Til lovforslag nr. L 93 Folketinget 2005 - 06 Betænkning afgivet af   Udvalget for Udlændinge  - og Integrationspolitik den 21. februar 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpe de betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeo p- følgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.) [af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)] 1. Ændringsforslag Integrationsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2005 og var til 1. behandling den 15. december 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge  - og Integra- tionspolitik. Sammenhæng med andet lovforslag Lovforslaget  udgør  sammen  med  lovforslag  nr.  L  89,  der  behandles  i  Arbejdsmarkedsudvalget, udmøntningen af regeringens integrationsplan » En ny chance til alle«. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder. Teknisk gennemgang Den 12. januar 2006 blev der afholdt et fælles møde mellem    udvalget og Arbejdsmarkedsudva l- get, hvor integrationsministeren og beskæftigelsesministeren og deres embedsmænd foretog en tek- nisk gennemgang af lovforslaget og L 89. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 25. oktober 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del     bilag 21. Den 6. december 2005 sendte  integrationsministeren  de  indkomne  høringssvar   og et  notat  herom  til  udvalget. Den  9.  de- cember  2005  sendte  integrationsministeren  et  supplerende  høringssvar   fra  UNCHR  til  udvalget. Den 20. december 2005 sendte integrationsministeren UNCHR’s høringssvar i en dansk oversætte    l- se og ministeriets og Beskæftigelsesministeriets bemærkninger hertil til udvalget.

2 Spørgsmål Udvalget har stillet 34 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen. 3. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændring  s- forslag. Et  mindretal  i  udvalget  (S)  vil  stemme  hverken  for  eller  imod  lovforslaget  ved  3.  behandling. Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at lovforslaget indeholder positive tiltag, men også tiltag, der kunne formuleres mere positivt og fremadrettet. Specielt med hensyn til erklæringen om aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. lovforslagets bilag  I, forekommer de anvendte formuleringer og opbygningen af erklæringen ikke at væ re hensigtsmæssig og fremadrettet. Socia  l- demokratiet har dog med tilfredshed noteret sig, at integrationsministeren har ændret erklæringste k- sten for at imødegå en del af den kritik, der blev rejst af oppositionen under 1. behandling af forsl  a- get. Socialdemokratiet er desuden bekymret for, om de økonomiske konsekvenser af den øgede adm  i- nistrative  byrde  er  vurderet  tilstrækkelig  forsigtigt  af  integrationsministeren.  Denne  bekymring  er ikke  blevet  mindre  af  svarene  på  de  stillede  spørgsmål,  og  Socialdemokrati   et  vil  derfor  løbende holde øje med, om lovforslagets udmøntning giver anledning   til unødvendig administration, idet det vigtigste i integrationsindsatsen naturligvis fortsat må være fokus på indsatsen over for den enkelte udlænding Et andet mindretal i udvalget (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behand- ling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag. Det  Radikale  Venstres,  Socialistisk  Folkepartis og  Enhedslistens  medlemmer  af  udvalget  finder, at lovforslaget er stærkt symbolpolitisk  , og finder ikke, at de ressourcer, der anvendes på de i lo v- forslaget foreslåede elementer , vil give mest mulig integration for pengene. Der er tale om en yder- ligere  bureaukratisering  af  integrationsindsatsen  designet  primært  for  at  opfylde  hensyn,  der  u  d- springer af hverdagen på Christiansborg frem for hverdagen for udlændinge i Danmark og de ko   m- munale medarbejdere, der arbejder med at integrere dem i det danske samfund. RV, SF og EL finder, at erklæringen om aktivt medbo  rgerskab i det danske samfund er et ypper- ligt eksempel på  regeringens kreativitet, når det drejer som integrationspolitiske symbolhandlinger. RV, SF og EL noterer sig, at erklæringen ikke skal anvendes til noget som helst  , efter at udlæ  n- dingen har underskrevet den, og at der herefter ikke er yderligere konsekvenser eller aktiviteter for udlændingen i relation til erklæringen. Det fremgår ligeledes af svarene på de stillede spørgsmål, at alle de forhold, som fremgår af erklæringen, allerede i dag indgår i v ejledningen til nyankomne ud- lændinge. Erklæringen om integration og medborgerskab har således karakter af en trosbekendelse, der bygger på en diskriminerende mistro til den fremmedes hensigter       en trosbekendelse, som re- geringen ikke ville drømme om at afk ræve etniske danskere  , og en trosbekendelse som oven i købet rækker ud over dansk lovgivning. RV,  SF  og  EL  beklager,  at  det  fremover  er  integrationsministeren,  der  definerer  samfundets grundlæggende værdier – ikke mindst i lyset af de faktuelle fejl om det    danske samfund, der frem- gik af det første udkast til erklæringen men noterer sig, at integrationsministeren dog allerede nu

3 har ændret erklæringsteksten for at imødegå den kritik, der blev rejst af oppositionen under 1. be- handling af lovforslaget.   RV, SF og EL finder samlet set, at de beskedne 321 kr., der nu afsæ ttes til den rituelle underskri- velse af erklæringen, kunne være anvendt bedre for at fremme integrationen af udlændinge i Da n- mark. RV, SF og EL beklager, at der med integrationskontrakten ikke bliver tale om nye aktiviteter, der kan fremme integrationen, jf. svaret på spørgsmål 14. Der er udelukkende tale om et nyt bureaukrati i form af et sagsomslag om allerede eksisterende aktiviteter. RV, SF og EL beklager, at de kommunale sagsbehandlere nu skal bruge tid på at indberette oply s- ninger til staten, som staten allerede har i de mangfoldige registre, der indberettes til under Integra- tionsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Det er oplyst  , at der afsættes 35 kr. per sag til uda  r- bejdelse af status     i sig selv et vidnesbyrd om det manglende potentiale i lovforslaget. RV, SF og EL finder det ganske uklart, hvad konsekvenserne bliver for udlændinge, som ikke de  l- tager i de foreslåede 85  pct. af alle aktiviteter, men i øvrigt er velintegrerede. RV, SF og EL frygter, at konsekvensen af denne yderligere bureaukratisering af integrationsind- satsen bliver langsommere integration. Denne frygt bestyrkes af, at regeringen har så ringe tiltro til forslagets  effekt,  at  den  ikke  vil  afvise,  at  det  gennemsnitlige  tidspunkt  for  tildeling  af  permanent opholdstilladelse vil stige som følge af  lovforslaget. Lovforslaget  indeholder  herudover  en  stramning  af  betingelserne  for  at  opnå  tidsubegrænset  o   p- holdstilladelse,  hvilket  betyder,  at  flygtninge  nu  risikerer  at  skulle  leve  endnu  længere  med  frygt for,  at  deres  midlertidige  opholdstilladelse  kan  inddrages.  Denne  del  af  forslaget  er  udtryk  for  en små tskåren adfærdskontrol. RV, SF og EL finder, at der er behov for en massiv styrkelse af den personrettede integrationsind- sats. RV, SF og EL beklager derfor, at lovforslaget på baggrun d af de økonomiske konsekvensb e- regninger og af, at der ikke forventes nye kommunale aktiviteter som følge af  lovforslaget, næppe vil få nogen integrationseffekt.  Lovforslaget er mere papirnusseri og detailstyring af de kommunale sagsbehandlere, og det fjerner fokus fra den personrettede indsats, hvorfor risikoen for ringere inte- gration som følge af lovforslaget er overhængende.    RV, SF og EL tilslutter sig endvidere UNHCR’s vurderinger såvel af , at det er usandsynligt, at integrationen fremmes ved at gøre de t vanskeligere at opnå permanent opholdstilladelse, som  af, at integrationserklæringen virker mod sin erklærede he n- sigt. Mere generelt kan SF’s medlem af udvalget som nævnt allerede ved lovforslagets 1. behandling endvidere tilslutte sig den udtalelse fra 12 kendte forfattere, der er gengivet i Politiken den 15. de- cember 2005, om at der i de senere år er foregået en åbenlys diskriminering af de etniske mindr   etal i Danmark både i sprogbrug og i lovgivning . Senest vil man nægte statsborgerskab til ikkedanskky  n- dige torturofre, en uhyrlighed, der savner sidestykke i nyere dansk retshistorie.      Vores medborgere med muslimsk kultur- og trosbaggrund     mange af dem danske statsborgere som os selv og mange højtuddannede og velintegrerede      bliver over én kam udsat for forhånelser af deres religion og kultur, nedværdigende og diskriminerende omtale    og usande kollektive genera- liseringer.  Selv  Folketingets  talerstol  bliver  benyttet  i  dette  øjemed,  og  endog  ministre  udviser  en ikke før set intolerance over for de etnis ke minoriteter i landet.   Når Dansk Folkeparti med regeringspartierne som garanter og ikke mindst som aktivt lovgivende medspillere  udpeger  en  befolkningsgruppe  med  en  anderledes  fremtoning,  dvs.  indvandrere  og flygtninge, som syndebukke, krænkes medmenne  sket i os alle. Vi glemmer, hvem vi er, og den rol- le, vi som danskere tidligere i historien har spillet som hjælpere og beskyttere af de svage og fo  r-

4 fulgte.  Vi  tvinges  til  at  se  et  etnisk  mindretal  udelukkende  som  en  anonym,  ansigtsløs  gruppe  og ikke som mennesker, dvs. som vidt forskellige individer med vidt forskellig oprindelse og person- lighed,  med hver sin særlige livshistorie og tolkning af tilværelsen . Individet viskes ud, tilbage står den fordomsfulde kliché.   Vi er i risiko for ikke længere at betr  agte vores muslimske medborgere som mennesker på godt og ondt som os selv. I stedet er der i det politiske liv og i medierne en tendens til udelukkende at se på dem  som  kriminelle,  samfundsskadelige  elementer  og  som  potentielle  voldtægtsforbrydere  eller sociale klienter. Fremtrædende højrefløjspolitikere hæfter uvilkårligt i offentligheden mærkater på vores muslimske medborgere som »pest«, »baciller«, »kræftknuder«, »der venter på at blive mange nok til at slå os ihjel«. Vi kender denne retorik fra historie n, senest fra Balkan, hvor den var en be- buder af de kun alt for velkendte etniske udrensninger. Der er tale om en glidebane af moderat ra- cisme, der allerede i flere henseender er slået over i diskrimination og dobbeltlovgivning baseret på et »dem« og »os«. En regel for »os«, en anden for »dem«.   Regeringen har med sit medløb over for de antietniske tendenser et  klart ansvar for atmosfæren af stigende intolerance over for landets etniske minoriteter, det gælder også i en vis målestok dele af den  politiske  opposition  samt  medierne,  der  ofte  ukritisk  viderebringer  fremmedfjendtlige  syns- punkter. Af samme grund angiver en stor gruppe af indvandrere og flygtninge tonen blandt danske politikere og i medierne som en hovedårsag til, at de ikke føler sig anerkendt, m  en derimod udeluk- ket i landet. Netop den menneskelige og sociale anerkendelse, der er så afgørende for en vellykket integration, har det politiske og officielle Danmark ikke i praksis villet give de etniske minoriteter. Af samme grund er risikoen for en udpining af indholdet af retssamfundet og demokratiet med dets fundament af lighed for loven og mindretalsbeskyttelse nærliggende  . Uden en reel social  anerkendelse både i dagligdag, arbejdsliv og i det politiske liv af de etniske minoriteter og deres store menneskelige ressourcer vil en større del af ungdomsgenerationen blandt de etniske minoriteter udvikle sig til en restgruppe, som vil blive fanget i en ond cirkel af udstødelse og modstand, som man netop har set det i mange franske byers forstæder. Uden   reel social anerken- delse fra det danske samfunds side vil risikoen for ekstreme tankemåders indpas og fundamental i- stisk påvirkning  kun være stigende.        Der er sket et afgørende skift i Danmarks internationale omdømme. Vi er ikke længere noget godt eksempel til efterfølgelse  for spirende demokratier rundt om i verden, heller ikke de lande, der står i kø for at blive optaget i EU , kan længere tage ved lære af os, hvis de ønsker at leve op til de eur o- pæiske standarder for demokrati og menneskerettigheder. I stedet for helhjertet og effektivt at tage fat om de store sociale og samfundsmæssige problemer, der på grund af årtiers forsømmelser er opstået som følge af den fejlslagne integration, udråbes in d- vandrere og flygtninge som roden til alt ondt. I stedet for at afdramatisere og analysere problemerne og  søge  saglige,  praktiske  og  overskuelige  løsninger,  fremhæves  selv  små  konflikter  på  hysterisk vis som uoverskuelige, ja, så kulturelt og religiøst betingede, at de kategoriseres som uløselige.      I »danskhedens« navn har vi skridt for skridt vænnet os til, at vi udviser vore mest udsatte me  d- mennesker, skønt der består en begrundet mistanke om, at de vil blive forfulgt, udsat for tortur eller simpelthen  forsvinde  sporløst  i  deres  hjemlande.  Med  lovgivningen   som  våben  splitter  vi  familier ad, skiller forældre fra børn, mænd fra hustruer og sender politisk forfulgte i armene på deres fo r- følgere       en fremfærd, der i sin administrative, rationelle umenneskelighed har mindelser om den behandling, de tyske jøder blev udsat for,  da de af det danske Justitsministerium blev sendt tilbage til det nazistiske Tyskland i 1930erne.

5 Vi er inde i en farlig tilvænningsproces, der gør os døve og blinde over for skreddet i vore værd i- er. Dagligt optrappes retorikken, dagligt vokser doserne af aggressivitet i politik og medier, men vi hører  det  ikke  mere,  ser  ikke  uretten,   for  vores  målestok  for  demokratisk  anstæn   dighed  synes  at være gået tabt. Vi tror på det danske demokrati, på dets levedygtighed og fundamentale sundhed. Vores historie er rig på umistelige moralske værdier, som også bør lede os, når vi i fremtiden forsøger at navigere os  frem  i  en  verden,  der  ikke  længere  er  så  overskuelig,  som  den  var  engang.  Derfor  må  vi  også spørge os selv og hinanden , om det moralske skred, der er sket her i landet, og den afmontering af vores  humanistiske  samfundsmodel,  der  i  de  senere  år  er  igangsat  af  et  snævert  folketings   flertal, skal have lov at fortsætte: Er dét virkelig det Danmark, vi ønsker at leve i? Vi lever et privilegeret liv, men følger der ikke også forpligtelser med privilegierne? Er der ingen grænser  for,  hvilken  nedværdigende  behandling  af  andre  mennesker,  v i  ønsker  at  leve  lykkeligt med? Anstændige  mennesker  findes  inden  for  alle  partier  og  alle  politiske  retninger,  og  vi  tror,  at  i Danmark er de anstændige endnu i flertal. Det er på tide, at vi alle begynder at bruge den ytringsfr   i- hed, som ikke blot er vores grundlovssikrede ret, men også demokratiets fundament. Det er på tide, at vi deler os efter vore anskuelser og dybeste overbevisninger, også og især dem, der går på tværs af partiskel. Det er på tide, at vi siger fra. Gør vi det ikke, vil vores fremtid  blive præget af stadig mere umenneskelighed og intolerance. Vi vil ende med et opsplittet og til sidst uigenkendeligt og konfliktfyldt Danmark, som kun de færreste af os vil bryde sig om at leve i. Det handler ikke kun om etniske minoriteter. Det gæld  er også det Danmark, vi indtil for kort tid siden havde grund til at være stolte over at være medborgere i . Siumut,  Tjóðveldisflokkurin,  Fólkaflokkurin  og  Inuit  Ataqatigiit      var  på  tidspunktet  for  betæn   k- ningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i u  dvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af    integrationsministeren, tiltrådt af  et flertal (V, S, DF og KF): Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede § 16 a indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er risiko for, at en udlænding, som påbegy   nder en uddannelse efter stk. 3, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen, skal ko m- munalbestyrelsen underrette uddannelsesinstitutionen om, at udlændingen er pålagt at p   å begynde uddannelsen efter integrationslovens § 16 a. Underretning kan ske uden samtykke.« [Underretningspligt ved risiko for, den unge ikke gennemfører uddannelsen ] 2) Nr. 4 affattes således : »4. I kapitel 4 affattes overskriften før § 19 således  : »Integrationskontrakt«.«

6 [Lovteknisk korrektion] 3) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer: »01. I § 25, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres   »jf. dog stk. 11« til: »jf. dog stk. 12«.« [Lovteknisk korrektion] Til § 3 4) I stk. 1 og stk. 6, 3. pkt., ændres   »1. marts 2006« til: »1. april 2006«. [Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet  ] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Målgruppen for uddannelsesforslaget i lovforslag et, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærknin  ger- ne  hertil,  er  unge  nyankomne  udlændinge  over  18  år,  men  under  25  år,  som  modtager  introdukt i- onsydelse, og som kommunalbestyrelsen vurderer vil være i stand til at kunne gennemføre en u   d- dannelse  på  almindelige  vilkår.  Disse  unge  forventes  som  u  dgangspunkt  at  kunne  klare  sig  i  det ordinære uddannelsessystem på lige fod med  andre unge og med de muligheder  for hjælp og ve j- ledning, som der eksisterer i dag. Det bemærkes, at unge nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven formentlig kun i helt sjældne    tilfælde  vil  have  forudsætninger,  herunder  navnlig  dansksproglige  forudsætninger,  for  at blive optaget på eller gennemføre en relevant uddannelse. Det kan dog ikke udelukkes, at forudsæ t- ningerne i enkelte tilfælde vil være til stede. Uddannelsesforslaget skal ses i sammenhæng med det tilsvarende forslag i beskæftigelsesminist e- rens lovforslag nr. L 89. Det er regeringens opfattelse, at der blandt de unge omfattet af uddannelsesforslaget vil være no  g- le, der f.eks. på grund af sociale og psykiske omstændighed   er, vil være i større risiko end andre u   n- ge for at frafalde en uddannelse. Det er vigtigt, at også disse unge får de  bedste betingelser for at gennemføre en udda nnelse. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen , når den pålægger en ung at påbegynde en ud dannel- se, samtidig skal vurdere, om den unge har særlig risiko for ikke at kunne gennemføre udda   nnelsen. Hvis  der  er  en  sådan  risiko,  forpligtes  kommunalbestyrelsen  til  at  underrette  den  pågældende  u d- dannelsesinstitution.  Et  tilsvarende  ændringsforslag  sti  lles  til  beskæftigelsesministerens  lo  vforslag nr. L 89. Formålet er at støtte disse unge i, at de fastholdes i uddannelse, og at de  , hvis de har valgt en for- kert uddannelse, påbegynder en ny udda nnelse, inden de falder fra. Det foreslås, at der med underre tningen uden nærmere begrundelse oplyses om, at den u  nge forud for uddannelsesstart har været omfattet af et uddannelsespålæg efter integrationslovens § 16 a. U n- derretningen bør i overensstemmelse med god forvaltningsskik så vidt muligt ske med samtykke fr  a den unge. Underretning kan dog ske uden den unges samtykke.

7 Det skal understreges, at de unge begynder uddannelsen på ordinære vilkår, herunder med de m u- ligheder for støtte, vejledning og særlig tilrettelæggelse samt uddannelsesstøtte m.v., som er ind e- holdt i reglerne om de enkelte uddannelser. I  de  erhvervsrettede  ungdomsuddannelser  udarbejdes  der  ved  uddannelsens  start  en  individuel udannelsesplan, som kan justeres undervejs i forløbet, og som skal sikre, at eleven kan gennemføre uddannelsen.  Ved  udarbejdelsen  af  planen  og  ved  justeringen  heraf  vil  der  være  m  ulighed  for  at tilpasse planen til elevens forudsætninger, herunder at yde ekstra støtte og vejle   dning til elever med særlige problemer. Ved at foretage en underretning er der ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen og ved justeringen heraf mulighed for i højere grad at tilpasse planen til elevens forudsætninger, he   runder at yde ekstra støtte og vejledning. Støtten vil f.eks. kunne gå ud på at sikre, at den pågældende i stedet for at falde fra fortsæt  ter umiddelbart i en anden uddannelse. Undervisningsministeriet vil efter gennemførelsen af lovforslaget og beskæftigelsesministerens lo  vforslag nr. L 89 foretage de nødvendige tilpasninger af reglerne om uddannelsesinstitutionernes gennemførelsesvejle dning. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne er allerede efter reglerne om vejledning om valg af uddannel- se og erhverv forpligtet til at underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning om, at den unge 1) er optaget på uddannelsen, 2) ikke er mødt op ved undervisningen  s begyndelse eller 3) står i risiko for at bryde eller har afbrudt en uddannelse. Ved indgåelse og ophævelse af uddannelsesaftaler efter lov om  erhvervsuddannelser  underretter  den  skole,  der  foretager  registreringen  af  uddannelsesaftalen eller ophævelsen,   desuden Ungdommens Uddannelsesvejledning herom. Ungdommens Uddannelsesvejledning forudsættes herefter at indgå i et nærmere samarbe jde med institutionen eller med andre offentlige myndigheder eller institutioner om vejledning om den unges fortsatte  uddannelse  eller  eventuelle  beskæftigelse.  Undervisningsministeriet  vil  inddrage  de  for  e- slåede lovændringer i kommende ændringer af reglerne om Ungdommens Uddannelsesvejlednings virksomhed. Til nr. 2 og 3 Der er tale om tekniske rettelser. Til nr. 4 Der er tale om en udskydelse af datoen for lovforslagets ikrafttræden. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Anne-Mette Winther Christiansen (V) fmd. Kristian Pihl Lorentzen (V)   Irene Simonsen (V) Eyvind Vesselbo (V)   Jørgen  Winther (V)   Jesper Langballe (DF)   Søren  Krarup (DF) Henriette Kjær   (KF)   Allan Niebuhr (KF)   Henrik Sass Larsen (S) nfmd. Bjørn  Medom Nielsen (S)   Morten Bødskov  (S)   John Dyrby (S)    Morten Østergaad    (RV) Kamal Qureshi (SF)   Jørgen  Arbo - Bæhr   (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udva    lget.

8 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 52 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 24 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 17 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11

9 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 93 Bilagsnr.    Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren 2 Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren 3 Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget 4 Høringssvar fra UNHCR i dansk oversættelse    og ministerens be- mærkninger   hertil, fra integrationsministeren 5 Orientering om teknisk gennemgang 6 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Kopi af besvarelser L 89     svar på spm. 1 -29, fra beskæftigelsesmin  i- steren 8 1. udkast til betænkning 9 Ændringsforslag, fra integrationsministeren 10 Ændringsforslag, fra integ   rationsministeren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93 Spm.nr. Titel 1 Spm., om overholdelse af erklæringens indhold i sig selv ingen o  p- holdsretlige betydning får, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvilke elementer i erklæringen   der ikke oplyses om i dag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvordan det forventes, at erklæringen påvirker adfærden fra nyankomne udlændinge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvilke konkrete ligestillingsmæssige resultater der forve  n- tes, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om det af vejledningsmaterialet vil fremgå, hvor det danske samfund selv har problemer med at leve op til de grundlæggende værdier, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om, hvilke regler der i det danske samfund påfører mænd og kvinder en pligt til uddannelse og arbejde, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om, hvilke initiativer kommunen skal forestå i forbindelse med underskrivelse af erklæringen, til integrationsministeren,   og ministe- rens svar herpå 8 Spm. om tidspunktet for forlængelse eller permanentgørelse af o   p-

10 holdstilladelsen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om, hvilke demokratiske processer der henvises til i erklæri  n- gen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om en revideret erklæringstekst, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm. om, hvordan og hvor ofte erklæringen tænkes revideret, til int e- grationsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om, hvilke aktiviteter kommunen skal afholde for de 200.000 kr., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvilke aktiviteter der ligger til grund for en samlet merud- gift i kommunerne på ca. 300.000 kr. årligt, til integrations  ministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om, at integrationskontrakten i sig selv ikke indebærer nye a  k- tiviteter, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om præcisering af, hvornår kontrakten er opfyldt, til integra   - tionsministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm. om vilkårene og sanktionerne for manglende overholdelse af integrationskontrakten, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om specificering af kommunernes forpligtelse omkring opføl g- ning og status for beskæftigelse, til integrationsministeren, og min  i- sterens svar herpå 18 Spm. om oplysninger i status på integrationkontrakten efter introdu k- tionsperioden, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 19 Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag til lo forslaget, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm. om, hvorvidt der forventes stramninger i forbindelse med indfø- relsen af integrationskontrakten, til integrationsministeren, og mini- sterens svar herpå 21 Spm. om redegørelse for, hvilke personer der er omfattet af den nye integrationskontrakt, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 22 Spm. om redegørelse for, hvilket indhold integrationskontrakten vil have for de knapt 100.000 selvforsørgende udlændinge, til integrat   i- onsministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm. om redegørelse for , om integrationskontrakten vil have et sæ  r- ligt indhold for de ca. 20.000 selvforsørgende udlændinge, som i dag ikke er beskæftigede, til integrationsmini  steren, og ministerens svar herpå 24 Spm. om redegørelse for, hvilke oplysninger der skal indgå i ko  m- munernes statusnotat, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 25 Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 2, til integrationsministe-

11 ren, og ministerens svar herpå 26 Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 5 om, hvor det danske samfund selv har problemer med at leve op til de grundlæggende værdier, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 27 Spm. om, hvilke demokratiske processer udlændinge bekræfter at deltage i med deres underskrift, til integrationsministeren, og ministe- rens svar herpå 28 Spm. om, hvilke konkrete aktiviteter der skal pågå  , til integrations- ministeren, og ministerens svar herpå 29 Spm., om der er tale om en ny kontrolmekanisme, til integrationsmi- nisteren, og ministerens svar herpå 30 Spm. om, hvorvidt ministeriet allerede i dag eller nærmeste fremtid registrerer udlændinges deltagelse i dansktilbud, til integrationsmin  i- steren, og ministerens svar herpå 31 Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 24 om opholdsretlig be- tydning, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 32 Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 15 om deltagelsesprocen- ten, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 33 Spm. om uddybning af besvarelsen af spm. 21 om selvforsørgende indvandrere/flygtninge, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå 34 Spm. om tidsubegrænset opholdstilladelse i fremtiden, til integra  - tionsministeren, og ministerens svar herpå

12 Bilag 2 9 af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra RV   , SF og EL: Spørgsmål 1: Kan ministeren bekræfte, at kun manglende eller forsinket underskrivelse af erklærin gen om inte- gration  og  aktivt  medborgerskab  i  det  danske  samfund  har  opholdsretlige  konsekvenser  –   og  at overholdelse af erklæringens in  dhold i sig selv ingen opholdsretlig betydning får? Svar: Den ved lovforslagets § 2, nr. 3, foreslåede bestemmelse i udlæ   ndingelovens § 11 c indebærer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen har underskrevet int e- grationskontrakten  og  erklæringen  om  integration  og  aktivt  medborgerskab  i  det  danske  sa  mfund. Hvis udlændingen ikke unde  rskriver integrationskontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund samtidig med integrationskontraktens udarbejdelse, udsættes tidspunktet for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt. Tidspunkte  t ud- sættes med et tidsrum svarende til den tid, der er forl  ø og indtil udlændingen har underskrevet integration  skontrakten og erklæringen. Manglende eller forsinket underskrivelse af erklæringen om integration   og aktivt medborgerskab i det danske samfund vil således få betydning for spørgsmålet om meddelelse af tidsubegrænset o p- holdstilladelse. Det forhold, at det måtte vise sig, at en udlænding ikke lever op til erklæringens indhold, vil ikke i sig selv få bet ydning for den pågældendes opholdsret. Det kan dog få betydning for udlændingens opholdsret, hvis den pågældende for eksempel dø mmes for vold mod sin ægtefælle eller sine børn, se  erklæringens  punkt  6  og  8,  da  en  sådan  dom  kan  medføre,  at  den  pågældende  bl iver  udvist  af Danmark. Tilsvarende er det som udgangspunkt en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdsti   l- ladelse, at en udlænding har bestået en danskprøve, se erklæringens punkt 15. Spørgsmål 14: Kan ministeren bekræfte, at integrationskontrakten i   sig selv ikke indebærer nye aktiviteter, da u  d- lændinge fortsat skal følge aktiviteterne fra den hidtidige kontrakt de første 3 år i Danmark og efte r- følgende fortsat er forpligtet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats? Svar: Integrationskontrakten skal i den treårige introduktionsperiode indeholde en beskrive lse af, hvilke tilbud i medfør af introduktionsprogrammet det er aftalt eller fastsat, at den enkelte u dlænding skal deltage i. Er der tale om en udlænding, der efter introduktionsperioden modt  ager tilbud efter lov om en  aktiv  beskæftigelsesindsats,  skal  disse  tilbud  fremgå  af  integrationskontrakten.  Der  er  s   å ledes ikke tale om, at der med lovforslaget pålægges kommunerne eller staten nye eller ændrede forpli g- tigelser til at stille aktiviteter eller tilbud til rådighed for udlændingen som følge af integrationsko n- trakten.

13 Formålet  med  kontrakten  og  foreslåede  status  for  udlændingens  deltagelse  i  introduktionspr o- grammet, jf. herved den ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede bestemmelse i integration slovens § 18 a, er at målrette indsa tsen og gøre den mere effektiv, idet der herved skabes et grundlag for, at sagsbehandlerne  i  kommunen  –  uanset  om  udlændingen  er  omfattet  af  int egrationsloven  eller  lov om en aktiv beskæftigelsesindsats   – får et samlet overblik     over udlæ  ndingens beskæftigelsesmål og indsatsen over for udlændingen m.v. Ko  ntrakten og status giver endvidere sagsbehandlerne et bedre grundlag for at kunne afgive en udtalelse om udlændi  ngens deltagelse i de tilbudte aktiviteter, når Udlændingestyrelse  n – i forbindelse med en udlændings anmodning om tidsubegrænset opholdsti l- ladelse - anmoder kommunalbestyrelsen herom. Spørgsmål 15: Vil ministeren, henset til at det af høringsnotatet, jf. L 93  – bilag 1, side 12, fre   mgår, at kontrakten er opfyldt, når 85  pct. er gennemført, uden at det dog fremgår, om dette er aktiviteternes antal eller tidsmæssige omfang, præcisere, hvornår ko ntrakten er opfyldt? Svar: Den ved lovforslagets §  2, nr. 1, foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, indebæ  rer, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse    – udover de allerede gældende beti n- gelser – fremover normalt er betinget af, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiviteter i he n- hold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftige  lsesindsats. En udlænd  ing, der har gennemført mindst 85 pct. af de fastlagte aktiviteter, anses for at opfylde denne betingelse. Udlændingen skal have gennemført mindst 85 pct. af hvert enkelt af de tilbudte aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er fastla  gt i den pågældendes integrat   i- onskontrakt, for at betingelsen kan anses for opfyldt.      Efter § 22 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan tilbudte aktiviteter være vejledning og o p- kvalificering,  jf.  lovens  kapitel  10,  virksomhedspraktik,  jf.  lovens  kapitel  11,  og  ansættelse  med løntilskud, jf. lovens kapitel 12. Tilbudene kan gives hver for sig eller i kombinat ion. Betingelsen om, at udlændingen skal have gennemført mindst 85 pct. af hvert e   nkelt af de tilbudte aktiviteter efter lov om  en aktiv beskæftigelsesindsats, betyder,  at den pågældende skal have  ge n- nemført mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet til den pågældende efter lovens kapitel 10, mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet efter lovens kapitel 11,  og mindst 85 pct. af de tilbud, der er givet efter lovens kapitel 12. Hvis danskundervisning indgår som et tilbud, der er givet efter lovens kap i- tel 10, jf. lovens § 36, stk. 3, vil den pågældende dog både skulle have gennemført mindst 85 pct. af de øvrige tilbud efter kapitel 10 og mindst 8 5 pct. af den tilbudte danskundervisning for at få tid s- ubegrænset opholdsti  lladelse.   Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og bemærkningerne hertil, bemyndiges integrationsministeren til efter af  tale med beskæftigelsesmin  i- steren at fastsætte nærmere regler for kommunalbest yrelsens eller statens status efter § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil i den forbindelse bl.a. blive fastsat nærmere regler om kravet om gennemførelse af fas tlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesin  d- sats. Spørgsmål 16: Hvordan  adskiller  vilkårene  og  sanktionerne  for  manglende  overholdelse  af  integrationskontra k- ten sig fra vilkårene for danskere omfattet af lov om aktiv beskæft   igelsesindsats, herunder specifikt kravene om accept af jobtilbud og deltagelse i aktiviteter?

14 Svar: Det fremgår af lovforslaget, at meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinges af, at u   d- lændingen har gennemført tilbudte aktiviteter, der er fastl   agt i integrationskontrakten i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesin  dsats. Vilkårene og sanktionerne for manglende deltagelse i de aktiviteter, der er fastlagt i integration s- kontrakten, svarer i øvrigt til de vilkår og sanktioner, der gælde r for danske statsborgere, der er om- fattet af lov om en aktiv beskæftigelsesin  dsats. Spørgsmål 29: Vil ministeren, jf. svaret på spørgsmål 15 og 18, oplyse, hvorvidt staten,  kommunerne og andre aktører allerede i dag i procent opgør de pågældendes deltagel se i hver enkelt aktivitet, eller om der er tale om en ny kontrolmekanisme? Svar: Efter  integrationslovens  §  30,  stk.  1,  skal  kommunalbestyrelsen  nedsætte  introduktionsydelsen, hvis en udlænding uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere   dele af introduktions- programmet. Nedsættelsen skal ske forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogra m- met, hvorfra udlændingen er udeblevet, jf. integrat  ionslovens § 30, stk. 3. På samme måde gælder det efter § 39 i lov om aktiv socialpolitik , at kontanthjælp skal nedsættes, hvis den pågældende uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftige l- sesindsats  eller  anden  beskæftigelsesfremmende  foranstaltning,  og  at  hjælpen  skal  nedsættes  fo r- holdsmæssigt  svarende  til  det  a  ntal  timer,  den  pågældende  er  udeblevet.  Nedsættelsen  beregnes  i forhold til månedens samlede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæ f- tigelsesfremmende foranstaltning.     Det  gælder  således  allerede  i  dag,  at  kommunerne  skal  r   egistrere  deltagelse  i  introduktionspro- grammet og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på en sådan måde, at det er muligt at beregne  en  forholdsmæssig  nedsættelse  af  ydelserne  efter  hhv.  integrationsloven  og  lov  om  aktiv socialpolitik. Derimod gælder der ikke et krav om registrering af omfanget af den pågældendes de l- tagelse  fordelt  på  hhv.  vejledning  og  opkval ificering,  danskundervisning,  virksomhedspraktik  og om ansættelse med lø   ntilskud. Det bemærkes dog i den forbindelse, at kommunalbestyre  lsen med hensyn til virksomhedspraktik har pligt til at nedsætte beskæftigelsestillægget i forhold til det antal timer, som en person uden r i- melig grund er udeblevet, jf. integrationslovens § 30, stk. 5, og § 40, stk. 1, i lov om aktiv socialpo- litik. Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen efter   § 20, stk. 4, i bekendtgøre lse nr. 1185 af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse skal opgøre omfanget af en udlændings udeblivelse fra dansku  ndervisning på baggru nd af indberetninger, som kommunalbestyrelsen  modtager  én  gang  om  måneden  fra  udbyderen,  der  løbende  skal  registrere den pågældendes tilstedeværelse i de skem alagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter, jf. § 9, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1014 af 10.  december 2003 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det kan yderligere nævnes, at et uddannelsessted løbende skal kontrollere, om en person, der de   l- tager i et tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigels  es- indsats, deltager aktivt i uddannelsen og de dertil knyttede aktiviteter m.m., og straks skal underrette kommunen, hvis dette ikke er tilfældet, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 553 af 19. juni 2003 om uddannelsesaktivitet  og  indberetningspligt  ved  deltagelse  i  vejledning  og  opkvalificering  efter  lov

15 om  en  aktiv  beskæftigelsesindsats.  Ved  videregående  uddannelser  uden  mødepligt  skal  deltageren selv underrette kommunen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1.   Integrationsministeriet skal endelig bemærke,    at baggrunden for, at en udlænding skal have ge  n- nemført mindst 85 pct. af de tilbud, der er g ivet efter hhv. kapitel 10 (mindst 85 pct. af evt. tilbudt danskundervisning og mindst 85 pct. af øvr ige tilbud efter kapitel 10), 11 og 12 i lov om en aktiv beskæ  ftigelsesindsats, for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, er hensynet til at sikre den pågæ l- dendes deltagelse i de forskellige dele af integrationsforløbet bedst muligt. Spørgsmål 30: Vil ministeren, jf. svaret på spørgsmål 18, oplyse, hvorvidt ministe   riet allerede i dag eller i næ  r- meste  fremtid,  registrerer  udlændingens  deltagelse  i  dansktilbud  og  beståede  prøver  centralt,  samt bekræfte, at de oplysninger, der skal indgå i kontraktens status under lov om aktiv beskæftigelse s- indsats alle sammen er registreret i Beskæftigelsesministeriets indberetninger fra kommunerne.? Svar: Udbydere af danskuddannelse skal i dag indberette oplysninger om aktiviteter udbudt efter lov om danskuddannelse  til  voksne  udlændinge    m.fl.  til  Integrationsministeriet  til  brug  for  statistikformål på området. Ministeriet modtager   i den forbindelse oplysninger om udlændinges deltagelse i dans  k- uddannelse og bestå ede prøver. Arbejdsmarkedsstyrelsen  har  oplyst,  at  de  oplysninger,  der  af  kommunerne  indberettes  til  Ar- bejdsmarkedsstyrelsen, indeholder information om deltagelse i aktivering efter lov om en aktiv be- skæftigelsesindsats,  herunder  deltagelse  i  danskuddannelse,  der  anvendes  til  statistik  -  og  opføl g- ningsformål . Uanset at der modtages oplysninger om udlændinges deltagelse i d  anskuddannelse og aktivering fra  kommunerne  på  centralt  hold,  er  det  regeringens  opfattelse,  at  det  er  mest  he nsigtsmæssigt,  at det er kommunalbestyrelsen, der udarbejder den nye status efter den ved beskæftigelsesministerens lovforslag nr. L 89 foreslåede  bestemmelse i § 31 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet det er kommunalbestyrelsen, der har kendskab til den enkelte udlændings deltagelse i aktivit  e- ter fastlagt efter integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunde  r kendskab til begrundelsen for evt. fravær fra tilbudte aktiv  iteter. Spørgsmål 31: Betyder svaret på spørgsmål 24, at hvis man  er selvforsøgende, har bestået en danskprøve, men ikke har deltaget 85 pct. i et virksomhedsrettet tilbud, inden man blev selvforsørgende, så kan det få opholdsretlig betydning? Svar: Den  foreslåede  bestemmelse  i  udlændingelovens  §  11,  stk.  9,  nr.  2,  indebærer,  at  meddelelse  af tidsubegrænset opholdstilladelse   – udover de allerede gældende betingelser, herunder at den pågæ l- dende har gennemført et tilbudt introduktionsprogram og bestået en danskprøve    – fremover normalt er betinget af, at udlændi  ngen har gennemført fastlagte aktiviteter i henhold til § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesin  dsats. En udlænding, der har gennemført min   dst 85 pct. af de tilbud, der er givet til den på gældende efter kapitel  10-12  i  lov  om  en  aktiv  beskæftigelsesindsats,  vil  opfylde  denne  betingelse.  Der  henvises herved til besvarelsen af spørgsmål nr. 15.

16 Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 9, kan der meddeles tidsubegræ  n- set  opholdstilladelse,  uanset  at  betingelserne  om  gennemført  tilbudt  introduktion sprogram  eller  et andet forløb, bestået danskprøve og uforfalden gæld til det offentlige ikke er opfyldt, hvis særlige grunde taler imod at kræve disse betingelser o  pfyldt. Efter forslaget til udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, kan der på samme måde meddeles tidsub e- grænset opholdstilladelse, uanset at betingelsen om, at udlændingen har gennemført fastlagte aktiv i- teter i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke er opfyldt, hvis særlige grunde taler imod at kræve denne betinge lse opfyldt. Tilsvarende  vil  det  ikke  være  til  hinder  for  meddelelse  af  tidsubegrænset  opholdsti lladelse,  hvis den manglende gennemførelse i øvrigt er sket med rimelig grund, herunder på baggrund af udlæ n- dingens kvalifikationer. Har udlændingen f.eks. opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, vil det normalt ikke være til hinder for medd  elelse af tidsubegrænset   opholdstilladelse, at den pågældende ikke har gennemført tidligere fastlagte  aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i int  e- grationskontrakten. Spørgsmål 33: Kan det, jf. svaret på spørgsmål nr. 21, bekræftes, at selvforsørgende indvandrere /flygtninge, som på intet tidspunkt, inden de har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse, ansøger om eller mo dtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik, eller arbejdsløshedsdagpe nge/aktiveringsydelse efter  lov  om  arbejdsløshedsforsikrin g,  i  fremtiden  vil  være  omfattet  af  integrationskontrakten,  s  å- fremt  de  ankommer  til  Danmark,  efter  at  denne  lov  er  vedtaget,  men  ikke  hvis  de  opholder  sig  i Danmark ved lovens vedtagelse, og kan det samtidig bekræftes, at dette reelt udv  ider personkredsen omfattet af integrationsloven? Svar: Udlændinge omfattet af integrationsloven, som ankommer til Danmark efter l  ovens ikrafttræden, vil  skulle  indgå  en  integrationskontrakt  med  kommunalbestyrelsen,  uanset  om  de  pågældende  er selvforsørgende eller ej. Selvfo rsørgende udlændinge vil i den forbindelse f.eks. blive tilbudt delt   a- gelse i danskundervisning. En  udlænding,  der  på  tidspunktet  for  lovforslagets  ikrafttræden  allerede  har  opholdstilladelse  i Danmark, og som har fået udarbejdet en individuel kontrakt efte r de gældende regler, og som for  tsat deltager  i  introduktionsprogrammet  –  f.eks.  ved  deltagelse  i  danskundervisning    –  skal  også  have udarbejdet en integrationskontrakt, uanset om den pågældende er selvforsø rgende eller ej. En udlænding, der inden lovforsla  gets ikrafttræden har opfyldt de fastsatte mål i den individuelle kontrakt og derfor ikke længere deltager i introduktionsprogrammet, skal alene indgå en integrat   i- onskontakt  med  kommunalbestyrelsen,  hvis  den  pågældende  på  ny  ansøger  om  eller  modtager  i n- troduktionsydelse, hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpe n- ge/aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsi kring. Den foreslåede overgangsordning udvider ikke personkredsen omfattet af integrationsloven. All e- rede i dag omfatter integrationsloven således nyankomne udlændinge omfattet af int   egrationslovens § 2, uanset om de er selvforsørgende eller ej. Spørgsmål 34: Medfører dette lovforslag, jf. svaret på spørgsmål 17, 22 og 23, at meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse i fremtiden i højere grad end i dag vil afhænge af, om ansøgeren – uanset om de   n- ne  er  selvforsørgende  i  hele  perioden,  inden  der  ansøges  om  tidsubegrænset  opholdstilladelse,  og

17 udelukkende baseret på , efter hvilken paragraf denne er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark –  har fulgt danskundervisningen, eller er det muligt for selvforsørgende at takke nej til tilbuddet om danskundervisning  og  i  stedet  bevise  eventuelle  danskkundskaber  ved  relevante  eksaminer  inden ansøgningen om tidsube grænset opholdstilladelse? Svar: I bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er der bl.a. fastsat regler om kravet om gennemførelse af tilbudt   introduktionsprogram m.v. Det fremgår i den forbindelse bl.a. af bekendtgørelsen, at der kan gives tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset at en udlænding ikke har gennemført introduktionsprogrammet, hvis dette er rimeligt begrundet i u   d- lændingens kvalifikationer, jf. b  ekendtgørelsens § 7, stk. 4. Efter  den  foreslåede   bestemmelse  i  udlændingelovens  §  11,  stk.  11,  jf.  lovforslagets  §  2,  nr.  2, bemyndiges integrationsministeren til efter aftale med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærm e- re regler for kommunalbestyrelsens eller statens status efter § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelse  s- indsats. Det  er  hensigten  at  fastsætte  nærmere  regler  i  bekendtgørelsen  om  kravet  om  genne mførelse  af fastlagte aktiviteter i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 31 a i lov om en aktiv beskæftige   l- sesindsats, herunder regler svarende til den nævnte bestemmelse i b  ekendtgørelsens § 7, stk. 4.   Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 32.