1 amnesty international Dansk Afdeling/ Danish Section Gammeltorv 8, 5. sal DK-1457 København K Tlf./Tel.: +45 33 45 65 65 Fax: +45 33 45 65 66 Email: [email protected] Web: www.amnesty.dk Giro: 4 07 84 70 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 1016 København K Att: Jens Sibbersen J.nr. 05-201-127                   København, den 4.november 2005 Amnesty Internationals høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæfti  gelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik. Amnesty  International  har  modtaget  Arbejdsmarkedsstyrelsens  lovforslag  af  19.  oktober  2005  og skal i den anledning bemærke følgende: Generelle kommentarer til lovforslaget: Vores organisation er enig i lovforslagets overordnede formål, at integrationen skal forbedres og at flere indvandrere og flygtninge skal have mulighed for at komme i beskæftigelse. I  regeringens  integrationsaftale  fremgår  det,  at  den  enkelte  udlænding  skal  mødes  med  de  samme forventninger   og   krav,   som   andre   borgere   i   Danmark   mødes   med,   og   at   udlændinge   og efterkommere skal have de samme muligheder som alle andre. Amnesty International finder det vigtigt, at flygtninge og indvandrere har de samme muligheder og rettigheder som alle andre, således at de bliver fuldt ligestillede med de øvrige borgere i Danmark. For at flygtninge og indvandrere opnår de samme muligheder og rettigheder i det danske samfund, vil det i visse tilfælde være nødvendigt at tage højde for, at flygtninge og indvan drere ikke har de samme forudsætninger som ”almindelige danske borgere”. Derfor vil det ikke altid være muligt at stille de samme forventninger og krav til indvandrere/flygtninge, som til andre danske borgere. Ofte vil det være nødvendigt at tage specielle    hensyn til indvandrere/flygtninge, for at de kan blive fuldt ligestillede med øvrige borgere i Danmark. I  regeringens  lovforslag  er  det  en  forudsætning  for,  at  integrationen  kan  lykkes,  at  den  enkelte udlænding  selv  tager  ansvar  og  viser  vilje  til  at  lad  e  sig  integrere,  finde  beskæftigelse  og  blive selvforsørgende. Amnesty International er ikke uenig i dette, men vil gerne påpege, at udlændinges ansvarlighed  og  integrationsvilje  ikke  kan  stå  alene.  Det  er  nødvendigt,  at  det  danske  samfund, herunder   eksempelvis   aktører   på   arbejdsmarkedet,   udviser   en   velvilje   overfor   udlændinge   og ansætter  flere  personer  med  udenlandsk  baggrund.  Dette  skal  ses  i  lyset  af,  at  flere  undersøgelser påpeger, at udlændinge ofte bliver diskrimineret, idet mange arbejdsgivere ikke ø nsker at ansætte en udlænding.

2 Flere  forskellige  undersøgelser  påpeger,  at  udlændinge  generelt  har  sværere  ved  at  få  job  end danskere. Eksempelvis var 15 procent af de mandlige indvandrere og 17  procent  af de kvindelige indvandrere    fra    ikke-vestlige    lande    arbejdsløse    pr.    januar    2004.    Til    sammenligning    var arbejdsløsheden for danskere for henholdsvis kvinder og mænd på 5 procent. 1 Amnesty International mener derfor, at det nye integrationsudspil ikke er en garanti for, at flere af de svage flygtninge/indvandrere kommer i arbejde, såfremt flere aktører i det danske samfund ikke bistår med at ansætte udlændinge på det danske arbejdsmarked. Amnesty  International  har  følgende  bemærkninger  til  regeringens  enkelte  initiativer,  der  falder indenfor Beskæftigelsesmi  nisteriets område:   Ad.  1.  Pligt  til  uddannelse  for  unge  kontant-  og  starthjælpsmodtagere  under  25  år,  der ikke har problemer ud over ledighed: Amnesty  International  hilser  det  velkomment,  at  der  stilles  krav  om,  at  flere  unge  fuldfører  en uddannelse  og,  at  aftalen  kun  gælder  unge  uden  børn  og  unge,  der  ikke  har  problemer  ud  over ledighed. Amnesty   International   anerkender,   at   det   er   vigtigt   at   uddannelsesindsatsen   overfor   unge indvandrere  generelt  styrkes  for  at  flere  kommer  i  beskæftigelse.  Personer    med  en  uddannelse  vil generelt have nemmere ved at bestride et arbejde. Vores organisation vil dog gerne bemærke, at de unge indvandrere kan have problemer med at finde praktikpladser og senere jobs - på trods af deres uddannelsesmæssige kvalifikationer   - hvilket der også bør fokuseres på fra regeringens side. Det  fremgår  af  lovforslaget,  at  unge,  der  springer  fra  en  uddannelse  ”  uden  rimelig  grund”  skal fratages kontanthjælpen. I den forbindelse savner Amnesty International en præcisering af begrebet ” uden rimelig grund” i lovforslaget. Vores organisation ønsker at understrege, at unge, der har gjort hvad de kunne for at klare en uddannelse, ikke skal berøres af ordningen. Det  fremgår  af  lovforslaget,  at  kommunalbestyrelsen  skal  vurdere,  hvorvidt  en  udda nnelse  er relevant  for  den  unge.  Her  kan  man  frygte,  at  kommunalbestyrelsen  tænker  mere  på  jobmarkedet end på den unge. Ad    2.    Alle    udlændinge,    der    omfattes    efter    integrationsloven,    skal    have    deres beskæftigelsesrettede indsats fastlagt i integrationskon  trakten: Som  udgangspunkt  er  det  positivt,  at  integrationskontrakten  skal  udformes  i  samarbejde  med udlændingen.   Såfremt   den   pågældende   udlænding   og   myndighed   ikke   kan   opnå   enighed   om udformningen, er det kun den ansvarlige myndighed, der fastlægger akti  viteter og tilbud. Amnesty International  finder  dette  problematisk,  såfremt  den  pågældende  myndighed  fastlægger  aktiviteter og  tilbud,  der  ligger  langt  fra  udlændingens  eget  ønske  og  uddannelses -  og  arbejdsmæssige baggrund. Derfor bør der være en bestemme   lse i loven, der gør det muligt for udlændingen at kunne sige   fra   overfor   de   tilbud   og   aktiviteter,   der   måtte   ligge   langt   fra   udlændinges   ønsker   og arbejdskapacitet   og   få   prøvet   sagen   ved   højere   instans.   Amnesty   International   er   endvidere 1 Integrationsministeriet, 2005 “ Årbog om udlændinge i Danmark 2005 - Status og udvikling”.

3 interesseret  i  at  få  oplyst,  hvilke  sanktioner,  som  udlændingen  vil  blive  mødt  af,  såfremt  den pågældende udebliver eller afviser en eller flere af de aktiviteter, der er fastlagt i kontrakten. Ad 3. ”Ny chance for alle”. Amnesty  International  bifalder,  at  regeringen  vil  igangsætte  en  2  -årig  landsdækkende  indsats  ”Ny chance  for  alle”,  hvor  alle  kontant   -  og  starthjælpsmodtagere  skal  have  deres  sag  gennemgået  af kommunen, hvis ikke de har modtaget et aktivt tilbud det seneste år. Vores  organisation  imødeser,  at  arbejdsma rkedets  parter  udvikler  jobforløb  rettet  mod  særlige grupper   af   kontanthjælpsmodtagere,   som   eksempelvis   personer   med   ringe   danskkundskaber. Amnesty  International  finder  det  nødvendigt,  at  også  kommuner  og  virksomheder  bidrager  aktivt for at give alle ”en n y chance”. Personer, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at kunne deltage  på  arbejdsmarkedet  på  lige  fod  med  alle  andre,  er  nødt  til  at  blive  hjulpet  på  vej,  for  at kunne opnå de samme muligheder og rettigheder som andre borgere. Ad   6.   Bortfald   af   kontanthjælp   til   en   hjemmegående   ægtefælle   og   afskaffelse   af ægtefælletillæget: Regeringen  anfører  i  integrationsaftalen,  at  en  lavere  ydelse  kan  være  et  incitament  til  at  få  flere udlændinge i arbejde. Det er bl.a. baggrunden for, at kontanthjælpen til en hjemmegående ægtefælle bortfalder og ægtefælletillægget afskaffes, såfremt vedkommende ikke har haft 300 timers arbejde indenfor de sidste to år. I den forbindelse vil Amnesty International gerne påpege, at en lavere ydelse ikke nødvendigvis er et incitament for at udlændinge kommer i arbejde eller bliver selvforsørgende. Ordningen med den særlige   starthjælp   har   eksempelvis   vist,   at   en   stor   del   (ca.   65   procent)   af   de   flygtninge   og indvandrere,  der  er  på  starthjælp,  ikke  er  blevet  selvforsørgende,  m en  derimod  lever  et  liv  i fattigdom. Regeringen anfører videre, at personer i den såkaldte ”matchkategori 5” ikke vil blive omfattet af de nye krav. Amnesty International finder det imidlertid problematisk, at kravet om 300 timers arbejde indenfor  2  år  g ælder  for  personer  der  befinder  sig  i  ”matchkategorien  4”.  En  stor  del  af  denne gruppe    består    af    nydanskere    med    massive    sprogproblemer,    og    flygtninge,    der    er    stærkt traumatiserede.  Det  vil  være  vanskeligt  for  denne  gruppe  at  tage  del  i  det  danske  arbejdsma  rked, også  set  i  lyset  af,  at  de  ofte  ikke  har  de  nødvendige  kvalifikationer,  der  kræves  på  det  danske arbejdsmarked.   Flere   arbejdsmarkedsorganisationer   har   endvidere   påpeget,   at   denne   gruppe personer  vil  have  problemer  med  at  deltage  på  det  danske  arbejds marked.  Det  er  derfor  yderst tvivlsomt, om de personer, der befinder sig i matchkategorien 4 har reelle muligheder og chancer på arbejdsmarkedet,  når  ledigheden  for  velkvalificerede  indvandrere/flygtninge  er  så  høj  i  forhold  til andre grupper i Danmark. Derudover   skal   det   medregnes,   at   mange   af   de   berørte   udenlandske   ægtefæller   kan   være analfabeter, aldrig har gået i skole, altid har været hjemmegående og har meget store vanskeligheder ved at lære det danske sprog og finde et ufaglært job. Amnesty  International  deler  ikke  regeringens  opfattelse  af,  at  en  forringelse  i  økonomien  for  de svage flygtninge/indvandrere, der ikke er i stand til at opfylde de nævnte krav i integrationsaftalen,

4 vil være befordrende for integrationen i det danske samfund. Tværtimod er der grund til at frygte, at disse personer vil opleve en økonomisk begrænsning, som i sig selv vil forringe deres livsvilkår og muligheder   for   at   kunne   deltage   aktivt   i   det   danske   samfundsliv.   Dette   vil   hæmme   deres integrationsmuligheder – og ikke mind   st gå ud over børn og deres muligheder for at blive integreret i det danske samfund. En god måde hvorpå børn integreres i det danske  samfund er bl.a.  gennem fritidsaktiviteter. Derfor vil en nedsættelse af hjælpen sandsynligvis afskære børnene fra at delta ge i fritidsaktiviteter,  da  forældrene  ikke  længere  vil  have  råd  til  dette,  hvilket  i  sidste  ende  vil  være hæmmende for integrationen af disse børn og deres familier. Ad  7.  Styrket  opfølgning  over  for  kontant  -  og  starthjælpsmodtagere,  der  melder  sig syge: I lovforslaget fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere. Det er en betingelse for at modtage kontanthjælp, at den   sygemeldte   deltager   aktivt   i   forløbet   med   afklaring    og   behandling,   og   alle   sygemeldte kontanthjælpsmodtagere  skal  kunne  få  trukket  1/3  af  deres  kontanthjælp,  hvis  ikke  udlændinge deltager    aktivt    i    opfølgningen.    Amnesty    International    finder    det    vigtigt,    at    planen    for sygeopfølgning sker i tæt samarbejde med    lægelige ekspertise og med den pågældende udlænding. En eventuel sygeopfølgningsplan skal altid være  rettet mod den enkelte udlænding, og såfremt en udlænding ikke overholder planen bør det analyseres, hvilke bevæggrunde, der ligger bag. Amnesty International  anser  det  for  problematisk,  at  det  kan  have  store  økonomiske  konsekvenser  for  den pågældende udlænding, såfremt denne stopper med en behandling, der ikke er relevant og nyttig for den pågældende. Med venlig hilsen Amnesty International, Dansk Afdeling Lars Normann Jørgensen Lisa Blinkenberg Generalsekretær Flygtningekoordinator