J. NR. 2004-10491-113 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 20. februar 2006 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 7 (L 96 - bilag    ), Forslag til lov om ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 7. februar 2006. Lars Barfoed
Side 2 Spørgsmål nr. 7 (L 96 - bilag   ), Forslag til lov om ændring af lov om distributionstilskud til visse perio- diske blade og tidsskrifter Skrivelse af 7. februar 2006 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 7: "Vil ministeren kommentere henvendelsen af 6/2-06 fra Dansk Fagpresse, jf. KUU L 96 --- bilag 4?" Svar: Henvendelsen af  6. februar 2006 fra Dansk Fagpresse giver anledning til følgende bemærkninger: Jeg er enig med Dansk Fagpresse i, at vi skal lægge vægt på den størst mulige samord- ning af den foreslåede ordning vedrørende dagbladslignende publikationer og den kom- mende ordning vedrørende dagbladsstøtte. For så vidt angår støttekriterier skal jeg bemærke, jf. også svar på spørgsmål nr. 3, at det er min opfattelse, at forslaget indeholder så klare kriterier for støtte som muligt. Det er vigtigt at notere sig, at den forslåede ordning indebærer etableringen af et fag- kyndigt udvalg, som vil skulle foretage de faglige vurderinger, som vil være nødvendige. Udvalget skal således ikke udforme kriterier, men foretage en bedømmelse af opfyldel- sen af de foreslåede kriterier på et grundlag, som jeg ikke finder kan betragtes som upræcist. For så vidt angår spørgsmålet om indholdskriterier i øvrigt er der i forslaget lagt vægt på omtale af stofområder, der viser publikationens brede karakter. Publikationen kan naturligvis behandle emner, der for eksempel er sundhedsfaglige, erhvervsmæssige eller tekniske, men det ligger i den foreslåede dagbladsafgrænsning, at sådanne emner be- handles i en politisk, samfundsøkonomisk eller kulturel sammenhæng.