Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 31 af 4. maj 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L 99).

Text Box: Maj 2006

Vores sag
6620-0004


Spørgsmål nr. 31:

Kan ministeren bekræfte, at den daværende arbejdsminister i forbindelse med behandlingen af L 215 i foråret 2001 oplyste følgende vedrørende anonymitet i svaret på spørgsmål 5: "Danmarks Statistik har oplyst, at de ikke ser problemer med at sikre anonymiteten for de personer, der indgår i en statistikgruppe på 5 personer. Der vil ikke være mulighed for at udlede lønnen for nogen i gruppen medmindre man kender personernes løn i forvejen."?

 

Svar:

Jeg kan bekræfte citatet fra daværende arbejdsminister, men lad mig samtidig tilføje, at jeg af Danmarks Statistik har fået oplyst, at de sjældent vil anvende statistikgrupper på mindre end 10 personer. Dette skyldes både hensynet til de enkelte personers anonymitet og til selve statistikkens kvalitet.

 

Sidstnævnte hensyn fremgik da også af arbejdsministerens svar, idet han bemærkede:

 

”at et gennemsnit i en så lille gruppe er følsomt overfor tilfældighed i fordelingen. Hvis en enkelt af personerne har en særlig lav eller høj løn i forhold til de andre, vil det kunne påvirke gennemsnittet betragteligt, og et sådant gennemsnit vil ikke korrekt kunne sammenlignes med andre gennemsnit eller med ens egen løn. Jo mere homogene grupperne er, jo mindre vil dette dog betyde”.