J. NR. 2004-10083-95 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 4-9 (L 28), forslag til lov om ændring af museumsloven (gratis adgang for børn og unge under 18 år til statsaner- kendte museer), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 7. december 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 4-9 (L 28), forslag til lov om ændring af museumsloven (gratis adgang for børn og unge under 18 år til statsanerkendte museer) Skrivelse af 7. december 2005 Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 9: ’’Vil ministeren bekræfte, at L28 og de nye initiativer omkring gratis entré for børn og unge og for alle til samlingerne på Statens Museum for Kunst og på Nationalmuseet vil blive evalueret i forbindelse med den almindelig lovprogramsgennemgang om 3 år?’’ Svar: Jeg kan bekræfte, at L 28 om gratis adgang for børn og unge under 18 år til statsaner- kendte museer vil blive anmeldt til regeringens lovovervågningsprogram, og at Kultur- ministeriet efter en 3-årig periode vil vurdere om de politiske intentioner med loven er opfyldt og om kompensationsordningen fungerer tilfredsstillende. Jeg finder ikke, at det vil være hensigtsmæssigt med en egentlig revisionsbestemmelse i loven, da det betyder, at der skal sættes en lovproces i gang, selvom det viser sig, at loven fungerer efter hensigten. Det bemærkes, at lovforslaget udelukkende vedrører det statsanerkendte område (det vil sige de museer, der modtager statsstøtte efter museumslovens §§ 15 og 16). Ordnin- gen med gratis adgang for børn og unge under 18 år til de statslige museer og for alle til de permanente samlinger på Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet er reguleret ved finansloven.