelse, således at der sikres en modregningsadgang for tab på børsnoterede akter solgt inden tre års ejertid opstået inden 31. december 2005, alternativt inden datoen for lovforslagets fremsættelse. Ellers vil der være tale om en stramning af lovgivningen med tilbagevirkende kraft. Dette må helt klart være i strid med regeringens skattestop.