Til
                     Folketinget - Skatteudvalget
L   119 og L 120 – Forslag til Lov om et indkomstregister og Forslag til lov om ændring af forskellige love (konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister).
Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1-6 og 9 af 27. januar 2006.
Kristian Jensen
                                                                / K.-H. Ludolph
Spørgsmål 1:
Hvem bærer ansvaret, hvis der indberettes fejlagtige oplysninger til registeret med negative økonomiske konsekvenser for en eller flere berørte borgere? Vil borgerne blive kompenseret for eventuelle tab?
Svar:
Offentlige myndigheder og andre, som bruger data fra indkomstregisteret har en pligt til at træffe afgørelse på grundlag af korrekte data. Hvis data i indkomstregisteret er forkerte, kan borgeren dokumenterer de rigtige data overfor den myndighed mv., der skal træffe afgørelse. De rigtige data skal så lægges til grund. Herunder har borgeren ret til at få korrigeret en afgørelse, der er truffet på grundlag af forkerte data. Naturligvis inden for rammerne af reglerne om forældelse og genoptagelse.
Det skal også pointeres, at indkomstregisteret betyder, at myndighederne får adgang til bedre data. Dermed får de et bedre grundlag for deres afgørelser. Indkomstregisteret vil på den måde føre til færre forkerte afgørelser.
Der foreslås ikke særlige regler om kompensation for tab, hvis en borger på trods af det ovenstående skulle lide tab på grund af forkerte data i indkomstregisteret. Som i dag må det afgøres efter de almindelige erstatningsretlige regler, om der kan gøres ansvar gældende mod den, der har indberettet oplysningerne, eller andre.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes udarbejde en oversigt over før og efter-situationen for erhvervslivet ved gennemførelse af lovforslaget, således at oversigten viser, hvilke oplysninger som erhvervslivet på nuværende tidspunkt indberetter, og hvilke oplysninger som de fremover skal indberette. Opgørelsen skal vise, hvilke typer af oplysninger som indberettes og med hvilken frekvens (f.eks. månedligt, kvartalsvis eller årligt). Samtidig skal opgørelsen være opgjort efter små, mellemstore og store virksomheder.
Svar:
I oversigten gennemgås de indberetnings- og oplysningspligter, som påvirkes af lovforslaget om et indkomstregister. Pligterne er som udgangspunkt ens for små, mellemstore og store virksomheder. I de tilfælde, hvor der forskel i pligterne er dette anført udtrykkeligt. Når der ikke er anført nogen forskel, er pligterne derfor ikke afhængige af virksomhedens størrelse.
|
Indberetnings/oplysningspligt |
Frekvens nu |
Frekvens efter forslaget |
På Skatteministeriets område |
||
|
Oplysningsseddel til SKAT. Omfatter følgende oplysninger på cpr-niveau:
|
Ã…rligt |
Månedligt. Ændring for så vidt angår de nærmere regler for indholdet af oplysninger om arbejdssted og ansættelsesperiode og oplysninger om periodisering. |
|
MIA-indberetning. Indberetning af personnumre på modtagere af A-indkomst |
MÃ¥nedligt |
Bortfalder som selvstændig pligt. Oplysningerne om personnumre på modtagere af A-indkomst indgår i oplysningerne på oplysningssedlen, jf. ovenfor |
|
Angivelse af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på virksomhedsniveau |
MÃ¥nedligt |
Bortfalder. Oplysninger om indeholdt A-skat på cpr-niveau indgår i dag i oplysningerne på oplysningssedlen, og skal efter forslaget indberettes månedligt. Angivelsen på virksomhedsniveau dannes automatisk på grundlag af disse indberetninger. |
|
Angivelse af lønindeholdte beløb på cpr-niveau |
MÃ¥nedligt |
Bortfalder. Lønindeholdelse integreres i A-skattetrækket. Der skal derfor ikke ske særskilt indberetning af lønindeholdelse |
|
Meddelelse om, at ansatte i hvis løn, der skal foretages lønindeholdelse, ikke (længere) er ansat hos virksomheden |
Ad hoc |
Bortfalder |
På Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område |
||
|
Arbejdsgiverne skal oplyse, om de er omfattet af den lovbestemte barseludligningsordning, og i denne forbindelse om alle ansatte omfattes af den lovbestemte barseludligningsordning, eller om de også har ansatte omfattet af en decentral barseludligningsordning.1) |
Løbende |
MÃ¥nedligt (PÃ¥ grund af indberetningsfrekvensen til indkomstregisteret) PÃ¥ baggrund af arbejdsgivernes indberetning til indkomstregisteret registrerer den lovbestemte barseludligningsordning, hvilke arbejdsgivere der er omfattet af barseludligningsordningen - helt eller delvist. |
|
Arbejdsgivere, der har ansatte omfattet af sÃ¥vel en decentral barseludligningsordning som af den lovbestemte barseludligningsordning, skal indberette oplysninger om ansatte omfattet af den lovbestemte barseludÂligÂningsÂordning.1) |
Kvartalsvist |
MÃ¥nedligt (PÃ¥ grund af indberetningsfrekvensen til indkomstregisteret) PÃ¥ baggrund af arbejdsgivers indberetning til indkomstregisteret registrerer den lovbestemte barseludligningsordning, hvilke ansatte der er omfattet af barseludligningsordningen. |
|
For arbejdsgivere, som kun har ansatte omfattet af den lovbestemte barseludligningsordning, registreres oplysninger om de ansatte på baggrund af den årlige indberetning til ATP over lønmodtagere omfattet af ATP-loven.1) |
Ã…rligt |
MÃ¥nedligt (PÃ¥ grund af indberetningsfrekvensen til indkomstregisteret) PÃ¥ baggrund af arbejdsgivers indberetning til indkomstregisteret registrerer den lovbestemte barseludligningsordning ansatte omfattet af barseludligningsordningen. |
På Undervisningsministeriets område |
||
|
Lønperioder (for elever) |
Indhentes ad hoc hos arbejdsgiverne |
Erstattes af den månedlige indberetning til indkomstregisteret. Skal kombineres med oplysninger fra andre kilder til identifikation af elever i forhold til andre ansatte |
|
A-indkomst (for elever) |
Indhentes ad hoc hos arbejdsgiveren eller eleven |
Erstattes af den månedlige indberetning til indkomstregisteret. Skal kombineres med oplysninger fra andre kilder til identifikation af elever i forhold til andre ansatte |
|
Ansættelsesperiode (uddannelsesperiode for elever) |
Indhentes løbende fra EASY-systemerne og skolerne på EUD-området og ellers fra arbejdsgiverne (de øvrige uddannelser) |
Erstattes af den månedlige indberetning til indkomstregisteret fra arbejdsgiverne. Skal kombineres med oplysninger fra andre kilder til identifikation af elever i forhold til andre ansatte |
|
Løntimer |
Indhentes ad hoc hos arbejdsgiveren eller eleven |
Erstattes af den månedlige indberetning til indkomstregisteret. Skal kombineres med oplysninger fra andre kilder til identifikation af elever i forhold til andre ansatte |
På Økonomi- og Erhvervsministeriets område |
||
|
Indberetninger til lønstatistikken. Kravene fastlagt i henhold til bindende EU-regler om:
|
Oplysningerne indberettes kvartalsvist (stikprøve) og årligt (alle virksomheder med mere end 10 ansatte) fra hhv. ca. 3.000 og 12.000 virksomheder |
Et begrænset antal oplysninger, der indberettes til indkomstregisteret, vil blive udtrukket herfra. Øvrige oplysninger skal fortsat indhentes fra de berørte virksomheder. |
1) Lov om barseludligning pÃ¥ det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) forventes først at træde i kraft den 1. oktober 2006. â€Frekvens nu†indeholder derfor oplysninger om forventede indberetnings-/oplysningspligter fra barseludligningslovens ikrafttræden, og indtil virksomhederne gÃ¥r over til at indberette til indkomstregisteret.
Socialministeriet har vurderet, at der i sager efter lovgivning på Socialministeriets område kun i meget begrænset omfang indhentes indkomstoplysninger og lignende fra arbejdsgivere i medfør af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den foreslåede hjemmel til indhentelse af oplysninger fra indkomstregisteret vil således ikke få mærkbare konsekvenser for erhvervslivet.
På Beskæftigelsesministeriets område er der som nævnt i lovforslaget ved at blive foretaget en analyse med henblik på nærmere at identificere, hvilke muligheder etableringen af indkomstregisteret giver for administrationen af ministeriets områder. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at oplyse, hvilke indberetnings-/oplysningspligter, der påvirkes af det foreslåede indkomstregister.
Analyserne på Beskæftigelsesministeriets område forventes at munde ud i konkrete lovforslag, der forventes fremsat i 2. halvdel af 2006.
Spørgsmål 3:
Hvilke krav stilles der til en myndighed, som får adgang til alle eller dele af oplysningerne i registeret?
Svar:
For det første er der krav om, at der er lovhjemmel til adgang til indkomstregisteret. Dette fremgår af § 7, stk. 1, i forslaget til lov om et indkomstregister.
Herudover skal de myndigheder mv., som få adgang til indkomstregisteret, opfylde en lang række krav, som følger af persondataloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov. Endvidere vil der blive stillet en række krav i den aftale, den enkelte myndighed mv. skal indgå med SKAT om adgang til indkomstregisteret. Endelig kan der fra Datatilsynets side være stillet krav i forbindelse med de godkendelser, de enkelte myndigheder har fået eller vil få fra Datatilsynet.
De grundlæggende krav er følgende:
For så vidt angår datasikkerheden, er det grundlæggende krav, at den dataansvarlige (SKAT) skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at oplysningerne hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondataloven.
SKAT vil skulle udarbejde sikkerhedsforskrifter for registeret, og kravene til sikkerhed vil få betydning for de aftaler, SKAT vil indgå med de myndigheder, der får adgang til indkomstregisteret. Desuden vil såvel SKAT som de myndigheder, der får adgang til indkomstregisteret, skulle udarbejde sikkerhedspolitikker.
Blandt andet omfatter kravene til sikkerhed krav om autorisation og adgangskontrol samt om logning.
Desuden er der krav om anmeldelse til Datatilsynet af visse behandlinger. Dette gælder blandt andet for kontrolsamkøringer.
For at der kan ske kontrolsamkøring, kræves desuden et klart og utvetydigt retsgrundlag. Antallet af personer, der er beskæftiget med samkøringer, skal begrænses mest muligt. De borgere, som berøres af en kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage kontrolsamkøring, inden kontrollen iværksættes. Desuden skal samkøringen så vidt muligt kun finde sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden.
Spørgsmål 4:
Hvilke myndigheder vil få adgang til alle eller nogle af oplysningerne i registeret?
Svar:
Følgende myndigheder mv. kan efter forslagene få terminaladgang (det vil sige en direkte online adgang) til indkomstregisteret:
Myndighederne vil alene kunne få adgang med henblik på oplysninger, der er nødvendige og relevante for den pågældende myndighed. De vil endvidere kun kunne få adgangen til oplysninger med henblik på de formål, der har begrundet adgangen.
Efter følgeforslagets § 18 kan myndigheder omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område få adgang til indkomstregisteret. På listen er medtaget de myndigheder, som er omfattet af denne lov fra og med den 1. januar 2007. Det vil sige fra kommunalreformens gennemførelse. Amterne vil formelt vil få adgang til indkomstregisteret 2006 ud. Dette er dog næppe interessant, når der først forventes at ville være data i indkomstregisteret fra ultimo 2006, og registeret først forventes fuldt ud implementeret 1. januar 2008, jf. bemærkninger til hovedlovforslagets § 15.
Andre myndigheder mv., kan ikke få en terminaladgang til indkomstregisteret. De vil dog kunne få oplysninger fra indkomstregisteret efter de almindelige regler om udveksling af oplysninger mellem myndigheder, herunder særligt persondatalovens regler. Dette vil dog ikke ske i form af en terminaladgang.
Det bemærkes, at jeg i et ændringsforslag agter at foreslå, at Dansk Arbejdsgiverforening får mulighed for at indhente data i indkomstregisteret. DA vil alene kunne anvende oplysningerne i forbindelse med produktion af statistikker. DA’s statistikproduktion indgår i den nationale personstatistik.
Spørgsmål 5:
Hvilke indsigtsmuligheder har borgeren i egne oplysninger i registeret?
Svar:
Borgeren har naturligvis den sædvanlige indsigtsret efter persondatalovens § 31.
Hvis borgeren anmoder om det, skal SKAT give meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om borgeren. Hvis der behandles sådanne oplysninger, skal den dataansvarlige på en let forståelig måde giver borgeren meddelelse om,
1. hvilke oplysninger der behandles,
2. behandlingens formål,
3. kategorierne af modtagere af oplysningerne og
4. information om, hvorfra oplysningerne stammer.
Borgerne får dog også en mere direkte mulighed for indsigt i oplysninger om dem. Det følger af hovedforslagets § 6. Denne bestemmelse giver borgerne mulighed for en elektronisk adgang til de oplysninger, der er indberettet vedrørende deres personnummer. Løsningen gennemføres i skattemappen (eller eventuelt en særlig eIndkomst-mappe). Borgeren kan få adgang hertil via SKATs hjemmeside. Adgang kan fås ved brug af TastSelv-kode eller digital signatur.
Endvidere vil SKAT i februar måned give borgerne adgang til beregnede helårsbeløb i skattemappen. Dog kun for så vidt angår de skatterelevante oplysninger.
Helårsbeløbene vil desuden stilles til rådighed via printordningen. Det vil sige den ordning, hvor borgeren telefonisk kan bestille en papirversion af de oplysninger, arbejdsgivere og banker mv. har indberettet om den pågældende. Borgere uden adgang til internettet kan dermed også få adgang til de beregnede helårsbeløb.
Spørgsmål 6:
Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over de personoplysninger om den enkelte borger, som registeret kommer til at indeholde.
Svar:
De oplysninger, indkomstregisteret vil komme til at indeholde, er oplysninger, som i dag indberettes på den årlige oplysningsseddel til SKAT, samt nogle yderligere oplysninger. Disse yderligere oplysninger er:
Den samlede liste over de personoplysninger, indkomstregisteret vil komme til at indeholde, er herefter som følger:
Generelle oplysninger:
Generelle indkomst- og skatteoplysninger:
A-skattepligtige personalegoder:
Honorarer, provisioner og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse til personer, som ikke anses for lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende
Værdien af aktier og anparter, tegningsret og aktiekøberet omfattet af ligningslovens §§ 16 eller 28 og oplysning om, hvorvidt der er tale om aktier mv. er omfattet af ligningslovens § 16 eller 28
Bidragsfri honorarer, provisioner og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse til personer, som ikke anses for lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende
Sygedagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste (udbetalt af forsikringsselskaber)
Hædersgaver og understøttelser, der udbetales fra fagforbund eller hjælpekasser til syge og pensionerede medlemmer
Vederlag for udnyttelse af ophavsret, biblioteksafgift, patenter, mønstre, varemærker og lignende samt vederlag for reklamemæssig brug af en person - såkaldte immaterielle rettigheder
Offentlige tilskud, der udbetales af ministerier og styrelser – herunder angivelse af arten af tilskuddet og om tilskuddet er skattepligtigt eller skattefrit
Uddelinger fra skattepligtige fonde og foreninger mv., herunder om uddelingen er skattefri
Angivelse af vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, uddelinger fra skattepligtige fonde og foreninger eller hædersgaver er ydet i form af naturalieydelser, herunder værdien og arten af naturalieydelsen
Angivelse af, at der er stillet en pc med tilbehør til rådighed for ansatte mod, at den ansatte har accepteret en lønnedgang i bruttolønnen eller har vist løntilbageholdenhed
Angivelse af, at der ikke på indberetningstidspunktet kan ansættes værdien af tegningsretter og aktiekøberetter, omfattet af ligningslovens §16
Angivelse af, at der som led i et ansættelsesforhold er ydet vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier i henhold til ligningslovens § 7 H
Nær og udenrigsfart:
Angivelse af om der er tale om nær- eller udenrigsfart
For personer, der er hjemmehørende på Færøerne eller Grønland, oplysning herom
DIS-indkomst:
Angivelse af om der er tale om udenrigsfart, begrænset fart eller nærfart
Angivelse af, at indberettet indkomst har karakter af pension og lignende skattepligtige ydelser til tidligere ansatte eller til tidligere medlemmer af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner eller lignende
Angivelse af, at der er tale om udbetaling af ydelser til personer, der beskattes efter â€forskerordningen†(kildeskattelovens § 48 E)
Angivelse af, at udbetalt indkomst har karakter af dagpenge ved sygdom og ulykke eller dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag (udbetalt af arbejdsgiver)
Spørgsmål 9:
Vil det efter kommunalreformens ændringer reelt være alle medarbejdere i SKAT og alle sagsbehandlere i kommuner og regioner, som kan se oplysningerne i registeret?
Svar:
Nej.
Det er alene medarbejdere, der som led i deres arbejde har et konkret behov for adgang til oplysninger i indkomstregisteret, der kan få adgang til disse oplysninger. Dette sikres gennem autorisationerne og anvendelse af adgangskoder.
Medarbejdere vil ikke kunne få adgang til indkomstregisteret, hvis de ikke løser opgaver, hvor det er nødvendigt at have en sådan adgang. Langt fra alle SKAT’s medarbejdere er beskæftiget med opgaver, hvor det er nødvendigt med adgang til oplysninger i indkomstregisteret. Tilsvarende må antages at gælde for kommunale sagsbehandlere.
For så vidt angår regionerne, kan jeg henvise til oversigten i mit svar på spørgsmål 4. Regionerne er ikke blandt de myndigheder, som med forslaget kan få terminaladgang til indkomstregisteret.