J. NR. 2004-10491-115 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 20. februar 2006 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 9 (L 96 - bilag    ), Forslag til ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 15. februar 2006. Lars Barfoed
Side 2 Spørgsmål nr. 9 (L 96 - bilag   ), Forslag til ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter Skrivelse af 15. februar 2006 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 9: "Vil ministeren kommentere henvendelsen af 8/2-06 fra Deloitte, jf. KUU L 96- bilag 5?" Svar: Det foreliggende lovforslag indebærer tildeling af statsstøtte, og der skal derfor - som det også fremgår af forslaget - ske notifikation af forslaget til Europa-Kommissionen. For at fremme sagens behandling har jeg allerede i slutningen af 2005 fremsendt en notifikation til Kommissionen med de oplysninger om støtteordningens udformning, som Kommissionens behandling kræver. Jeg vil naturligvis orientere Kommissionen om de ændringer af forslaget, som behandlingen i Folketinget måtte give anledning til. Det er min vurdering, at der er gode muligheder for, at Europa-Kommissionen godken- der den foreslåede ordning. Jeg er således på ingen måde enig med Deloitte i, at lovfors- laget ikke kan notificeres i sin nuværende form. Hvad angår Deloittes omtale af de forslåede støttekriterier henviser jeg i øvrigt til sva- rene på spørgsmål nr. 3 og nr. 7. Som det fremgår af disse besvarelser, er det min opfat- telse, at de i lovforslaget beskrevne kriterier giver grundlag for størst mulig objektivitet. Forslaget bygger således på en kombination af dels helt specifikke krav vedrørende bl.a. udgivelseshyppighed og geografisk udbredelse dels nogle indholdskriterier, der sikrer, at alene publikationer af generel samfundsmæssig interesse kan opnå støtte. I sidstnævnte forbindelse er det vigtigt, at denne vurdering foretages af et fagkyndigt udvalg, der netop besidder de faglige forudsætninger for at vurdere, om den enkelte publikation opfylder de i lovforslaget opstillede kriterier. Vedrørende Deloittes omtale af det foreslåede fagkyndige fordelingsudvalg er det min opfattelse, at den i lovforslaget foreslåede sammensætning af udvalget ikke giver anled- ning til nogen form for betænkeligheder med hensyn til udvalgets saglige kompetence. Udvalget er bredt og afbalanceret sammensat, og dets sammensætning giver mig ikke anledning til at frygte interessekonflikter. I øvrigt vil almindelige regler om for eksem- pel inhabilitet naturligvis gælde ved sagsbehandlingen. Endelig skal jeg bemærke, at udvalget ikke - som anført af Deloitte - er underlagt Kul- turministeriet. Der er således netop tale om et uafhængigt udvalg.