Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 7. april 2006

                                


Folketinget har i skrivelse af 27. marts 2006 (ad L 146) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 17:

 

Spørgsmål 17:

”I lovforslag L 147 henvises der til, at bidragets størrelse som minimum skal udgøre et beløb svarende til normalbidraget for børn. I den forbindelse ønskes det oplyst, om der er taget højde for evt. væsentlige forhøjelser i anden lovgivning vedrørende børnebidrag, som forventes at komme på et senere tidspunkt.”

 

Svar:

Hvis ægtefællerne har indgået aftale om ægtefællebidragets størrelse, foreslås det i § 1, stk. 3, i lovforslag L 147, at bevarelse af retten til ægtefællepension er betinget af, at det aftalte bidrag i hele bidragsperioden mindst svarer det på aftaletidspunktet gældende normalbidrag, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

 

Denne bestemmelse fastlægger i dag størrelsen af dels visse tilskud efter børnetilskudsloven og dels det normalbidrag, der fastsættes til børns forsørgelse efter lov om børns forsørgelse.

 

Hvis bestemmelsen ændres, skal der tages stilling til, hvilken betydning ændringen har for størrelsen af aftalte ægtefællebidrag i relation til bevarelse af retten til ægtefællepension.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                     /Kirsten á Rogvi