Dato:            28. marts 2006

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2004-1660-29

Sagsbeh.:   MLA

Fil-navn:       svarspm5

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 5 (L 151), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 3. marts 2006

 

Spørgsmål 5:

"Hvilke vurderingskriterier lægger kommunerne i dag til grund, når de skal beslutte, om et barn skal tvangsfjernes?"

 

Svar:

Jeg har bedt om en udtalelse fra Socialministeriet, der har oplyst følgende:

 

”Når en kommune træffer afgørelse om anbringelse af et barn uden for hjemmet sker det med hjemmel i § 42 i lov om social service, der udtømmende beskriver, hvornår betingelserne herfor er opfyldt. 

 

Der skal være tale om en åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade ved at blive i hjemmet, og der skal være en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses ved hjælp af andre støtteforanstaltninger i hjemmet, før der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Andre støtteforanstaltninger skal ikke nødvendigvis være afprøvet inden, der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Der skal ikke blot tages hensyn til barnets aktuelle situation, men også til dets fremtidige udviklingsmuligheder.

 

Ud over ovenstående skal et af 4 kriterier for, hvornår en anbringelse uden for hjemmet uden forældrenes samtykke kan finde sted, være opfyldt. Denne liste er udtømmende, og der kan således ikke inddrages andre hensyn, der kan begrunde en tvangsfjernelse.

  1. Der skal være tale om utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
  2. vold eller andre alvorlige overgreb,
  3. misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
  4. andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

 

De oplistede kriterier kan ikke i sig selv begrunde en tvangsfjernelse. Selvom forældremyndighedsindehaveren har fået stillet en bestemt diagnose eller har specifikke problemer, skal det altid vurderes konkret i forhold til barnet, hvilken indflydelse lidelsen eller problemerne har på barnets opvækstvilkår.”