Besvarelse af FIU-spørgsmål L2  - § 16 spg. 7 Spørgsmål 7: ”Der ønskes en uddybende redegørelse for, hvorledes de foreslåede bemyndigelser vil blive udmøn- tet og herunder for, efter hvilke kriterier nedsættelsen af tilskuddet vil finde sted og for, hvordan den hele eller delvise fritagelse efter stk. 4 i de to tekstanmærkninger vil blive administreret? Vil fordelingen af overskridelser på arter – f.eks. drift og anlæg – blive taget i betragtning, når det skal  bedømmes,  om  eventuelle  overskridelser  af  budgetter  skal  medføre  nedsættelse  af  statstil- skuddet?” Svar: Resultatet af budgetlægningen i kommuner og amter peger i retning af en betyde- lig vækst i serviceudgifterne og dermed potentielle overskridelser af de aftalte ud- giftsniveauer.   Regeringen har i den forbindelse tilkendegivet over for de kommunale organisati- oner, at budgetterne skal flugte med de aftalte udgiftsniveauer, og at kommuner og amter vil blive bedt om at genoverveje budgetlægningen. Regeringen agter derudover at styrke de nye sammenlægnings- og forberedelses- udvalgs  kompetencer  i  forhold  til  de  økonomiske  dispositioner  for  at  sikre  en mere ansvarlig økonomisk udvikling i 2006 og en hensigtsmæssig overgang til en ny kommunal struktur. Kommuner og amter skal medio februar 2006 indsende de revurderede budgetter. Det  er  regeringens  klare  forventning,  at  budgetterne  til  februar  er  bragt  på  linie med  aftalerne.  Overvejelser  om  øvrige  reaktioner  over  for  kommuner  og  amter afventer derfor den nye budgetrunde. Tekstanmærkningerne   på   ændringsforslaget   til   finanslovsforslaget   bemyndiger finansministeren  til,  efter  orientering  af  Folketingets  Finansudvalg,  at  nedsætte statstilskuddet til kommuner (amter) i 2006 med et beløb, der maksimalt kan ud- gøre forskellen mellem summen af de revurderede budgetter og det udgiftsniveau, som  er  aftalt  med  kommuner  (amter)  i  forbindelse  med  forårets  økonomiaftale. Beløbet kan opregnes til landsniveau. Tekstanmærkningerne  fastslår,  at  nedsættelsen  af  statstilskuddene  til  kommuner (amter)  vil  kunne  fordeles  på  kommuner  (amter)  ud  fra  andelen  af  beskatnings- grundlaget (bloktilskudsnøglen), på baggrund af den relative fordeling af kommu- nernes (amternes) realvækst fra budget 2005 til budget 2006 eller som en kombi- nation af de to.
2 Regeringen har tillid til, at de nye kommunalbestyrelser vil løfte opgaven og bringe de kommunale udgifter tilbage på aftalegrundlaget. Først når der er kendskab til resultatet  af  revurderingen  af  de  kommunale  budgetter  til  februar  2006,  vil  det være muligt at fastslå, om der er behov for modregning, og i givet fald størrelsen af det beløb, der eventuelt vil kunne modregnes i forhold til kommuner og amter.   Der vil til februar 2006 skulle foretages en helhedsvurdering af de enkelte kom- muners og amters budgetter for 2006.    Tekstanmærkningerne  giver  mulighed  for,  at  indenrigs-  og  sundhedsministeren indenfor et puljebeløb i givet fald vil kunne meddele en kommune (amt) hel eller delvis fritagelse for nedsættelse af statstilskuddet.   Som det fremgår af anmærkningerne, vil det i forbindelse med udmeldingen af en eventuel nedsættelse af overførslen til kommuner og amter blive udmeldt, hvilke hensyn der vil indgå i en bedømmelse af, hvorvidt en kommune (amt) kan opnå fritagelse. Størrelsen af den pulje der, jf. stk. 4, afsættes til dispensationer fastsæt- tes  af  indenrigs-  og  sundhedsministeren.  Det  forventes,  at  puljen  maksimalt  vil udgøre ca. 10 pct. af den samlede tilskudsnedsættelse.