Til
                     Folketingets Skatteudvalg
L   78- Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på henvendelse fra InvesteringsForeningsRådet (L 78 – bilag 4).
Kristian Jensen
                                          Â
                                                                / Lise Bo Nielsen
InvesteringsForeningsRådet har kommenteret høringsskemaet vedrørende L 78 på de punkter, der vedrører InvesteringsForeningsRådet. Høringsskemaet, der blandt andet sammenfatter InvesteringsForeningsRådets udtalelse vedrørende L 78 og L 79, er tidligere blevet oversendt til udvalget. De punkter som InvesteringsForeningsRådet kommenterer er følgende:
InvesteringsForeningsRådet anfører, at det forhold, at investeringsforeningsbeviser efter lovforslaget skal anses for børsnoterede, uanset at investeringsforeningen er unoteret, vil ramme en række investorer med unoterede investeringsforeningsbeviser. Det drejer sig om investorer med beviser i unoterede udloddende investeringsforeninger, der er aktiebaserede. De vil få øget deres skattebetaling i og med at de mister retten til fradrag for tab i anden indkomst.
InvesteringsForeningsRådet ønsker derfor en overgangsregel, således at urealiserede tab pr. den 31. december 2005 fortsat vil kunne fradrages i anden indkomst evt. maksimeret til det totalt lidte tab. Der er opstillet et eksempel, som viser, at en sådan overgangsregel kan administreres i praksis.
Med baggrund i ovenstÃ¥ende anmodes om en tilkendegivelse af, hvad ministeren – hvis enig i beskrivelsen – vil gøre for at sikre overholdelsen af skattestoppet.Â
Kommentar: Jeg er ikke enig i, at ændringen af status fra unoterede papirer til børsnoterede papirer er ensbetydende med, at regeringens skattestop ikke er overholdt.
Der er ikke tale om, at investor med det fremsatte lovforslag mister retten til at fradrage tab på beviser i unoterede, udloddende aktiebaserede foreninger. Tab på sådanne beviser vil kunne fradrages efter reglerne for tab på børsnoterede aktier. Det vil sige, at tab kan fradrages i indkomstårets udbytter og gevinster m.m. vedrørende børsnoterede papirer i det omfang, der er tale om aktieindkomst. Uudnyttede tab kan fremføres til senere år uden tidsbegrænsning.
Det er endvidere fortsat opfattelsen, at en overgangsregel som skitseret af InvesteringsForeningsRådet vil være uhyre vanskelig at administrere i praksis. Kursen på investeringsforeningsbeviser kan svinge en del. Dette er der ikke taget hensyn til i det eksempel, som InvesteringsForeningsRådet har udarbejdet. Situationen kan f.eks. være følgende:
Køb 30. juni 2003                                     100
Kurs 31.dec. 2005Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 50
Kurs 1. juli 2006Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 150
Salg 31. dec. 2006                                    70
Realiseret tab                                            -30
Der er realiseret et tab på 30, men dette har intet at gøre med det urealiserede tab pr. 31. dec. 2005 på 50 (100-50). Det urealiserede tab på 50 er blevet slugt af den stigning i kurs, der har været efterfølgende. Det realiserede tab vedrører perioden efter den 31. december 2005. Det vil derfor ikke være rimeligt med henvisning til en overgangsregel at tillade fradrag herfor efter reglerne for unoterede papirer.
Indeholdelsespligt på udlodning til investeringsselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19.
Efter gældende regler skal der indeholdes udbytteskat på udlodning til skattefri investeringsselskaber. Det ændrer forslaget til L 78 og 79 ikke på. InvesteringsForeningsRådet foreslog i sit høringssvar vedrørende L 78, at der ikke skal indeholdes udbytteskat ved udlodning fra en dansk investeringsforening, der alene investerer i udenlandske aktier.
Samme forslag har InvesteringsForeningsRådet stillet i den nu modtagne kommentar til høringsskemaet. vedrørende L 78.
Kommentar: I høringsskemaet blev det tilkendegivet herfra, at man var villig til at tage problemstillingen op til overvejelse, men at det ikke kunne ske i ændringsforslag til denne lov. Forslaget er så vidt ses nyt for administrationen, og de EU retlige problemer såvel i forhold til traktatens regler om kapitalens frie bevægelighed som Ministerrådets adfærdskodeks på skatteområdet bør overvejes, jf. også afsnittet om a contoskat på udbytter fra et investeringsselskab ndf. Denne holdning gælder fortsat, også efter InvesteringsForeningsRådets kommentar til høringsskemaet.
Efter gældende regler skal der indeholdes udbytteskat ved udbetaling af udbytter fra investeringsselskaber. I høringssvaret foreslog InvesteringsForeningsRådet, at man undlod at indeholde udbytteskat. Det begrundes bl.a. med, at der indeholdes udbytteskat ved betaling af danske udbytter til investeringsselskaber, og at udbytter fra investeringsselskaberne er kapitalindkomst, således at udbytteskatten ikke er endelig.
I høringsskemaet blev tilkendegivet herfra, at man ikke ville afskaffe udbytteskatten.
I den foreliggende kommentar til høringssvaret har InvesteringsForeningsRådet gentaget sit ønske.
Kommentar: InvesteringsForeningsRådet har muligvis misforstået begrundelsen for, at man ikke vil afskaffe udbytteskatten.
Danmark har tidligere været kritiseret for at overtræde en code of conduct fra EUs ministerråd ved ikke at indeholde udbytteskat fra danske selskaber til moderselskaber i udlandet. Det førte til at Danmark genindførte udbytteskatten. Som følge heraf har regeringen ikke planer om at afskaffe udbytteskatten. Denne holdning gælder fortsat, også efter InvesteringsForeningsRådets kommentar til høringsskemaet.
InvesteringsForeningsRådet anfører, at børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsforeningsbeviser i skattefri beholdninger, der er omfattet af overgangsordningen for små beholdninger, ikke bør indgå i beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum på tilsvarende papirer købt efter 1. januar 2006.
Det er anføres, at en beregning af den gennemsnitlige anskaffelsessummen med inddragelse af anskaffelsessummen for aktier under overgangsordningen kan føre til, at en del af avancen på de skattefrie aktier bliver skattepligtig ved salg af andre papirer i samme selskab/forening. Og omvendt at den skattepligtige avance på aktier, der er købt efter den 1. januar 2006, bliver lavere, fordi der godskrives anskaffelsessum for aktier under overgangsordningen.
Det er derfor InvesteringsForeningsRådets opfattelse, at det er nødvendigt at ændre lovforslaget for at sikre en overholdelse af skattestoppet. InvesteringsForeningsRådet peger på, at en regel, hvorefter anskaffelsessummen for aktier i overgangsordningen udgår ved beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, når de har været ejet i mere end 3 år, vil sikre dette.
Kommentar: En opgørelse efter gennemsnitsmetoden er den opgørelsesmetode som giver det mest korrekte opgørelse, hvor investorer har flere aktier i samme selskab/foreninger, der er anskaffet over flere omgang. Det giver ingen mening at holde nogle aktier uden for beregningen af den gennemsnitlige anskaffelsessummen, idet det netop vil føre til en mindre korrekt opgørelse.
Som det fremgår af InvesteringsForeningsRådets bemærkninger, som kan anvendelse af gennemsnitsmetoden med inddragelse af aktier under overgangsordningen gå begge veje. Det kan derfor ikke konkluderes, at fuld anvendelse af gennemsnitmetoden indebærer en stramning i forhold til gældende regler. Jeg er derfor ikke enig i, at der kræves ændringer for at sikre en overholdelse af skattestoppet.
Endelig skal bemærkes, at der ikke er noget nyt i, at opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum skal ske på grundlag af samtlige de aktier, som aktionæren måtte have i samme selskab, selv om nogle af disse aktier ville kunne sælges skattefrit. En sådan regel gælder i dag for selskaber.
I sit høringssvar vedrørende L 78 har InvesteringsForeningsRådet udtrykt ønske om at få løst fund of funds problemet. Dette ønske gentages i den foreliggende kommentar til høringsskemaet
Kommentar: InvesteringsForeningsRådets problem er, at man ønsker gennemsigtighed, når en investeringsforening investerer i en anden investeringsforening. Heri ligger kort fortalt, at når en investeringsforening f. eks. modtager aktieudbytte fra en anden forening, som videreudloddes, bør det også behandles som aktieudbytte ved videreudlodningen. Denne målsætning kan man som udgangspunkt ikke være uenig i. Det er den praktiske virkeliggørelse, der giver problemerne. Departementets overvejelser om disse problemer er blevet afbrudt af navnlig forslagene om investeringsselskaber og hedgeforeninger. Et væsentligt problem er, at EU retten gør, at der ikke kan sondres mellem danske og udenlandske investeringsforeninger. Samtidig er de udenlandske foreninger helt udenfor dansk jurisdiktion. Hvis et udbytte herefter går igennem mange foreninger er det vanskeligt at følge med i, om det, der til sidst udloddes, overhovedet er udbytte, eller om der er tale om indkomster, der ikke er aktieindkomst.
I høringsskemaet blev tilkendegivet, at man var opmærksom på problemet. Heri ligger, at man er indstillet på at genoptage overvejelserne om funds of funds, uden dog at kunne love noget om udfaldet. Emnet er imidlertid for stort og komplekst til at eventuelle løsninger er egnet til at indgå i forbindelse med et ændringsforslag til 2. behandling.
Personskattelovens § 4 a, stk. 4.
Følgeforslaget L 79 til aktieavancebeskatningslovforslaget indeholder en regel om, at gevinst på aktier ejet under tre år skal udloddes til medlemmerne i udloddende investeringsforeninger. Tidligere var gevinsten kapitalindkomst. Efter aktieavancebeskatningsforslaget er gevinsten aktieindkomst. Gevinst og tab på aktie ejet over tre år skal ikke udloddes.
Samtidig indeholder forslaget til Personskattelovens § 4 a, st. 4, en regel, hvorefter årets aktieindkomster ikke må overstige aktieudbytter m.v. Grænsen nedsættes med negativ nettofortjeneste på aktier, der sælges efter at være ejet i mere end tre år.
Der er altså ikke overensstemmelse imellem, hvad der er udlodningspligtigt, og grænsen for aktieindkomst. Hvis aktieindkomsten er mindre end det udlodningspligtige bliver resten kapitalindkomst. Der er ikke i forbindelse med de fremsatte forslag ændret i de gældende principper for udlodningspligt i udloddende foreninger. Der er heller ikke ændret i, hvordan grænsen for kapitalindkomst opgøres.
InvesteringsForeningsRådet anfører imidlertid, at samspillet imellem 1)udlodningsforpligtelsen, 2)grænsen for kapitalindkomst og 3)det forhold, at aktiefortjenester under tre år fremover skal være aktieindkomst, sommetider medfører kapitalindkomstbeskatning af en del af fortjenesten på aktier, der sælges efter at være ejet i mindre end tre år. Det er tilfældet, når der samtidig er tab på aktier ejet i over tre år.
Det fremgår af eksemplet i den foreliggende kommentar fra InvesteringsForeningsRådet til høringsskemaet.
I sit høringssvar vedrørende L 78 og 79 bad InvesteringsForeningsRådet derfor om at få ændret grænsen for kapitalindkomst. Dette ønske er gentaget i den foreliggende kommentar til høringsskemaet.
Kommentar: Problemstillingen har først betydning ved udlodningen i 2007 af indkomst, der er optjent i 2006. Før får aktieavancebeskatningsloven ikke virkning. Det rejste problem skyldes et vanskeligt samspil imellem mange forskellige regler. Vi arbejder videre med at undersøge det rejste problem til bunds og vurdere hvilke løsningsmuligheder, der er. Før dette er sket, kan jeg ikke tage stilling. Jeg agter derfor ikke på indeværende tidspunkt at stille ændringsforslag.