København, den 30. november 2005

 

InvesteringsForeningsRådets spørgsmål og kommentarer til høringsskema vedrørende L 78: Lovudkast til ny aktieavancebeskatningslov (ABL) med tilhørende følgeforslag (konsekvensrettelser i anden skattelovgivning)

 

Skatteministeren har oversendt høringsskema med kommentarer til Skatteudvalget den 24. november. Høringsskemaet med kommentarer til IFR’s høringssvar giver anledning til følgende bemærkninger:

 

Ad ABL § 3:

 

I IFR’s høringssvar anførtes, at en investor, som har realiseret tab på andele i unoterede aktieafdelinger i dag kan fradrage tabet i anden aktieindkomst og dernæst med skatteværdien af tabet i øvrig skat for det pågældende år. Fremover kan investor kun modregne tabet i realiserede aktiegevinster eller aktieudbytter. Hvis han ikke ejer andre aktier (eller ikke har aktiegevinster), vil han miste retten til at have tabsfradrag med skatteværdien af tabet, som modregnes i skatten i det pågældende år. Det vil øge hans skattebetaling og vil ramme en lang række investorer med unoterede investeringsforeningsandele.

 

En overgangsregel på dette felt er lige så ”nem” at administrere i praksis som alle andre overgangsregler, og der er ifølge IFR ikke noget i vejen for at maksimere tabsfradraget til det totalt lidte tab, hvis dette er mindre end tabet pr. 31. december 2005. Eksemplet nedenfor (Aktie 1) viser dette.  

 

Handling	Tidspunkt	Aktie 1: Fradrag i skat svarer til samlet tab	Aktie 2: Fradrag i skat er mindre end samlet tab
Køb	30/6 2003	100	110
Overgangskurs	31/12 2005	50	60
Salg	31/12 2006	70	40
Realiseret tab		-30	-70
Heraf:
 - Tab, hvor skatteværdien fradrages i skat		-30	-50
 - Tab til modregning i udbytter og aktiegevinster		0	-20

 

Spørgsmål:

 

Hvis ministeren er enig i beskrivelsen i første afsnit, anmodes om en tilkendegivelse af hvad han agter at gøre for at sikre den nævnte overholdelse af skattestoppet?      

Ad indeholdelsespligt på udlodning til investeringsselskaber omfattet af ABL § 19

 

Reglen om, at danske aktieselskaber skal tilbageholde 15 % i udbytteskat på udbytte, som de betaler til et investeringsselskab, har i følge høringsskemaet til formål at sikre skattepligten på udbytte fra et dansk selskab. Der er ingen tilsvarende skat til Danmark, når et investeringsselskab modtager udbytte fra en direkte investering i udenlandske aktier. Den lovgivningsmæssige skævhed medfører imidlertid, at der skal opkræves 15 % i udbytteskat, når et investeringsselskab modtager udbytte fra en dansk investeringsforening, selv om den alene investerer i udenlandske aktier.

 

Realiteten bliver følgelig, at udenlandske udbydere kan etablere fund of funds baseret på udenlandske aktier til danske investorer, hvorimod danske foreninger er dårligere stillet på grund af 15 % reglen. Konsekvensen forventes at blive udflagning af eksisterende danske fund of funds til udlandet.

 

Det kan næppe være vanskeligt at indsætte et ændringsforslag, der fritager investeringsforeninger, som i deres vedtægter indeholder bestemmelser om, at der ikke er danske aktier i beholdningen fra bestemmelsen om, at der skal tilbageholdes udbytteskat.

 

Spørgsmål:

 

Vil ministeren i lyset af ovenstående foreslå en ændring, der imødekommer investeringsforeningerne, så en udflagning kan undgås.

 

A conto skat på udbytter fra investeringsselskaber omfattet af ABL § 19

 

I ministerens kommentar fremgår: ”Udbytteskatten skal således imødegå, at udlændinge kan undgå beskatning af udbytte fra aktier i danske selskaber via placering af midler i et skattefrit dansk investeringsselskab.” Dette er efter IFR’s opfattelse ikke et problem, da danske selskaber skal tilbageholde udbytteskat på 15 %, når de betaler udbytte til et investeringsselskab. Dette sikrer skattepligten til Danmark for udenlandske investorer, hvorfor IFR’s forslag ikke vil svare til at genindføre holdingselskabsreglerne.

 

Følgelig bør der ikke være noget til hinder for at afskaffe a conto skatten på udbytte fra investeringsselskaber efter kildeskattelovens § 65. Dette vil i givet fald medføre en kærkommen forenkling af selvangivelsen for et stort antal danske investorer. Da udenlandske investeringsforeninger kan tilbyde et tilsvarende produkt til danske investorer uden a conto skat på udbyttebetalinger, er der tale om en skævvridning af konkurrencen til skade for danske investeringsselskaber.

 

Da udenlandske investorer foretrækker akkumulerende produkter, er det heller ikke af denne grund nødvendigt at opretholde 15 % skatten. Der er således ikke noget udbytte. Følgelig rammer reglen alene danske private investorer jf. ovenfor. 

 

 

 

Spørgsmål:

 

Er ministeren enig i ovennævnte beskrivelse, og hvad agter ministeren at foretage sig for at skabe lige vilkår for de danske investeringsselskaber?

 

ABL § 24

 

IFR har i sit høringssvar anført, at aktier og aktiebaserede investeringsbeviser i skattefri beholdninger, der er omfattet af overgangsordningen for små beholdninger, ikke bør indgå ved beregning af den gennemsnitlige anskaffelsessum på tilsvarende papirer købt efter 1. januar 2006.

 

Ministeren anfører i sin kommentar, at hvis de oprindelige aktier m.v. bliver solgt inden 3 års ejertid, er de ikke påvirket af skattefritagelsen, og derfor kan der ikke ses bort fra deres anskaffelsessum.

 

Dette er efter IFR’s opfattelse alene korrekt, hvis aktierne sælges inden 3 års ejertid. Derimod er det nødvendigt, at de oprindelige aktier udgår af beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, når de har været ejet mere end 3 år. Lovforslagets regler virker p.t. på følgende måde:

 

Tidspunkt	Handling	Antal aktier	Kurs
1. oktober 1995	Køb	1	10.000
31. december 2005	Vurdering		50.000
1. marts 2006	Køb	1	55.000
20. august 2006	Salg	1	60.000
25. august 2006	Salg	1	60.000

 

Den først købte aktie, som har været ejet i mere end 10 år, sælges, og avancen på 50.000 kr. ville efter de nuværende regler være skattefri. Vi forstår lovforslaget sådan, at avancen også fremover vil være skattefri, hvilket vi ønsker bekræftet.

 

Den sidst solgte aktie er købt til 55.000 kr. og solgt til 60.000 kr. Følgelig er den skattepligtige avance 5.000 kr. Efter lovforslaget bliver avancen imidlertid som følger:

 

Salgssum:                                                                                              60.000 kr.

Gennemsnitlig anskaffelsessum: (10.000 + 55.000)/2 =     32.500 kr.

Skattepligtig avance:                                                                              27.500 kr.

 

Som det ses, bliver den skattepligtige avance forøget fra 5.000 kr. til 27.500 kr., fordi man medtæller anskaffelsessummen for den skattefrie aktie i den gennemsnitlige anskaffelsessum. På denne måde bliver en del af avancen på den skattefrie aktie skattepligtig ved salg af den anden aktie.

 

Reglen er også uhensigtsmæssig, fordi investorer, som efter 1. januar 2006 køber aktier, som er faldet i kurs, kan sænke den gennemsnitlige anskaffelsessum. Derved kan en investor gøre avancer på aktier købt efter 1. januar 2006 helt skattefrie.

Følgelig er det nødvendigt at ændre lovforslaget for at sikre overholdelse af skattestoppet og undgå, at avancer på nytilkøbte aktier kan blive skattefrie. Dette kan opnås ved, at beholdninger omfattet af overgangsordningen for små beholdninger udgår ved beregning af den gennemsnitlige anskaffelsessum, når de har været ejet mere end 3 år.

 

Spørgsmål:

 

Er ministeren enig i ovennævnte beskrivelse, og hvad agter ministeren i givet fald at foretage sig?

 

Ligningslovens § 16 C:

 

I ministeriets høringsskema anføres vedrørende fund of funds, at det ikke er helt enkelt at sikre, at aktieudbytter og aktiegevinster fra en underliggende udloddende forening, der videreudloddes fra "moderforeningen", fremover beskattes som aktieindkomst hos modtageren af denne udlodning. Ministeriet anfører som begrundelse, at der kan være flere underliggende investeringsforeninger og bekymringen er antagelig, at der kan ske en skatteudskydelse i den forbindelse.

 

Tilsyneladende er ministeriet ikke opmærksom på, at en moderforening for så vidt den er underlagt kapitel 13 og 14 i Lov om Investeringsforeninger og Specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger mv. (dvs. omfattet af UCITS direktivet) alene kan investere i foreninger, som overholder lov om investeringsforeninger m.v. § 90 stk. 2:

 

Stk. 2. En investeringsforening eller en afdeling mÃ¥ kun investere i andele i de i stk. 1 nævnte foreninger, afdelinger og investeringsinstitutter, sÃ¥fremt disse i henhold til deres vedtægter eller fondsbestemmelser højst mÃ¥ placere 10 pct. af deres formue i andele i foreninger, afdelinger og investeringsinstitutter.

 

Den anførte begrundelse er således ikke en hindring for at gennemføre forslaget for egentlige investeringsforeninger, dvs. foreninger omfattet af kap. 13 og 14 i lov om investeringsforeninger m.v. Det vil som følge af § 90, stk. 2 ikke kunne lade sig gøre, at der opstår en skatteudskydelse, fordi der ligger flere lag af investeringsforeningsandele oven på hinanden.

 

Spørgsmål:

 

Er ministeren enig i ovennævnte beskrivelse, og hvad har ministeren i givet fald til hensigt at gøre for at sikre en transparent beskatning for investeringsforeninger?

 

Personskattelovens § 4a stk. 4:

 

I ministeriets svar anføres, at reglen er begrundet i transparensprincippet, og at ”Ved en direkte investering ville tab på aktier ejet i 3 år eller mere kunne fradrages i gevinster ejet i mindre end 3 år.” Dette er korrekt, men da alle avancer på aktieinvesteringer fremover er aktieindkomst, er der behov for en konsekvensændring, så nogle avancer ikke - mod intentionen - bliver beskattet som kapitalindkomst. Et eksempel vil vise dette.

 

Direkte investering
Gevinst på aktie ejet under tre år	100
Tab på aktie ejet over tre år	-50
Nettogevinst	50
Nettogevinst beskattes som aktieindkomst
Samme investering via investeringsforening
Udlodningspligt fra forening
Gevinst på aktier ejet under tre år	100

 

PSL § 4a stk. 4 begrænser den andel af udlodningen fra en investeringsforening, som kan være aktieindkomst. Det vil sige:

 

Udlodning jf. ovenfor	100
Tab på aktie ejet over tre år	-50
Aktieindkomstandel	50

 

Tilsyneladende har man gjort det samme som ved den direkte investering. Men når man reducerer aktieindkomstandelen, bliver resten af udlodningen kapitalindkomst. Det vil sige:

 

Udlodning	100
Minus aktieindkomstandel	50
Kapitalindkomstandel	50

 

Resultatet er, at 50 kr. af aktiegevinsten bliver kapitalindkomst. Det er ikke transparent, når hele gevinsten er aktieindkomst ved den direkte investering.

 

For at skabe transparens i forhold til den direkte investering gentager vi forslaget om, at der ikke i henhold til PSL § 4a stk. 4 skal ske modregning af realiserede tab på aktier ejet i mere end 3 år, når aktieindkomstandelen af udlodning skal fastsættes. Bestemmelsen bør således i tilrettet form kun omfatte beskatning af frivillige udlodninger af realiserede avancer på aktier ejet i mere end 3 år.[1]

 

Spørgsmål:

 

Er ovennævnte beskrivelse korrekt, og kan der sikres transparens til den direkte investering ved at gennemføre InvesteringsForeningsRådets forslag?