Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 af 2. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 99).

Text Box: Maj 2006

Vores sag
6620-0004


Spørgsmål nr. 21:

Hvilke kombinationer af kriterierne kan anvendes, hvis der ønskes en dækningsgrad på 75 pct. af det private arbejdsmarked?

 

 

Svar:

 

Erhvervsstrukturen i Danmark er kendetegnet ved relativt mange små og mellemstore virksomheder. En stor del af lønmodtagerne i den private sektor er derfor ansat i en mindre virksomhed. Fx er ca. ¼ af alle lønmodtagere i den private sektor ansat i virksomheder med færre end 10 ansatte.

 

For at lette de små virksomheders administrative byrder skal alene virksomheder med 10 ansatte eller derover indberette lønoplysninger til Danmarks Statistik. I forbindelse med indberetningen af lønoplysninger til Danmarks Statistik oplyses også den enkelte lønmodtagers stillingsbetegnelse (DISCO-kode). I Danmarks Statistiks registre foreligger derfor ikke DISCO-koder for personer, som er ansat i virksomheder med under 10 ansatte. Danmarks Statistik har derfor ikke mulighed for at foretage beregninger, der inddrager både den enkeltes løn og stillingsbetegnelse, hvis personen er ansat på en virksomhed med under 10 ansatte.

 

For at illustrere, hvor mange lønmodtagerne, der maksimalt kan blive omfattet med de oplysninger, som foreligger i Danmarks Statistiks registre, har Danmarks Statistik foretaget en beregning, hvor kravet til virksomhedens størrelse er mindst 10 ansatte og hvor der samtidig er ansat mindst 2 kvinder og 2 mænd med samme 1-cifrede DISCO-kode på virksomheden.

 

Ovenstående kriterier medfører, at 589.661 personer ansat i den private sektor bliver omfattet. Det svarer til, at omkring ¼ af alle lønmodtagere i den private sektor vil blive omfattet.

 

Ud fra oplysningerne i Danmarks Statistiks registre er det således ikke muligt at foretage beregninger af kombinationer af kriterier som medfører en dækningsgrad på 75 pct. på det private arbejdsmarked.