J.nr. 3034-0249

 

 

  

Den 21. april 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 (L 213) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 4

Hvorledes vil ministeren sikre, at eksisterende viden om lettere forurenede arealer og forebyggende indsatser på disse arealer bliver fastholdt?

 

Svar

Kommunen skal i samarbejde med regionen give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer, der er omfattet af områdeklassificeringen eller er konstateret lettere forurenede.

 

Informationen skal gentages med jævne mellemrum, således at den ikke går tabt, og at der opbygges en generel forståelse af, at jorden i ældre byområder og tilsvarende områder ofte er lettere forurenet og derfor kan udgøre en risiko svarende til andre kendte risikofaktorer, som f.eks. indtag af almindelig dansk kost, men at risikoen kan imødegås ved enkle tiltag.

 

Herigennem sikres, at borgere, der lever på lettere forurenede arealer, orienteres om miljø- og sundhedsmæssigt relevante råd. Informationsmaterialet skal styrke den forebyggende indsats på de lettere forurenede arealer med henblik på at sikre borgernes sundhed.

 

Miljøstyrelsen vil i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejde generelt materiale, som kan benyttes i den videre informationsindsats.

 

Der kan i øvrigt henvises til svaret på spørgsmål 6.