Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 23 af 2. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 99).

Spørgsmål nr. 23:

Jf. svaret på spørgsmål 8: Mener ministeren, at loven om kønsopdelte lønstatistikker fra 2001, som opererer med grupper ned til fem personer, er i strid med persondataloven?

 

 

Svar:

Jeg har igen bedt Datatilsynet vurdere spørgsmålet og Datatilsynet har uddybende oplyst følgende:

 

”I brev af 13. marts 2001 anmodede Arbejdsministeriet Datatilsynet om en udtalelse vedrørende udkast til ændring af lov om lige løn til mænd og kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 909 af 27. september 2000.

 

I Datatilsynets udtalelse af 20. marts 2001 til Arbejdsministeriet orienterede Datatilsynet om definitionen af personoplysninger efter persondatalovens § 3, nr. 1, og henledte opmærksomheden på, at der kan forekomme situationer, hvor det vil være muligt at henføre oplysninger til bestemte personer, uanset at hverken navn, personnummer, alder eller køn registreres.

 

Datatilsynet kunne således på den baggrund ikke udelukke, at der kan være tale om behandling af personoplysninger i forbindelse med en lønstatistik, uanset at statistikken ikke udviser lønoplysninger for grupper, der udgør mindre end 5 personer i en gruppe/række med en bestemt arbejdsfunktion.

 

Datatilsynet havde herudover ikke bemærkninger til de databeskyttelsesretlige aspekter i det modtagne udkast.

 

Herudover bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet ved brev af 10. oktober 2005 fremsendte udkast til lovforslag om ændring af ligelønsloven og anmodede om Datatilsynets bemærkninger hertil.

 

Det fremgik af lovforslagets § 1 nr. 2, at § 5a affattes således, at en arbejdsgiver med mindst 35 ansatte hvert år skal udarbejde en kønsopdelt lønstatistik for grupper med mindst 10 personer af hvert køn opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode til brug for høring og information af de ansatte om lønforskelle mellem mænd og kvinder på virksomheden.

 

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at regeringen vurderer, at grupper på mindst 10 personer af hvert køn, hvor alene deres gennemsnitsløn er beregnet, ikke vil gøre de enkelte personer identificerbare. Derved sikres den enkelte medarbejders anonymitet, ligesom der ikke vil være tale om personoplysninger i henhold til § 3, nr. 1, i persondataloven. 

 

Datatilsynet udtalte i et brev af 26. oktober 2005 til Beskæftigelsesministeriet, at tilsynet på det foreliggende grundlag ikke fandt at kunne tilsidesætte vurderingen af, at den lønstatistik, der skal udarbejdes i medfør af § 5a, ikke indeholder personhenførbare oplysninger omfattet af persondatalovens § 3, nr. 1.”