Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 77 af 20. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Har Domstolsstyrelsen informationer, som kan forklare forskellene på sagsbehandlingstiderne, herunder forskelle som skyldes, at sagerne udsættes, aflyse og forlænges som følge af fejl, som f.eks. at sagerne ikke er forkyndt, vidner ikke indkaldt og anklagemyndighedens manglende forberedelse af sagerne?”

 

Svar:

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”Forud for afrapporteringen til Justitsministeriet om sagsbehandlingstiden i de særlige voldssager [jf. besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 75 vedrørende lovforslaget], gennemfører byretterne hvert år den særlige voldsundersøgelse, der har til formål at kortlægge årsagerne til, at nogle særlige voldssager ikke kan afgøres inden for 37-dages fristen.

 

Som det fremgår af redegørelsen om de særlige voldssager, er der flere forhold – udover rettens egne forhold – der påvirker sagsbehandlingstiderne i de særlige voldssager, herunder manglende forkyndelse, vidners udeblivelse og anklagemyndighedens forhold.

 

For så vidt angår andre sagsområder end de særlige voldssager er styrelsen ikke i besiddelse af materiale, der direkte kan forklare årsagerne til, at sagsbehandlingstiden er længere i nogle retskredse end i andre. Det er dog styrelsens opfattelse, at forhold som manglende forkyndelse, vidners udeblivelse, samt anklagemyndighedens og forsvarernes forhold kan være medvirkende til, at sagsbehandlingstiden bliver længere.

 

I dag er der desuden forskel på, hvordan de enkelte retter tilrettelægger sagsbehandlingen. Nogle retter har således tilrettelagt sagsbehandlingen på en mere effektiv måde end andre.

 

Sagstilrettelæggelsen ved de enkelte retter har stor betydning for aktiviteten og produktiviteten, som der hvert år bliver redegjort for i de årlige embedsregnskaber for de enkelte retter.

 

Ved hjælp af bedste-praksis-konsulenter har Domstolsstyrelsen siden 2003 forsøgt at sikre, at sagstilrettelæggelsen sker på den mest hensigtsmæssige måde ved byretterne. Bedste-praksis-konsulenterne består af en mindre gruppe medarbejdere fra retterne (både jurister og kontorfunktionærer), der har til opgave at bistå byretterne med gode råd og vejledning om, hvordan sagerne behandles mest hensigtsmæssigt for retten og for borgerne. Konsulenterne besøger de retter, der anmoder om det, og siden ordningens start i 2003 har bedste-praksis-konsulenterne været meget efterspurgte hos byretterne. Der er således i dag en længere ventetid for at få besøg af bedste-praksis-konsulenterne.

 

Bedste-praksis-konsulenterne har i forbindelse med deres arbejde blandt andet udarbejdet et idékatalog til domstolenes intranet inden for de enkelte sagsområder, så de byretter, der endnu ikke har haft besøg af konsulenterne, kan søge inspiration til, hvordan sagsgangene kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt. Idékataloget er resultatet af møder med nogle af de på de enkelte sagsområder mest effektive byretter. På møderne er identificeret og beskrevet en række helt konkrete arbejdsmåder, der vurderes at medvirke til embedets høje produktivitet inden for det givne sagsområde.

 

Det er styrelsens klare opfattelse, at vedtagelsen af lovforslaget om domstolsreformen i høj grad vil forbedre mulighederne for at sikre en ensartet sagstilrettelægelse ved byretterne. Reformen giver endvidere bedre muligheder for at sikre, at den enkelte byrets ressourcer i højere grad kan tilpasses sagsbelastningen ved den enkelte ret. Domstolsstyrelsen forventer således, at reformen vil føre til mere ensartede sagsbehandlingstider.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Domstolsstyrelsens udtalelse. Der henvises i øvrigt til styrelsens seneste redegørelse om de særlige voldssager, som er vedlagt besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 75 vedrørende lovforslaget.