Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk 21. december 2005 Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg I forbindelse med behandlingen af L 59 Forslag til Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (Praktiske ind- gange og sammenhængende uddannelsesforløb) har Folketingets Ud- dannelsesudvalg i brev af 6. december 2005 stillet mig følgende spørgs- mål: Spørgsmål 3: ”Ministeren bedes give en vurdering af, hvor mange der forventes at ville bruge den nye praktikadgangsvej.” Svar: Uddannelsesområdet er dimensioneret. For at sikre at der bliver plads til elever fra både praktik- og skoleadgangsvejen, indføres en kvoteordning. Ansættelsesmyndighederne og de private leverandører får med denne ordning krav på at besætte indtil halvdelen af pladserne med elever fra praktikadgangsvejen. De øvrige praktikpladser, der oprettes som led i den kommunal dimensioneringsforpligtelse, skal besættes med elever, som skolerne har optaget (skoleadgangsvejen). Jeg forventer, at den enkelte kommunalbestyrelse udnytter denne mulig- hed for uden om skoleoptaget at ansætte indtil halvdelen af de elever, som kommunen har praktikpladser til. De seneste år har social- og sund- hedshjælperuddannelsen været dimensioneret til godt 7.300 på landsplan.   Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer. Med venlig hilsen Bertel Haarder