Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 91 af 20. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Det fremgår af høringssvaret fra HK Landsklubben Danmarks Domstole, at oprettelsen af et egentlig retssekretariat ikke bør medføre, at det arbejde omkring forberedelsen af retssagerne, der i dag varetages af kontorfunktionærerne, overgår til det juridiske personale. Byretspræsidenten vil efter forslaget kunne træffe bestemmelse om organisationen af et retssekretariat og et administrativt sekretariat, herunder om deres bemanding. Hvilke konsekvenser for denne del af forslaget for de HK-ansatte ved domstolene?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for bevarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

 

”Oprettelsen af egentlige retssekretariater er et led i den styrkelse af den civile sagsbehandling, der sker i forbindelse med domstolsreformen.

 

Lovforslagets bestemmelser om en modernisering af sagsforberedelsen i civile sager bygger på Retsplejerådets forslag i bet. 1401/2001 om styrkelse af sagsforberedelsen i 1. instans. Denne styrkelse indebærer, at en juridisk sagsbehandler meget tidligt i processen (efter stævning og svarskrift) skal lægge en plan for sagsbehandlingen ved retten.

 

Den styrkelse af sagsforberedelsen, der lægges op til, er en koncentration af sagens forberedelse, der skal sikre en øget effektivitet ved domstolene. Der forventes ikke med moderniseringen af sagsforberedelsen at ske nogen ændret opgavefordeling mellem rettens øvrige jurister og det kontoruddannede personale, der går i retning af, at opgaver, der i dag løses af kontoruddannet personale, fremover skal løses af det juridisk uddannede personale.

 

Lovforslagets bestemmelser om indførelsen af småsagsprocessen bygger på Retsplejerådets bet. 1436/2004, hvori der lægges op til en forenklet proces, der skal lette adgangen til retten for borgere og virksomheder i sager med en sagsværdi til og med 50.000 kr. Sagerne kan anlægges ved udfyldelse af en blanket, og i den forbindelse forudsættes det, at retten vejleder sagsøger. Retten kan efter drøftelse med sagens parter iværksætte bevisførelse og efter sagens forberedelse udarbejde en optegnelse over parternes påstande og anbringender.

 

Småsagsprocessen forudsætter, at der oprettes et retssekretariat ved de enkelte byretter, der kan varetage forberedelsen af sagerne. Sekretariatet forventes bemandet med såvel retsassessorer og dommerfuldmægtige som kontoruddannet personale. Der forventes ikke med indførelsen af en småsagsproces at ske en ændret opgavefordeling mellem rettens jurister og det kontoruddannede personale, der går i retning af, at opgaver, der i dag løses af kontoruddannet personale, fremover skal løses af det juridisk uddannede personale.

 

Præsidenterne vil, som domstolscheferne i dag, have kompetencen til at organisere arbejdet i retterne. Det er dog forventningen, at organisationen i store træk vil være den samme i hele landet med henblik på at sikre en ensartet behandling af sagerne ved samtlige retter.

 

De administrative sekretariater, der foreslås oprettet ved byretterne, skal bistå præsidenten i varetagelsen af blandt andet opgaver vedrørende kasse og regnskab, bevillings- og budgetforhold, bygnings- og personaleadministration, teknologianvendelse m.v. Dette vil kunne indebære, at der ved retterne vil være behov for at ansætte personale i de administrative sekretariater, der har en anden eller bredere uddannelsesmæssig baggrund end den, der i dag typisk ses ved retterne, for eksempel medarbejdere med en egentlig økonomi- eller regnskabsuddannelse eller med en it-teknisk baggrund. Afhængig af opgaverne, der skal løses i det administrative sekretariat, vil ledelsen af sekretariatet også kunne varetages af medarbejdere med en anden uddannelsesmæssig baggrund end den juridiske eller kontormæssige.”

 

Justitsministeriet kan henholde sig til Domstolsstyrelsens udtalelse.