Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

 I forbindelse med behandlingen af (L 184) Forslag til lov om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). (Opfølgning på Undervisningsministeriets styringsanalyse af selveje og taxametersystemet i forbindelse med strukturreformen m.v.) har Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 2. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

 

Spørgsmål 12:

”Hvorfor skal det være frivilligt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, godkendt efter den hidtil gældende lovgivning, at blive en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning, jf. § 2, nr. 5 (nyaffattet § 4 a, stk. 2), når det af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.2. Forholdet til den offentlige forvaltning fremgår, at styringsanalysen anbefaler, at alle selvejende institutioner for regulerede uddannelser bliver statslige selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning? ”

 

Svar:

Jeg tilslutter mig anbefalingen fra Udvalget til analyse af uddannelsesområdets styringssystem, om at alle selvejende institutioner for regulerede uddannelser bliver selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.

 

Det er dog ikke ensbetydende med, at det er mest hensigtsmæssigt at gennemføre dette ved et centralt fastsat lovkrav. Den foreslåede bestemmelse i lovforslaget, som der henvises til i spørgsmålet, er udtryk for, at det er foretrukket at søge anbefalingen gennemført ad frivillighedens vej. Denne prioritering er foretaget bl.a. ud fra en forventning om, at institutionerne begrundet i forskellige interesser og hensyn, herunder i forbindelse med overvejelser om sammenlægning med institutioner inden for den offentlige forvaltning og i forbindelse med vurderingen af institutionernes attraktivitet for medarbejdere og elever i forhold til tilsvarende institutioner inden for den offentlige forvaltning, selv vil anse det for mest hensigtsmæssigt at træffe beslutning om, at de skal være institutioner inden for den offentlige forvaltning.

 

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse er i langt de fleste tilfælde oprettet på privat initiativ og som regel af lokale erhvervsdrivende. Der er således også lagt vægt på et ønske om at tage hensyn til disse institutioners oprindelse og private status.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder