ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

Eksp.nr. 260076

 

11. april 2006

Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 172  stillet af Erhvervsudvalget den 30. marts 2006.    

 

 

 

 

Spørgsmål 7:

"Hvordan vil ministeren undgå, at de statslige midler i Vækstfonden i stigende omfang bindes i virksomheder, der allerede er kommet længere end til startfasen?"

 

Svar:

Siden lovændringen i 2000 er en stor del af Vækstfondens obligationsportefølje blevet afviklet til fordel for flere hundreder investeringer i små innovative virksomheder. Den del af Vækstfondens kapital, der er bundet i tidlige investeringer, er steget betydeligt i de sidste fem år og vil fortsat stige i de kommende år.

 

Vækstfonden og de venturefonde, som Vækstfonden har medvirket til at starte, investerer løbende i virksomhederne indtil det tidspunkt, hvor andre investorer er klar til at overtage, eller at virksomheden kan køre selv. Det er forventningen, at den nye venturefond, som skal etableres, vil agere på helt samme måde.

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk