Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (1. samling), Finansudvalget 2004-05 (1. samling)
2638 - Økofin Bilag 1, FIU Alm.del Bilag 5
Offentligt
emmerne af Folketingets Europaudvalg
res stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
7. februar 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges
Finansministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på dagsor-
denen for rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 17. februar 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. februar 2005
12
Samlet aktuelt notat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 17. februar 2005
1.
Stabilitets- og Vækstpagten:
a) Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer for Belgien, Danmark,
Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland
side 2
b) Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende
statistik for offentlige finanser side 26
Orienterende debat
(KOM(2004)832
endelig)
c) (evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud
(Notat herom følger snarest muligt)
2.
EIB’s lånefacilitet til katastroferamte lande i Asien: ”Indian Ocean Tsunami Facility”
side 31
s
3. Forberedelse af Det Europæiske Råds Forårstopmøde:
a) Kommissionens rapport vedrørende Lissabon-strategien
(KOM(2005)24, SEC(2005)192, SEC(2005)193)
b) De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG):
1. Kommissionens implementeringsrapport
Rådskonklusioner
2. ’Key Issues’ papir
Orienterende debat
c) Styrkelse og bedre implementering af Stabilitets- og
Vækstpagten
Orienterende debat
(Notat herom følger snarest muligt)
4. De finansielle perspektiver for 2007-2013
Status for forhandlinger
(KOM (2004)101 endelig, KOM(2004)487 endelig, KOM(2004)498 endelig)
side 34
side 38
side 40
5. Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse af parallelaftale ml. Danmark og Fællesskabet
om Dublin II-forordningen og Eurodac-forordningen –
a punkt
(Notat herom følger snarest
muligt)
Dagsordenspunkt 1 a): Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetsprogram-
mer for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Po-
len, Slovakiet og Finland
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0003.png
3
Resumé: Som et led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 17. februar
2005 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Belgien, Danmark, Estland, Fran k-
rig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland.
Baggrund
Med det formål at fremme samordningen og overvågningen af medlemslandenes økonomiske politik-
ker og budgetter fremlægger eurolandene og landene uden for euroen henholdsvis stabilitetspro-
grammer og konvergensprogrammer. Det sker som et led i udmøntningen af stabilitets- og vækstpag-
ten. Stabilitets- og konvergensprogrammerne skal opdateres årligt.
Medlemslandenes programmer drøftes i Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC), der afgiver
en udtalelse til ECOFIN. ECOFIN afgiver på baggrund heraf en udtalelse om hvert program.
På ECOFIN-rådsmødet den 17. februar 2005 behandles de opdaterede stabilitets- og konvergenspro-
grammer for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og
Finland.
Indhold
Stabilitetsp rogram for Belgien
Programmets budgetskøn er baseret på, at
realvæksten i BNP
vil udgøre 2,5 pct. i 2005 og 2006 og afta-
ge til hhv. 2,1 og 2 pct. i 2007 og 2008.
Målsætningen for Belgiens økonomiske politik er balance på den
faktiske budgetsaldo
i årene 2005 og
2006 med et efterfølgende overskud i slutningen af programperioden på hhv. 0,3 og 0,6 i 2007 og
2008. Overskud på den
primære budgetsaldo
ventes at falde fra 4,9 pct. af BNP i 2004 til ca. 4,5 pct. af
BNP i perioden 2005-2007 pga. implementering af skattereformen fra 2001 samt forventning om hø-
jere offentlige investeringer forud for valget i 2006.
De
offentlige indtægter
skønnes at falde fra 51,3 pct. af BNP i 2003 til 49 pct. af BNP i 2006 for derefter
at stabilisere sig på 49,1 pct. af BNP. Faldet i indtægterne kan især henføres til en fortsat implemente-
ring af skattereformen fra 2001, som forventes at være fuldt implementeret fra 2006, og reduktion i
sociale bidrag. De
offentlige udgifter
forventes ligeledes at falde fra 50,9 pct. af BNP i 2003 til 48,5 pct. i
2008. Denne udvikling skyldes primært afdæmpet offentligt forbrug, overførsler og subsidier.
Den
offentlige gæld
er faldende fra et højt niveau. I 2004 er gælden faldet til 96,6 pct. af BNP, hvilket er
et fald på 1 pct. enhed mere end forventet i stabilitetsprogrammet for 2003. Gælden ventes reduceret
gradvist over programperioden og skønnes i 2008 at udgøre 84,2 pct. af BNP.
Tabel 1. Makroøkonomiske nøglet al for Belgien
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Offentlige finanser:
------------------------- Pct. af BNP ---------------------
Offentlige indtægter .................................... 51,3
49,6
49,4
49,0
49,1
49,1
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................ 50,9
49,6
49,4
49,0
48,8
48,5
Faktisk budgetsaldo .....................................
0,0
0,0
0,0
0,3
0,6
0,4
Primær budgetsaldo ............................
5,7
4,9
4,5
4,4
4,5
4,7
Offentlig gæld ............................................... 100,0
96,6
95,5
91,7
88,0
84,2
Øvrige nøgletal:
------------------------------ Pct. --------------------------
Real BNP-vækst ............................................
1,3
2,4
2,5
2,1
2,0
2,5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0004.png
4
Inflation (HICP) ...........................................
Beskæftigelsesvækst .....................................
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) .............
1,5
0,1
0,8
8,5
8,5
8,5
8,3
8,2
------------------------- Pct. af BNP ---------------------
1
...................................................
Output gap
-1,2
-0,8
-0,5
-0,2
-0,4
Konjunkturrenset budgetsaldo (Belgi-
1,0
0,4
0,0
-0,2
0,2
en) ..................................................................
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kom-
1,1
0,5
0,3
0,1
0,5
1
missionen) ..................................................
Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Kilde:
Stabilitetsprogram for Belgien, december 2004.
1,9
0,4
2,0
1,8
0,9
1,8
0,7
1,8
0,7
8,1
-0,5
0,5
0,9
Den konjunkturrensede budgetsaldo
ventes at forblive positiv over programperioden, men aftage fra 0,5
pct. af BNP i 2004 til 0,1 pct. af BNP i 2006 for derefter at stige til 0,9 pct. af BNP.
Kommissionen
vurderer, at de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for budgetskønnene i
det belgiske stabilitetsprogram, generelt er plausible, men at informationerne om, hvilke initiativer den
belgiske regering vil gennemføre for at opretholde budgetbalance i 2006, er mangelfulde.
Kommissionen vurderer desuden, at budgetbalancen er relativ følsom overfor ændringer i den øko-
nomiske vækst. Desuden kan de offentlige udgifter, specielt til social sikring blive større end ventet.
Den belgiske regering mener, at udgifterne til sundhedssystemet kan kontrolleres, dog finder Kom-
missionen det sandsynligt, at disse udgifter fremover vil stige, som det er sket i 2004. På trods af disse
usikkerheder vurderer Kommissionen, at der er en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til kravet
om maksimalt 3 pct. af BNP for budgetunderskud.
Kommissionen vurderer, at der er risiko for, at holdbarheden af de offentlige finanser på lang sigt ikke
er sikret. Belgiens nuværende strategi i forhold til at øge tilbagetrækningsalderen ikke er god nok, og
for få nye konkrete initiativer er annonceret i stabilitetsprogrammet. Strategien i forhold til den ald-
rende befolkning er baseret på nedbringelse af gælden og styrkelse af finansieringen til den etablerede
”Ageing Fund”.
Konvergensprogram for Danmark
Opdateringen af det danske konvergensprogram er sendt til Kommissionen den 29. november 2004.
Det danske konvergensprogram bygger på en mellemfristet fremskrivning til 2010, som tager ud-
gangspunkt i konjunkturvurderingen i
Økonomisk Redegørelse, august 2004
for årene 2004-05. Konjunk-
turvurderingen er baseret på forslaget til finanslov 2005.
I forhold til KP03 inkluderer fremskrivningen Forårspakken og et nyt forløb for arbejdsstyrken
(navnlig som følge af en ny befolkningsprognose). De langsigtede krav til finanspolitikken er som
følge heraf genberegnet.
Den 8. december 2004 blev der offentliggjort ny konjunkturvurdering for årene 2004-06, hvor den
vedtagne finanslov for 2005 blev indarbejdet. Den nye vurdering kunne ikke indarbejdes i konver-
gensprogrammet, som skulle afleveres til Kommissionen inden 1. december 2004
1
.
1
Den nye konju nktu rvu rd ering op ju stered e væksten svagt til 2,4 p ct. i 2004 og i 2005. Væksten for 2006
blev skønnet til 2,1 p ct., hvor KP04 ind ehold t en beregningsteknisk foru d sætning om en vækst p å 1,3 p ct.
Den relativt svage vækst afsp ejler, at d et p ositive ou tp u t gab i 2005 beregningsteknisk blev foru d sat lu kket
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0005.png
5
Forløbet i konvergensprogrammet er i overensstemmelse med de overordnede mål for den økonomi-
ske udvikling og indebærer:
Overskud på de offentlige finanser (inkl. ATP) på i gennemsnit 1,7 pct. af BNP frem mod 2010,
dvs. i den lave ende af målintervallet på 1�½-2�½ pct. af BNP. Det sikrer en holdbar finanspolitik.
Den offentlige ØMU-gæld skønnes nedbragt fra ca. 50 pct. af BNP i 2000 til 28¾ pct. af BNP i
2010 (27 pct. af BNP når genudlån til statslige selskaber fraregnes). Gældsniveauet er historisk re-
videret op som følge af statistiske revisioner fra Danmarks Statistisk, jf. KP s. 24-25.
2
Fremskriv-
ningen indregner ikke mulige fremtidige salg af statslige aktiver eller andre politiske initiativer, som
i givet fald kan øge gældsnedbringelsen. Nettogælden i stat og kommuner, som indgår i opgørel-
sen af finanspolitikkens holdbarhed, reduceres fra godt 29 pct. af BNP i 2000 til ca. 12 pct. af
BNP i 2010.
Fremgang i erhvervsdeltagelsen og nedbringelse af den strukturelle ledighed, således at den struk-
turelle beskæftigelse kan øges med 50-60.000 personer fra 2003 til 2010.
Skattestop.
Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken.
Vækst i det offentlige forbrug på 1 pct. i 2003, 0,3 pct. i 2004, og �½ pct. om året i perioden 2005-
10.
Lav og stabil inflation i underkanten af 2 pct. om året.
Rammevilkår for privat opsparing, som sammen med overskud på de offentlige finanser indebæ-
rer at udlandsgælden kan vendes til nettotilgodehavender ved udgangen af fremskrivningsperio-
den.
Tabel 2. Makroøkonomiske nøglet al for Danmark
fra Konv ergensprogrammet (baseret på august -
v urderingen)
2008-
10
-------------------------- Pct. --------------------------
BNP-vækst, realt .............................................
0,5
2,2
2,5
1,3
1,9
1,8
Beskæftigelsesvækst ........................................
-0,8
0,4
0,8
-0,3
-0,3
0,3
Arbejdsløshed (pct. af arb.styrken) ..............
5,9
6,0
5,3
5,2
5,0
4,5
Do., EU-definition .........................................
5,6
5,7
5,0
4,9
4,7
4,2
Outputgab ........................................................
-1,3
-0,2
0,4
0,0
0,0
0,0
Forbrugerprisindeks (HICP) .........................
2,0
1,2
1,7
1,6
1,7
1,6
Rente, p.a. (10-årig statsobl.) .........................
4,3
4,5
5,1
5,7
6,1
6,1
----------- Pct. af BNP, niveau i slutår ------------
Offentlige finanser og gæld
Offentlige indtægter .......................................
56,1
55,6
54,9
54,6
54,5
53,9
- heraf skatter ....................................................
48,9
48,9
48,4
47,9
47,7
47,3
2003
2004
2005
2006
2007
i 2006. Kom m issionen har råd et over d en nye konju nktu rvu rd ering u nd er u d arbejd elsen af bem ærkni n-
gerne til konvergensp rogram m et.
2
Sid en u d arbejd elsen af d en op rind elige 2010-p lan er d er en række tekniske forhold u d en betyd ning for d e
offentlige finanser og kravene til finansp olitikken, som har øget niveau et for Ø MU -gæld en. Korrigeret for
d isse tekniske forhold kan Ø MU-gæld en i KP04-frem skrivningen op gøres til god t 25�½ p ct. af BN P i 2010.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0006.png
6
Offentlige udgifter ...........................................
54,9
Offentlig saldo ..................................................
1,2
Do., strukturel .................................................
1,5
Nettorentebetalinger .......................................
0,9
Primær saldo .....................................................
2,1
Offentlig gæld (ultimo) ..................................
44,7
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
54,4
1,2
1,2
0,9
2,1
42,3
53,0
2,0
1,5
0,7
2,6
39,4
53,0
1,6
1,7
0,5
2,2
37,4
52,8
1,7
1,7
0,4
2,1
35,3
51,9
2,0
2,0
-0,1
1,9
28,8
I øvrigt henvises til selve konvergensprogrammet, som blev tilsendt Folketingets Europaudvalg ulti-
mo november 2004.
Kommissionens vurdering og udkastet til Rådets udtalelse
Kommissionen og udkastet til Rådets udtalelse vurderer:
Programmet lever fuldt op til kravene om form og indhold.
De forudsete vækstrater i 2004-5 er forholdsvis forsigtige og stort set på linje med Kommissi-
onens prognose. For 2006 og efterfølgende år er vækstraterne forsigtige og under Kommissi-
onens skøn for den potentielle vækst.
Inflationen er lav og kronekursen stabil. Høj tillid til den økonomiske politik understøtter et
lavt rentespænd til euro-landene.
De finanspolitiske målsætninger for gennemsnitlige offentlige overskud og realvæksten i det
offentlige forbrug frem til 2010 er uændrede. Udgiftsstyringen understøttes af skattestoppet.
Fremskrivningerne af den offentlige budgetsaldo er stort set på linje med sidste års program
på basis af et lignende økonomisk forløb. Den strukturelle saldo beregnet med EU's metode
udviser et komfortabelt overskud i hele fremskrivningsperioden.
Usikkerhedsmomenterne i saldo-fremskrivningen er rimeligt afvejede, dog med relativt større
sandsynlighed for positive overraskelser i de nærmeste år. På mellemfristet sigt er de mulige
negative risikomomenter, at det ikke lykkes at fastholde udgiftsstyringen (specielt i kommu-
nerne) eller at øge den strukturelle beskæftigelse tilstrækkeligt. Finanspolitikken vurderes at
opfylde målene i stabilitets- og vækstpagten og give tilstrækkelig bred sikkerhedsmargen i for-
hold til traktatens underskudsgrænse på 3 pct. af BNP.
ØMU-gælden ventes markant reduceret frem mod 2010.
Fremskrivningen forudsætter yderligere strukturelle tiltag, som endnu ikke er meldt konkret
ud. Nu hvor midt-punktet i den oprindelige 2010-plans horisont er ved at være nået, ser bille-
det ud til at være ”mixed” mht. opfyldelse af beskæftigelsesmålsætningen.
Danmark er i en favorabel udgangsposition mht. den langfristede holdbarhed af de offentlige
finanser på trods af betydelige fremtidige udgifter som følge af befolkningsaldringen. Den fi-
nanspolitiske strategi, som især er baseret på stadig gældsnedbringelse i kraft af fortsatte of-
fentlige overskud, ventes at indebære en holdbar udvikling over tid. Men opnåelsen af de
stramme udgiftsmålsætninger og en betydelig vækst i beskæftigelsen kan vise sig at være en ud-
fordring.
Samlet er den beskrevne økonomiske politik overordnet på linje med landeanbefalingerne i
EU’s overordnede økonomisk-politiske retningslinjer på det finanspolitiske område.
Konvergensprogram for Estland
Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at
realvæksten i BNP
ligger i intervallet
5,6-6,0 pct. i perioden 2004-2008. Skønnet for den potentielle vækst ligger højere end skønnet for den
reale vækst indtil 2006, hvorefter den ligger på samme niveau. Outputgabet er negativt i hele perioden
fra 2004-2008.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0007.png
7
Estlands
overskud på den faktiske budgetsaldo
udgjorde ifølge konvergens-programmet af november 2004
1,0 pct. af BNP i 2004 mod 3,1 pct. af BNP i 2003. Estland planlægger en budgetsaldo i balance i re-
sten af perioden frem mod 2008.
De
offentlige udgifter
planlægger Estland at øge til 40,7 pct. af BNP i 2005, hvorefter udgifterne er forud-
sat at aftage til 37,5 pct. af BNP i 2008.
De
offentlige indtægter
stiger til 40,7 pct. af BNP i 2005, hvorefter de er forudsat at falde til 37,5 pct. af
BNP i 2008. Indtægtsstigningen frem til 2004 følger primært af bedre skatteopkrævning, mens den
efterfølgende nedgang er resultatet af blandt andet reducerede skatter fra 2005.
Estland påregner at holde budgetsaldoen i balance i perioden 2005-2008.
Skønnet for den
offentlige gæld
viser en reduktion i årene 2004 til 2008 fra 4,8 pct. af BNP til 2,9 pct. af
BNP.
Tabel 3. M akroøkonomiske nøgletal for Estland
Offentlige finanser:
Offentlige indtægter ...................................
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................
Faktisk budgetsaldo .....................................
Primær budgetsaldo .............................
Offentlig gæld ...............................................
Øvrige nøgletal:
Real BNP-vækst ...........................................
Inflation (HICP)...........................................
Beskæftigelsesvækst .....................................
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) .............
Betalingsbalancesaldo i pct. af BNP
2003 2004 2005 2006 2007 2008
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
38,9
41,0
40,7 39,0 37,6
37,5
35,8
40,0
40,7 39,0 37,6
37,5
3,1
1,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3,4
1,3
0,2
0,2
0,2
0,2
5,3
4,8
4,6
4,3
3,1
2,9
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
5,1
5,6
5,9
6,0
6,0
6,0
1,3
3,3
3,2
2,5
2,8
2,8
1,5
1,4
0,8
0,7
0,7
0,7
10,0
9,7
8,7
8,4
8,4
8,4
-13,2 -10,8 -9,1
-7,7
-6,8
-5,6
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
Output gap
1
...................................................
-0,3
-0,9
-1,3
-1,4
-1,2
-1,0
Konjunkturrenset budgetsaldo ..................
3,1
1,1
0,1
0,1
0,1
0,1
Kilde:
Konvergensprogram for Estland, november 2004.
1)
Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Den konjunkturrensede budgetsaldo
udvikler sig stort set parallelt med den faktiske saldo frem til 2008.
Estland er i gang med en reformproces for at sikre den
langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.
Re-
formen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den demografiske udvikling og
indebærer blandt andet reform af pensionssystemet.
Den estiske
pengepolitiks
primære formål er at sikre prisstabilitet. Estland tiltrådte ERM II 28. juni 2004
og deltager med et standard udsvingsbånd på
15
pct. omkring centralkursen. Estland opretholder
imidlertid implementeringen af sin pengepolitik via et currency board system som en unilateral for-
pligtelse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0008.png
8
Estlands forventer, at
inflationen
i perioden 2004-2008 gradvis aftager til et niveau omkring 2,8 pct.
Kommissionen vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for budgets-
kønnene i det estiske konvergensprogram, er plausibelt.
Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergensprogrammets budgetmæssige
prognoser er balancerede. På den ene side er det makroøkonomiske scenario forsigtigt, hvorfor ind-
tægter kan blive højere, og udgifter lavere, end budgetteret. På den anden side kan skattenedsættelser
resultere i lavere indtægter end budgetteret og eventuelle eksogene choks kan påvirke væksten nega-
tivt.
Kommissionen vurderer desuden, at Estland vil være i stand til at overholde en budgetbalance tæt på
balance i hele programperioden.
Kommissionen vurdere endvidere, at iværksatte reformer, særligt indenfor arbejdsmarkedet, allerede
viser positive resultater. Endvidere sikrer troværdige og gennemgribende reformer på pensions- og
sundhedsområdet, at Estland er i en gunstig position til at imødekomme udgifterne forbundet med en
aldrende befolkning.
Kommissionen konstaterer endelig, at Estland fortsat har et stort underskud på betalingsbalancen. En
reduktion af det estiske budgetoverskud kan på den baggrund være uhensigtsmæssig i forhold til at
korrigere den eksterne ubalance på betalingsbalancen.
Stabilitetsprogram for Frankrig
Frankrigs
offentlige budgetunderskud
skønnes ifølge det franske stabilitetsprogram at have udgjort ca. 3,6
pct. af BNP i 2004. Budgetunderskuddet ventes reduceret til 2,9 pct. af BNP i 2005 og skal ifølge pro-
gramplanen herefter nedbringes med ca. 0,6-0,7 procentenhed om året, således at det udgør knap 1
pct. af BNP i 2008. Den primære saldo ventes at gå fra underskud til et mindre overskud i 2005 for
herefter at forbedres gradvist til et overskud på godt 2 pct. af BNP i 2008.
Det anføres i programmet, at 2005-budgettet baseres på to målsætninger; dels at reducere det offentli-
ge underskud til under 3 pct. af BNP m.h.p. at efterleve den forpligtelse, som man fra fransk side har
påtaget sig i EU, og at begynde at reducere den offentlige gæld, og dels at understøtte vækst, innovati-
on og beskæftigelse.
Konsolideringsplanen, der fra 2004 til 2008 skal nedbringe budgetunderskuddet med i alt omkring 2,7
pct. af BNP, baseres på en gradvis reduktion af de offentlige
udgifter
– gennem flerårige lofter for reale
stigninger i de offentlige udgifter, der indebærer faldende udgifter i forhold til BNP, og besparelser fra
sundhedsreformen, som sammen med lavere ledighed skønnes at sikre balance i de sociale fonde i
2007 – samt en mindre stigning i de offentlige
indtægter.
Programmets budgetskøn baseres på, at
realvæksten
i BNP, der udgjorde ca. 2,5 pct. i 2004, vil blive
fastholdt på 2,5 pct. i 2005 og de følgende år frem til og med 2008, et niveau, der ligger lidt over den
skønnede potentielle vækstrate på 2,25 pct.
Den konjunkturrensede budgetunderskud
vurderes at have udgjort 2,6 pct. af BNP i 2004 og ventes herefter
forbedret med ca. 0,5 procentenheder om året, således at det udgør ca. 0,5 pct. af BNP i 2008.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0009.png
9
Den offentlige gæld
skønnes at stige svagt til ca. 65 pct. af BNP i 2005, hvorefter gældskvoten ventes
nedbragt med ca. 1 procentenhed i gennemsnit de følgende tre år, så den udgør ca. 62 pct. af BNP i
2008.
Programmet anfører, at den franske regerings reformer af pensions- og sundhedssystemerne bidrager
til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed, og indikerer, at yderligere reformer vil være
nødvendige.
Programmets beregninger peger på, at nutidsværdien af finansieringsunderskuddet i
pensionssektoren
udgjorde ca. 3 pct. af BNP før 2003-pensionsreformen og ca. 2 pct. af BNP efter reformen, svarende
til en gevinst fra reformen på ca. 1 procentenhed (1,5 procentenhed, hvis den ventede positive effekt
på vækstpotentialet medregnes). Finansieringsunderskuddet i
sundhedssektoren
udgjorde 3,1 pct. af BNP
før 2004-sundhedsreformen og ca. 2,4 pct. af BNP efter reformen, svarende til en gevinst fra refor-
men på ca. 0,75 procentenheder (gevinsten vil være væsentligt større, hvis stigningstakten i sundheds-
udgifterne kan begrænses, så den svarer til BNP-vækstraten).
Tabel 4. M akroøkonomiske nøgletal for Frankrig
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Offentlige finanser:
------------------------- Pct. af BNP ----------------------
Offentlige indtægter .................................... 50,4
50,4
50,7
50,8
50,8
50,7
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................ 54,5
54,0
53,6
53,0
52,4
51,7
Faktisk budgetsaldo .....................................
-4,1
-3,6
-2,9
-2,2
-1,6
-0,9
Primær budgetsaldo ............................ -1,2
-0,7
0,1
0,8
1,5
2,2
Offentlig gæld ............................................... 63,7
64,8
65,0
64,6
63,6
62,0
Øvrige nøgletal:
------------------------------ Pct. ---------------------------
Real BNP-vækst ............................................
0,5
2,5
2,5
2,5
2,5
2,5
Inflation (HICP) ...........................................
2,2
2,2
1,8
1,5
1,5
1,5
Beskæftigelsesvækst .....................................
0,1
1,2
1,1
1,1
1,1
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) .............
------------------------- Pct. af BNP ----------------------
1
...................................................
Output gap
-0,7
-0,5
-0,4
-0,4
-0,4
-0,4
Konjunkturrenset budgetsaldo (Frank-
-2,6
-2,0
-1,5
-1,0
-0,5
rig) ...................................................................
-3,8
-3,4
-2,7
-2,0
-1,4
-0,7
Konju nktu rrenset
bu d getsald o
(Kom m issionen)
1
................................
Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Kilde:
Konvergensprogram for Frankrig af december 2004.
Kommissionen
anfører, at de franske myndigheders tiltag – så vidt det er muligt at vurdere på basis af
foreliggende information – burde være tilstrækkelige til at reducere underskuddet til 3,0 pct. af BNP i
2005. Budgetsituationen er dog fortsat sårbar, og den planlagte korrektion af det uforholdsmæssigt
store underskud vil kunne forhindres af en ufavorabel budgetmæssig udvikling eller makroøkonomisk
udvikling i forhold til Frankrigs vækstskøn på 2,5 pct. (Kommissionens eget vækstskøn er 2,2 pct.).
Kommissionen vurderer, at Frankrigs vækstskøn synes plausible om end lidt optimistiske, og at især
den planlagte reduktion af underskuddet til 2,2 pct. af BNP i 2006 synes uopnåeligt givet den nuvæ-
rende information om den økonomiske politik. Givet Kommissionens eget skøn for underskuddet på
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0010.png
10
3,3 pct. af BNP i 2006, vil der skulle gennemføres tiltag med en budgetforbedrende effekt svarende til
omkring 1 procentenhed i 2006 for at nå programmets mål for dette år. Kommissionen finder, at den
planlagte udgiftskontrol for 2006-2008 vil blive vanskelig at realisere givet de nuværende politikker, og
stiller spørgsmål ved troværdigheden af udgiftsplanerne i lyset af erfaringerne med de tidligere pro-
grammer.
Kommissionen vurderer, at det konjunkturrensede underskud vil blive nedbragt med 0,6-0,7 procen-
tenheder per år i 2005 og de følgende år, således at underskuddet reduceres fra ca. 2,7 pct. af BNP i
2005 til ca. 0,7 pct. af BNP i 2008. Kommissionen vurderer, at Frankrig i løbet af perioden ikke vil
kunne opfylde den mellemfristede målsætning om budgetter tæt på balance eller i overskud, og at
Frankrig først i 2007 synes at kunne opnå en tilstrækkelig sikkerhedsmargin m.h.p. at undgå overskri-
delser af 3-procentgrænsen under normale konjunkturudsving.
Kommissionen vurderer, at Frankrig står over for risici i forhold til målet om at sikre de offentlige
finansers holdbarhed på lang sigt som følge af store skønnede omkostninger relateret til aldringen på
trods af reformerne af pensionssystemet i 2003 og sundhedssystemet i 2004. Hvis der ikke gennemfø-
res flere reformer, vil der således være behov for yderligere budgetkonsolidering i de kommende år.
Kommissionen vurderer således på grundlag af det franske program, herunder dets fremskrivninger af
de aldersrelaterede udgifter suppleret med EU-fremskrivninger, at de offentlige finanser i 2004 inde-
bar et behov for en permanent finanspolitisk stramning på ca. 5,5 pct. af BNP for at være konsistente
med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt, selv når der tages højde for effekterne af pensions- og
sundhedsreformerne, og at der med en realisering af programmets økonomisk-politiske planer vil væ-
re behov for en yderligere stramning på over 3 pct. af BNP for at sikre den langsigtede holdbarhed.
Stabilitetsprogram for Tyskland
Tysklands
offentlige budgetunderskud
skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at have udgjort ca. 3 ¾
pct. af BNP i 2004 – stort set uændret i forhold til 2002 og 2003 – men ventes reduceret til 2,9
pct. af BNP i 2005. Budgetunderskuddet skal ifølge programplanen herefter nedbringes med
ca. �½ procentenhed om året, således at det udgør ca. 1�½ pct. af BNP i 2008. Den primære
saldo ventes at gå fra underskud til balance i 2005 for herefter at forbedres gradvist til et over-
skud på 2 pct. af BNP i 2008.
Den tyske forbundsregerings finanspolitiske strategi bygger ifølge stabilitetsprogrammet på
strukturreformer rettet mod højere vækst, budgetkonsolidering, samt tiltag rettet mod stabili-
sering af den økonomiske aktivitet.
Det anføres i programmet, at regeringen i forbindelse med vedtagelsen af forbundsbudgettet
for 2005 fandt det nødvendigt at gennemføre en supplerende pakke med budgetforbedrende
tiltag m.h.p. sikre et underskud på under 3 pct. af BNP i 2005 og således efterleve den forplig-
telse, som man fra tysk side har påtaget sig i EU. Regeringen vil overveje de yderligere tiltag,
som kan gennemføres, hvis det viser sig nødvendigt for at efterleve forpligtelsen.
Konsolideringsplanen, der fra 2004 til 2008 skal nedbringe budgetunderskuddet med i alt over
2 pct. af BNP, baseres på en løbende reduktion af de offentlige
udgifter
– som følge af ar-
bejdsmarkedstiltag m.v. i reformprogrammet Agenda 2010 – der over perioden i alt ventes at
udgøre op til ca. 4 pct. af BNP og mere end opveje et fald i de offentlige
indtægter
på ca. 1 pct.
af BNP.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0011.png
11
Programmets budgetskøn baseres på, at
realvæksten
i BNP vil udgøre ca. 1,7 pct. i 2005, stort
set uændret i forhold til 2004, og ca. 1¾-2 pct. om året fra 2006 til 2008.
Den konjunkturrensede budgetunderskud
skønnes at have udgjort 3 pct. af BNP i 2004, uændret i
forhold til 2003, og ventes herefter forbedret med ca. �½ pct. af BNP om året, således at det
udgør ca. 1 pct. af BNP i 2008.
Den
offentlige gæld
skønnes at stige fra ca. 65�½ pct. af BNP i 2004 til ca. 66 pct. af BNP i 2005
og 2006, hvorefter gældskvoten ventes nedbragt med ca. �½ procentenhed om året til ca. 65
pct. af BNP i 2008.
Det anføres i programmet, at den tyske regerings reformer af pensions- og sundhedssystemerne samt
på arbejdsmarkedsområdet har bidraget væsentligt til at sikre de offentlige finansers
langsigtede holdbar-
hed,
men at gældsreduktion og yderligere reformer vil være nødvendige.
Programmets beregninger (foretaget for forbundsfinansministeriet af ifo-instituttet) peger på, at der i
perioden 2003-2050 kan ventes en stigning i udgifter relateret til pensioner og sundhed med knap 4
procentenheder, et fald i overførsler til ledige og udgifter til uddannelse på godt 2 procentenheder,
samt stort set uændrede indtægter, således at den samlede nettoudgiftsstigning relateret til aldring
skønnes at udgøre ca. 1�½ procentenhed i.f.t. BNP. Beregninger forudsætter bl.a. en stigning i er-
hvervsdeltagelsen fra knap 78 pct. til knap 82 pct. og et fald i ledigheden fra ca. 8,7 pct. i 2003 til ca.
3,3 pct. i 2040.
Tabel 5. M akroøkonomiske nøgletal for Tyskland
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Offentlige finanser:
------------------------- Pct. af BNP ----------------------
Offentlige indtægter .................................... 45,0
43�½
43
43
42�½
42�½
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................ 48,8
47�½
46
45�½
44�½
43�½
Faktisk budgetsaldo .....................................
-3,8
-3¾
-2,9
-2�½
-2
-1�½
Primær budgetsaldo ............................ -0,7
-�½
0
�½
1�½
2
Offentlig gæld ............................................... 64,2
65�½
66
66
65�½
65
Øvrige nøgletal:
------------------------------ Pct. ---------------------------
Real BNP-vækst ............................................
-0,1
1,8
1,7
1¾
2
2
Inflation (BNP-deflator)
1,1
0,8
1,0
1�½
1¼
1�½
Beskæftigelsesvækst .....................................
-1,0
0,1
0,5
-
-
-
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) .............
9,6
9,7
10,0
-
-
-
------------------------- Pct. af BNP ----------------------
1
Output gap
-1,6
-1,2
-0,9
-0,7
-0,3
-0,0
Konjunkturrenset budgetsaldo (Tysk-
-3,0
-3
-2�½
-2
-1�½
-1
land) ................................................................
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kom-
-3,0
-3,0
-2,4
-1,9
-1,6
-1,3
1
....................................................
missionen)
Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Kilde:
Konvergensprogram for Tyskland af december 2004.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0012.png
12
Kommissionen
anfører, at de tyske myndigheders budgettiltag, inklusive den supplerende pakke
– så vidt det er muligt at vurdere på basis af foreliggende information – burde være tilstrække-
lige til at reducere underskuddet til 2,9 pct. af BNP i 2005. Risikofaktorer er dog især, at den
reale BNP-vækst i 2005 kan vise sig at blive lavere end Tysklands vækstskøn på 1,7 pct.
(Kommissionens eget vækstskøn er 1,5 pct.), og at udgifter til sociale overførsler kan vise sig
at blive højere end skønnet nu (af andre grunde end en eventuelt uventet lav vækst, d.v.s. af
strukturelle grunde).
Kommissionen vurderer, Tysklands vækstskøn for 2006 og de følgende år synes plausible, og
at det faktiske underskud sandsynligvis kan holdes under 3 pct. af BNP også efter 2005, om
end budgetsituationen er sårbar.
Kommissionen venter, at det konjunkturrensede underskud vil blive nedbragt med 0,5-0,6
procentenheder årligt i 2005 og 2006, men kun med ca. 0,3 procentenheder årligt i 2007 og
2008, hvor underskuddet skønnes at ville udgøre 1,3 pct. af BNP. Kommissionen finder såle-
des, at Tyskland i løbet af perioden ikke vil kunne opfylde den mellemfristede målsætning om
budgetter tæt på balance eller i overskud, og at Tyskland først i 2008 synes at kunne opnå en
tilstrækkelig sikkerhedsmargin m.h.p. at undgå overskridelser af 3-procentgrænsen under
normale konjunkturudsving.
Kommissionen vurderer, at Tyskland er i en relativt favorabel position i forhold til målet om
at sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt, som følge af reformerne på pensions-
området og arbejdsmarkedsområdet m.v., men at den langsigtede holdbarhed afhænger kritisk
af den planlagte budgetkonsolidering på mellemlang sigt, og at reformernes budgeteffekter er
genstand for betragtelig usikkerhed.
Kommissionen vurderer således på grundlag af det tyske program, herunder dets fremskriv-
ninger af de aldersrelaterede udgifter, at de offentlige finanser i 2004 indebar et behov for en
permanent finanspolitisk stramning på godt 1,5 pct. af BNP for at være konsistente med fi-
nanspolitisk holdbarhed på lang sigt, men at en realisering af programmets økonomisk-
politiske planer synes at kunne sikre den langsigtede holdbarhed.
Stabilitetsprogram for Irland
Udviklingen i Irlands offentlige finanser beskrevet i det opdaterede stabilitetsprogram fra 2004 bygger
på forventningen om en gennemsnitlig økonomisk vækst på 5,2 p.a. i perioden 2005-2007.
Den
faktiske budgetsaldo
skønnes ifølge stabilitetsprogrammet at være forbedret fra 0,1 pct. af BNP i
2003 til 0,9 pct. af BNP i 2004. Budgetsaldoen for 2004 er signifikant bedre (2 pct. enheder) end den
forventede budgetsaldo for 2004 på -1,1 pct. af BNP i stabilitetsprogrammet for 2003. Stigningen
skyldes primært højere skatteindtægter og færre offentlige investeringer end forventet. Der forventes
et budgetunderskud på 0,8 pct. af BNP i 2005 og 0,6 pct. af BNP i de to sidste år af programperioden.
Budgetbalancen er i forhold til stabilitetsprogrammet for 2003 styrket med hhv. 0,6 og 0,5 pct. enhe-
der i 2005 og 2006, hvilket skyldes de opjusterede vækstrater.
Både
offentlige udgifter og indtægter
er forudset at falde hhv. 1,2 og 1 pct. point mellem 2005 og 2007. Det
medfører en styrket balance på 0,2 pct. I Irland udgør de offentlige investeringer en betydelig større
andel af de offentlige udgifter end for EU som gennemsnit. Det skyldes ifølge stabilitetsprogrammet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0013.png
13
landets ”underskud” af infrastruktur og dermed et betydeligt behov for investeringer i sundheds- og
uddannelsessektoren, veje, offentlig transport, boliger mv.
Tabel 6. M akroøkonomiske nøgletal for Irland
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Offentlige finanser:
------------------------- Pct. af BNP --------------------
Offentlige indtægter .................................... 34,4
35,2
34,2
33,8
33,2
-
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................ 34,3
34,3
35,0
34,5
33,8
-
Faktisk budgetsaldo .....................................
0,1
0,9
-0,8
-0,6
-0,6
-
Primær budgetsaldo ............................ 1,4
2,1
0,6
0,6
0,7
-
Offentlig gæld ............................................... 32,1
30,5
30,1
30,1
30,0
-
Øvrige nøgletal:
------------------------------ Pct. -------------------------
Real BNP-vækst ............................................ 3,7
5,3
5,1
5,2
5,4
Inflation (HICP) ........................................... -
2,3
2,1
2,0
1,9
Beskæftigelsesvækst ..................................... 1,9
2,4
1,9
1,5
1,4
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) ............. 4,6
4,5
4,4
4,5
4,5
------------------------- Pct. af BNP --------------------
-1,0
-1,8
-2,3
-2,0
Output gap
1
................................................... 0,0
Konjunkturrenset budgetsaldo (Ir-
0,1
1,4
0,0
0,4
0,3
land)
Konjunkturrenset
budgetsaldo
0,1
1,2
-0,2
0,1
0,0
1
(Kommissionen) .......................................
Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Kilde:
Konvergensprogram for Irland, 1. december 2004.
-
-
-
-
-
-
-
Den
offentlige gæld
er estimeret til 30,5 pct. af BNP i 2004. Det er en signifikant lavere gældsrate (2,8
pct. enheder) end forventet i stabilitetsprogrammet for 2003, hvilket afspejler en saldo højere end
forventet. På trods af forventningen om høj økonomiske vækst for perioden 2005-2007 ventes gælden
at stabilisere sig omkring ca. 30 pct. af BNP pga. betydelige stock-flow justeringer som følge af bl.a.
finansiering af pensionsfond. Irland opfylder dermed Stabilitets- og Vækstpagtens krav om maksimal
gæld på 60 pct. af BNP med betydelig margin.
Den konjunkturrensende budgetsaldo skønnes at være positiv over hele perioden med undtagelse af et
underskud på 0,2 pct. af BNP i 2005.
Kommissionen vurderer, at de makroøkonomiske antagelser (herunder også vækst i BNP), der ligger
til grund for budgetskønnene i det irske stabilitetsprogram, generelt er plausible. Forventningen til
inflationen vurderes dog at være for lav. I det irske stabilitetsprogram skønnes inflationen at falde til
under 2 pct. i 2007, hvilket Kommissionen anser for urealistisk.
Kommissionen vurderer, at der er usikkerhed i forhold til den forventede budgetsituation forårsaget
af bl.a. implementering af store offentlige investeringsprogrammer. På trods af risikoen for en svagere
budgetsaldo end forventet, vurderer Kommissionen, at der i programperioden er tilstrækkelig margin i
forhold til kravet om maksimal underskud på 3 pct. af BNP.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0014.png
14
Endvidere vurderer Kommissionen, at Irlands plan for strukturreformer, der bl.a. skal sikre en for-
bedring af offentlig service samt infrastruktur er på linie med anbefalingerne i de overordnede øko-
nomisk-politiske 2003-2005.
Endelig er det Kommissionens vurdering, at Irland er i en relativ favorabel situation i forhold til at
sikre de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Dette skyldes primært den lave gældsrate samt
gennemførte pensionsreformer.
Stabilitetsprogram for Italien
Programmets budgetskøn er baseret på, at
realvæksten i BNP
gradvist vil stige fra 1,2 pct. i 2004 til 2,2
pct. i 2006 for derefter at stabilisere sig på 2,3 pct. af BNP. Indenlandsk efterspørgsel forventes pri-
mært at drive denne vækst, der bl.a. trækkes af skattenedsættelser i 2005.
Italiens
underskud på den faktiske budgetsaldo
udgjorde ifølge stabilitetsprogrammet for 2004 2,9 pct. af
BNP i 2004 mod 2,4 pct. i 2003. Italien planlægger at reducere underskuddet til 0,9 pct. af BNP i år
2008. Programmet sigter i modsætning til 2003-programmet ikke efter en budgetsituation tæt på ba-
lance eller i overskud. Budgetunderskuddene skønnes desuden at være mere end 1 pct. enhed større
end budgetskønnene i stabilitetsprogrammet for 2003. Den største del af denne revision er af struktu-
rel karakter.
Underskuddet på den
konjunkturrensede budgetsaldo
skønnes at falde med 1,1 pct. enhed fra 2004 til
2008.
Den
offentlige gæld
skønnes til 106 pct. af BNP i 2004. Gælden er dermed faldet 0,2 pct. enheder fra
2003 frem for 1,2 pct. enheder som skønnet i stabilitetsprogrammet for 2003. Gældsraten skønnes at
falde til 98 pct. af BNP over den resterende programperiode på baggrund af bl.a. et ambitiøst privati-
seringsprogram.
Tabel 7. M akroøkonomiske nøgletal for Italien
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Offentlige finanser:
------------------------- Pct. af BNP --------------------
Offentlige indtægter ....................................46,4
45,6
44,8
44,4
44,1
43,9
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................48,9
48,5
47,5
47,6
47,1
46,7
Faktisk budgetsaldo .....................................
-2,4
-2,9
-2,7
-2,0
-1,4
-0,9
Primær budgetsaldo ............................ 2,9
2,4
2,4
3,3
4,0
4,7
Offentlig gæld ...............................................
106,2
106,0
104,1 101.9
99,2
98,0
Øvrige nøgletal:
------------------------------ Pct. -------------------------
Real BNP-vækst ............................................ 0,3
1,2
2,1
2,2
2,3
Inflation (HICP) ........................................... 2,8
2,2
1,6
1,5
1,4
Beskæftigelsesvækst ..................................... 0,4
0,6
0,9
1,0
0,9
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) ............. 8,4
8,1
7,6
7,1
6,8
------------------------- Pct. af BNP --------------------
1
-1,7
-1,3
-0,9
-0,3
Output gap .................................................. -1,2
Konjunkturrenset
budgetsaldo
-1,8
-2,2
-2,2
-1,6
-1,2
(Italien) ..........................................................
Konjunkturrenset
budgetsaldo
-1,9
-2,1
-2,1
-1,6
-1,2
2,3
1,4
1,0
6,6
0,2
-0,9
-1,0
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0015.png
15
(Kommissionen)
1
.......................................
Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Kilde:
Konvergensprogram for Italien, 1. december 2004.
Kommissionen vurderer, at underskuddet vil udgøre 3 pct. af BNP i 2005 dvs. 0,3 pct. enheder større
end budgetskønnet i stabilitetsprogrammet, idet de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund
for budgetskønnet i 2005 og fremefter, synes for optimistiske, og skattereformen kan have negative
effekter på budgetbalancen. Kommissionen konstaterer ligeledes, at regeringens planlagte budgetfor-
bedringer i perioden 2006-2008 er uspecificerede, hvilket gør det vanskeligt at vurdere udsigterne for
de offentlige finanser. Kommissionen efterlyser således information om indholdet af disse tiltag. En-
delig finder Kommissionen at de offentlige udgifter i de kommende år vil overstige forudsætningerne i
stabilitetsprogrammet, idet programmet hverken indregner lønstigninger eller virkningen af fremtidige
nye investeringer.
Kommissionen vurderer på den baggrund, at de budgetmæssige mål i stabilitetsprogrammet ikke sik-
rer en tilstrækkelig margen i forhold til 3 pct.-kravet i Stabilitets- og Vækstpagten. I lyset af usikkerhe-
den vedr. de makroøkonomiske antagelser og risikoen forbundet med implementeringen af budgettet
for 2005 er det nødvendigt med yderligere tiltag for at undgå et budgetunderskud over 3 pct. af BNP.
Yderligere tiltag er ligeledes nødvendig i 2006 og fremefter.
Regeringens finanspolitiske strategi er hovedsageligt baseret på at begrænse de offentlige udgifter for
at kunne opnå finanspolitisk konsolidering samtidig med, at skattenedsættelser gennemføres. Givet
risikoen ved programmets planlagte budgetforbedringer og regeringens overordnede udgiftspolitik
vurderer Kommissionen, at holdbarheden af de offentlige finanser på lang sigt er usikker. En langsig-
tet holdbarhed på de offentlige finanser er betinget af fuld implementering af de budgetmæssige mål-
sætninger i programmet og den nye pensionsreform.
Kommissionen vurderer, at den økonomiske politik kun delvist er konsistent med BEPG for 2003-
2005. Programmet lægger ikke op til at sikre opfyldelse af Stabilitets- og Vækstpagtens mellemfristede
målsætning om et tilnærmelsesvist balanceret budget og sikrer ikke en forbedring af den konjunktur-
rensede saldo på 0,5 pct. enheder årligt. Ligeledes pointeres det, at de planlagte skattenedsættelser ikke
fuldt ud er finansieret gennem strukturelle nedskæringer i offentligt forbrug.
Konvergensprogram for Malta
Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at
realvæksten i BNP
ligger i intervallet
0,6-2,2 pct. i perioden 2004-2007. Skønnet for den potentielle vækst ligger i 2004-2006 på 1,8 pct. og i
2007 på 1,9 pct.. Outputgabet er negativt i hele programperioden.
Maltas
underskud på den faktiske budgetsaldo
udgjorde ifølge konvergens-programmet af november 2004
5,2 pct. af BNP i 2004 mod 9,6 pct. af BNP i 2003. Malta planlægger at reducere budgetunderskuddet
yderligere til 1,4 pct. af BNP i 2007.
De
offentlige udgifter
planlægger Malta at reducere kontinuerligt i programperioden fra 49,9 pct.
af BNP i 2004 til 44,3 pct. af BNP i 2007. Reduktionen bliver primært gennemført ved at ska-
be en mere effektiv offentlig sektor.
De
offentlige indtægter
falder skønsmæssigt fra 44,7 pct. af BNP i 2004 til 42,9 pct. af BNP i
2007.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0016.png
16
Malta forventer at nedbringe underskuddet til under referenceværdien på 3 pct. af BNP i
2006, da nedgangen i indtægterne ifølge konvergensprogrammet bliver mere end opvejet af
reduktionen i udgifterne.
Skønnet for den offentlige gæld viser et fald i årene 2004 til 2007 fra 73,2 pct. af BNP til 70,4 pct. af
BNP, dvs. et stykke over Stabilitets- og vækstpagtens referenceværdi på 60 pct. af BNP.
Tabel 8. M akroøkonomiske nøgletal for M alta
2003
2004
2005
2006
Offentlige finanser:
-------------- Pct. af BNP ---------------
Offentlige indtægter ................................... …………..
40,7
44,7
45,9
44,5
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................ …………..
50,3
49,9
49,7
46,8
Faktisk
budgetsal-
-9,6
-5,2
-3,7
-2,3
do……………………………...
Primær budgetsaldo ............................. …………..
-5,8
-1,4
0,3
1,6
Offentlig gæld ............................................... …………..
70,4
73,2
72,0
70,5
Øvrige nøgletal:
-------------- Pct. af BNP ---------------
Real BNP-vækst ........................................... …………..
-0,3
0,6
1,5
1,8
Inflation (RPI) .............................................. …………..
1,3
2,9
2,4
1,9
Beskæftigelsesvækst ..................................... …………..
-0,8
0,5
0,7
0,7
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) ............. …………..
5,7
5,8
5,7
5,4
--------------- Pct. af BNP --------------
1
................................................... …………..
Output gap
-
-2,1
-2,4
-2,3
Konjunkturrenset budgetsaldo (Mal-
-5,2
-0,1
1,8
3,1
ta)………….
Konjunkturrenset
budgetsaldo
-
-3,8
-2,2
-0,9
1
(Kommissionen)
Kilde:
Konvergensprogram for Malta, november 2004.
1)
Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
2007
42,9
44,3
-1,4
2,4
70,4
2,2
1,9
0,6
5,1
-1,6
3,7
-0,1
Den konjunkturrensede budgetsaldo
er i perioden 2004-2007 knap 1�½ procentenheder bedre end den fakti-
ske budgetsaldo.
Malta har iværksat en reformproces for at sikre den
langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.
Finanspolitisk konsolidering skal ske både ved at øge indtægterne og reducere udgifterne. Re-
former til at opnå dette er blandt andet rettet mod en mere effektiv offentlig administration,
pensionssystemet og privatisering, hvor den maltesiske stat vil sælge ud af sine aktiver i flere
forskellige virksomheder. Endvidere planlægger den maltesiske regering at iværksætte refor-
mer på skatte- og overførselsområdet samt sundhedsområdet.
Den maltesiske
pengepolitiks
primære formål er at sikre prisstabilitet. Implementeringen af den
pengepolitiske strategi foregår gennem et fastkursregime overfor en kurv af valutaer, hvori
euroen indgår med en vægt på 70 pct.
Forventningen er, at
inflationen
i perioden 2004-2007 gradvis aftager fra 2,9 pct. til 1,9 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0017.png
17
Kommissionen vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for budgets-
kønnene i det maltesiske konvergensprogram, er plausibelt.
Kommissionen vurderer desuden, på basis af konvergensprogrammets forsigtige makroøkonomiske
scenario og tiltag rettet mod at reducere underskuddet, at konsolideringsplanen synes plausibel trods
risici forbundet med den maltesiske økonomis størrelse og åbenhed, som medfører stor eksponering
for eksterne choks.
Kommissionen vurderer endvidere, at Malta risikerer ubalancer i de offentlige finanser som følge af
den aldrende befolkning. For at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser, er det afgø-
rende, at de fastsatte budgetmål opnås samt at der gennemføres reformer indenfor pensions- og
sundhedsområdet.
Konvergensprogram for Polen
Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at
realvæksten i BNP
ligger i intervallet
4,8-5,7 pct. i perioden 2004-2007. Skønnet for den potentielle vækst ligger lavere end skønnet for den
reale vækst i perioden 2004-2005 og 2007, hvorimod den er højere i 2006. Outputgabet er negativt i
2004 og 2006, i balance i 2005 og positivt i 2007.
Polens
underskud på den faktiske budgetsaldo
udgjorde ifølge konvergens-programmet af december 2004
5,4 pct. af BNP i 2004 mod 3,9 pct. af BNP i 2003. Polen planlægger at reducere budgetunderskuddet
yderligere til 2,2 pct. af BNP i 2007.
De
offentlige udgifter
planlægger Polen at reducere kontinuerligt i programperioden fra 48,6 pct.
af BNP i 2004 til 46,2 pct. af BNP i 2007. Reduktionen bliver primært gennemført ved at æn-
dre niveauet for og indekseringen af pensioner.
De
offentlige indtægter
stiger skønsmæssigt fra 43,2 pct. af BNP i 2004 til 44,0 pct. af BNP i
2007.
Polen forventer at nedbringe underskuddet til 2,2 pct. af BNP og dermed under reference-
værdien på 3 pct. af BNP i 2007.
Skønnet for den
offentlige gæld
viser en forøgelse i årene 2004 til 2007 fra 45,9 pct. af BNP til 47,3 pct.
af BNP.
Tabel 9. M akroøkonomiske nøgletal for Polen
Offentlige finanser:
Offentlige indtægter ...................................
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................
Faktisk budgetsaldo
1
....................................
Primær budgetsaldo .............................
Offentlig gæld ...............................................
2003
2004
2005
2006
2007
---------------------- Pct. af BNP --------------------
43,7
43,2
44,5
44,8
44,0
47,6
48,6
48,4
48,0
46,2
-3,9
-5,4
-3,9
-3,2
-2,2
-0,8
-2,6
-1,3
-0,5
0,4
45,4
45,9
47,6
48,0
47,3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0018.png
18
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
3,8
5,7
5,0
4,8
5,6
0,7
3,5
3,0
2,7
2,5
-2,3
-0,5
1,0
1,6
1,7
20,0
19,3
18,2
17,4
-
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
2
...................................................
-1,6
Output gap
-0,2
0,0
-0,2
0,2
Konjunkturrenset budgetsaldo ..................
-3,4
-5,3
-3,9
-3,1
-2,3
Kilde:
Konvergensprogram for Polen, november 2004.
1)
Tallene for budgetsaldoen er inkl. saldoen i det fully-funded pensionssystem, som udgør ca. 1,5 pct. af BNP. Ekskl.
disse midler vil budgetunderskuddet i 2007 overstige 3 pct. af BNP.
2)
Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Øvrige nøgletal:
Real BNP-vækst ...........................................
Inflation (HICP)...........................................
Beskæftigelsesvækst .....................................
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) .............
Den konjunkturrensede budgetsaldo
udvikler sig stort set parallelt med den faktiske saldo frem til 2007.
Polen har iværksat en reformproces for at sikre den langsigtede holdbarhed af de offentlige
finanser. Reformen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den demo-
grafiske udvikling og indebærer blandt andet reform af pensionssystemet.
Den polske pengepolitiks primære formål er at sikre prisstabilitet. Implementeringen af den
pengepolitiske strategi sker i form af inflationsmålsætning, hvor prisstigningstakten skal ligge
indenfor intervallet 1,5-3,5 pct.
Forventningen er, at
inflationen
i perioden 2004-2007 gradvis aftager fra 3,5 pct. til 2,5 pct.
Kommissionen vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for budgets-
kønnene i det polske konvergensprogram, er plausibelt for perioden 2004-2006. Derimod vurderer
Kommissionen, at vækstskønnet for 2007 er optimistisk.
Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergensprogrammets budgetmæssige
prognoser i vid udstrækning kan påvirke budgetsaldoen negativt. Risici i form af forsinket eller ukom-
plet implementering af ”Hausner-planen” er allerede materialiseret og dertil kommer ”betingede pas-
siver” i form af ikke indløste statsgarantier og stigende udestående gæld i sundhedsvæsenet, som sta-
ten kan blive nødt til at indfri. Endelig er målene for budgetunderskuddet baseret på høj BNP-vækst
gennem hele programperioden.
Kommissionen vurderer endvidere, at Polen risikerer stigende ubalancer i de offentlige finanser som
følge af den aldrende befolkning. Det er imidlertid svært eksakt at vurdere den langsigtede holdbar-
hed, da Polen ikke offentliggør budgetprognoser for perioden udover 2020, hvor effekterne af aldrin-
gen indtræder. Behovet for at implementere yderligere reformer er imidlertid nødvendig for at sikre
den langsigtede finanspolitiske holdbarhed i lyset af den aldrende befolkning.
Kommissionen vurderer endelig, at den økonomiske politik, som skitseres i konvergensprogrammet,
kun delvist er konsistent med de landespecifikke anbefalinger til Polen i de overordnede økonomisk-
politiske retningslinier.
Konvergensprogram for Slovakiet
Konvergensprogrammets budgetforudsætninger er baseret på, at
realvæksten i BNP
ligger i intervallet
4,5-5,4 pct. i perioden 2004-2007. Skønnet for den potentielle vækst ligger 0,1 pct. højere end skønnet
for den reale vækst i årene 2004-2005, hvorimod den er 0,3 pct. lavere i 2006-2007. Outputgabet er
positivt i hele programperioden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0019.png
19
Slovakiets
underskud på den faktiske budgetsaldo
udgjorde ifølge konvergens-programmet af novcember
2004 3,8 pct. af BNP i 2004 mod 3,7 pct. af BNP i 2003. Slovakiet planlægger at reducere budgetun-
derskuddet til 3,0 pct. af BNP i 2007.
De
offentlige udgifter
planlægger Slovakiet at forøge fra 39,1 pct. af BNP i 2004 til 40,4 pct. af
BNP i 2005, hvorefter de falder til 38,8 pct. af BNP i 2007.
De
offentlige indtægter
stiger skønsmæssigt fra 35,3 pct. af BNP i 2004 til 36,9 pct. af BNP i
2007. Det skyldes blandt andet ændrede skatteregler.
Den
offentlige gæld
skønnes at stige i årene 2004 til 2007 fra 43,0 pct. af BNP til 45,5 pct. af BNP.
Tabel 10. M akroøkonomiske nøgletal for Slovakiet
Offentlige finanser:
Offentlige indtægter ...................................
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................
Faktisk budgetsaldo .....................................
Primær budgetsaldo .............................
Offentlig gæld ...............................................
Øvrige nøgletal:
Real BNP-vækst ...........................................
Inflation (HICP)...........................................
Beskæftigelsesvækst .....................................
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) .............
2003
2004
2005
2006
2007
---------------------- Pct. af BNP --------------------
36,3
35,3
37,1
36,9
36,9
40,0
39,1
40,4
39,8
38,8
-3,7
-3,8
-3,8
-3,9
-3,0
-1,9
-1,9
-1,4
-1,0
0,1
42,8
43,0
44,2
45,3
45,5
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
4,2
5,0
4,5
5,1
5,4
8,5
7,8
3,3
2,8
2,5
1,8
0,0
0,6
0,6
0,9
17,4
18,5
17,9
17,3
16,5
--------------------- Pct. af BNP ---------------------
1
...................................................
0,2
Output gap
0,4
0,2
0,4
0,9
Konjunkturrenset budgetsaldo ..................
-3,7
-3,8
-3,4
-2,9
-2,0
Kilde:
Konvergensprogram for Tjekkiet, november 2004.
1)
Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Den konjunkturrensede budgetsaldo
er lig den faktiske saldo i 2004, men i 2005-2007 er underskuddet på
den konjunkturrensede budgetsaldo lavere end på den faktiske budgetsaldo.
Slovakiet
har iværksat en reformproces for at sikre den
langsigtede holdbarhed af de offentlige finan-
ser.
Reformen sigter især mod at imødegå fremtidigt udgiftspres som følge af den demografi-
ske udvikling og indebærer blandt andet reform af pensions- og sundhedssystemet.
Den slovakiske
pengepolitiks
primære formål er at sikre prisstabilitet, hvilket implementeres i
form af et pengepolitisk regime med ”styret flydning”.
Forventningen er, at
inflationen
i perioden 2004-2007 aftager fra 7,8 pct. til 2,5 pct. Den høje
inflation i 2004 er primært resultatet af justeringer i regulerede priser og introduktionen af en
flad merværdiafgift på 19 pct.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0020.png
20
Kommissionen vurderer, at det forudsatte makroøkonomiske forløb, der ligger til grund for budgets-
kønnene i det slovakiske konvergensprogram, er plausibelt for perioden 2004-2007.
Kommissionen vurderer desuden, at risiciene forbundet med konvergensprogrammets budgetmæssige
prognoser synes balancerede henover hele programperioden. Pensionsreformen medfører balancerede
risici, hvilket ligeledes er tilfældet med den usikkerhed, der er forbundet med parlamentsvalget i 2006.
Indtægterne kan blive højere end budgetteret og medfinansieringen af EU-fonde bliver sandsynligvis
lavere end budgetteret i årene 2004-2006, men højere i 2007.
Kommissionen vurderer endvidere, at reduktionen i budgetunderskuddet er back-loaded – justeringen
mod at opfylde referenceværdien på 3 pct. af BNP vil således primært finde sted i 2006 og 2007. Des-
uden vurderer Kommissionen, at konsolideringsplanen i det opdaterede konvergensprogram er min-
dre ambitiøs end i konvergensprogrammet fra maj 2004, da konsolideringsplanen er uændret trods et
mere gunstigt makroøkonomisk scenario i det opdaterede program.
Kommissionen vurderer endelig, at Slovakiet står overfor risici i forhold til den langsigtede
holdbarhed for de offentlige finanser som følge af den aldrende befolkning. Selvom der sker
streng implementering af de mellemfristede budgetmål, og givet de allerede implementerede
eller planlagte pensions- og sundhedsreformer, er den langsigtede finanspolitiske holdbarhed
ikke fuldt ud sikret.
Stabilitetsprogram for Finland
Finlands økonomiske politik er baseret på en målsætning om årlige overskud på den
faktiske budgetsaldo
på omkring 2 pct. af BNP, afledt primært af et tilsvarende overskud på fonde til social sikring.
Finlands økonomiske politik er indrettet med henblik på, at imødegå de langsigtede finanspolitiske
udfordringer og samtidig give plads til, at de automatiske stabilisatorer kan virke fuldt ud ved en kon-
junkturnedgang uden at Finland kommer i konflikt med 3 pct. kravet i Stabilitets- og Vækstpagten for
maksimale underskud på den offentlige budgetsaldo. Finlands faktiske budgetsaldo skønnes ifølge
Stabilitetsprogrammet, at udgøre godt 2 pct. af BNP i gennemsnit i programperioden,
jf. tabel 11.
Den
offentlige gæld
ventes at falde 3�½ pct.enheder i programperioden fra 44,6 pct. af BNP i 2004 til 41,1
pct. af BNP i 2008. Finland opfylder således kravet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med betyde-
lig margin.
Tabel 11. M akroøkonomiske nøgletal for Finland
2003
2004
2005
2006
2007
2008
Offentlige finanser:
------------------------- Pct. af BNP ---------------------
Offentlige indtægter .................................... 50,7
50,5
50,3
50,6
50,5
50,5
Offentlige udgifter (inkl. renter) ................ 48,6
48,5
48,4
48,5
48,4
48,5
Faktisk budgetsaldo .....................................
2,0
1,8
2,1
2,2
2,0
2,1
Primær budgetsaldo ............................
2,3
1,8
1,6
1,9
1,9
1,7
Offentlig gæld ............................................... 45,6
44,6
43,4
45,5
41,7
41,1
Øvrige nøgletal:
------------------------------ Pct. --------------------------
Real BNP-vækst ............................................
2,0
3,2
2,8
2,2
2,0
2,4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0021.png
21
0,2
1,4
1,8
1,8
-0,3
0,4
0,1
-0,3
0,5
9,8
8,5
7,6
5,3
4,0
------------------------- Pct. af BNP ---------------------
1
-0,3
-0,1
-0,2
-0,4
Output gap ................................................... -0,8
Konjunkturrenset budgetsaldo (Fin-
2,6
2,1
1,7
2,0
2,1
land) ...............................................................
Konjunkturrenset budgetsaldo (Kom-
2,6
2,2
1,9
2,2
2,4
1
missionen) ....................................................
Anm.: 1: Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.
Kilde:
Stabilitetsprogram for Finland, november 2004.
Inflation (HICP) ...........................................
Beskæftigelsesvækst .....................................
Ledighed, (pct. af arbejdsstyrken) .............
1,3
1,8
0,1
4,0
-0,6
1,9
2,4
Programmets budgetskøn er baseret på, at
realvæksten i BNP
vil udgøre 2�½ pct. i gennemsnit i pro-
gramperioden – aftagende fra 3,2 pct. i 2004 til 2,0 pct. i 2008. Med en vækst over det underliggende
potentiale i 2004 og 2005 ventes det finske outputgab, at blive svagt positivt i 2005 efter at have være
-0,8 pct. i 2003. Kommissionen vurderer, at vækstforløbet der ligger til grund for konvergenspro-
grammet er forsigtigt og lavere end det forventede i kommissionens efterårsprognose.
Den konjunkturrensede budgetsaldo
ventes at udgøre knap 2 pct. af BNP i gennemsnit i programperioden,
og således ikke afvige væsentligt fra den faktiske saldo.
Det er Kommissionens vurdering, at budgetfremskrivningerne i konvergensprogrammet kan vise sig
for optimistiske, idet der i programmet ikke er anvist konkrete initiativer, der kan øge de offentlige
indtægter i 2005-07 svarende til provenutabet af de skattenedsættelser, der blev vedtaget i november
2004, som led i en ny omfattende overenskomstaftale.
Konvergensprogrammet behandler den finske regerings strukturreformprogram der bl.a. fokuserer på,
at forbedre den langsigtede finanspolitiske holdbarhed via pensionsreformer, øge tilbagetrækningsal-
deren fra arbejdsmarkedet og sænke den strukturelle ledighed. Det er Kommissionens vurdering, at de
finske reformer vil have en positiv effekt på de offentlige finanser.
Kommissionen vurderer, at Finland er i en god position i forhold til målet om at sikre de of-
fentlige finansers holdbarhed på langt sigt. Dette som følge af gældsnedbringelsen og struktur-
reformer, herunder ikke mindst pensionsreformer. Det er Kommissionens vurdering, at den
økonomiske politik i Stabilitetsprogrammet generelt set er i overensstemmelse med de over-
ordnede økonomisk-politiske retningslinjer.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer har ikke statsfinan-
sielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Danmark fremlægger sit eget konvergens-
program, der indeholder en vurdering af rente, inflation og de offentlige finanser i Danmark.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater de opdaterede konvergensprogrammer
fra 2004 for Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og
Finland
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Fra dansk side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås enighed om.
Vedrørende andre landes holdning
Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for Belgien, Danmark,
Estland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Malta, Polen, Slovakiet og Finland, der bl.a. anbefaler, at:
-
Der ventes ikke givet direkte anbefalinger til
Belgien,
men det ventes bemærket, at Belgien bør op-
retholde store overskud på den primære budgetsaldo og begrænse den reale vækst i de statslige
udgifter med henblik på at sikre en holdbar finanspolitik på lang sigt.
-
Der ventes ikke givet direkte anbefalinger til
Danmark,
men det kan blive bemærket, at
kravene til begrænset udgiftsvækst og nye strukturelle initiativer udgør en udfordring.
-
Estland befinder sig i en gunstig økonomisk situation til at imødekomme det langsigtede pres på
de offentlige finanser som følge af en aldrende befolkning, både på grund af en lav offentlig gæld
samt et omfattende reformprogram. Det store underskud på betalingsbalancen kunne imidlertid
have givet anledning til højere og forlængede overskud på budgetsaldoen på kort sigt som mod-
vægt til den eksterne ubalance.
-
Frankrig
bør 1) gennemføre yderligere budgetforbedrende tiltag, hvis det viser sig nødvendigt for
at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2005, 2) sikre, at budgetkonsolideringen fort-
sætter efter 2005 for at opnå en budgetstilling tæt på balance i slutningen af programperioden, 3)
fortsætte strukturreformer og kontrollere de offentlige udgifter for at respektere programmets
flerårige udgiftsmål.
-
-
-
Tyskland
bør 1) gennemføre yderligere budgetforbedrende tiltag, hvis det viser sig nødven-
digt for at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2005, 2) gennemføre budget-
tilpasninger efter 2005 for at nå en budgetstilling tæt på balance i slutningen af programpe-
rioden eller snarest muligt og 3) fortsætte strukturreformer, særligt på sundhedsområdet,
for yderligere at forbedre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.
Der ventes ikke givet direkte anbefalinger til
Irland.
Udtalelsen ventes dog at bemærke, at
programmets skøn for budgetunderskud kan være undervurderet givet store offentlige in-
vesteringer.
Italien
bør 1) indføre de nødvendige tiltag for at opnå det planlagte budgetunderskud i
2005 2) indføre de nødvendige strukturelle tiltag i 2006 og fremefter for at opnå et tilnær-
melsesvist balanceret budget inden for programmets tidshorisont og 3) sikre at den offent-
lige gæld falder hurtigere end planlagt mod Stabilitets- og Vækstpagtens krav om maksimal
gæld på 60 pct. af BNP.
- Malta
anbefales at sikre korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2006 samt sikre
nedbringelse af den offentlige gæld mod 60 pct. af BNP i tilfredsstillende fart. Endvidere bør Malta
gøre yderligere fremskridt vedrørende planlægning og implementering af pensions- og sundhedsre-
former.
-
Polen
anbefales at styrke den finanspolitiske konsolidering samt reducere målet for budgetunder-
skuddet i 2007, så det kommer under referenceværdien på 3 pct. af BNP (ekskl. midlerne i fully-
funded pensionsordning), ved at implementere de strukturelle tiltag i Hausner-planen samt iværksætte
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0023.png
23
yderligere tiltag til finanspolitisk konsolidering. Endvidere bør Polen adressere problemet med den
stigende mængde af ”betingede passiver”.
-
Slovakiet
anbefales at benytte enhver mulighed til at reducere budgetunderskuddet, in-
klusive anvendelsen af højere end budgetterede indtægter samt besparelser på udgiftssiden. Endvidere
bør Slovakiet gøre de mellemfristede udgiftslofter mere bindende samt sikre, at anden-runde effekter
af den høje inflation i 2004 ikke påvirker programmets konvergensplan for inflationen.
-
Der ventes ikke givet anbefalinger til
Finland,
men det ventes bemærket at Finland bør an-
vise konkrete indtægtsforøgende initiativer for 2005-07 til at modgå provenutabet af de
vedtagende skattenedsættelser.
Dagsordenspunkt 1 b): Stabilitets- og Vækstpagten: Kommissionens meddelelse om
en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende stati-
stik for offentlige finanser
Baggrund
KOM(2004)832 endelig
Den enkelte medlemsstats overholdelse af budgetdisciplin vurderes i EU-regi på basis af kriterierne
for størrelsen af budgetunderskuddet i pct. af BNP og den offentlige gæld i pct. af BNP. For at sikre
en tilfredsstillende implementering af overvågningsproceduren af de enkelte medlemsstaters finanspo-
litik er kvaliteten af statistiske budgetdata derfor afgørende.
Der har været eksempler på betydelige revisioner af data for de offentlige finanser, herunder senest i
forbindelse med de betydelige revisioner i tallene for de offentlige finanser i Grækenland.
Som opfølgning herpå, samt ECOFIN’s konklusioner 2. juni 2004 om overvågningen og kvaliteten af
data for offentlige finanser og Kommissionens meddelelse 3. september 2004 om at styrke implemen-
teringen af Stabilitets- og vækstpagten, har Kommissionen 22. december 2004 offentliggjort en med-
delelse om en europæisk strategi for statistik for offentlige finanser.
Indhold
Kommissionens strategi for statistik for offentlige finanser indeholder følgende tre indsatsområder:
1) Udbygning af regelsættet.
Kommissionen har i henhold til gældende lovgivning ikke beføjelse til at overvåge medlems-
staternes regnskaber for de offentlige finanser direkte eller selv indsamle data, og som følge af
subsidiaritetsprincippet kan Kommissionen ikke egenhændigt opnå disse beføjelser. Kommis-
sionen vurderer, at det er nødvendigt at styrke Eurostats mulighed for at kontrollere de tal,
som landene tilvejebringer og foreslår styrkelse af regelsættet på følgende punkter:
-
-
-
Kommissionen skal direkte kunne undersøge data for offentlige finanser.
På basis af en nærmere fastlæggelse af Kommissionens beføjelser, at give mu-
lighed for umiddelbart at kunne gennemføre kontrol ”på stedet”.
Præcis definition af, hvornår der kan tages fortrolighedshensyn.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0024.png
24
-
Reglerne, under hvilket kontrollerne skal foregå, skal specificeres, eksempelvis
om nationale eksperter må deltage.
2) Styrkelse af Eurostats og Generaldirektoratet for økonomi og finans’ ressourcer.
Kommissionen foreslår forbedringer på følgende områder:
-
-
-
Systematisk planlægning af verifikationsmissioner udover de missioner der alle-
rede udføres.
Mobilisering af eksisterende ekspertise, herunder skal Eurostat have mulighed
for at anvende ekspertise fra de enkelte medlemsstater.
På basis af nærmere analyser at give budgetmæssig støtte til at opnå målet om at
forstærke og systematisere kontrollerne af medlemsstaternes nationalregnska-
ber.
3) Fastsættelse af EU-standarder for nationale statistikinstitutter.
Kommissionen vurderer, at der er behov for at forbedre tilliden til de statistiske myndigheder
samt forstærke troværdigheden og kvaliteten af statistiske data og foreslår følgende tiltag:
-
Udvikling af europæiske minimumstandarder for statistiske myndigheders insti-
tutionelle struktur til styrkelse af de nationale statistikinstitutters uafhængighed,
integritet og ansvarlighed, eksempelvis i form af en ’Code of Conduct’ eller et
direktiv.
På baggrund af meddelelsen ventes ECOFIN at opnå enighed om en konklusion, der udtryk-
ker generel støtte til, at Kommissionen udarbejder forslag til minimumsstandarder, der på ene
side styrker tilliden til de enkelte statistikmyndigheder, og på den anden siden øger troværdig-
heden og kvaliteten af de statistikker, som de producerer.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser, men det kan
ikke afvises, at der vil være afledte konsekvenser når meddelelsen udmøntes i konkrete lovgivningstil-
tag. Der er i Danmark afsat 5 mio. kr. på FL05 til styrkelse af statistik om den offentlige sektor.
N ærhedsprincippet
I overensstemmelse med nærhedsprincippet udarbejdes statistik af de nationale myndigheder. I hen-
hold til Traktaten har Kommissionen ansvaret for at tilvejebringe oplysninger om den offentlige saldo
og gæld. Det er derfor nødvendigt at der fastsættes fælles minimumsstandarder for at sikre kvalitet og
troværdighed af oplysningerne.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik for
offentlige finanser har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, der kan styrke overvågningen og pålide-
ligheden af statistik for offentlige finanser.
Vedrørende andre landes holdninger
Det forventes, at Rådet kan nå til enighed om rådskonklusioner om styrkelse af effektiviteten
og pålideligheden af det europæiske statistiske system.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
Dagsordenspunkt 1 c):
(evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – Notat
følger snarest muligt
Dagsordenspunkt 2:
EIB’s lånefacilitet til katastroferamte lande i Asien: ”Indian
Ocean Tsunami Facility”
Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 17. februar 2005 i forlængelse af rådsmødet (ECOFIN) den 18.
januar 2005 at drøfte behovene under en lånefacilitet til de katastroferamte lande, der oprettes af Den Euro-
pæiske Investeringsbank (EIB).
Indhold og Baggrund
På det ekstraordinære ASEAN møde den 6. januar 2005 i Jakarta foreslog
EU Kommissions formand José Manuel Barroso, at EIB kunne bidrage med hjælp til genop-
bygningen efter ødelæggelserne fra Flodbølgekatastrofen. På denne baggrund har Den Euro-
pæiske Investeringsbank udarbejdet en plan for, hvorledes hjælpen ydes i form af lån til de
flodbølgeramte lande.
Den Europæiske Investeringsbank foreslår i planen en udvidelse af bankens nuværende man-
dat således, at der oprettes til en særlig lånefacilitet betegnet "Indian Ocean Tsunami Facility".
Faciliteten vil være åben for alle katastroferamte lande.
Formålet med faciliteten er at hjælpe med finansiering af genopbygningsarbejdet i de katastro-
feramte områder. Det er tiltænkt i planen, at der afsættes et beløb mellem �½-1 mia. EUR til
denne facilitet. Bankens udlånsaktivitet til den nuværende lånerkreds forventes at være upåvir-
ket af oprettelsen af en sådan lånefacilitet. Da bankens årlige udlånsportefølje ligger på ca. 50
mia. EUR vil beløbet til faciliteten derfor udgøre en begrænset andel af bankens samlede ud-
lån. Ifølge EIB's udsagn vil der ikke for medlemmerne være omkostning forbundet ved denne
facilitet.
Banken vil samarbejde med øvrige organisationer, der allerede er aktive i området, deriblandt
Verdensbanken samt Den Asiatiske Udviklingsbank. Projekterne bliver underlagt de sædvanli-
ge regler og krav, hvilket sikrer en efterfølgende evaluering og opfølgning.
Forslaget skal jf. bankens vedtægter behandles i Styrelsesrådet samt vedtages i bestyrelsen efter
gældende regler.
Rådet (ECOFIN) udtrykte den 18. januar 2005 bred støtte til forslaget om oprettelsen af en
lånefacilitet under EIB. ECOFIN fandt det dog nødvendigt at afvente en behovsvurdering fra
Verdensbanken og IMF før endelig vedtagelse om faciliteten og dens størrelse kan finde sted.
Formandskabet finder det således hensigtsmæssigt, at Rådet (ECOFIN) den 17. februar 2005
orienteres om resultaterne af de finansielle institutioners behovsvurderinger for landene i kata-
strofeområdet. Kommissionen forventes at give en mundtligt fremlæggelse af behovsvurde-
ringerne samt en status over arbejdet med et formelt forslag til faciliteten. Kommissionens
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
redegørelse vil eventuelt indeholde overvejelser om, at der til EIB-lånene knyttes subsidier,
dvs. at man fra EU’s side sikrer en passende balance mellem lån og gavebistand.
På basis af de foreløbige behovsvurderinger tyder det på, at behovene for en lånefacilitet til
brug for genopbygningsarbejdet i de katastroferamte områder er mindre end først antaget, idet
det internationale samfund har ydet store summer i gavebistand.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Der vurderes ikke at være statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Planen for oprettelse af en facilitet under EIB til brug for genopbygningen i de katastroferam-
te områder i Sydøstasien blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (ECOFIN) den 18. januar 2005.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Fra regeringens side støtter man generelt forslaget om oprettelse af en særlig lånefacilitet un-
der EIB med det formål at genopbygge de flodbølgeramte lande i Sydøstasien.
Vedrørende andre landes holdninger
I Rådet ventes der bred opbakning til oprettelsen af en særlig lånefacilitet under EIB.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
Dagsordenspunkt 3 a):
Kommissionens rapport vedrørende Lissabon-strategien
Resumé: Kommissionens synteserapport udgør et vigtigt grundlag for midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, som
skal finde sted på forårstopmødet den 22.-23. marts. Anbefaling om at fokusere på vækst og beskæftigelse inden for
rammerne af en social og miljømæssig bæredygtig udvikling og bl.a. forslag om udarbejdelse af nationale handlingspro-
grammer om Lissabon-strategien.
Baggrund
KOM(2005)24, SEC(2005)192, SEC(2005)193
Lissabon-strategien blev i sit udgangspunkt fastlagt indenfor en ti-årig periode frem mod 2010, hvor
EU og medlemslandene skulle søge at opfylde en række målsætninger. Antallet af målsætninger og
indsatsområder er løbende blevet udvidet og omfatter i dag en lang række delområder. I forbindelse
med forårstopmødet i 2005 skal stats- og regeringscheferne midtvejsevaluere Lissabon-strategien og
herunder vurdere hvilke områder man især skal fokusere på i perioden frem mod 2010.
Kommissionens rapport forud for topmødet til marts indeholder Kommissionens overvejelser og
anbefalinger til brug for midtvejsevalueringen.
Indhold
Kommissionen lægger i synteserapporten først og fremmest op til en rationalisering og simplificering
af Lissabon-strategien, hvor der fokuseres på vækst og beskæftigelse, idet fremgang i vækst og beskæf-
tigelse ses som en forudsætning for sociale og miljømæssige fremskridt.
På denne baggrund lægger Kommissionen op til at fokusere på tre områder:
1. At gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde
2. Satse stærkere på viden og innovation
3. Sikre at der etableres flere arbejdspladser
Under hvert af disse områder har Kommissionen identificeret en række konkrete prioriteter, der yder-
ligere er udbygget i en række konkrete initiativer i den handlingsplan, der er et anneks til synteserap-
porten.
For så vidt angår at gøre Europa et mere attraktivt sted at investere og arbejde peger Kommissionen
på følgende prioriteter:
at færdiggøre det indre marked, særligt servicesektoren, lovregulerede professioner, energi, offent-
lige indkøb og finansielle serviceydelser
sikring af et konkurrencepræget indre marked, der er åbent udadtil, hvor Kommissionen bl.a. vil
se på nøglesektorer som energi og det finansielle område og fremme et forslag til revision af stats-
støttereglerne for F&U
forbedring af den europæiske og nationale lovgivning med henblik på at reducere administrative
byrder og skabe bedre regulering
udvide og forbedre den europæiske infrastruktur, hvor Kommissionen bl.a. peger på TENs og det
europæiske vækstinitiativ
For så vidt angår satsningen på viden og innovation peger Kommissionen på følgende prioriteter:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
forøge og forbedre investeringerne i forskning og udvikling, hvor Kommissionen bl.a. lægger op
til, at medlemslandene skal øge deres offentlige udgifter til forskning. Kommissionen nævner og-
så, at man i det kommende syvende rammeprogram for forskning bl.a. vil komme med forslag om
etablering af et europæisk forskningsråd
lette innovation, anvendelse af ICT og bæredygtig brug af ressourcer, hvor Kommissionen bl.a.
nævner, at den vil fremkomme med et nyt initiativ vedr. anvendelse af ICT – i2010: European In-
formation Society. Herudover nævnes bl.a. mulighederne inden for miljøteknologi.
bidrage til at skabe en stærk industriel base, hvor Kommissionen igen nævner forskning og udvik-
ling som centrale faktorer sammen med private-offentlige partnerskaber.
Med henblik på at skabe flere jobs fokuserer Kommissionen på:
sikring af at flere kommer i arbejde er centralt for at få højere vækst og forbedre den sociale inklu-
sion, hvorfor bl.a. understøttelsessystemer bør moderniseres. Kommissionen nævner også, at den
vil etablere et europæisk ungdomsinitiativ med henblik på at reducere ungdomsarbejdsløsheden,
give de unge relevante kompetencer og skabe nye karrieremuligheder
forøge arbejdsmarkedernes fleksibilitet og sikre arbejdstagere og virksomheders tilpasningsevne. I
denne forbindelse nævnes også initiativer til at sikre højere mobilitet
investere mere i uddannelse og efteruddannelse bl.a. via initiativer til fremme af livslang læring
På det processuelle område lægger Kommissionen særligt op til, at medlemslandene skal udarbejde
nationale handlingsprogrammer for vækst og beskæftigelse, der bør angive de enkelte medlemslandes
reformstrategier.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens rapport har i sig selv ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Gennemførelse af de anbefalinger, som Kommissionen fremkommer med i rapporten vil kunne have
både statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om Kommissionens rapport forud for
forårstopmødet 2005. Udvalget er løbende blevet orienteret om Lissabon-strategien siden foråret
2000 i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd og en lang række rådsmøder.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Fra dansk side hilser man rapporten velkommen som et godt grundlag for den kommende midtvejs-
evaluering af Lissabon-strategien. Regeringen har endnu ikke taget stilling til forslagene heri. Der hen-
vises til, at regeringen i dets non-paper den 21. september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af
Lissabon-strategien.
Vedrørende andre landes holdninger
Der er endnu ikke et klart billede af de øvrige landes holdninger til synteserapporten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
Dagsordenspunkt 3 b1):
De overordnede økonomisk-politiske
retningslinier (BEPG) – Kommissionens implementeringsrapport
Resume: Dette års implementeringsrapport er den anden i den treårige cyklus. Først endelig vurdering vedrørende imple-
mentering af retningslinierne næste år. Generelt positiv vurdering af Danmarks indsats i forhold til de landespecifikke
retningslinier. ECOFIN forventes at afgive konklusioner og fremsende sagen til DER i marts.
Baggrund
Implementeringsrapporten (KOM(2005) final) er Kommissionens anden vurdering i det 3-årige per-
spektiv af medlemslandenes gennemførelse af retningslinierne for 2003-2005. Den endelige vurdering
af efterlevelsen af anbefalingerne kan først gives i 2006. Rapporten er en del af den løbende multilate-
rale overvågning af samarbejdet om den økonomiske politik.
Det forventes, at ECOFIN på det kommende rådsmøde vil drøfte Kommissionens implementerings-
rapport samt vedtage rådskonklusioner herom.
Rådskonklusionerne om implementeringsrapporten vil sammen med Key Issues Paper være ECO-
FIN’s input til Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005.
Indhold
De overordnede retningslinier fra juni 2003 fokuserede på den generelle økonomiske politiks mulige
bidrag til at sikre opfyldelse af Lissabon-strategiens målsætninger. Disse retningslinier peger på tre
hovedindsatsområder for den generelle økonomiske politik:
vækst- og stabilitetsorienterede politikker
økonomiske reformer med henblik på at øge Europas vækstpotentiale
styrket holdbarhed
I 2004 konkluderede Rådet, at de overordnede retningslinier fortsat var gyldige. Den revision af ret-
ningslinierne, der blev gennemført i juli 2004, omfattede derfor alene en tilpasning af de landespeci-
fikke retningslinier vedrørende den samlede finanspolitiske stilling for syv medlemslande. Man kon-
kluderede derudover, at de generelle retningslinier også var gyldige for de 10 nye lande, men der måtte
naturligvis udarbejdes konkrete landespecifikke retningslinier for hvert af disse 10 lande.
Kommissionens samlede vurdering vedrørende hver af de tre indsatsområder er:
For så vidt angår de
vækst- og stabilitetsorienterede politikker
konstateres, at den samlede makroøkonomi-
ske situation har understøttet væksten. Pengepolitikken har været kendetegnet ved en historisk lav
rente på 2 pct. i euroområdet siden ECBs seneste rentenedsættelse i juni 2003. Dette er sket på bag-
grund af begrænset inflationspres, hvor inflationen har været omkring 2 pct. i både 2003 og 2004.
Budgetpolitikken
har været stort set neutral i både 2003 og 2004, hvilket er en refleksion af, at en stor
gruppe lande fortsat har høje budgetunderskud. I sin efterårsprognose forventer Kommissionen, at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0031.png
31
det samlede underskud for euroområdet stiger til 2,9 pct. for 2004, faldende til 2,5 pct. for 2005. For
hele forventes EU det samlede underskud at blive på 2,8 pct. i 2004, faldende til 2,4 pct. i 2005.
For så vidt angår
arbejdsmarkederne
konkluderer Kommissionen, at reformtempoet er øget lidt i 2004 i
forhold til 2003, men at der fortsat er behov for en betydelige acceleration i reformtempoet, hvis Lis-
sabon-strategiens målsætninger skal opfyldes. De områder, hvor der er gennemført reformer vedrører
især reduktioner i beskatningen af arbejdsindkomst, aktiv arbejdsmarkedspolitik og strategier for livs-
lang læring. På centrale områder som understøttelsessystemer og lovgivning til beskyttelse af lønmod-
tagere er der sket mindre.
Stigningstaksten i
timeproduktiviteten
i EU-landene er aftaget, hvilket Kommissionen bl.a. tilskriver lave-
re investeringer og faldende teknologiske fremskridt. Kommissionen lægger på den baggrund op til
yderligere tiltag for at styrke produktmarkedsreformer med henblik på at stimulere innovation, kon-
kurrence og anvendelse af ny teknologi.
Også for så vidt angår initiativer, der er direkte rettet mod
det indre marked
fremhæver Kommissionen,
at medlemslandene er blevet dårligere til at leve op til deres forpligtelser, herunder til at gennemføre
EU-direktiver rettidigt i national lovgivning.
Kommissionen konkluderer vedrørende behovet for at styrke
holdbarheden,
at den tre-strengede strategi
byggende på gældsnedbringelse og reformer af pensions- og sundhedssystemer kun er blevet delvist
gennemført. Først og fremmest er den samlede offentlige gæld i hverken eurolandene eller alle EU-
landene begyndt at falde. En række lande har dog gennemført eller indledt overvejelser om gennemfø-
relse af pensionsreformer.
Kommissionens vurdering af Danmarks efterlevelse af de landespecifikke retningslinier
BEPG’erne omfatter udover de generelle retningslinier også en række landespecifikke retningslinier,
der vedrører hvert medlemsland.
I relation til at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed er der udarbejdet to retningslinier
til Danmark, der vedrører behovet for at sikre et øget udbud af arbejdskraft og sikre kontrol med ud-
giftsstigninger i alle niveauer af den offentlige sektor. Kommissionen vurderer heroverfor, at Dan-
mark har gjort væsentlige fremskridt på begge områder. Man påpeger samtidig, at Danmark bør gøre
mere for at nå det mellemfristede mål for arbejdsudbuddet. For så vidt angår målsætningerne for stig-
ning i de offentlige udgifter noterer Kommissionen, at Danmark har haft en vækst i de offentlige ud-
gifter, der har været højere end målsætningen, men med en nedadgående trend.
I forhold til at sikre øget produktivitet indeholder retningslinierne til Danmark, at man bør forøge
indsatsen for at sikre mere konkurrence i sektorer, hvor konkurrencen er utilstrækkelig og fortsætte
indsatsen for at øge den offentlige sektors effektivitet. Også her vurderer Kommissionen, at Danmark
samlet set har gjort væsentlige fremskridt. Kommissionen nævner i den forbindelse, at Konkurrence-
styrelsen har fået nye beføjelser og at konkurrencelovgivningen er blevet revideret. I forhold til at øge
den offentlige sektors effektivitet nævnes især strukturreformen samt 2004-initiativet vedrørende mo-
dernisering af den offentlige sektor.
Rådskonklusioner
Det forventes, at ECOFIN vil vedtage konklusioner, der afspejler hovedkonklusionerne i Kommissi-
onens implementeringsrapport og opfordrer medlemslandene til at gøre en ekstra indsats i forhold til
de områder, hvor Kommissionen har påpeget at fremskridtene er begrænsede.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens rapport om implementeringen af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier
for 2003-2005 og vedtagelse af rådskonklusioner herom har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæs-
sige konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens implementeringsrapport vedrørende BEPG’erne for 2005 har ikke tidligere været
forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Den danske regering er positiv overfor Kommissionens implementeringsrapport og udkastet til kon-
klusioner herom.
Vedrørende andre landes holdning
Det forventes at de øvrige lande ligeledes vil være positive overfor Kommissionens implementerings-
rapport og udkastet til konklusioner herom.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
33
Dagsordenspunkt 3 b2):
De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) –
”Key Issues”- papir
Resume: Der forventes en første drøftelse af formandskabets oplæg til Key Issues Pa-
per til brug for stats- og regeringschefernes møde den 22.-23. marts 2005. Oplægget vil
blive færdigbehandlet på næste møde i ECOFIN den 8. marts.
Baggrund
Forud for Kommissionens udarbejdelse af et forslag til revision af de overordnede økonomisk politi-
ske retningslinierne (BEPG) udarbejder formandskabet et ”Key Issues Paper” (KIP), der drøftes og
godkendes af økonomi- og finansministrene med henblik på fremsendelse til brug for stats- og rege-
ringschefernes forårstopmøde.
BEPG’erne er det primære policy-definerende redskab i forhold til koordineringen af den økonomiske
politik i EU. Derfor skal KIP i år ses i sammenhæng med den midtvejsevaluering af Lissabon-
strategien, der skal finde sted på stats- og regeringschefernes forårstopmøde. Et element i midtvejs-
evalueringen er overvejelser om fremtidig fokusering af Lissabon-strategien og dermed BEPG’erne på
vækst og beskæftigelse indenfor rammerne af en social og miljømæssig bæredygtig udvikling samt
eventuelt en ændret cyklus for udarbejdelse af BEPG’erne.
Indhold
På basis af et diskussionspapir fra formandskabet forventes ministrene at have en indledende drøftelse
om indholdet af et kommende Key Issues Paper, der forventes at skulle vedtages på ECOFIN den 8.
marts 2005.
Formandskabet lægger op til en drøftelse, der fokuserer på følgende emner:
At sætte vækst og beskæftigelse i centrum for Lissabon-strategien og BEPG’erne indenfor ram-
merne af en social og miljømæssig bæredygtig udvikling. I denne forbindelse vil man formentlig
fokusere på en række underpunkter så som:
o
Realisering af videnssamfundet og styrkelse af innovation
o
Videreudvikling af det indre marked bl.a. for serviceydelser
o
Skabelse af de rette rammebetingelser for iværksættere
o
Sikring af en miljømæssig bæredygtig fremtid
o
Forøge den eksterne åbenhed
o
Fremme beskæftigelse ved at forbedre arbejdsmarkedernes tilpasningsevne, modernisere
jobsikkerhed og forbedre incitamenterne til at arbejde gennem skatte- og understøttelses-
reformer
o
Sikre sunde makroøkonomiske rammebetingelse i form en saldo på de offentlige budgetter
der er tæt på balance eller i overskud på mellemlangt sigt, gennemføre reformer af pensi-
ons- og sundhedssystemer med henblik på at forbedre de offentlige finansers langsigtede
holdbarhed og sikre en effektiv anvendelse af offentlige ressourcer.
Styrke styringsinstrumenterne vedrørende Lissabon-strategien og fokusere BEPG’erne på vækst
og beskæftigelse. I denne forbindelse forventes KIP’et at fokusere på:
o
At der ikke er behov for en ny strategi, men at der kan blive behov for at reducere antallet
af retningslinier i BEPG’erne og fokusere dem yderligere på vækst og beskæftigelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34
o
Medlemsstaterne bør forpligte sig til at udarbejde nationale handlingsprogrammer, der bør
baseres på BEPG’erne. Udarbejdelse af sådanne handlingsplaner bør erstatte de årlige
strukturpolitiske rapporteringsøvelser og dermed lede til effektivisering og rationalisering.
Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser
KIP’et har i sig selv ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Gennemførelse af
de anbefalinger, som KIP’et lægger op til vil kunne have både statsfinansielle og lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om KIP’et forud for forårstopmødet
2005, men udvalget er hvert år blevet orienteret om det pågældende års KIP forud for forårstopmødet
det pågældende år. Udvalget er løbende blevet orienteret om Lissabon-strategien siden foråret 2000 i
forbindelse med møder i Det Europæiske Råd og en lang række rådsmøder.
Holdning
Vedrørende dansk holdning
Den danske regering er generelt positiv overfor formandskabets planer vedrørende indhold af dette
års KIP. De danske prioriteter i forhold til midtvejsevaluering af Lissabon-strategien fremgår af rege-
ringens non-paper af september 2004.
Vedrørende andre landes holdninger
Det forventes at de øvrige lande ligeledes vil være positive overfor formandskabet planer vedrørende
indhold af KIP’et.
Dagsordenspunkt 3 c):
Styrkelse og bedre implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
– Notat herom følger snarest muligt
De finansielle perspektiver for 2007 - 2013
Dagsordenspunkt 4):
Resume
Det forventes, at formandskabet vil informere delegationerne om det hidtidige og fremtidige arbejde med de flerårige finansielle
rammer under Luxembourgs formandskab. Formandskabet har tilkendegivet, at man arbejder seriøst på at opfylde målet om,
at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de overordnede finansielle rammer for 2007-2013.
Baggrund
KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final
Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlofter. De
startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999, og de nuværende lofter fra
Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et instrument til at kombinere planlæg-
ningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske reformer. De finansielle perspektiver vedtages som
en samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet om de nød-
vendige indrømmelser for dets accept heraf.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0035.png
35
Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op af en uddy-
bende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle perspek-
tiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september en række forslag til retsakter
vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013, der supplerer og uddyber indholdet af
forslaget. Retsakter vedrørende bl.a. retlige og indre anliggender, forskning & udvikling samt innova-
tion er endnu ikke fremlagt, men forventes fremlagt i starten af 2005.
Under det nederlandske formandskab har sagen været drøftet regelmæssigt i GAERC, der er ansvarlig
for dagsorden 2007-processen, og i ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen. Der er fortsat
tale om indledende drøftelser og afklaring af indholdet af de omfattende forslag. Realitetsforhandlin-
ger er ikke påbegyndt. Rådets flerårige arbejdsplan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni
2005. Det luxembourgske formandskab har tilkendegivet, at man vil gøre et seriøst forsøg på at leve
op til arbejdsplanen, men der udestår meget vanskelige forhandlinger.
Formandskabet har oplyst, at man på mødet den 17. februar forventer at informere ministrene om det
hidtidige og fremtidige arbejde under Luxembourgs formandskab. Formandskabet forventes at orga-
nisere arbejdet således, at man frem til marts fortsætter teknisk afklaring af Kommissionens forslag.
Herefter vil man starte egentlig forberedelse af en aftale på Det Europæiske Råd i juni. Dette vil ske
med udgangspunkt i en såkaldt forhandlingsboks-metode, hvor formandskabet fremlægger en skabe-
lon for de elementer, som DER-konklusionerne i juni skal indeholde. Denne skabelon vil formand-
skabet så løbende udfylde på eget ansvar efterhånden som drøftelserne forud for DER i juni skrider
frem.
Indhold
Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller:
EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.
EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.
EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.
Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig realvækst i for-
pligtelser
3
i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger, jf. tabel 1 og bilag 1.
Det betyder, at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være voksende for både
forpligtelser og betalinger.
Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)
Mia. euro 2004-priser
Faktiske udgifter i 2003
91 mia. euro / 0,98 % af BNI
2006
2007
Årlig realvækst i BNI = 2,3%
Mia.
% af BNI Mia.
% af BNI
Loft for EU’s budget. Forpligtel- 121
1,13
134
1,23
1
ser
Loft for EU’s budget. Betalinger
1
115
1,07
125
1,15
2013
Mia.
158
143
% af BNI
1,27
1,15
3
Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbeta-
linger, EU kan foretage et givet budgetår.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
36
1. Der er mindre afvigelser fra de nuværende finansielle perspektiver i 2006 ud fra ønsket om sam-
menlignelighed. Fx indgår Den Europæiske Solidaritetsfond, som i dag er udenfor de finansielle per-
spektiver, i 2006-tallene. Den Europæiske Udviklingsfond foreslås indbudgetteret fra 2008. For sam-
menlignelighedens skyld indgår beløb hertil også i 2006 og 2007.
Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget. Disse
ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden traditionelt betyde-
ligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU maksimalt kan opkræve i
finansiering (egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft praktisk relevans for fastlæggel-
sen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.
Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles landbrugs-
politik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel vil være fal-
dende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således
at falde fra i 2006 0,42 pct. af BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter som følge af optagelse
af Rumænien og Bulgarien. Samhørighedspolitikken derimod foreslås at stige med godt 30 pct. fra
2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca. 0,46 pct. af BNI. Kommissionens foreslåede finan-
sielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for nærmere beskrivelse henvises til aktuelt
notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender den 22. november.
På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af
traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af med-
lemslandenes BNI. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-rabat
foreslås erstattet af en generel rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af nettounderskud
(dvs. forskellen på det enkelte lands indbetalinger og anslåede udbetalinger fra EU) som overstiger en
fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Hertil kommer en overgangsordning for UK. Der foreslås et
loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året. Alle lande skal betale til rabatterne.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er
derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende grund-
lag kan der dog ikke gives et præcist skøn over de samlede konsekvenser. Mere konkrete skøn må
afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.
Høring
Kommissionens meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring. De enkelte programmer vil
i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige ministerier.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget aktuelt notat om sagen, senest forud for rådsmødet
for økonomi- og finansministre den 7. december 2004, rådsmødet for almindelige anliggender og eks-
terne forbindelser den 31. januar 2005 samt rådsmødet for landbrug og fiskeri den 19. juli 2004. Des-
uden er der fremsendt grundnotat til folketinget i juli 2004.
Regeringens foreløbige generelle holdning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
37
Regeringen finder, at arbejdet med de flerårige finansielle rammer bør tage udgangspunkt i en drøftel-
se og fastlæggelse af de politiske prioriteter for EU-samarbejdet, samtidig med at stram budgetdisci-
plin og en effektiv forvaltning sikres, ligesom på nationalt plan.
Fra dansk side støttes formandskabets ambitiøse plan om at indgå en rammeaftale på Det Europæiske
Råds møde i juni 2005.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens udspil i
den høje ende af spektret som får generel støtte fra enkelte lande og så 6 lande (Tyskland, UK, Frank-
rig, Nederlandene, Sverige og Østrig) i den anden ende, der har erklæret et mål om et samlet budget
på ikke over 1 pct. af EUs samlede BNI (opgjort i forpligtelser).
Der forventes at være bred tilslutning til formandskabets arbejdsplan.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
142896_0038.png
38
Bilag 1. Kommissionens forslag til udgiftsrammer for EU’s budget
1
Mio. euro, 2004-priser
1. Bæredygtig vækst
- 1a. Konkurrenceevne
vækst og beskæftigelse
- Uddannelse
- Forskning
- Transeuropæiske net
- Vækstfonden
- Andet, inkl. Administration
- 1b. Samhørighed for vækst og
beskæftigelse
- Støtte til mindre udviklede regioner
(mål 1)
- Regional udvikling (mål 2)
- Støtte til europæisk territorialt
samarbejde (mål 3)
- Andet, inkl. administration
2. Forvaltning af naturressour-
cer
- Fælles landbrugspol. (søjle I)
- Landdistriktsudvikling
- Fiskeri
- Miljø
- Andet, inklusiv adm.
0,02%
0,35%
0,27%
0,07%
0,02%
0,00%
0,52%
0,41%
0,10%
0,01%
0,00%
0,01%
1.711
37.830
28.608
6.989
1.975
259
56.015
43.735
10.544
909
228
599
2.342
479
901
961
11.232
4.010
4.244
984
442
1.552
3.436
1.041
120.688
114.740
1,07%
1.956
46.630
34.723
9.818
1.791
295
57.180
43.500
11.759
1.025
237
659
2.570
701
927
942
11.280
2.750
5.096
1.260
442
1.732
3.675
120
133.560
124.600
1,13%
2.384
47.485
36.039
9.241
1.888
314
57.900
43.673
12.235
1.050
254
688
2.935
961
1.050
924
12.115
3.020
5.708
1.300
442
1.645
3.815
60
138.700
136.500
1,21%
2.740
48.215
37.249
8.641
1.989
335
58.115
43.354
12.700
1.075
271
715
3.235
1.221
1.108
906
12.885
3.336
5.975
1.376
442
1.756
3.950
60
143.140
127.700
1,11%
3.115
48.385
37.947
8.027
2.050
357
57.980
43.034
12.825
1.100
284
737
3.530
1.481
1.161
888
13.720
3.678
6.279
1.516
442
1.805
4.090
146.670
126.000
1,07%
3.406
48.545
38.657
7.396
2.111
376
57.850
42.714
12.952
1.100
297
787
3.835
1.741
1.223
871
14.495
4.101
6.428
1.594
442
1.930
4.225
150.200
132.400
1,10%
3.752
49.325
39.355
7.391
2.177
399
57.825
42.506
13.077
1.125
311
806
4.145
2.001
1.291
853
15.115
4.425
6.531
1.667
442
2.050
4.365
154.315
138.400
1,12%
4.035
50.125
40.074
7.385
2.245
419
57.805
42.293
13.205
1.125
325
857
4.455
2.261
1.357
837
15.740
4.748
6.645
1.728
442
2.177
4.500
158.450
143.100
1,14%
2006
Andel / 2006
2
BNI
0,44%
46.621
8.791
650
5.256
1.175
-
2007
58.735
12.105
1.149
6.325
1.675
1.000
2008
61.875
14.390
1.281
7.525
2.200
1.000
2009
64.895
16.680
1.465
8.750
2.725
1.000
2010
67.350
18.965
1.650
9.950
3.250
1.000
2011
69.795
21.250
1.894
11.175
3.775
1.000
2012
72.865
23.540
2.138
12.375
4.275
1.000
2013
75.950
25.825
2.390
13.600
4.800
1.000
2013
Vækst
andel / 2006-
BNI
2013
0,60%
63%
0,21%
0,02%
0,11%
0,04%
0,01%
0,03%
0,40%
0,32%
0,06%
0,02%
0,00%
0,46%
0,34%
0,10%
0,01%
0,00%
0,01%
0,04%
0,02%
0,01%
0,01%
0,12%
0,04%
0,05%
0,01%
0,00%
0,02%
0,04%
1,26%
1,14%
194%
268%
159%
309%
-
136%
33%
40%
6%
14%
62%
3%
-3%
25%
24%
43%
43%
90%
372%
51%
-13%
40%
18%
57%
76%
0%
40%
31%
31,3%
24,7%
6,5%
for 0,08%
0,01%
0,05%
0,01%
-
3. Borgerskab, frihed, sikker- 0,02%
hed og retfærdighed
- Frihed, sikkerhed og retfærdighed
0,00%
- Borgerskab, sundhed, forbrugerbe- 0,01%
skyt., kultur, adm. mv.
- Europæiske Solidaritetsfond
4. EU som global partner
3
- EU og dets naboer
0,01%
0,11%
0,04%
- EU som udviklingspartner (inkl. 0,04%
EUF)
- EU som en global aktør
0,01%
- Lånegarantier og nødreserver
- Andet, inkl. Administration
5. Administration
4
Kompensationer
Forpligtelser i alt
Betalinger i alt
Betalinger (andel af
1.
2.
3.
4.
5.
6.
BNI)
6
0,00%
0,01%
0,03%
1,13%
5
1,07%
Underopdelingen i hver udgiftskategori er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst i foråret. Kommissionen har ikke udarbejdet en opdateret fordeling efter fremlæggelse
af de seneste retsakter, hvorfor der enkelte steder er tale om skøn.
Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.
Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006-2007.
Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier.
Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden.
De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.