Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 5 af 16. februar 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse fra afsoning) (L 86).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes redegøre for, om ministeren er enig i det af Dansk Socialrådgiverforening i høringssvaret anførte om, at lovforslaget vender den tunge ende nedad.”

 

Svar:

 

Dansk Socialrådgiverforening har i sit høringssvar bl.a. anført, at foreningen finder forslaget om at fratage dømte muligheden for udgang ved udeblivelse fra afsoning forfejlet og urimeligt, idet det ofte er de svageste personer - f.eks. hjemløse og misbrugere - der udebliver. Efter foreningens opfattelse er det næppe realistisk at tro, at forslaget vil have en gavnlig effekt over for denne gruppe.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at direktoratet ikke er i besiddelse af nogen statistiske oplysninger om, hvor stor en andel af de udeblevne fængselsdømte, der på tilsigelsestidspunktet var uden fast bopæl og/eller havde et aktuelt misbrug af f.eks. alkohol, euforiserende stoffer eller andre stoffer, der er forbudt efter den almindelige lovgivning. Det er således ikke muligt at sige noget nærmere om, i hvilket omfang denne del af lovforslaget vil ”vende den tunge ende nedad” i den anførte forstand.

 

Som anført i lovforslagets bemærkninger udgør andelen af dømte, der udebliver efter tilsigelse til afsoning, i størrelsesordenen 21 pct. af samtlige tilsagte til afsoning. Kriminalforsorgen må løbende kalkulere med en vis udeblivelsesprocent i forbindelse med tilsigelse af dømte til afsoning, hvilket medfører betydelige planlægningsmæssige vanskeligheder, og efter Justitsministeriets opfattelse taler også retshåndhævelseshensyn for at søge at opnå en reduktion heri.