Besvarelse af spørgsmÃ¥l nr.<DOCUMENT_START> 18 af 6. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes redegøre for, hvorledes problemerne, som er nævnt i debatten om reformen, med lange køretider i forbindelse med detentionsanbringelser vil blive søgt løst? Besvarelsen bør særligt have for øje lovforslagets vægt på politiets responstider.”

 

Svar:

 

Justitsministeriets vedlagte besvarelse af 13. februar 2006 af spørgsmÃ¥l nr. 141 fra Retsudvalget (alm. del) indeholder en nærmere redegørelse for varetagelsen af politiets transportopgaver. Som det fremgÃ¥r heraf, forventes politiets transportopgaver bl.a. i forbindelse med detentionsanbringelse ikke mærkbart at ville pÃ¥virke politiets samlede opgavevaretagelse i forbindelse med gennemførelsen af den foreslÃ¥ede politi- og domstolsreform. Den fremtidige varetagelse af politiets transportopgaver vil sÃ¥ledes samlet set ikke have særlig betydning for politiets responstider.

 

Det er klart, at varetagelsen af en konkret transportopgave ligesom i dag vil have betydning for den pågældende politipatruljes muligheder for at varetage andre opgaver. Den foreslåede beredskabsreform vil imidlertid give mulighed for at udnytte de store politikredses samlede antal patruljevogne mv. langt mere effektivt end i dag, herunder ved at vagthavende løbende vil have et samlet overblik over patruljevognenes placering og opgaver mv. og hurtigt vil kunne aktivere den vogn, der er tættest på det sted, som politiet skal frem til. Kredsens muligheder for at løse en politiopgave inden for en rimelig responstid vil således fremover samlet set være mindre afhængig af, om nogle af beredskabets patruljer er optaget af andre opgaver, herunder f.eks. en transportopgave på det pågældende tidspunkt.