Til

                      Folketinget - Skatteudvalget

 

 

L    123- Forslag til Lov om ændring af ejendomsavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Afståelse af væsentligt beskadiget fast ejendom, udjævningsreserver i kredit- og kautionsforsikringsselskaber m.v.).

 

Hermed sendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr.  2 - 6 af 7. februar 2006.

 

 

 

Kristian Jensen

                                                                 /  Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 2: Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang ændringerne i regnskabsbekendtgørelsen ift. udjævningshensættelser har sin rod i de nye internationale regnskabsregler?

 

Svar: Med EU-forordning nr. 1606/2002 kræves, at børsnoterede virksomheder skal aflægge koncernregnskab efter godkendte internationale regnskabsstandarder. Forordningen, der trådte i kraft 1. januar 2005, giver derudover medlemslandene mulighed for at tillade eller kræve, at også ikke-børsnoterede virksomheder anvender de godkendte internationale regnskabsstandarder. Tilsvarende gælder for børsnoterede virksomheders årsregnskaber. Ved godkendte internationale regnskabsstandarder forstås regnskabsstandarder udstedt af International Accounting Standards Board (IASB). Ældre standarder benævnes International Accounting Standards (IAS), mens nyere standarder benævnes International Financial Reporting Standards (IFRS). De enkelte standarder godkendes af EU efter en procedure, der er fastlagt i forordningen.

Afledt heraf er regnskabsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber ændret med henblik på at gøre de danske regnskabsregler for finansielle virksomheder forenelige med IAS/IFRS.

Hermed kan udjævningshensættelser ikke længere præsenteres som hensættelser i regnskabet. Det skyldes, at udjævningshensættelser ikke opfylder definitionen af en forpligtelse i IAS. Det følger endvidere direkte af standarden om forsikringskontrakter, IFRS 4 (afsnit 14, litra a), at ”en forsikringsvirksomhed ikke må indregne udjævnings- og katastrofehensættelser, som er relateret til mulige fremtidige erstatningskrav under fremtidige forsikringskontrakter”.

Efter de internationale regnskabsstandarder og ændringerne af regnskabsbekendtgørelsen svarer de beløb, som er afsat under ”forsikringsmæssige hensættelser”, til aktuelle forpligtelser over for de forsikrede. Det er ikke tilfældet med beløb, der afsættes til udjævning inden for kredit- og kautionsforsikring.

 

Spørgsmål 3: Vil ministeren redegøre for begrundelsen for den ændrede regnskabsmæssige klassifikation af den særlige udjævningshensættelse?

 

Svar: Danmark har en EU-retlig forpligtelse til at sikre, at kredit- og kautionsforsikringsvirksomheder i Danmark opretter en særlig udligningsreserve. Det følger af den ændring af direktiv 73/239/EØF om skadesforsikring, der blev gennemført ved direktiv 87/343/EØF. I et bilag til direktivet opregnes forskellige metoder til beregning af udligningsreserven.

Direktivkravet er udtryk for, at der er et særligt behov for at skabe en ”buffer” i kredit- og kautionsforsikringsselskaber, fordi der erfaringsmæssigt i en lavkonjunktur kan opstå store tab under disse forsikringer. Direktivkravet har hidtil været opfyldt ved reglerne om udjævningshensættelser.

 

Da der er tale om potentielle fremtidige tab og ikke aktuelle forpligtelser kan ”bufferen” efter de internationale regnskabsregler ikke placeres som en hensættelse. Efter ændringen af regnskabsbekendtgørelsen er ”bufferen” i stedet placeret som en udjævningsreserve under egenkapitalen. Derved opfyldes direktivkravet fortsat.

 

Spørgsmål 4:  Mener ministeren, det er rimeligt på denne måde at give endnu en skattelettelse til den finansielle sektor?

 

Svar: Det er misvisende at tale om skattelettelser til den finansielle sektor i denne sammenhæng. De ændrede regnskabsregler for forsikringsselskaber indebærer, at der ikke længere kan afsættes udjævningshensættelser i forsikringsselskabernes regnskaber. Da disse hensættelser hidtil har kunnet fradrages ved indkomstopgørelsen, er der tale om, at forsikringsselskaberne får en skatteforhøjelse.

Kravet til regnskabsmæssigt at afsætte beløb til udjævning fastholdes for en særlig type forsikringsvirksomhed (kredit- og kautionsforsikringsvirksomhed), således at de EU-retlige regler på området overholdes. Det er udelukkende af regnskabstekniske grunde, at beløbet nu i stedet afsættes som en udjævningsreserve under egenkapitalen.

Det ville være urimeligt at fratage forsikringsselskaberne fradragsretten, når der blot er tale om, at udjævningshensættelsen har ændret navn til udjævningsreserve. Kredit- og kautionsforsikringsselskaberne er ikke blevet stillet bedre ved navneændringen. De kan fortsat ikke udlodde eller på anden måde henføre det afsatte beløb til aktionærerne. Det kan kun anvendes til dækning af krav fra forsikringstagerne. Udjævningsreserven kan heller ikke anvendes til dækning af det lovmæssige krav til solvens.

Kredit- og kautionsforsikringsselskaberne vil opleve en skattestigning som følge af de ændrede regnskabsregler, selv om forslaget vedtages. Det skyldes, at kravet til udligningsreservens størrelse nedsættes. Forslaget nedsætter blot forøgelsen af disse forsikringsselskabers selskabsskat for indkomståret 2005 fra ca. 76 mio. kr. til ca. 48 mio. kr.

Forslaget påvirker ikke andre typer forsikringsvirksomhed. Medregnes skatteforhøjelsen for disse forsikringsselskaber, skønnes de ændrede regnskabsregler at medføre en samlet forhøjelse af selskabsskatten for indkomståret 2005 på mere end 600 mio. kr.

 

Spørgsmål 5:  Vil ministeren redegøre for, hvorledes lovforslagets enkelte elementer er indholdsmæssigt forbundne, og hvad der har begrundet, at de fremsættes i ét lovforslag?

 

Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 1.

 

Spørgsmål 6: Vil ministeren kommentere udtalelserne fra Dansk Folkepartis ordfører under førstebehandlingen, om at "Jeg kan heller ikke lade være med at undre mig over, at denne Seestlov er blevet blandet sammen med en række andre og i den sammenhæng uvedkommende forslag. For det er vel en uskik at blande så vidt forskellige ting sammen. Onde tunger ville måske hævde, at Seestloven skulle bruges som en løftestang, for at andre og mindre populære lovændringer kunne gå hurtigt igennem Folketinget, for hvem vil tage Seestofrene som gidsel i politiske spilfægterier"?

 

Svar: Der henvises til svaret på spørgsmål 1.