C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ212325.DOC 18. oktober 2005 Svar på  Finansudvalgets spørgsmål nr.    3 af 7. oktober 2005 (L2 § 7 spørg  smål 1 -4) Spørgsmål: ” Ud fra hvilke beregningsgrundlag sikrer Finansministeriet, at grundlaget for politiske forhandlinger om bevillinger til statslige virksomheder indbe- fatter valide konsekvensberegninger af bevillingsbehov?” Svar: Finansministeriet behandler hvert år adskillige bevillingssager vedr. stats- lige virksomheder. Sagerne varierer betydeligt i omfang og indhold, hvor- for der ikke findes et standard beregningsgrundlag, som kan anvendes for alle sager. Finansministeriet har dog for f.eks. større anlægsarbejder udar- bejdet ”Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvens- vurderinger”, som ressortministerierne skal følge.   Finansministeriet har ansvaret for det statslige bevillingssystems funkti- onsmåde. Finansministeriet påser om bevillingsforslag er udformet i over- ensstemmelse med gældende regler og retningslinier, og om de er i over- ensstemmelse med regeringens økonomiske og udgiftspolitiske målsæt- ninger.   Finansministeriet er dog ikke i stand til at garantere for sagernes tekni- ske/faglige indhold. Det er ressortministeriernes ansvar, men Finansmini- steriet retter naturligvis henvendelse til ministerier, hvor der af bevillings- forslaget fremgår oplysninger, som ikke stemmer overens med hvad Fi- nansministeriet i øvrigt har fået oplyst om sagen.   Finansloven og andre bevillingslove sammensættes og koordineres på grundlag af bidrag fra samtlige ministerier, og indeholder derfor oplysnin- ger og beskrivelser, som Finansministeriet ikke altid har mulighed for at kontrollere. De rent tekniske oplysninger (f.eks. om anlægsarbejder) er det pågældende ministeriums ansvar, idet det er fagministerierne, der generelt besidder den fagtekniske og beregningsmæssige viden.