#271B&f170y3X Notat vedrørende LO’s spørgsmål fremsendt i forbindelse med den eksterne høring af lovforslaget om ændring af arrrrbejdsmiljbejdsmiljø øø ølovenloven (begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar og skærpelse af straffene for visse overtrædellserser,, der begås af ansatte m.v.) Det fremgår af LOs specielle bemærkninger og spørgsmål til lovforslaget, at LO mener, at det bør præciseres, at der er omvendt bevisbyrde for arbejdsgivere, som ønsker at påberåbe sig den nye straffrihedsbestemmelse. Inden for strafferetten er det et almindeligt gældende princip, at bevisbyrden for tiltaltes skyld påhviler  anklagemyndigheden, hvilket også kommer til udtryk i Den Europæiske Menneskeretskonvention. Princippet kaldes ligefrem bevisbyrde. Der må antages, at der  skal vægtige grunde til, for at fravige dette princip. Sådanne vigtige grunde foreligger ikke i dette tilfælde. Omvendt bevisbyrde indebærer, at tiltalte skal bevise, at vedkommende er uskyldig. Lovforslaget indeholder ikke en bestemmelse om omvendt bevisbyrde. En betingelse for at anvende de foreslåede bestemmelser  om begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar er, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. I overensstemmelse med gældende strafferetlige princippe  r påhviler det anklagemyndigheden at oplyse sagen. Som i alle andre arbejdsmiljøretlige straffesager vil arbejdsgiveren (tiltalte) alt andet lige argumentere for, godtgøre, fremlægge dokumentation m.v. for, at kravene i arbejdsmiljølovgivningen er opfyld t. Vurderer anklagemyndig- heden - på baggrund heraf og på baggrund af politiets efterforskning i øvrigt -  at dette ikke er tilfældet, vil anklagemyndigheden fremsende sagen til retten. I retten vil anklagemyndigheden skulle bevise, at arbejdsgiveren ikke har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4, før arbejds  - giveren kan dømmes. Det almindelige princip om ligefrem bevisbyrde er således anvendt i lovforslaget. 11. oktober  2005

s. 2/8 1.    Ministeren bedes fremlægge en oversigt for de sidste 10 år over antal af administrative bøder, udenretlige bødevedtagelse  r og domme der er afgivet for overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Oversigten bedes udspecificeret med angivelse af ansvarssubjekter samt hvilke overtrædelser, der har udlø   st den retlige reaktion. En sådan  oversigt findes ikke. Arbejdstilsynet kan dog henvise til, hvor dele af det efterspurgte materiale findes. Det drejer sig om Arbejdstilsynets Virk- somhedsregnskaber /Årsrapporter fra 2001  -2004 samt Arbejdstilsynets lov- overvågnings redegørelse om Arbejdstilsyn ets bemyndigelse til at afgøre visse sager om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen med administra   - tive bødeforelæg   . Uddrag heraf følger nedenfor. For så vidt angår overtrædelser af arbejdsmiljøloven fra 1995 -2000, der er afgjort ved udenretlige bødeve dtagelser og domme henvises til Arbejdstilsy- nets trykte domssamlinger. Disse indeholder samtlige landsretsdomme og højesteretsdomme for disse år. Dom  ssamlingerne indeholder endvidere for- skellige skematiske oversigter, herunder hvilke ansvarssubjekter sagerne har været rejst imod, samt inden for hvilke områder overtrædelserne er sket. Overtrædelser af arbejdsmiljøloven fra 2001   -2005, der er afgjort ved lands- rets- eller højesteretsdomme findes på Arbejdstilsynets hjemmeside. Dom  - mene er her sorteret efter årsta l, kapitel i arbejdsmiljøloven for den skete overtrædelse,   ligesom der findes et stikordsregister. Der foreligger ikke en statistisk oversigt over, hvor mange udenretlige bødevedtagelser der har været i årene 2001   -2005. Følgende er  uddrag fra Arbejdstilsynets virksomhedsregnskab fra 2001- 2004 vedrørende domme og udenretlige bødevedtagelser  : 2001 : 391 sager blev afsluttet i 2001, heraf blev 57 pct. afsluttet med udenretlig bødevedtagelse. 2002: 475 sager blev afsluttet i 2002, heraf blev 62 pct. afsluttet med udenretlig bødevedt agelse. 2003: 364 sager blev afsluttet i 2003, heraf blev ca. 69 pct. afsluttet med uden- retlig bødevedtagelse. 2004: 409 sager blev afsluttet i 2004, heraf blev ca. 67 pct. afsluttet med uden- retlig bødevedtagelse. Følgende er  uddrag af Arbejdstilsynets lovovervågningsredegørelse om administrative bødeforelæg: Arbejdstilsynet har fra d. 1. april 2002 – 31. januar 2005 fremsendt 331 administrative bødeforelæg vedrørende materielle overtrædelser og manglende efterkommelse af påbud om formelle overtr æ  delser. Af de 331

s. 3/8 administrative bødeforelæg er de 291 afgivet til virksomheder. De reste   - rende 40 bødefor elæg  , som alle angår materielle overtrædelser   , er afgivet til ansatte. ./. Endvidere vedlægges notat om statistik ov  er straffe til ansatte og arbejds- ledere og arbejdsgivere, hvoraf fremgår, mod hvem straffesagerne har været ført. 2.    Det har i medierne været beskrevet, at en arbejdsgiver med de nu  - værende regler kan idømmes en bøde på 30.000 kr., hvis en ansat ikke bruger sikkerhedshjelm eller sikkerhedsline. Ministeren bedes fremlægge dokumentation for sager, der alene er afgjort på et sådant grundlag. Praksis i straffesager er på  nuværende tidspunkt følgende: Arbejdes der sikkerhedsmæssigt uforsvarligt   uden hjelm, bliver arbejdsgive- ren normalt idømt en bøde på 10.000 kr. og den ansatte en bøde på 1.000 kr., såfremt hjelmen var udleveret til den ansatte.  (Jf. Vestre Landsrets dom af d. 7. juni 2000.) Arbejdes der i højden, hvor der hindring af nedstyrtning, er den normale bøde  20.000 kr. med tillæg af 5.000 kr.  , hvis der foreligger skærpende omstændigheder efter § 82 , stk. 3, nr. 1. Der vil typisk foreligge en skærpende omstændighed, hvis der ikke er truffet for- anstaltninger til hindring mod nedstyrtningsfare, således at den normale bødestraf  er på 25.000 kr. til arbejdsgiveren.  (Jf. Vestre Landsrets dom af d. 4. september 2000.) Hvis der er flere skærpende omstændigheder, hvis arbejdsgiveren tidligere er straffet for tilsvarende overtrædelser  , eller hvis der er flere forhold, kan straffen stige yderligere. Hvor det er lovligt og i øvrigt  er muligt at benytte en sikkerhedsline, vil der normalt også blive rejst t iltale mod den ansatte, såfremt  det personlige vær  - nemiddel er stillet til rådighed for den ansatte  men ikke er blevet brugt. Den ansatte vil normalt blive idømt en bøde på 1.000 kr. 3.    Ministeren bedes fremlægge dokumentation i form af eksempler på nyere sager, hvor arbejdsgiveren alene er blevet dømt for forhold som skyldes ansattes overtrædelser af lovgivningen og hvor arbejds  - giveren har gjort alt for at sikre forsvarlige arbejdsforhold. Praksis er på nuværende tidspunkt følgende: Det er arbejdsgiveren, der - som juridisk person (selskab, stør ejede virksomhed m.v.) eller som personlig ejet virksomhed - er ansvarlig for de ansattes handlinger, begået under arbejdets udførelse. Arbejdsgiveren er uanset virksomhedsform ansvarlig for overtrædelser begået af virksomhe   - den som sådan eller personer ansat i  eller tilknyttet virksomheden, jf. ar- bejdsmiljølovens §§ 83 og 86.

s. 4/8 Det vil ikke være muligt at finde domme, hvor en arbejdsgiver, der er dømt efter de nugældende regler, ville være blevet frifundet, såfremt sagen havde være  t pådømt efter de nye regler i lovforsl  aget. Dette skyldes, at der ikke hidtil under efterforskningen har været fokuseret på, om arbejdsgiveren har opfyldte alle sine pligter efter Arbejdsmiljølovens kapitel 4. Dette har været uden betydning for rettens afgørelse   , fordi rettens afgørelser bygg er på arbejdsmiljølovens   nuværende   §§ 83 og 86. 4.    Ministeren bedes fremlægge oversigt for de sidste 10 år, for bøder og retslige afgørelser, hvor ansatte er blevet dømt for overtrædelser af arbejdsmiljøloven suppleret med angivelse af hvorledes og på hvilket grundlag arbejdsgiveren samtidig er blevet sanktioneret. En oversigt, som den LO efterspørger,  findes ikke. Der henvises til besvar- elsen af spørgsmål 1, og det nævnte bilag vedrørende statistik over straffe til ansatte,arbejdsledere og arbejdsgivere,   hvoraf det fremgår, hvem straffe - sagerne har været ført    mod. Endvidere henvises til Arbejdstilsynets domssamling på Arbejdstilsynets hjemmeside. Arbejdstilsynet kan oplyse, at den nuværende praksis er, at der alene rejses tiltale mod ansatte, hvis der samtidig rejses tiltale mod arbejdsgiveren. 5.    I bemærkningern  e til lovforslaget nævnes, at ”   regeringen finder det ikke rimeligt, at arbejdsgivere, der har gjort alt for at sikre et sik- kert og sundt arbejdsmiljø skal straffes, når det alene er de ansatte, der overtræder arbejdsmiljøreglerne”. Hvilken dokumentation fin - der ministeren er fyldestgørende for at en arbejdsgiver har gjort ”alt” og ikke blot ”næsten alt”? Afhængig af den konkrete situation vil dokumentationskravet kunne opfyldes på  mange forskellige måder. Det  forventes,  at  domstolene  vil  lægge  vægt  på,  hvorvidt  det  fremgår  af sagens  oplysninger,  at  arbejdsgiveren  har  opfyldt  alle  sine  forpligtigelser  i arbejdsmiljølovens kapitel 4, herunder navnlig at  arbejdsgiveren  har  sørget  for,  at  arbejdsforh oldene  er  sikkerheds- og sundhedsmæssig  t fuldt forsvarlige, at arbejdsgiveren har udarbejdet skriftlig arbejdspladsvurdering, at arbejdsgiveren fyldestgørende har instrueret de ansatte, at arbejdsgiveren har  ført et effektivt tilsyn med, at arbejdet udf øres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt   samt at  arbejdsgiveren  har  sørget  for  at  samarbejdet  om  sikkerhed  og sundhed kan finde sted og deltager i samarbejdet. Det skal i den forbindelses understreges, at det i sidste ende er domstolene, der skal vurdere, hvornår dokumentationskravet er opfyldt. 6.    Hvordan vil ministeren med lovforslaget sikre ansattes retstilstand i erstatningssager vedrørende ulykker, herunder deres forsikrings - forhold?

s. 5/8 Forslaget ændrer ikke på muligh   ederne for at få erstatn ing. Arbejdsskadestyrelsen har oplyst følgende  vedrørende erstatning efter arbejdsskadeloven: Tilskadekomnes ret til erstatning og godtgørelse efter arbejdsskade - sikringsloven påvirkes normalt ikke af pågældendes egen strafbare adfærd. Bortset fra i ganske få tilfælde, hvor tilskadekomne forsætligt eller ved ulovlig handling har fremkaldt arbejdsskaden, er skyldsspørgsm å let uden betydning for anerkendelsen af en arbejdsskade samt udmålingen af arbejdsskadeerstatningen. Lovforslaget vil derfor ikke få kon sekvenser for mulighederne for at få arbejdssk adeerstatning. Justitsministeriet har oplyst følgende  vedrørende erstatning efter erstatningsansvarsloven: Erstatning i medfør af erstatningsansvarsloven, he runder erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, forudsætter helt grun   d- læggende, at der er en ansvarlig skadevolder (det vil sige, at der for  eligger et såkaldt culpaansvar), hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis arbejdsgiveren ikke har tilrettelagt arbejdet på forsvarlig v is. Det beror på en konkret vur - dering, hvorvidt det er tilfældet. En arbejdsgiver vil også kunne blive an   - svarlig for skader, der skyldes andre ansattes culpøse handli nger. Indførelsen af en begrænsning af arbejdsgiverens strafansvar i visse situa   - tioner (udkastet til ny § 83, stk. 3, i arbejdsmiljøloven) vil ikke ændre på mulighederne for at få erstatning i forhold til i dag. Man skal dog være opmærksom på, at i de situati   oner, der opregnes i bestemmelsens nr. 1-5, vil der formentlig i mange tilfælde ik  ke være tale om en ansvarspådragende handling fra arbejdsgiverens side. Endvidere vil en eventuel erstatning kunne nedsættes pga. den ansattes egen skyld. På baggrund af oplysningerne fra Justitsministeriet vurderer Arbejdstilsynet , at i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter arbejdsmiljø - lovens kapitel 4 - og den foreslåede § 83, stk. 3 derfor vil finde anvendelse  – vil arbejdsgiveren formentlig i mange tilfælde ikke være erstatnings - ansvarlig efter erstatningsansvarsloven for svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste. Dette gælder også efter de nuværende regler. Som reglerne er udformet kan en arbejdsgiver således godt ifalde straf efter arbejdsmiljøloven uden nødvendigvis at være erstatningsansvarlig. Lovforslaget ændrer således ikke på mulighederne for at få erstatning efter erstatningsansvarsloven. Muligheden for at få  erstatning fra private ulykkesforsikringer afhænger af vilkårene for den pågældende ulykkesforsikring. 7.    I hvilken udstrækning vil en eller flere ansatte kunne pål   ægges an  - svar jf. erstatningsansvarsloven? Og vil ministeren sikre, at man kan forsikre sig mod erstatningsansvar? Forslaget ændrer ikke på muligh   ederne for at få erstatning.

s. 6/8 Ansatte vil derfor fremover i samme udstrækning som i dag kunne pålægge s ansvar efter erstatningsansvarsloven. Dette betyder, at den ansattes erstat- ningsansvar efter erstatningsansvarsloven vil blive afgjort efter bestemmel- serne i erstatningsansvarslovens §§ 19, 23 og 24. Der påtænkes    ikke at tage initiativ på forsikringsområdet.   Dette vil være op til de private forsikringsaktører. Bemærkningerne til   følgende spørgsmål er     afgivet på baggrund af de arbejdsmiljøretlige regler,  sådan  som de forventes at se ud efter lovforslagets planlagte ikrafttræden d. 1. januar 2006.   8.    Ministeren bedes kommentere retstilstanden i følgende situation; Et stillads opsættes   af ansatte i firma A uden den nødvendige uddan - nelse som reglerne foreskriver. Stilladset anvendes senere af ansatte i firma B og C. Ved besøg konstaterer Arbejdstilsynet  alvorlige mangler ved stilladsets sikkerhed. Vil de ansatte i firma A herefter kunne pålægges bødeansvar? Vil de ansatte i firma B og C kunne pålægges bødeansvar? Der kan ikke svares konkret på , hvem der kan gøres ansvarlig. Afgørende vil være,    hvem der er ansvarlig for de sikkerhedsmæssige mang  - ler. Hvis A er stilladsopstiller af profession , gælder lovforslaget ikke for denne situation, idet A så vil ifalde et leverandøransvar. Lovforslaget gælder kun for arbejdsgivere. Svaret på spørgsmålet    vil bl.a. afhæn  ge af, hvorvidt manglerne var umiddel- bart synlige, hvorvidt den enkelte arbejdsgiver har opfyldt sine pligter efter kapitel 4 i arbejdsmiljøloven , og hvorvidt den eller de ansatte har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at arbejde på stilladset. 9.    Ministeren bedes kommentere retstilstanden i følgende situation: 17 stilladsarbejdere stiller i fællesskab et stillads op. Det viser sig at være opstillet forkert, og der   sker en ulykke. De 17 kollegaer vil stå og pege ad hinanden, for hvem har ansvaret for fejlen? Sagen vil ikke kunne opklares, hvem har ansvaret? Hvem vil blive straffet? Spørgsmålet er ikke tilstrækkelig konkret til at kunne besvares entydigt. Det er bl.a. nødvendigt  at vide, hvori manglerne ved det opstillede stillads be- stod. Stilladsopstillingsfirmaet vil formentlig være ansvarlig efter de gældende leverandørregler. 10.  Ministeren bedes kommentere retstilstanden i følgende situation: En bygningsarbejder på et s tillads falder over en spand som en an- den kollega - i strid med arbejdsgivers instruktion - har stillet på et

s. 7/8 uhensigtsmæssigt sted. Hvem skal gøres ansvarlig for den slags ano- nyme fejl. Spørgsmålet er ikke tilstrækkeligt konkret til at kunne besvares entydigt . Spanden skal udgøre en farlig situation for de ansatte.  Lovforslaget inde - bærer dog, at en arbejdsgiver, der har opfyldt alle sine pligter efter arbejds  - miljølovens kapitel 4 , vil være omfattet af den nye strafbegrænsningsregel. I tilfælde af, at overtrædelsen er en anonym fejl, vil ingen ansat kunne blive gjort ansvarlig. 11.  Ministeren bedes kommentere retstilstanden i følgende situation: En social- og sundhedshjælper   kommer i et dilemma, hvis en kollega er blevet syg og der skal være to   til at hjælpe fru Hansen, som er på toilettet. Skal hun så lade fru Hansen sidde, ind til der kan komme hjælp, eller hun skal løfte Hansen op fra toilettet, med risikoen for at få en arbejdsskade? Handlingen der ligger til grund for denne arbejdsskade, er en skærpende omstændighed i lovforslaget, og det overlades helt til fantasien at gisne om der her bliver dømt forsæt   - ligt eller groft uagtsomt. Det er helt uacceptabelt. Det samme vil være tilfældet f or en plejer, der griber ind og pacificerer en psy- kiatrisk patient, hvor man skal være to. Eller en ansat på et pleje   - hjem, som spontant griber ud efter en dement, der er ved at falde. Lovforslaget omfatter alene de straffesager, som kan medføre  direkte politi- anmeldelse i dag efter arbejdstilsynets praksis. Arbejdsmiljøovertrædelser, der vedrører p ersonløft , er ikke omfattet af området for di rekte politianmel- delse, hvorfor ansatte som udgangspunkt ikke vil blive straffet for en sådan overtrædelse. Arbejdstilsynets reaktion i de i spørgsmålet nævnte situa tioner vil typisk være et påbud. 12.  Har en certificeret virksomhed pr. definition opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, således at ved konstaterede alvorlige over - trædelser på sådanne firmaers arbejdssteder vil der herefter ude- lukkende kunne pålægges ansatte i certificerede firmaer bødean - svar? Certificeringen er ikke en garanti for, at arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter kap. 4. Om arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter, skal afgøres ud fra konkrete oplysninger og undersøgelser.  Om de ansatte vil blive gjort ansvarlige af- gøres ud fra de konkrete oplysninger.  Arbejdstilsynets eller politiets under- søgelser over  for en certificeret virksomhed vil ikke adskille sig fra de under-søgelser, som måtte foretages over for en ikke  -certificeret virksomhed. 13.  Hvordan finder ministeren, at lovforslaget kan forenes med rets- princippet i Danske Lov 3-19-2, hvorefter en arbejdsgiver er an- svarlig for de skader, som hans ansatte uagtsomt forvolder under arbejdets udførelse?

s. 8/8 Retsprincippet om DL 3-19 - 2 er et erstatningsmæssigt   grundprincip, der fastslår , at arbejdsgiveren hæfter for det   erstatningsansvar over for tredje- mand, som den ansatte måtte pådrage sig   i forbindelse med arbejdets ud- førelse. Lovforslaget vedrører, hvem der kan gøres   strafferetligt ansvarlig for en given overtrædelse. Arbejdsgiveransvaret for  , at et bestemt arbejde er arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, bliver der ikke ændret ved. Lovforslaget er bl.a. derfor ikke uforeneligt med retsprincippet i Danske Lov 3-19-2. 14.  I forhold til andre lovområder kunne man spørge: • Skal stewardessen hæfte, hvis en person, der    ikke har orden i indrejsepapirerne, kommer ombord på et fly? • Skal bogholderen hæfte, hvis der sker fejl i revisionen? • Skal bagerlærlingen hæfte, hvis tyv e kunder bliver syge af de flødekager, han har fremstillet? Lovforslaget berører ikke de rejs te spørgsmål, som i øvrigt ligger uden for Beskæftigelsesministeriets ressortområde.