Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 28. februar 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L99). |
Spørgsmål nr. 13:
Beskæftigelsesministeriet har fået udarbejdet flere analyser af lønforskellene mellem mænd og kvinder. Første gang var i 2001 og efterfølgende i 2004. Det er Beskæftigelsesministeriets ønske, at man til stadighed har et overblik over lønforskellene mellem mænd og kvinder.
På grundlag af den seneste analyse fra 2004 har Beskæftigelsesministeriet bedt SFI om at foretage den nødvendige bearbejdning af data og udarbejde et notat som svar på FAUs spørgsmål 13. Notatet fra SFI er vedlagt som bilag.
Forskellige lønbegreber
I SFI’s analyse anvendes tre forskellige lønbegreber:
1. Smalfortjeneste pr. time
Smalfortjenesten er defineret som grundlønnen tillagt de lønkomponenter, der kan tilskrives præstationsbestemt, kvalifikationsbestemt og funktionsbestemt løn samt pension. Smalfortjenesten udregnes pr. time.
2. Fortjeneste pr. præsteret time
Fortjenesten pr. præsteret time angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til arbejdstageren i forhold til det faktiske antal præsterede timer. I forhold til smalfortjenesten omfatter fortjenesten også løn under sygdom og barsel samt andet betalt fravær, ferie og søgnehellidagsbetaling samt personalegoder.
3. Fortjeneste pr. løntime
Fortjenesten pr. løntime angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiveren til arbejdstageren i forhold til summen af præsterede timer og fraværstimer.
I besvarelsen er angivet lønforskelle for alle tre typer af lønbegreber. Mellem enkelte Ã¥r kan der være nogen variation i mænds og kvinders lønsforskel. I besvarelsen vises derfor lønforskellen i perioden 1997 – 2000. Ã…r 2000 er de seneste data, som SFI havde til rÃ¥dighed.Â
Bruttolønforskellen
Bruttoløngabet defineres som den absolutte forskel mellem mænds og kvinders løn, sat i forhold til den gennemsnitlige løn for mænd og kvinder under ét. Bruttoløngabet er altså et mål for, hvor store lønforskellene inden for en gruppe er, uden at der tages højde for eventuelle forskelle i mænds og kvinders karakteristika.
Tabel 1 viser blandt andet forskellen i bruttolønnen for de lønmodtagere, der hhv. er eller ikke er omfattet af lov om kønsopdelt lønstatistik. Generelt er bruttoløngabet størst for de lønmodtagere, der ikke er omfattet af lovforslaget om den kønsopdelte lønstatistik uanset hvilket lønbegreb, der anvendes. I 1997 er resultatet dog omvendt, idet løngabet er størst for de lønmodtagere, der er omfattet af lovforslaget.
I perioden 1998-2000 er forskellen mellem de omfattede og ikke-omfattede størst, når bruttoløngabet beregnes med udgangspunkt i fortjeneste pr. præsteret time. Forskellen i løngabet mellem de omfattede og ikke-omfattede er mellem 3,3 og 4,4 pct. point i perioden 1998-2000.
Derimod varierer forskellen i løngabet mellem de omfattede og ikke-omfattede mellem 1,7 og 3,7 pct. point i perioden 1998-2000, når løngabet beregnes med udgangspunkt i fortjeneste pr. præsteret time.
Beregnes lønforskellen med udgangspunkt i smalfortjenesten varierer forskellen i løngabet mellem de omfattede og ikke-omfattede med mellem 1,0 og 2,8 pct. point i perioden 1998-2000, jf. tabel 1.
Tabel 1. Bruttolønforskelle mellem mænd og kvinder for den samlede gruppe af omfattede og ikke-omfattede af lovforslaget samt for gruppen, der er omfattet, og gruppen, der ikke er omfattet.
|
|
Bruttolønforskelle i procent |
|||
|
|
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
Smalfortjeneste
|
Omfattede og ikke-omft. |
17,3 |
17,7 |
18,3 |
15,4 |
Omfattet af lovforslaget |
18,2 |
16,8 |
15,9 |
14,5 |
|
Ikke-omfattet af lovfors. |
17,3 |
18,2 |
18,7 |
15,5 |
|
-0,9 |
1,4 |
2,8 |
1 |
||
Fortjeneste pr. præsterede time |
Omfattede og ikke-omft. |
16,1 |
16,3 |
17,4 |
15,5 |
Omfattet af lovforslaget |
16,7 |
14 |
13,9 |
12,5 |
|
Ikke-omfattet af lovfors. |
16,5 |
17,3 |
18,3 |
16,1 |
|
Forskel i pct. point mellem omft. og ikke-omft. |
-0,2 |
3,3 |
4,4 |
3,6 |
|
Fortjeneste pr. løntime
|
Omfattede og ikke-omft. |
17,4 |
18,0 |
18,5 |
16,2 |
Omfattet af lovforslaget |
18,9 |
15,9 |
15,5 |
14,7 |
|
Ikke-omfattet af lovfors. |
17,6 |
17,7 |
19,2 |
16,4 |
|
Forskel i pct. point mellem omft. og ikke-omft. |
-1,3 |
1,8 |
3,7 |
1,7 |
Kilde: Socialforskningsinstituttet
Det korrigerede løngab/ den uforklarede lønforskel
Det korrigerede løngab udtrykker, hvor stor lønforskellen er, når der tages højde for, at mænd og kvinder er forskellige i forhold til en række baggrundsvariable. Det korrigerede løngab omtales også som den uforklarede del af løngabet, dvs. uforklaret i forhold til de baggrundsvariable, der er medtaget i analysen.
I nedenstående beregninger er der taget højde for følgende variable til forklaring af løngabet: humankapital (uddannelse og erhvervserfaring), individkarakteristika (køn, ægteskabelig status, børn mv.), branche, arbejdsfunktion (ledelse, kontorarbejde, håndværkspræget arbejde mv.) og virksomhedsspecifikke variable (årsværk, gennemsnitsløn, virksomhedsanciennitet mv.).
Tabel 2. Uforklarede lønforskelle mellem mænd og kvinder for gruppen, der er omfattet, og gruppen, der ikke er omfattet af lovforslaget.
|
|
Uforklarede lønforskelle i procent |
|||
|
|
1997 |
1998 |
1999 |
2000 |
Smalfortjeneste
|
Omfattet af lovforslaget |
7 |
6,9 |
7,6 |
6,9 |
Ikke-omfattet af lovfors. |
10,3 |
10,5 |
11 |
10,2 |
|
Forskel i pct. point |
3,3 |
3,6 |
3,4 |
3,3 |
|
Fortjeneste pr. præsterede time |
Omfattet af lovforslaget |
5,4 |
5 |
5,8 |
5,6 |
Ikke-omfattet af lovfors. |
9,6 |
9,4 |
10,3 |
10 |
|
Forskel i pct. point |
4,2 |
4,4 |
4,5 |
4,4 |
|
Fortjeneste pr. løntime
|
Omfattet af lovforslaget |
7 |
6,9 |
7,7 |
7,1 |
Ikke-omfattet af lovfors. |
10,3 |
10,4 |
11 |
10,3 |
|
Forskel i pct. point |
3,3 |
3,5 |
3,3 |
3,2 |
Kilde: Socialforskningsinstituttet
Også de uforklarede lønforskelle er lidt mindre for de som er omfattet af lovforslaget i forhold til de ikke-omfattede. De uforklarede lønforskelle er generelt lavere og mere stabile over årene end bruttolønforskellene.
Forskellen i den uforklarede lønforskel mellem de omfattede og ikke-omfattede er også størst, når den uforklarede lønforskel beregnes med udgangspunkt i fortjeneste pr. præsterede time. I perioden er 1997-2000 er forskellen omkring 4,5 pct. point i alle årene.
Forskellen i den uforklarede lønforskel mellem de omfattede og ikke-omfattede lønmodtagere er for såvel fortjeneste pr. løntime som for smalfortjeneste nogenlunde stabil på omkring 3,5 pct. point i perioden 1997-2000.