J. NR. 2004-10491-83 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 1. februar 2006 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 1-5 (L 96  - bilag    ), Forslag til lov om ændring af lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter (støtte til dagbladslignende publikationer), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 21. december 2006. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 1-5 (L 96  - bilag   ), Forslag til lov om ændring af lov om distributionstilskud til visse perio- diske blade og tidsskrifter (støtte til dagbladslignende publikationer) Skrivelse af 21. december 2006 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 2: Ministeren bedes redegøre for, hvorfor 14-dages eller månedsblade, som f.eks. Notat ikke er omfattet støtteordningen i L 96 samt svare på om han eventuelt vil være villig til at ændre lovforslaget så 14-dages og månedsblade også kan omfattes. Svar: Hovedlinjerne i den foreslåede støtteordning blev fremlagt i Folketinget i forbindelse med behandlingen af F 17 om udviklingen i pressestøtten. Det fremgik i denne forbin- delse, at sigtet med den foreslåede ordning er at skabe mulighed for, at udgivere af dagbladslignende publikationer kan opnå støtte til delvis dækning af deres distributi- onsomkostninger. Regeringen finder, at blade af dagbladslignende karakter bidrager til demokratisk debat, kulturel og samfundsmæssig oplysning på samme måde som egent- lige dagblade, og regeringen ønsker derfor at sikre disse blade en tilskudsmulighed efter omlægningen af den gældende støtteordning, der betyder, at alene egentlige dagblade er omfattet af ordningen per 1. januar 2006. At være ’’dagbladslignende’’ stiller imidlertid krav til indholdsaktualitet og udgivelseshyppighed, og i L 96 foreslås en udgivelseshyp- pighed på en til fire gange ugentlig. Regeringen finder, at disse kriterier er i overens- stemmelse med den foreslåede ordnings formål.   Det bemærkes i øvrigt, at bladet ’’Notat’’ efter de foreliggende oplysninger ikke er et 14- dags-blad, men et blad som udkommer en gang ugenligt 40 gange om året.