J.nr.2005-511-0048    Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Jeg  har  efterfølgende  modtaget  vedlagte  høringssvar  fra  to organisationer  i  forbindelse  med  høringen  over  forslag  til lov om den skattemæssige behan  dling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (a ktieavancebeskatningsloven) L 78. Der  vedlægges  også  et  høringsskema  med  referat  af  he n- vendelserne med mine kommentarer hertil. Kristian Jensen /Lise Bo Nielsen

Side 2 Supplerende høringssvar til L 78 Organisation Bemærkninger i høringssvar Kommentar til bemærkninger Håndværksrådet Har ikke kommentarer til den tekniske udformning af lovfors- laget, men ønser at tilkendegive støtte til forslaget  –  herunder dets hoveddele om at ophæve 100.000 kr.’s reglen, afskaffel- sen af 3 års reglen for personer og den udvidede adgang til at modregne tab. Vurderer, at forslaget vil forbedre aktiekulturen, hvilket igen vil styrke virksomhedernes mulighe- der for at rejse kapital og få en bredere kreds af aktionærer. Forsikring & Pension Forsikring og pension (F og P) har i  en  særskilt  skrivelse  af  24.  n  o- vember  2005  bedt  om  at  få  b e- handlet    et  spørgsmål  omkring  i  n- vesteringsselskaber.  Reglerne  fin- des i forslagets § 19 og §23, stk. 5 –   7.  De  pågæ   ldende  regler  er  en gentagelse af den eksisterende § 2 A  i  aktieavancebeskatningsloven, der  blev  vedtaget  ved  lov  nr.  407 af 1 juni 2005.    (F  og  P)  ønsker,  at  pensionsse l- skaberne  får  lov  til  at  tage   lager- beskatningen  til  indtægt  samme år.  Baggrunden for dette øns ke er, at   selskaberne   mener,   at   tingene bliver  lettere,  fordi  de  regnskabs- mæssige  opgørelsesregler  kan  a   n- vendes,   hvis   såvel   dette   forslag som  forslaget  om  lukkekurs  imø- dekommes. Forsikring og Pension ønsker også at    værdiansættelsen    af    invest e- ringsselskaber sker på grundlag af lukkekursen.    Lukkekursen    skal anvendes i stedet for indre værdi. Lagerbeskatning    til    indtægt    i samme år Aktier  og  investeringsbeviser  i  in- vesteringsselskaber  er  karakteristi- ske ved, at de kan indløses til indre værdi.   Efter  både   forslaget  og  gældende ret   indtægtsføres   urealiserede   g   e- vinster  og  tab  (dvs.  kursgevinster og  kurstab)  dagen  efter  udløbet  af det   indkomstår   i   investeringsse l- skabet, som de vedrører. Gevinsterne    og    tabene    opgøres som    forskellen    mellem    værdien ved   udgangen   af   investeringssel- skabets indkomstår og værdien ved begyndelsen  af  investeringsselska- bets  indkomstår.  Værdien  skal  o   p- gøres, således at den ikke i væsen t- lig  grad  er  mindre  end  den  indre værdi     på     opgørelsestidspunktet. Det  er  altså  indløsningsretten,  der sikrer en rigtig værdiansættelse. Investeringsselskabet og ejeren be- høver   ikke   altid   at   have   samme indkomstår.  Det  er  indløsningsre  t- ten, der sikrer en rigtig værdia  nsæ  ttelse, men indløsningsretten er ikke nødvendigvis  noget,  der  for ekom- mer dagligt. Alt andet lige må man derfor   antage,   at   værdiopg  ø relse, når   man   anvender   værdien   ved udgangen af investeringsselskabets

Side 3 en  væ  rdiopgørelse  i  løbet  af  året. Ved  udgangen  af  investeringssel- skabets  indkomstår  kan  man  ne m- lig  anvende  investeringsselskabets eget    årsregnskab    som    udgang s- punkt for værdiansættelsen. En konsekvent gennemførelse af F og  P´s  ønske  må  medføre  at  man både  fraviger  princippet  om  at  a n- vende  værdiansættelsen  i  invest e- ringsselskabets    årsregnskab    samt princippet   om,   at   indtægtsførslen sker  dagen  efter  udgangen  af  dette år. Ønsket må altså forstås som et ø n- ske om at kunne bruge værdien ved udgangen     af     pensionsselskabets indkomstår,   værdistigningen  i  l   ø- bet     af     pensionsselskabets     ind- komstår   og   således   at   værdisti g- ningen indtæ  gtsføres i samme år. Ønsket  fra  F  og  P  fraviger  de  a  l- mindelige  regler  omkring  investe- ringsselskaber.  Den  ekstra  kompli- kation,  som  det  trods  alt  er,  er  der ikke tilstrækkelig baggrund for, og reglerne  vil  derfor  ikke  blive  æn  d- ret. En  evt.  imødekommelse  af   ønsket medfører  i  øvrigt  ikke,  at  de  reg  n- skabsmæssige regler kan anvendes, medmindre man også går over til at anvende lukkekurs, se herom ndf. Lukkekurs Ved lukkekursen forstås den sidste børskurs,  der  anvendes  i  løbet  af den  relevante  opgørelsesdag.  Lu k- kekursen  forudsætter  en  børsnot   e- ring. Det er imidlertid langt fra alle papirer,   der   er   børsnoterede.   Det hænger  igen  sammen  med,  at  b  e- grebet  investeringsselskab  i  forsla- get  til  §  19  og  den  effektive  pris- dannelse  på  investeringsforening s- papirer    (herunder    papirer    i    en hedgeforening)  forudsætter  en  e  f- fektiv  indløsningsret  (tilbagekøb  s- ret).  Den  forudsætter  ikke  børsn   o- tering.  Børskursen  er  alene  en  r e- fleks  af  indløsningsretten.    Princ i- pielt  er  det  vanskeligt  at  skifte  fra

Side 4 at   skulle   lægge   vægt   på   tilbag e- købsværdi   en    og    i    stedet    lægge vægt  på  lukkeku   rsen.  Samtidig  er det stærkt betæ nkeligt at lovgive så detaljeret, som forslaget lægger op til. Efter lovens § 19 skal værdien fa et bevis i et investeringssel- skab opgøres, således at den i  k- ke i væsentlig grad er mindr  e end den indre værdi. Ved pap  i- rer med en effektiv indløsning s- ret, der omsættes i et rimeligt omfang, må man antage, at lu k- kekursen og indre værdi ikke afviger fra hinanden  i mere end uvæsentligt omfang. I disse ti  l- fælde kan man godt bruge lu  k- kekursen, men hvornår disse ti l- fælde foreligger, er en konkret vurdering. Ønsket om en ændring af lo v- forslaget kan ikke imødeko m- mes.