Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 36 af
6. februar 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L89).
Spørgsmål nr. 36:
I svaret på spørgsmål 10 erklærer ministeren sig enig i, at det alt andet lige
vil være lettere at finde ordinær be
skæftigelse for personer, der er i
matchkategori 1 end i kategori 2, 3 eller 4. Ministeren bedes i den
forbindelse redegøre for, hvorfor det er den af ægtefællerne, der er længst fra
arbejdsmarkedet, der mister retten til kontanthjælp og dermed retten til
aktivering. Dette virker paradoksalt set i lyset af, at denne ægtefælle alt andet
lige vil have sværere ved at opfylde forpligtelsen til 300 timers ordinært
arbejde, og uhensigtsmæssigt da denne person alt andet lige har større behov
for den ret og pligt til tilbud, der fremgår af aktivloven.
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at det vedrører den situation, hvor ingen af
ægtefællerne i et ægtepar opfylder kravet om 300 timers ordinært arbejde i
n-
den for de seneste 24 måneder, og hvor ko mmunen fortsat skal beregne
hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurderin
g er tættest på
arbejdsmarkedet, jf. forslaget til § 26, stk. 6.
Kontanthjælpen er det underste økonomiske sikkerhedsnet for den, som ikke
på anden måde kan forsørge sig selv og sin fa milie. Formålet med hjælpen er
at sætte modtageren i stand til at klare sig selv . Både m odtageren og ægt e-
fæ len skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne. Der kan
dog gøre s undtagelse fra dette princip, hvis ægtefællen er reelt hjemmegåe
n-
de. Til gengæld udbetales der så kun hjælp til den udearbejdende ægtefæ
lle.
Baggrunden for 300-timers kravet er et ønske om at indføre et objektivt kri-
terium for, hvornår en ægtefælle betragtes som reelt hjemmegående
,og det
er derfor fundet mest i overensstemmelse med intentionen med reglen at lade
den af ægtefællerne, der er nærmest arbejdsmarkedet, være den, der for
tsat er
berettiget til hjælp.
I alle andre situationer, hvor det kun er én af ægtefællerne, der i kke opfylder
300
-
timers kravet, er det hjæ lpen til denne ægtefælle, der falder væk, uanset
om den pågældende er indplaceret i matchkategori 1, 2, 3 eller 4, og uanset
hvilken matchkategori den berettigede ægtefælle er placeret i.
Med hensyn til, hvem der måtte have størst behov for tilbud, kan je g henvise
til, at reglen er rettet mod de situationer, hvor et ægtepar har indrettet sig s å-
Februar 2006
Vores sag
05-21-0016/101-0023
