Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2643 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
23. februar 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. februar 2005 –
vedlægges Fødevareministeriets notat om de punkter, der forventes optaget
på dagsordenen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0002.png
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
16. februar 2005
FVM 251
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. februar 2005
1.
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2792/1999 for
så vidt angår overførsel af fartøjer til lande, der blev ramt af
flodbølgekatastrofen i 2004
KOM (2005) 36
Politisk enighed/vedtagelse
side 3
Forslag til Rådets direktiv om ændring af bilag IV til direktiv 2000/29/EF om
foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter
eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet
KOM (2005) 38
Vedtagelse
side 4
Forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudviklingen fra den
Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling
KOM (2004) 490
Orienterende drøftelse
side 8
Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik
KOM (2004) 489
Orienterende drøftelse
side 26
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
2007/2000 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der
deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og
2.
3.
4.
5.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
associeringsproces samt om ændring af forordning (EF) nr. 2820/98 og
ophævelse af forordning (EF) nr. 1763/1999 og forordning (EF) nr. 6/2000
(Balkan-sukker)
KOM (2004) 739
samt
Forslag til anbefaling fra Kommissionen til Rådet om at bemyndige
Kommissionen til at indlede forhandlinger med Republikken Kroatien og den
tidligere jugoslaviske republik Makedonien med henblik på at justere
Stabiliserings og Associeringsaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemslande på den ene side og Republikken Kroatien og den tidligere
jugoslaviske republik Makedonien på den anden side.
KOM dokument foreligger ikke
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
side 30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0004.png
4
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 28. februar 2005
1.
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.
2792/1999 for så vidt angår overførsel af fartøjer til lande, der blev
ramt af flodbølgekatastrofen i 2004
KOM (2005) 36
Nyt notat.
Resumé
Som bidrag til genopbygningen af fiskerisektoren i de lande, der er berørt af flodbølgekatastrofen i
Sydøstasien vil forslaget åbne mulighed for medlemslandenes overførsel af fiskerfartøjer til de
katastroferamte områder med EU-tilskud.
Baggrund
Kommissionen har med KOM (2005) 36 fremsat forslag til ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 2792/1999 for så vidt angår særlige foranstaltninger for
overførsel af fiskerfartøjer til lande ramt af tsunamien i 2004. Forslaget er oversendt
til Rådet den 10. februar 2005.
Forslaget har hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.
februar 2005 med henblik på politisk enighed/vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Som bidrag til genopbygningen af fiskerisektoren i de lande, der er berørt af
flodbølgekatastrofen i Sydøstasien vil forslaget åbne mulighed for medlemslandenes
overførsel af fiskerfartøjer til de katastroferamte områder med EU-tilskud
(ophugningsstøtte).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0005.png
5
Ordningen er gældende indtil 30. juni 2006. Den omfatter kun overførsel til de
katastroferamte områder og kun fartøjer under 12 meter, der er mellem 5 og 20 år.
Både FAO og modtagerlandet skal inddrages i processen.
Tilskuddet vil kunne forhøjes med 20% i forhold til den normale tilskudssats til
ophugning (artikel 7 stk. 5 i forordning (EF) nr. 2792/1999) for at kompensere for
transportomkostninger m.v.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Det forventes, at
Europa-Parlamentet vil behandle sagen i hasteprocedure.
Konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser, idet foranstaltningen finansieres inden for det eksisterende EU
budget for FIUF.
Høring
§5-udvalget er blevet hørt, men har ikke haft væsentlige bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig forslaget, idet der lægges vægt på, at ordningen
er midlertidig, og at overførslen af fiskerfartøjer er i modtagerlandets interesse.
Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige EU medlemslande forventes generelt at kunne tilslutte sig forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2.
Forslag til Rådets direktiv om ændring af bilag IV til direktiv
2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet
af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres
spredning inden for Fællesskabet
KOM (2005) 38
Revideret genoptryk af grundnotat af 14. januar 2005. Ændringer er markeret i marginen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0006.png
6
Resumé
Forslaget indeholder en midlertidig suspension i et år af EU’s krav om afbarkning af
træemballage, der ifølge direktiv 2004/102/EF skulle gælde fra 1. marts 2005. Krav om
varmebehandling eller behandling med methylbromid af træ, som indgår i træemballage vil blive
indført pr. 1. marts 2005 som forudset. Der vil således være tale om en trinvis indfasning af et
højere plantebeskyttelsesniveau over et år i stedet for fuld implementering pr. 1. marts 2005.
Baggrund
Kommissionen har den 7. februar 2005 fremsat forslag til Rådets direktiv om
ændring af bilag IV til direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i
Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres
spredning inden for Fællesskabet. Forslaget er oversendt til Rådet den 7. februar
2005.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 2, litra d) i Rådets direktiv
2000/29/EF.
Forslaget blev den 20.-21. januar 2005 behandlet i en forskriftskomitéprocedure III
i Den Stående Komité for Plantesundhed i henhold til artikel 5 i Rådets afgørelse
1999/468/EF. Forslaget opnåede ikke kvalificeret flertal.
Idet forslaget ikke opnåede kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for
Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeret
flertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalificeret
flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Handler Rådet
ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede direktivet.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. februar
2005 med henblik på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget vedrører gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt,
hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Med baggrund i den internationale plantesundhedsstandard ISPM standard nr. 15
har EU med Kommissionsdirektiv 2004/102/EF af 5. oktober 2004 vedtaget krav
om, at træemballage importeret sammen med alle varetyper fra 1. marts 2005 skal
være fremstillet af afbarket træ, som har undergået varme- eller metylbromid-
behandling, og være mærket med det internationalt beskyttede mærke som
attestation heraf.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0007.png
7
ISPM standard nr. 15 beskriver to alternative metoder for behandling af træ, som
indgår i træemballage:
Varmebehandling, med kernetemperatur og behandlingstid specificeret som
minimum 56
o
C i minimum 30 minutter
Metylbromid-behandling specificeret i dosering og tid efter en temperatur-
afhængig skala.
Standarden angiver, at det yderligere kan kræves, at importeret træemballage er
fremstillet af afbarket træ, såfremt dette er teknisk retfærdiggjort.
Kommissionen har foreslået, at EU’s krav om afbarkning af træemballage
midlertidigt suspenderes et år. Dette skyldes henvendelser fra visse af EU’s
handelspartnere, idet der blandt andet fra USA er stillet spørgsmålstegn ved
begrundelsen for kravet om afbarkning.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret
Plantesundhedskrav til importeret træemballage reguleres i dansk lovgivning ved lov
om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 18. juli 1996 og
bekendtgørelse nr. 1290 af 14. december 2004 om indførsel af planter og
planteprodukter m.m.
Konsekvenser
Kommissionens forslag om en suspension af det vedtagne krav om afbarkning har
ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, men vil have konsekvenser for den
planlagte ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelsen om indførsel og udførsel af
planter m.m. Med forslaget vil krav om afbarkning af emballagetræ først træde i
kraft 1. marts 2006. Krav om varmebehandling eller behandling med
methylbromid af træ, som indgår i træemballage vil blive indført pr. 1. marts 2005,
som forudset i direktiv 2004/102/EF. Der vil således være tale om en trinvis
indfasning af et højere beskyttelsesniveau over et år, i stedet for fuld
implementering pr. 1. marts 2005 som oprindeligt forudset.
Høring
Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug).
Dansk Erhvervsgartnerforening finder, at der med vedtagelsen af direktiv
2004/102EF blev indført rimelige foranstaltninger mod indførsel og spredning af
en række farlige skadegørere i EU herunder krav om, at træemballage skal være
fremstillet af afbarket træ. Gennem de senere år er der ifølge Dansk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0008.png
8
Erhvervsgartnerforening set flere eksempler på indførsel og spredning i EU af nye
skadegørere på træagtige planter, skadegørere som udgør en alvorlig trussel bl.a. for
produktionen af planteskoleplanter.
Dansk Erhvervsgartnerforening finder det vigtigt, at der bevares et maksimalt
beskyttelsesniveau overfor skadegørere, og at kravet om afbarkning derfor skal
opretholdes som en nødvendig del af foranstaltningerne mod indførsel af
skadegørere. Foreningen kan derfor ikke støtte forslaget om suspension i et år af
kravet om afbarkning af træ til importeret træemballage.
Dansk skovforening har som udgangspunkt den holdning, at
forsigtighedsprincippet ubetinget bør gælde for så vidt angår risiko for indførsel af
skadegørere på planter eller planteprodukter. Skovforeningen hilste det derfor
velkomment, da EU med kommissionsdirektiv 2004/102/EF af 5. oktober 2004
vedtog krav om, at træemballage importeret sammen med alle varetyper fra 1. marts
2005 skulle være fremstillet af afbarket træ. Skovforeningen kan således ikke støtte
en midlertidig suspension af kravet om afbarkning.
Skovforeningen finder, at hvis Kommissionen alligevel skulle finde det nødvendigt
at vedtage en midlertidig suspension af kravet, vil det blive nødvendigt med ekstra
opmærksomhed på kravet om behandling af træemballagen i forhold til ISPM
standarden nr. 15. Denne behandling vil således være eneste sikkerhed for, at
eventuelle skadegørere elimineres. Skovforeningen vil endvidere anbefale, at der
forud for en eventuel suspension af kravet udføres en PRA (Pest Risk Analysis), for
at sandsynliggøre risikoen ved at undlade en afbarkning af træemballagen. En PRA
er tidligere gennemført ved relativ kort varsel f.eks. i forbindelse med indførsel i
træflis i EU.
Træets Arbejdsgiverforening er uforstående overfor forslaget, da foreningen finder,
at kravet er reelt og baseret på en korrekt vurdering. Denne holdning understøttes
også af, at de amerikanske dyre- og plantesundhedsmyndigheder (APHIS), der selv
stiller krav om, at importerede træemballager skal være fri for bark. Foreningen kan
således ikke støtte forslaget.
Dansk Landbrug finder det problematisk, hvis ophævelsen af kravet om afbarkning
får den konsekvens, at der til EU indføres skadegørere, som EU hidtil har været fri
af, og som – hvis de kommer ind – kan medføre meget store skader på
hervoksende træer. Dansk Landbrug finder det derfor meget vigtigt, at en eventuel
ophævelse bliver ledsaget af andre foranstaltninger, som kan sikre mod indførelse af
skadegørere, hvorfor man klart bør rådføre sig med plantepatologisk ekspertise, før
regelsættet ændres.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0009.png
9
Landbrugsraadet finder, at der i den pågældende sag bør lægges afgørende vægt på
de foreliggende danske faglige vurderinger, som klart tilsiger, at forslaget ikke
gennemføres.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd finder ikke, at der bør ske en suspension af de
vedtagne regler, idet det måske kan medvirke til en svækkelse af
beskyttelsesniveauet. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser dog gerne, at når man
fastholder, at emballagetræ skal være afbarket, at man så kunne fjerne anvendelsen
af metylbromid-behandlingen, idet denne behandling giver store
arbejdsmiljømæssige problemer, både for dem der anvender metylbromid, men
også fordi der sker en afdampning af metylbromid fra de behandlede materialer,
hvilket kan medføre, at der f.eks. i skibslast er en høj koncentration af metylbromid,
som er til skade for lastarbejderne.
Fødevareministeriet skal hertil bemærke, at man fra dansk side i relevante fora arbejder for en
udfasning af brugen af Methylbromid.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark arbejder for et højt niveau for plantebeskyttelse. Samtidig finder
Danmark, at Fællesskabet bør vælge de mindst handelsrestriktive foranstaltninger
med henblik på at opnå den ønskede beskyttelse. Fra dansk side vil man arbejde
for, at der gives mulighed for valgfrihed mellem ”afbarket” (med krav om
mærkning) og ”barkfrit” (uden krav om mærkning) for så vidt angår træemballage.
Krav om barkfrihed vil yde endnu større beskyttelse end kravet om afbarkning. For
nogle producenter vil det være lettere at opfylde kravet om barkfrihed, idet
hovedparten af træet naturligt bliver barkfrit ved længde-opskæringen af tømmeret,
og fordi man da vil undgå mærkningskravet. Fra dansk side vil man endvidere
kunne acceptere, andre fagligt forsvarlige løsninger med henblik på at opnå den
ønskede beskyttelse.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget opnåede ikke kvalificeret flertal i komitéen den 20.-21. januar 2005, idet
94 stemte for (Belgien, Estland, Grækenland, Cypern, Litauen, Luxembourg,
Nederlandene, Polen, Slovenien og Finland), 215 stemte imod ( Danmark,
Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Ungarn, Malta, Østrig,
Portugal, Slovakiet, Sverige, Storbritannien) og 12 stemte ikke (Tjekkiet). Alle
medlemsstater, der stemte imod, forklarede, at der foreligger tilstrækkelig teknisk
begrundelse for at opretholde de eksisterende bestemmelser. Tjekkiet undlod af
juridiske årsager at stemme, fordi det ville være umuligt for Tjekkiet at gennemføre
en udsættelse i tide.
Der forventes umiddelbart ikke at være et kvalificeret flertal imod forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0010.png
10
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt notater den 14. januar 2005 til Folketingets Europaudvalg forud
for afstemningen om komitésagen.
Forud for vedtagelsen af Kommissionsdirektiv 2004/102/EF er der oversendt
notater den 17. oktober 2003 og grundnotat den 17. juli 2003.
3.
Forslag til Rådets forordning om støtte til
landdistriktsudviklingen fra den Europæiske Landbrugsfond for
Landdistriktsudvikling
KOM (2004) 490
Revideret genoptryk af samlenotat af 12. november 2004. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionens forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den
Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling dækker programperioden 2007-2013.
Det overordnede formål er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af
den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod forbedring af
landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, forbedring af miljøet og forholdene i landdistrikterne
samt forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de økonomiske
aktiviteter. Medlemslandene skal udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele
programperioden 2007-2013. Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på
landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling:
1) Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, 2) Arealforvaltning, miljø og
landskab og 3) Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne. Derudover er LEADER-
tilgangen integreret som en lokal udviklingsstrategi. Forslaget indeholder også elementer vedrørende
finansieringen og statsstøtte. Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den
mere strategiske tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og
miljø.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2004) 490 endelig af 14. juli 2004 fremsendt forslag
til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske
Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling. Forslaget er oversendt til Rådet den 15.
juli 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0011.png
11
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og artikel 37 og kan vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Kommissionen har udarbejdet et arbejdsdokument (SEC (2004) 931) i form af en
rapport med udvidede effektvurderinger af landdistriktspolitikken til brug for
forberedelse af forslaget til en ny politik på landdistriktsområdet for
programperioden 2007-2013. Rapporten er offentliggjort på Kommissionens
hjemmeside.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28. februar
2005 med henblik på drøftelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Formål og indhold
Med Dagsorden 2000 blev landdistriktspolitikken indarbejdet som søjle II i den
fælles landbrugspolitik. På den ene side for at ledsage og understøtte
landbrugspolitikken og på den anden side for at skabe sammenhæng med
strukturfondspolitikken. Forordningsforslaget dækker programperioden 2007-2013,
og skal afløse den nugældende Rådsforordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til
udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget (landdistriktsforordningen). Landdistriktsforordningen udgør EU-
grundlaget for de nationale landdistriktsprogrammer, som medfinansieres af EU.
Kommissionen sammenfatter i den forklarende note til forslaget de udfordringer og
problemer, som landdistrikterne står overfor, og som landdistriktspolitikken skal
bidrage til at afhjælpe, på følgende måde:
Økonomiske udfordringer – lave indkomster, ældre befolkning og større
afhængighed af primærsektoren.
Sociale udfordringer – høj arbejdsløshed, lav befolkningstæthed, fraflytning,
ringere serviceudbud, risiko for social udstødning og færre jobmuligheder.
Miljømæssige udfordringer – opretholdelse af balance i natur og miljø.
Der henvises til konklusionerne fra Salzburg-konferencen om EU's
landdistriktspolitik og konklusionerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og
Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, videnbaserede
økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social
bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse om de finansielle perspektiver for
perioden 2007-2013 indgår tre hovedformål for landdistriktspolitikken:
konkurrencedygtighed, miljø og landskab samt generel landdistriktsudvikling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Kommissionen fremhæver, at vigtigheden af EU-dimensionen i
landdistriktsudviklingen ligger i
at ledsage og komplementere yderligere reform af den fælles landbrugspolitik
og at sikre sammenhæng med instrumenterne og politikken under søjle 1 i den
fælles landbrugspolitik
at bidrage til andre prioriterede EU- politikker, herunder bæredygtig
forvaltning af naturressourcer, innovation og konkurrencedygtighed i
landdistrikterne og økonomisk og social samhørighed.
Politikken foreslås realiseret gennem finansiering fra en enkelt landdistriktsfond
med fokus på bl.a. fælles EU-strategier, forenkling, større sammenhæng mellem
støtteordningerne og mellem programmerne, højere grad af uddelegering af ansvar,
øget gennemsigtighed samt styrket overvågning og evaluering. Der er ifølge
Kommissionen desuden behov for at etablere dialog på alle niveauer af aktører,
skabe netværk og udveksle erfaringer.
Kommissionen foreslår overordnet, at der i forordningen fastsættes:
Generelle regler for EU-støtte for landdistriktsudvikling
Målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling
Strategisk ramme for landdistriktsudvikling
Akser og støtteordninger for landdistriktsudvikling
Regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring,
overvågning og kontrol.
Målsætninger
Ifølge forordningsforslaget er det overordnede formål at fremme en bæredygtig
udvikling af landdistrikterne i forlængelse af indkomst- og markedspolitikken under
den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik.
Aktiviteterne skal rette sig mod følgende målsætninger (artikel 4):
Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne igennem støtte til
omstrukturering.
Forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til arealforvaltning.
Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og tilskynde til diversificering af den
økonomiske aktivitet.
Forordningsforslagets politik skal ifølge Kommissionen baseres på følgende
grundprincipper: komplementaritet, samhørighed og lighed, partnerskab,
subsidiaritet samt ligestilling mellem mænd og kvinder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0013.png
13
Strategisk planlægning
Det fremgår af forordningsforslaget, at Kommissionen bemyndiges til at fastlægge
strategiske retningslinjer for forberedelsen og gennemførelsen af programmeringen
samt de fælles EU-strategiske prioriteter for gennemførelsen af hver af de tre
tematiske akser, der foreslås i forordningen, og som er beskrevet neden for. Dette
skal ske inden for en frist på tre måneder fra ikrafttrædelsen af forordningen.
Medlemslandene udarbejder en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik,
hvori der redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale
og regionale strategier.
Fra 2008 skal medlemslandene en gang om året rapportere til Kommissionen om
status for gennemførelse af den nationale strategi og målsætninger, og om hvordan
der er bidraget til gennemførelsen af EU-strategien. Dette sker på baggrund af
indikatorer defineret i landdistriktsprogrammerne.
Kommissionen vil fra 2009 og i hvert af de efterfølgende år udsende en rapport
med syntesen af medlemslandenes indberetninger, herunder i forhold til hvordan
den overordnede EU-strategi skrider frem.
Programmering
Inden for rammerne af EU-strategien og den nationale strategi skal
medlemslandene udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele
programperioden 2007-2013. Programmet skal udarbejdes efter høring af
partnerskabet mellem statslige, regionale og lokale myndigheder,
interesseorganisationer og andre relevante parter. Landdistriktsprogrammerne skal
udarbejdes således, at de bl.a. indeholder en analyse over situationen i
landdistrikterne med styrker og svagheder, redegørelse for støtteordninger der
hører under de enkelte akser, specifikke mål, indikatorer til brug ved den løbende
overvågning og evaluering samt en finansieringsplan.
Fire akser for landdistriktsudvikling
Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op
omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling, samt en
LEADER-akse:
1.
2.
3.
4.
Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (artikel 19-33)
Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34-48)
Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne (artikel 49-59)
LEADER-aksen (artikel 60-66)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0014.png
14
Under hver af de tematiske akser er foreslået en række støtteforanstaltninger, som
kan indgå i landdistriktsprogrammerne, jf. oversigten på følgende side. Der er i
store træk tale om støtteordninger svarende til dem, der indgår i den nugældende
landdistriktsforordning, men grupperet og tilpasset således, at de mere
sammenhængende kan falde ind under en af de tematiske akser.
Hertil kommer, at der i alle landdistriktsprogrammer skal indgå et såkaldt
LEADER-element til gennemførelse af lokale aktionsgruppers lokale
udviklingsstrategier. Derved indarbejdes det eksisterende fællesskabsinitiativ
LEADER+ for 2000-2006 i landdistriktsprogrammerne fra 2007.
Skematisk oversigt over akser og støtteordninger i forslaget til
landdistriktsforordning.
Fastlæggelse af formål
Akse 1:
Foranstaltninger
Forbedring af
landbrugets og
skovbrugets
konkurrenceev
ne
EU strategi, National strategi, Landdistriktsprogrammer
Menneskelige ressourcer:
Uddannelse og information (artikel 20)
Etablering af unge jordbrugere (artikel 21)
Førtidspensionering (artikel 22)
Rådgivning (artikel 23)
Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger samt
rådgivningssystemer for landbrug og skovbrug (artikel
24)
Fysisk kapital:
Modernisering af bedrifter (artikel 25)
Værdiforbedring af skove (artikel 26)
Værditilvækst til den primære produktion (artikel 27)
Infrastruktur (artikel 28)
Fødevarekvalitet
Opfyldelse af standarder (artikel 29)
Deltagelse i fødevarekvalitetsordninger (artikel 30)
Information og afsætning af kvalitetsfødevarer (artikel
31)
Overgangsforanstaltninger for nye medlemslande:
Delvis selvforsyningslandbrug (artikel 32)
Oprettelse af producentorganisationer (artikel 33)
Budgetandel
Min. 15 % af det tildelte EU-budget
EU medfinansiering Max. 50 %, dog 75 % i konvergensregioner
Områder
Alle landdistrikter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0015.png
15
Bæredygtigt landbrug:
Ugunstigt stillede bjergområder (artikel 35)
Andre ugunstigt stillede områder (artikel 35)
Natura 2000 landbrugsområder (artikel 36)
Miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd (artikel 37)
Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 38)
Bæredygtigt skovbrug:
Skovrejsning (artikel 40-42)
Natura 2000 skovbrugsområder (artikel 43)
Skovbrug og miljø (artikel 44)
Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug
(artikel 45)
Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 46)
Grundlag
Krydsoverensstemmelser (Cross compliance)
Budgetandel
Min. 25 % af det tildelte EU-budget
EU medfinansiering Max. 55 %, dog 80 % i konvergensregioner
Områder
Alle landdistrikter/udpegede områder
Akse 3:
Foranstaltninger
Økonomisk diversificering:
Diversificering
Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (artikel 50)
og livskvalitet
Etablering og udvikling af mikro-virksomheder (artikel
i
51)
landdistriktern
Fremme af turisme (artikel 52)
e
Bevaring og forvaltning af naturarv
(artikel
53)
Liv i landdistrikterne:
Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikterne,
infrastruktur (artikel 54)
Bevaring af landsbyer og natur/kulturarv i
landdistrikterne (artikel 55)
Uddannelse (artikel 56)
Kapacitetsopbygning for lokale udviklingsstrategier
(artikel 57)
Implementering
Gennem lokale udviklingsstrategier
Budgetandel
Min. 15 % af det tildelte EU-budget
EU medfinansiering Max. 50, dog 75 % i konvergensområder
Områder
Alle landdistrikter
Akse 2:
Foranstaltninger
Arealforvaltni
ng, miljø og
landskab.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0016.png
16
LEADER
Foranstaltninger
Implementering
Implementering af lokale udviklingsstrategier (artikel 63)
Implementering af samarbejdsprojekter (artikel 64)
Uddannelse (artikel 65) Implementering af lokale
udviklingsstrategier mhp. at nå målsætningerne defineret
i artikel 4
Lokale aktionsgrupper og udviklingsstrategier
EU medfinansiering Max 55 %, dog 80 % i konvergensområder
Budgetandel
Min. 7 % af det tildelte EU-budget skal anvendes til
foranstaltninger gennemført med LEADER-metoden.
I Bilag 1 til forslaget er angivet maksimale støttesatser/støttebeløb for de
støtteordninger, hvor sådanne skal fastsættes ifølge forordningsteksten.
Bemærkninger til akser og støtteordninger
Nedenfor er fremhævet nogle væsentlige forhold for støtteordningerne under
akserne, herunder ændringer i forhold til tilsvarende ordninger i den gældende
landdistriktsforordning (EF) nr. 1257/1999, hvor støttemulighederne blev udvidet
med reformen af EU's landbrugspolitik i 2003. Det skal bemærkes, at
Kommissionen skal udarbejde gennemførelsesbestemmelser til forordningen,
herunder om de nærmere betingelser for støtteordningerne. Hertil kommer, at der
under et forventet langt forhandlingsforløb vil blive skabt større klarhed over
forslagets forskellige elementer, herunder i forhold til den eksisterende forordnings
støttemuligheder.
Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne
Uddannelse og information, artikel 19 og 20
Støttemuligheden er bredere i forhold til nugældende forordning, idet der ikke er
fastlagt et fokusområde for, hvad uddannelsen skal angå. Støttemuligheden er
desuden udbredt til også at omfatte informationsaktiviteter.
Etablering af unge jordbrugere, artikel 19 og 21
Støtten til yngre jordbrugere ændres til udelukkende at være en engangspræmie, der
hæves fra max. 30.000 € til 40.000 €. Under den gældende forordning kan også
gives rentestøtte. Det er uafklaret, om denne mulighed skal fortsætte under den ny
forordning. Som noget nyt stilles krav om drifts- og udviklingsplaner.
Førtidspensionering, artikel 19 og 22
Betingelserne for overdrager skærpes lidt, således at overdrager ikke må drive
landbrug mere overhovedet. Betingelserne for overtager lempes lidt, idet der ikke
stilles krav til at bedriften skal forbedres inden en bestemt frist. For arbejdstager er
betingelserne de samme som hidtil.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0017.png
17
Den samlede støtteperiode begrænses til 10 år. Støttesatserne sættes op med ca. 20
%.
Rådgivning, artikel 19 og 23
Skovbrugere omfattes, og tilsyneladende udvides de tilskudsberettigede
rådgivningsaktiviteter. Støttesatsen på 80 % af tilskudsberettigede udgifter og
støtteloftet på 1500 € pr. rådgivningstjeneste er uændrede.
Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger mv., artikel 19 og 24
Omfatter også rådgivningstjenester for skov. Støtten er degressiv over en periode
på max. 5 år fra etablering.
Modernisering af bedrifter, artikel 19 og 25
Svarer til investeringsstøtteordningen (forbedringsordningen) i den eksisterende
forordning. Ordningen gøres tilsyneladende bredere, idet der ikke henvises til hvilke
specifikke indsatsområder der kan støttes, som i den gældende forordning. For
unge jordbrugere vil den maksimale støttesats være 50 % - dog 60 % i ugunstigt
stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-
områder. For andre jordbrugere vil den maksimale støttesats være 40 % og 50 % i
ovennævnte ugunstigt stillede områder mv.
Værdiforbedring af skov artikel 19 og 26
Der er tale om en videreførelse af de eksisterende støttemuligheder med sigte på at
forbedre skovens produktion. Der indføres en maksimal støttesats på 40 %, dog 50
% i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura
2000-områder. Der er ingen maksimale støttesatser i den gældende forordning.
Værditilvækst til den primære produktion i landbrug og skovbrug, artikel 19 og 27.
Omfatter investeringer i forarbejdningssektoren. Muligheden for at yde støtte til
investeringer i forarbejdningsvirksomheder er i forslaget begrænset til mikro- og
små virksomheder
1
. Det vil sige virksomheder, som beskæftiger under 50 personer,
og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €.
For skovvirksomheder begrænses til mikrovirksomheder. Der er ingen
begrænsninger i den gældende forordning om hvilke virksomheder, der kan støttes.
Der henvises ikke til hvilke specifikke indsatsområder, der kan støttes, hvilket er
tilfældet i den eksisterende forordning. Ordningen gøres derfor tilsyneladende
1
I henhold til Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af
mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Henstillingen erstatter fra den 1. januar 2005
henstilling 96/280/EF. Ved mikrovirksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og
som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. €. Ved små virksomheder forstås
virksomheder, som beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på
ikke over 10 mio. €.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0018.png
18
bredere, men med begrænsning af, hvilke virksomheder, der kan støttes. Maksimal
støttesats 40 %, dog 50 % i konvergensregioner.
Infrastruktur artikel 19 og 28.
Samler nuværende foranstaltninger vedrørende grundforbedring, jordfordeling,
forvaltning af landbrugets vandressourcer og infrastruktur. Udvidet med skovbrug.
Genopbygning af landbrugspotentiale beskadiget ved naturkatastrofer, artikel 19 b(v).
Uændret.
Opfyldelse af normer baseret på EU-lovgivning, artikel 19 og 29
Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i
2003, herunder det samlede støtteloft på 10.000 €/bedrift/år. Investeringsudgifter
er ikke længere udelukket fra at kunne indregnes i støtten.
Deltagelse i mærkningsordninger for fødevarer, artikel 19 og 30.
Videreførelse af de støttemuligheder, der kom i landdistriktsforordningen i 2003.
Dog indgår ingen definerede krav til de ordninger for fødevarekvalitet, som
medlemslandene kan godkende. Disse fastsættes i gennemførelsesbestemmelser.
Støtteloftet på 3000 € /bedrift/år er uændret.
Information og markedsføring af kvalitetsordninger, artikel 19 og 31
Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i
2003, herunder maksimal støtteintensitet på 70 % af de tilskudsberettigede
omkostninger.
Akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab.
Aksen omfatter miljø- og naturrettede foranstaltninger til fremme af bæredygtig
produktion inden for landbrug og skovbrug, samt foranstaltninger målrettet
områder med naturlige handikaps, herunder bjergområder.
Der indgår særlige foranstaltninger målrettet landbrugs- og skovarealer i relation til
implementeringen af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Der er ikke
foreslået særlige støtteordninger til opfyldelse af Vandrammedirektivet. En række
støtteordninger vurderes dog at kunne understøtte den kommende implementering
af Vandrammedirektivet.
Medlemslandene vil – i lighed med den eksisterende forordning – være forpligtet til
at implementere støtteordninger for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd (artikel
37) i hele landet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0019.png
19
Der foreslås en strammere definition af ugunstigt stillede områder. Ugunstigt
stillede områder ud over bjergområder, som ikke er ramt af betydelige
naturbestemte handikaps, men af konkrete handikaps, må maksimalt udgøre 10 %
af landbrugsarealet i de enkelte medlemslande. Medlemslandene skal endvidere
begrænse deres ugunstigt stillede områder ud over bjergområder med specifikke
handikaps. Kommissionen stiller forslag hertil, som behandles i
forvaltningskomiteen. Landbrug nord for den 62. breddegrad anses automatisk som
bjergområder, hvor der af klimatiske grunde er en kortere vækstsæson.
Støttemodtagere under akse 2 skal overholde reglerne for krydsoverensstemmelse
(cross compliance) og god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastlagt i artikel 4
og 5 samt bilag III og IV i den horisontale rådsforordning (EF) nr. 1782/2003 om
fastlæggelse af fælles regler for direkte støtte, og der skal fastlægges regler for
annullering eller reduktion af støtten. Den nuværende forordning stiller betingelse
om overholdelse af ”God Landbrugspraksis”, som indeholder betingelser fastsat i
de nationale programmer, som typisk er mindre omfattende end cross compliance.
Med forslaget bliver der således sammenfald mellem EU-bestemmelserne under
Søjle I og Søjle II på dette område.
Bæredygtigt landbrug
Betalinger til ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, artikel 34 og 35:
Svarer stort set til den eksisterende forordnings muligheder for støtte til ugunstigt
stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder. Årlig betaling pr. ha
landbrugsjord i mindst 5 år i udpegede områder, jf. artikel 47, hvor landbrug sker
under vanskelige vilkår. Betalingen fastlægges som kompensation for særlige
omkostninger og indkomsttab inden for et minimums- og maksimumsbeløb (25-
250 €/ha/år). Betalinger pr. hektar til bedrifter i bjergområder og andre ugunstigt
stillede områder skal reduceres degressivt over et maksimalt antal ha. pr. bedrift,
hvilket defineres nationalt.
Betalinger til Natura 2000 landbrugsområder, artikel 34 og 36:
Svarer til støttemuligheden under den eksisterende forordning. Årlig betaling pr. ha
landbrugsjord beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter ved
landbrugsdrift i Natura 2000 områderne som følge af restriktioner relateret til
implementering af EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver. Normal
maksimumbetaling 200 € pr. år med mulighed for initial betaling op til 500 € pr. år i
op til 5 år.
Miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd, artikel 34 og 37:
Ordningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning.
Støtten omfatter betalinger til landmænd for indgåelse af miljø- og
dyrevelfærdsmæssige forpligtelser i 5 år beregnet ud fra meromkostninger og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0020.png
20
mindreindtægter forbundet med disse forpligtelser. Hvor det er nødvendigt, kan
gennemførelsesomkostninger (transaction costs) også indgå, hvilket er et nyt
støtteelement. Forpligtelserne skal gå videre end betingelserne for cross compliance
og god landbrugs- og miljømæssig stand. Der gives ikke længere adgang til at
medtage et incitamentstillæg som under den eksisterende forordning.
Kommissionen har dog antydet, at transaction costs kan indrettes sådan, at der er et
incitamentselement her. Støttemodtagere kan som noget nyt vælges ud fra bedste
bud, idet der i udbuddet anvendes resultatbaserede kriterier for økonomi, miljø og
dyrevelfærd. Naturkriterier forventes også at kunne indgå.
Støtten omfatter årlig betaling i 5 år pr. ha landbrugsjord til landmænd og, hvor det
kan begrundes i miljøhensyn, også til andre jordforvaltere. Maksimalstøttesatserne
er uændrede (450 – 900 €/ha/år for arealrelaterede foranstaltninger). Hvis det kan
begrundes, kan støtteperioden forlænges, og i særlige tilfælde kan støttesatserne
øges ud over de anførte satser. Foranstaltningen om miljøvenligt jordbrug og
dyrevelfærd er obligatorisk for medlemsstaterne. I den nuværende programperiode
er det alene miljøvenligt jordbrug, som er obligatorisk.
Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34 og 38:
Der er tale om en ny separat støtteordning. Støtte til ikke-produktionsfremmende
investeringer kan under den gældende forordning indregnes i støtteniveauet for
miljøvenligt jordbrug.
Støtte kan gives til urentable investeringer forbundet med
a) de i artikel 37 beskrevne foranstaltninger for miljøvenligt jordbrug og
dyrevelfærd og
b) til investeringer på landbrugsbedrifter, som forøger de offentlige naturværdier i
de involverede Natura 2000 områder.
Under den nuværende forordnings artikel 33, pind 11, er det muligt at støtte
miljøbeskyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt
forbedring af dyrevelfærd. Denne støttemulighed indgår ikke i forordningsforslaget
under akse 2, og muligheden for at støtte demonstrations- og pilotprojekter er
derfor tilsyneladende begrænset. Den nye forordning synes i mindre grad at give
mulighed for støtte til investeringsomkostninger til naturgenopretning.
Bæredygtigt skovbrug.
Skovrejsning, artikel 40:
Under den nuværende forordning er det muligt at opnå støtte til privat og
kommunal skovrejsning. Statslig skovrejsning kan medfinansieres efter ændring af
landdistriktsforordningen i 2003. Dette vil fortsat være muligt efter det nye forslag.
Dog kan støtte som kompensation for indkomsttab kun ydes i 10 år mod nu 20.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0021.png
21
Maksimumstøtten for indkomstkompensation er sænket fra 725 til 500 €/ha/år til
landmænd eller sammenslutninger af landmænd. Der er desuden indført et
støtteloft for investeringerne på 40 % - dog 50 % i ugunstigt stillede bjergområder
og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder.
Skovrejsning på ikke-landbrugsjord, artikel 42:
Der er tale om videreførelse af en tilskudsmulighed, der ikke har været udnyttet i
Danmark.
Natura 2000 områder, artikel 43:
I henhold til forslaget til ny forordning kan der ydes tilskud til private skovejere
eller sammenslutninger af private skovejere som kompensation for de restriktioner i
skovanvendelsen, der måtte blive pålagt i Natura 2000 områderne. Restriktionerne
pålægges skovejeren for at sikre arter og skovnaturtyper som er omfattet af EU’s
Habitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Der er i forslaget lagt op til årlige
udbetalinger, og at indkomsttab ikke kan dækkes.
Skovbrug og miljø, artikel 44:
Der er tale om en ny tilskudsmulighed, der for skovbruget åbner for tilskud efter
samme principper som kendes fra landbrugets MVJ-ordning. Tilskud til skovmiljø
gives pr. hektar for 5-årige frivillige forpligtigelser inden for et minimums- og
maksimumsbeløb.
Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug, artikel 45:
Svarer til mulighederne i den gældende forordning.
Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 46:
Som noget nyt gives mulighed for tilskud til ikke produktionsfremmende
investeringer, som er koblet til artikel 44 (Skovbrug
og Miljø).
Tilskuddet skal fremme
de offentlige goder på det pågældende areal. Tilskuddet kan også ydes til offentlige
myndigheder.
Akse 3: Diversificering og livskvalitet i landdistrikterne
Støttemulighederne i den eksisterende forordning til fremme af tilpasning og
udviklingen af landdistrikterne genfindes i den nye forordning, men med et højere
detaljeringsniveau. Der er tilføjet nye støtteområder, særlig vedrørende
kompetenceudvikling. Det indgår, at foranstaltningerne under akse 3 bør
implementeres gennem lokale udviklingsstrategier.
Diversificering til ikke landbrugsaktiviteter, artikel 49 og 50:
Det specificeres, hvem der kan modtage støtten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0022.png
22
Støtte til etablering og udvikling af mikrovirksomheder artikel 49 og 51:
Ny støttemulighed til virksomheder med op til 10 ansatte.
Turistaktiviteter, artikel 49 og 52:
I forhold til den gældende forordning præciseres, hvad der er turistaktiviteter,
hvorved bestemmelsen indsnævres.
Beskyttelse, forbedring og forvaltning af naturværdier med henblik på at sikre bæredygtig
økonomisk udvikling, artikel 49 og 53:
Ny støttemulighed, der omfatter tiltag til styrkelse af miljømæssig opmærksomhed,
turisme og udarbejdelse af beskyttelses- og forvaltningsplaner vedrørende Natura
2000 områder og andre områder af høj naturværdi.
Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikter og infrastruktur, artikel 49 og 54:
Støttemuligheden er præciseret i forhold til nuværende tekst. Omfatter etablering af
servicefaciliteter til en landsby eller grupper af landsbyer samt fornyelse og
udvikling af landsbyer.
Bevaring af landsbyer og af natur- og kulturarv, artikel 49 og 55:
Omfatter støtte til udviklingsprogrammer for landsbyer og
vedligeholdelse/restaurering af landdistrikternes kulturarv.
Uddannelse, artikel 49 og 56:
Ny støttemulighed til uddannelse af økonomiske aktører, der arbejder med
landdistriktsudvikling som beskrevet i strategiens akse 3.
Færdighedsopnåelse og udøvelse, artikel 49 og 57:
Eksisterer delvis i nuværende forordning, og omfatter støtte til tilegnelse af
færdigheder, forberedelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi.
Akse 4: LEADER
Som noget nyt indgår LEADER som en akse i landdistriktsforordningen. Det
nuværende LEADER initiativ 2000-2006 er defineret i Kommissionens meddelelse
om retningslinjerne for LEADER+ af 14. april 2000. Forordningsforslaget svarer
hertil.
LEADER-tilgangen er en lokal udviklingsstrategi, der skal bestå af en række
elementer, herunder: programmer for veldefinerede landdistriktsområder, bottom-
up tilgang med udgangspunkt i lokale aktionsgrupper, lokalt privat-offentligt
partnerskab, flersektoriel tilgang, implementering af samarbejdsprojekter og
netværksdannelse. Der kan ydes støtte til implementering af lokale
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0023.png
23
udviklingsstrategier, samarbejdsprojekter og drift af lokale aktionsgrupper, herunder
uddannelse.
Under LEADER-aksen skal målene for en eller flere af de øvrige 3 akser forfølges
gennem brugen af den særlige LEADER-tilgang.
Finansiering
For at sikre balance mellem akserne foreslår Kommissionen, at der skal anvendes
minimumandele af EU-budgettet pr. medlemsstat på de forskellige akser. Det
foreslås, at akse 1 og 3 hver skal udgøre mindst 15 % af programmets samlede EU-
budget, mens akse 2 prioriteres således, at mindst 25 % af EU-budgettet skal bruges
på foranstaltninger under denne akse. Der kan således frit disponeres over 45 % af
EU-budgettet tildelt det enkelte medlemsland.
Der skal allokeres mindst 7 % af programmets samlede EU-budget til
foranstaltninger gennemført med LEADER-metoden. Disse foranstaltninger kan
rette sig mod hvilken som helst af de 3 prioritets-akser.
EU-medfinansieringen er foreslået fastsat til maksimalt 50 % (75 % i
konvergensregioner) for akse 1 vedrørende konkurrenceevne og akse 3 vedrørende
bredere landdistriktsudvikling. For akse 2 vedrørende landskabsforvaltning og
Leader-initiativet er den maksimale EU medfinansiering fastsat til 55 % (80 % i
konvergensregioner). For ultraperifere regioner kan EU medfinansieringen hæves
med yderligere 5 %-point. I den nuværende landdistriktsforordning er EU-
medfinansieringen på maksimalt 50 % (75 % i konvergensregioner), dog 60 % (85
% i konvergensregioner) for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd.
Forslaget medfører, at for nogle foranstaltninger vil den maksimale EU-
medfinansieringsprocent blive øget, f.eks. skovforanstaltningerne, mens den
maksimale EU-medfinansieringsprocent for f.eks. miljøvenligt jordbrug reduceres.
Der fastsættes nationale konvolutter for perioden 2007-2013 med årlige
allokeringer, der følger kalenderåret. Kommissionen foreslår endvidere, at der
afsættes en resultatreserve på 3 % af det samlede budget, der stilles til rådighed for
at styrke LEADER-metodens gennemførelse i årene 2012-2013. Reserven fordeles
bl.a. på baggrund af resultatet af midtvejsevalueringerne. Der foreslås desuden en
begrænset overførselsadgang af uforbrugte EU-midler (N+2-reglen).
Den samlede programramme er 88,75 mia. € i 2004 priser, hvor mindst 31,3 mia. €
vil være forbeholdt konvergensregioner (mål 1-områder). Det svarer til en samlet
årlig ramme på ca. 12 mia. € i 2006 i 2004-priser. Beløbet fastsat i 2004-priser vil
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0024.png
24
blive fremskrevet med en fast sats hvert år, hvor der i 2010 vil blive fastsat en ny
sats for 2011-2013.
Der kan afsættes op til 0,3 % af det årlige budget til teknisk assistance fra
Kommissionen, herunder til et Europæisk netværk for landdistriktsudvikling.
Medlemsstaterne kan afsætte op til 4 % af det samlede beløb til hvert program til
teknisk bistand
Kommissionen vil foretage en indikativ fordeling af landdistriktsmidlerne afsat med
en årlig konvolut til medlemslandene baseret på objektive kriterier og under
hensyntagen til:
Beløbene afsat til konvergensregioner (mål 1-områder)
Tidligere udnyttelse af landdistriktsprogrammerne
Særlige situationer og behov
Medlemslandene skal endvidere tage hensyn til de midler, der fremkommer ved
modulationen af den direkte støtte i henhold til artikel 12, stk. 2, i den horisontale
forordning (EF) nr. 1782/2003. Det understreges endvidere, at de årlige
forpligtelser fra landdistriktsfonden, fiskerifonden og strukturfondene ikke må
overstige mere end 4 % af det nationale BNI.
Administration, kontrol og information
Før landdistriktsprogrammerne kan træde i kraft, skal medlemslandene foranstalte,
at de nødvendige systemer for administration, kontrol og udbetaling er iværksat for
at sikre beskyttelse af EU's midler.
Medlemslandene skal ligeledes sikre information og offentlighed omkring de EU-
medfinansierede aktiviteter.
I henhold til forslaget er medlemslandene forpligtede til at nedsætte et
overvågningsudvalg sammensat af medlemmerne fra partnerskabet. Nedsættelse af
et overvågningsudvalg er frivilligt efter den nugældende forordning.
Overvågningsudvalgets opgaver præciseres i forhold til programmets
gennemførelse og opfølgning på resultater.
Medlemslandene skal i samarbejde med Kommissionen etablere et system til
evaluering af landdistriktsprogrammet, der sikrer ex ante, årlige, midtvejs og ex post
evalueringer af programmet. Kommissionen udarbejder efterfølgende
synteserapporter for så vidt angår ex post evalueringen.
Statsstøtte
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0025.png
25
Forordningsforslaget giver på en række områder mulighed for at supplere med
nationalt finansieret støtte i særlige tilfælde, hvilket også gælder i den nuværende
forordning.
Foreløbigt kompromisforslag fra formandskabet
Den reviderede tekst omfatter hovedsageligt præciseringer og opstramninger i
teksten. Der er dog også ændringer i indholdet visse steder. Innovation har fået en
mere fremtrædende placering i formålene, og der er i artikel 27 givet mulighed for,
at også mellemstore virksomheder kan søge støtte, hvis projektet er innovativt.
Akse II er blevet lidt mere fleksibel, hvad angår ikke-produktive investeringer og
længden af MVJ-kontrakter. Desuden er Vandrammedirektivet nævnt som et muligt
kriterium ved udpegning af ugunstigt stillede områder.
De administrative forskrifter er blevet forenklet, hvad angår krav til de enkelte
administrative organer. Evalueringsforpligtelsen er lettet en smule i den forstand, at
der nu ikke skal udarbejdes årlige evalueringsrapporter. Der skal stadig evalueres
løbende, men den egentlige rapportering begrænses til ex-ante, midtvejs- og ex-post
evalueringer.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Gældende dansk ret
Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om
støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni 2004. Landdistriktsforanstaltningerne på
skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 2.
november 1996.
Konsekvenser
Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske
tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og
miljø.
En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Konsekvenserne for EU’s budget vil afhænge af udfaldet af de generelle
forhandlinger om de finansielle perspektiver for 2007-2013, som den fornyede
landdistriktspolitik er en integreret del af. Der kan afhængigt af udfaldet også være
statsfinansielle konsekvenser i form af den nationale medfinansiering af
landdistriktsprogrammet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0026.png
26
Kommissionen har med meddelelsen om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004
foreslået, at EU-budgettet til landdistriktspolitikken bliver på 11.759 mio. € i 2007
stigende til 13.205 mio. € i 2013 (i 2004-priser).
Fordeling af landdistriktsmidler 2007-2013 (bilag II til forordningen)
Mio. €
2007
2008
2009
2010
2004-
11.759
12.235
12.700
12.825
priser
2011
12.952
2012
13.077
2013
13.2
Konkrete skøn over konsekvenserne må afvente den større klarhed over forslaget,
som forhandlingerne vil bidrage til.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der er indkommet
bemærkninger fra Landbrugsraadet (på vegne af Dansk Landbrug, Danske
Slagterier, Mejeriforeningen, Kødbranchens Fællesråd, Økologisk Landsforening og
Dansk Erhvervsgartnerforening), FødevareIndustrien og LO.
Landbrugsraadet anfører, at organisationerne på nuværende tidspunkt alene vil tage
stilling til de mere overordnede og principielle forslag. I takt med at forhandlingerne
i EU-regi konkretiseres, vil organisationerne gerne bidrage på et mere detaljeret
niveau.
Landbrugsraadet henviser til dialogen med Fødevareministeriet om den fremtidige
landdistriktspolitik, og til rapporten fra et tværministerielt udvalg om nyt liv i
landdistrikterne, som erhvervet bakker op om igen. Landbrugsraadet finder, at
forordningsforslaget er meget traditionelt i sin tankegang uden megen nytænkning,
og at mulighederne for at få realiseret ideerne i rapporten ikke er gode med det
grundlag, som Kommissionen giver i forordningsforslaget.
Landbrugsraadet konstaterer med beklagelse, at innovation ikke indgår som et
væsentligt nyt indsatsområde i forslaget, og Landbrugsraadet hilser med tilfredshed,
at det fra dansk side blev fremført på rådsmødet i juli 2004, at forslaget mangler
innovation som et vigtigt element. Landbrugsraadet forventer, at
Fødevareministeriet fortsat vil arbejde for, at der fremadrettet sikres en bred
mulighed for at kunne yde støtte til innovation og udvikling under
landdistriktsprogrammet, herunder at støttemodtagerkredsen udvides.
Landbrugsraadet påpeger vigtigheden af, at forenklingen af administrationen af
landdistriktsprogrammet også slår igennem over for tilskudsmodtagerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Indsatsområder
Vedrørende forslagets tre akser og de foreslåede budgetmæssige bindinger finder
Landbrugsraadet, at der bør være størst fokus på akse 1 (Forbedring af landbrugets
og skovbrugets konkurrenceevne) og akse 2 (Arealforvaltning, miljø og landskab).
Med henvisning til, at der kan være store forskelle fra land til land m.h.t. behov for
indsats inden for de forskellige områder, finder Landbrugsraadet det
uhensigtsmæssigt med de foreslåede budgetmæssige bindinger under de tre akser og
LEADER. Det må i højere grad være op til de enkelte medlemslande at afgøre hvor
stor en del af midlerne, der skal anvendes inden for de forskellige områder.
Ad. akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne
Landbrugsraadet fremhæver, at udvikling af landdistrikterne ikke udelukkende er
sammenfaldende med udvikling af små/mikro virksomheder som foreslået.
Virksomhedsstrukturen i de enkelte lande bør respekteres, og udvikling bør drives
af dem, som kan og vil uafhængigt af størrelse. Ordninger vedr. kvalitetsmærker,
efterlevelse af standarder og værditilvækst i landbrugsproduktionen risikerer reelt
ikke at kunne finde fornuftig anvendelse i Danmark med de snævre grænser vedr.
ansøgerkreds. I relation til forbedring af landbrugets konkurrencevilkår bør også
omstilling til dyrkning af alternative afgrøder, herunder afgrøder til energiformål
indgå som et indsatsområde.
Ad. akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab
Landbrugsraadet finder, at områder påvirket af implementering af
Vandrammedirektivet bør nævnes som et specifikt indsatsområde. Ud over et
tilskud pr. ha. bør der også åbnes mulighed for at give tilskud til andre aktiviteter,
som vil indvirke positivt i f.eks. et Natura 2000-område eller et område påvirket af
vandrammedirektivet. Desuden bør økologisk jordbrug specifikt nævnes i
forordningen. Som en del af det bæredygtige landbrug bør også indgå hele
bioenergiområdet, herunder værdigenerering af biomasse.
Der er behov for at præcisere definitionen af ”andre ugunstigt stillede områder”, og
Landbrugsraadet rejser spørgsmålet, om de danske småøer fortsat vil komme ind
under denne kategori.
Ad. akse 3: Forbedring af livskvaliteten og diversificeringen i landområderne
Landbrugsraadet finder ikke, at støtteformålene under akse 3 berettiger til en
budgetandel på 15 % – alternativt bør der indgå mere vækstorienterede
foranstaltninger, og også under akse 3 bør det respekteres, at
virksomhedsstrukturen i de enkelte lande er forskellig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0028.png
28
Afslutningsvis fremhæves, at den kommende forordningstekst bør åbne mulighed
for et bredt udsnit af indsatsområder, og man understreger vigtigheden af, at også
innovationsindsatsen bliver en mulighed i det kommende program.
FødevareIndustrien bemærker, at man er positiv overfor markedsorienteringen af
den fælles landbrugspolitik, herunder den væsentlige forøgelse i
landdistriktsmidlerne. Man lægger derfor stor vægt på, at forordningen udformes, så
foranstaltningerne fører til reel vækst og skabelse af arbejdspladser i
landdistrikterne.
FødevareIndustrien er bekymrede over den ringe vægt, der er lagt på innovation og
udvikling i forordningsudkastet. Man er enig i at satse på "konkurrencedygtighed",
men uden at fokusere på innovation og udvikling i fødevaresektoren, er det
vanskeligt at se, hvordan fødevaresektorens konkurrencedygtighed kan styrkes.
FødevareIndustrien finder det desuden utilfredsstillende, at "fødevareindustrien "
ikke er nævnt eksplicit i forbindelse med målsætningerne for programperioden.
LO finder det positivt med en mere strategisk tilgang til landdistriktsudviklingen,
og fremhæver, at udviklingen i landdistrikterne har stor betydning for
beskæftigelsen generelt. LO påpeger behovet for, at f.eks. foranstaltninger på
uddannelsesområdet også bliver tilgængelige for lønmodtagere, at opbygning af
infrastruktur og organisatoriske systemer også kommer til at omfatte
lønmodtagerorganisationer, samt at lønmodtagernes organisationer i
landdistrikterne får adgang til udviklingsstøtte på lige fod med f.eks.
landbrugsorganisationer. LO finder det vigtigt, at der i forordningen lægges vægt på
innovation og udvikling, og at jobkvaliteten bør prioriteres. LO påpeger, at der er
behov for at tydeliggøre konsekvensen af ikke at overholde cross compliance
betingelserne for støtte under akse 2.
LO fremhæver vigtigheden af, at man på både europæisk og nationalt niveau
udvikler politikken i samarbejde med repræsentanter for lønmodtagerne. Det
påpeges, at forordningens betydning for Danmark vil afhænge af udformningen af
det danske landdistriktsprogram, og at lønmodtagerne derfor så tidlig som muligt
bør inddrages i arbejdet med udformningen af det danske program.
På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 fremhævede Landbrugsraadet på ny
vigtigheden af, at innovation indgår som et indsatsområde i forslaget og
bemærkede, at landdistriktsstøtten bør prioritere non-food, kvalitet og en vis
volumen i højere grad end området for mikro- og små virksomheder.
Landbrugsraadet bemærkede, at man fortsat mener, at der bør sættes størst fokus
på akse 1 og akse 2 og at budgetandelen på akse 3 synes at være for stor. Dog bør
man i højere grad se på indholdet af foranstaltningerne, i stedet for om det ligger i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0029.png
29
den ene eller anden akse. Dansk Landbrug mente, at Vandrammedirektivet skal
nævnes under akse 2, navnlig i lyset af at Natura 2000 er nævnt i teksten.
FødevareIndustrien fremhævede også innovation som et væsentligt element og
ønskede, at landdistriktsudviklingsprogrammet nævner forarbejdningsdelen mere
eksplicit samt at programmet sammenkobles med Lissabon-processen således at der
fokuseres på vækstperspektivet. Endelig fremhævede Økologisk Landsforening, at
man ønskede at økologiske møllerier også kan modtage støtte.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens foreløbige holdning, at man generelt støtter forordningens
indsatsområder og prioriteter, men arbejder for ændringer på prioriterede områder.
Disse omfatter i særlig grad bedre muligheder for innovation, muligheder for
éngangsbetalinger og længerevarende forpligtelser på miljøaksen, tilføjelse i
forordningsteksten og præambel af støttemuligheder i relation til
Vandrammedirektivet og bevarelse af genetiske ressourcer.
Da dele af landdistriktsstøtten under de nuværende finansielle perspektiver 2000-
2006 hører under strukturfondsområdet, vil beløbsstørrelserne for
landdistriktsstøtten 2007-2013 skulle vurderes i sammenhæng med de øvrige
strukturfondsforhandlinger samt forhandlingerne om de finansielle perspektiver for
2007-2013. I den forbindelse vil udvidede muligheder for at støtte særlige
indsatsområder skulle ske inden for de givne finansielle rammer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning til forslaget, men der udestår stadig problemer vedr.
fordelingen mellem akserne, LEADER–andelen af budgettet, LEADER-reserven
og fordelingskriterier mellem landene. Spørgsmålet om forarbejdningsstøtte til
mellemstore og store virksomheder er også af stor interesse for medlemslandene,
ligesom mange er kritiske overfor udpegningskriterier for ugunstigt stillede områder
og overfor kravet om en obligatorisk ”MVJ-ordning” for dyrevelfærd. Endelig er
der problemer i forhold til lande med regionaliserede programmer.
Det må forventes, at der vil kunne opnås kvalificeret flertal for forslaget, hvori
Danmark indgår.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004
i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23.
november 2004, jf. samlenotat af 12. november 2004.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12. august
2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0030.png
30
Det foreløbige indhold af Kommissionens forslag (KOM (2004) 490) blev forelagt
Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juli, jf. samlenotat af 8. juli 2004.
4.
Forslag til Rådets forordning om finansieringen af den fælles
landbrugspolitik
KOM (2004) 489
Revideret genoptryk af samlenotat af 12. november 2004. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget omhandler oprettelse af to fonde (Den Europæiske Landbrugsgarantifond og Den
Europæiske Landbrugsgarantifond for Landdistriktsudvikling) til finansiering af de to søjler i
den fælles landbrugspolitik. Disse to nye fonde erstatter de eksisterende sektioner under Den
Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), hvor finansieringen af
landdistriktspolitikken foreslås samles i en fond. Der introduceres nye regler for budgetdisciplin,
herunder nationale lofter i € over udbetalingen af den direkte støtte, hvilket vil kunne få
statsfinansielle konsekvenser grundet kursudsving mellem kronen og euroen.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2004) 489 af 14. juli 2004 fremsat forslag om Rådets
forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik (vedrørende den praktiske
administration af landbrugsudgifterne). Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli
2004.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri)
den 28. februar 2005 med henblik på drøftelse på baggrund af et foreløbigt
kompromisforslag fra formandskabet fra januar 2005.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er
tilgodeset.
Formål og indhold
I Kommissionens meddelelse om de finansielle rammer for 2007-2013 af 10.
februar 2004 foreslog Kommissionen en samling af finansieringen af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
landdistriktsudviklingen i én fond under den nye kategori 2 for forvaltning af
naturressourcer. Det vil sige en sammenlægning af landdistriktsmidlerne under
landbrugspolitikkens søjle II med midlerne til landdistriktsudvikling under
strukturfondene, herunder LEADER.
Kommissionen foreslår derfor i den nye forordning om finansieringen af den fælles
landbrugspolitik, at der oprettes to fonde, der finansierer de to søjler i den fælles
landbrugspolitik:
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Den nye forordning skal være det retlige grundlag for finansieringen af de
foranstaltninger og politikker, der vedrører den fælles landbrugspolitik, inklusiv
teknisk assistance på centralt plan, der vedrører implementeringen af den fælles
landbrugspolitik. Denne forordning vil erstatte de nuværende rådsforordninger nr.
25/1962, nr. 723/1997 og nr. 1258/1999.
Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget
fastsættes i de finansielle perspektiver for 2007-2013, hvor der efterfølgende tages
højde for, at midlerne fra modulation (artikel 10, stk. 2 i rådsforordning nr.
1782/2003), midler til strukturforanstaltninger for bomuld (artikel 143d i samme
forordning) og midler til strukturforanstaltninger for tobak (artikel 143e i samme
forordning) skal overføres til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne.
Den Europæiske Garantifond for Landbruget foreslås at erstatte Den Europæiske
Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, men der
foreslås ikke væsentlige ændringer bortset fra, at der introduceres regler for
budgetdisciplin. Disse regler overføres fra rådsforordning nr. 2040/2000 og
tilpasses for at tage hensyn til de seneste ændringer af den fælles landbrugspolitik,
herunder særligt den horisontale rådsforordning nr. 1782/2003.
Reglerne for budgetdisciplin tager særligt højde for overholdelsen af de finansielle
rammer samt for at fastlægge de maksimale udgifter under Den Europæiske
Garantifond for Landbruget. I den forbindelse foreslås det, at der fastlægges
nationale finansielle lofter i €, der skal respekteres i overensstemmelse med lofterne
i artikel 41, stk.1 i den horisontale rådsforordning nr. 1782/2003. Dette skal
forhindre, at de endelige udgifter i € ved regnskabsårets afslutning overskrider
budgetlofterne. Dette vil kunne have særlig betydning for medlemslandene udenfor
euro-samarbejdet, idet kursudsving mellem de nationale valutaer og € vil kunne
medføre overskridelser af de nationale budgetlofter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0032.png
32
Det foreslås endvidere, at Kommissionen kan iværksætte reduktion af den direkte
støtte (degressivitet) i en rådgivende komitéprocedure, hvis der er udsigt til
overskridelse af udgiftsloftet for søjle I. Dette kan ske, hvis Rådet ikke inden den
30. juni i det relevante regnskabsår har truffet den nødvendige beslutning.
Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne fastsættes i de finansielle perspektiver for 2007-2013, hvor der
efterfølgende tages højde for, at midlerne fra modulation (artikel 10, stk. 2 i
rådsforordning nr. 1782/2003), midler til strukturforanstaltninger for bomuld
(artikel 143d i samme forordning) og midler til strukturforanstaltninger for tobak
(artikel 143e i samme forordning) skal overføres fra Den Europæiske
Landbrugsgarantifond.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne vil på en række
punkter afvige fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget, idet
Landdistriktsfonden ikke vil være baseret på månedlige betalinger, men på opdelte
bevillinger, der omfatter forudfinansiering, midtvejs-finansiering og endelig
betaling. Endvidere forventes det, at forpligtelser på budgettet, der ikke er anvendt
efter et vist tidsrum, automatisk vil blive fjernet fra budgettet (N+2-reglen).
Bortset fra forskellene mellem de to fonde vil der blive introduceret en række fælles
bestemmelser i forhold til kontrol og udbetaling. Det foreslås endvidere, at
Kommissionen vil kunne reducere eller suspendere betalinger fra de to fonde ved
tilbagebetaling og uregelmæssigheder. Idet både EUGFL, Udviklings- og
Garantisektionen foreslås at ophøre fra 1. januar 2007, vil der skulle indføres
overgangsbestemmelser for at tage hensyn til udgifterne under de godkendte
landdistriktsprogrammer 2000-2006. I den forbindelse vil der endvidere ske en
tilpasning af regnskabsåret for finansieringen af landdistriktspolitikken, der tidligere
har været finansieret under to forskellige regelsæt.
For så vidt angår fastlæggelse af EU-medfinansiering af administrative udgifter
foreslås en ændring af beslutningsproceduren fra en rådsbeslutning til en
forvaltningskomitéafgørelse.
Der foreslås endvidere en række ændringer af de administrative
regnskabsprocedurer, hvor den tilbagevirkende kraft af finansielle korrektioner
ændres fra 24 måneder til 36 måneder, og hvor tidsfristen for refusion af direkte
betalinger fastsættes til ved udløbet af det pågældende regnskabsår. Derudover
foreslås endvidere en absolut frist for inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb
på 4 år efter datoen for den første konstatering eller 6 år ved domstolsbehandling,
derefter bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af den pågældende medlemsstat
og 50 % af EU’s budget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0033.png
33
Det luxembourgske formandskab har fremlagt et foreløbigt kompromisforslag,
hvor muligheden for at fastlægge EU-medfinansiering af administrative udgifter
samt for at fastlægge degressivitet via en komitéprocedure ændres til rådsprocedure
på linje med de gældende regler. Der kan dog ske en efterfølgende nedjustering af
degressiviteten i en komitéprocedure. Desuden er der foreslået en opblødning i
tidsfristen for refusion af direkte betalinger udover regnskabsårets afslutning.
Desuden foreslås en ændring af fristen for inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte
beløb til fra 6 til 8 år ved domstolsbehandling.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.
Konsekvenser
En styrket og balanceret budgetdisciplin skønnes at kunne sikre en bedre udnyttelse
og kontrol af budgettet. Der vil kunne være statsfinansielle konsekvenser forbundet
med introduktionen af nationale lofter i € over udbetalingen af den direkte støtte.
Konkrete skøn må afvente større klarhed over forhandlingernes mulige udfald.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug). Udvalget har ikke haft
bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens foreløbige holdning, at man fra dansk side generelt støtter
forslaget herunder det fremlagte kompromisforslag med mindre tilpasninger, idet
man lægger vægt på så enkle og så ens regler som muligt for de to nye fonde.
Regeringen lægger stor vægt på, at etablering af en mekanisme til overholdelse af
nationale budgetlofter i € er rimelig og balanceret.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning til forslaget herunder det fremlagte kompromisforslag,
men der udestår fortsat en række hovedsageligt regnskabstekniske spørgsmål, hvor
der fra medlemsstaternes side lægges vægt på så enkle og så ens regler som muligt
for de to nye fonde. Endvidere har en række medlemsstater, herunder Danmark
fortsat forbehold overfor forslaget om overholdelsen af nationale budgetlofter i €.
Forslaget med tilpasninger forventes umiddelbart at kunne opnå kvalificeret flertal,
hvori Danmark indgår.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0034.png
34
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004
i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23.
november 2004, jf. samlenotat af 12. november 2004.
Der er oversendt grundnotat i sagen den 12. august 2004.
Det forventede indhold af forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg
den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 19. juli 2004, jf. samlenotat af 8. juli 2004.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0035.png
35
5.
Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 2007/2000 om exceptionelle
handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i
eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og
associeringsproces samt om ændring af forordning (EF) nr.
2820/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 1763/1999 og
forordning (EF) nr. 6/2000 (Balkan-sukker)
KOM (2004) 739
samt
Forslag til anbefaling fra Kommissionen til Rådet om at
bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med
Republikken Kroatien og den tidligere jugoslaviske republik
Makedonien med henblik på at justere Stabiliserings og
Associeringsaftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og
dets medlemslande på den ene side og Republikken Kroatien
og den tidligere jugoslaviske republik Makedonien på den
anden side.
KOM dokument foreligger ikke
Revideret genoptryk af samlenotat af 14. januar 2005. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen foreslår i lyset af en kraftig vækst i sukkerimporten fra nogle Balkanlande og ud
fra ønsket om at sikre en økonomisk bæredygtig udvikling af sukkersektoren i disse lande, at der
indføres importkvoter på sukker fra Serbien-Montenegro, Bosnien-Herzegovina og Albanien, og
at der indledes forhandlinger med Kroatien og Makedonien om det samme. Forslagene kan ikke
forventes at have nogen konsekvenser for Danmark.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2004) 739 af 26. oktober 2004 fremsendt forslag til
Rådet om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2000 om exceptionelle
handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den
Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces samt om ændring af
forordning (EF) nr. 2820/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 1763/1999 og
forordning (EF) nr. 6/2000.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0036.png
36
Kommissionen har endvidere fremsendt forslag til anbefaling fra Kommissionen
til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med
Republikken Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med
henblik på at justere Stabiliserings- og Associeringsaftaler mellem Det Europæiske
Fællesskab og dets medlemslande på den ene side og Republikken Kroatien og
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien på den anden side.
Forslaget om importkvoter er fremsat med hjemmel i TEF artikel 133, hvorefter
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal uden høring af Europa-Parlamentet.
Forslagene forventes vedtaget som a-punkt på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
28. februar 2005.
Nærhedsprincippet
Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles handelspolitik, hvorfor
nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Med henblik på at revitalisere Vestbalkans økonomier har Fællesskabet i 2000 i
medfør af Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces givet
ubegrænset toldfri adgang til EU-markedet for næsten alle landbrugsprodukter,
inklusiv sukker. (Forordning (EF) nr. 2007/2000).
Kommissionen finder, at den kraftige vækst i sukkerimporten, især fra Kroatien og
Serbien-Montenegro sætter spørgsmålstegn ved, om udviklingen i sektoren er
økonomisk bæredygtig.
Kommissionen finder, at den nuværende ordning tilskynder Balkan-landene til at
eksportere deres egen produktion og importere sukker (især rørsukker fra Brasilien)
til eget forbrug.
Konklusionerne fra Thessaloniki topmødet i juni 2003 fremhævede målet om
fremtidig optagelse af Vestbalkan lande i EU. For at nå dette mål finder
Kommissionen, at disse lande bør udvikle deres økonomier på et bæredygtigt
grundlag, integreres i EU´s marked og tilpasse sig til Fællesskabets strukturer. De
nuværende incitamenter for disse lande til at eksportere deres egenproduktion og
importere til eget forbrug skaber ifølge Kommissionen også handelsstrømme, som
tredjelande kan kræve kompensation for, hvis og når Balkan-landene bliver optaget
i EU.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0037.png
37
Kommissionen foreslår derfor en ændring af importordningen for sukker fra
Vestbalkan. Det foreslås således, at der indføres toldfrie importkontingenter for
sukker med oprindelse i følgende lande på Balkan:
Albanien:
Bosnien-Hercegovina:
Serbien-Montenegro:
1.000 tons
12.000 tons
150.000 tons
Det foreliggende forslag om ændring af forordning (EF) nr. 2007/2000 indeholder
desuden en ændring af artikel 1 for at præcisere, at vinimport til Fællesskabet fra
Balkan-landene sker under importkontingenter og ikke som toldfri adgang uden
kvantitative begrænsninger.
Kommissionen har endvidere anmodet Rådet om at bemyndige Kommissionen til
at indlede bilaterale forhandlinger med Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske
Republik Makedonien (FYROM) med henblik på at opnå lignende aftaler om
toldfrie importkontingenter for sukker.
Kommissionen har under forhandlingerne foreslået, at importkontingentet for
sukker med oprindelse i Serbien-Montenegro forhøjes til 180.000 tons.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke afgive en udtalelse i sagen.
Konsekvenser
Som følge af forslaget vil EU’s import af sukker fra Vestbalkan samlet set blive
reduceret sammenlignet med perioden efter EU’s unilaterale
handelsindrømmelser, der gav adgang til Det Indre Marked uden kvantitative
begrænsninger. Der har ifølge Kommissionen været begrundet mistanke om, at
en del af denne import ikke havde oprindelse på Balkan. Forslaget bevirker dog,
at importen af sukker til EU fra Balkan vil kunne blive højere end den var i
perioden forud for ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 2007/2000, hvor import
af sukker fra Balkan i praksis var umulig på grund af prohibitive toldsatser.
Ifølge oplysninger fra Kommissionen var EU-15 importen af sukker, da den var
på sit højeste, fra Serbien-Montenegro i 2002 på 172.200 tons. Importen fra
Bosnien-Herzegovina var på 395 tons i 2003, og der har ikke været nogen
import fra Albanien. Importen fra Kroatien var i 2003 på 162.100 tons og på
4.600 tons fra Makedonien (2002). Der lægges således op til, at lande, der har
haft en uforholdsmæssig stor eksport af sukker til EU begrænses noget, mens
lande med lille eksport får øget mulighed for eksport i forhold til det nuværende
niveau.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0038.png
38
Toldfrie kvoter for import af sukker fra Vestbalkan vil ikke have nogen indvirkning
på EU-budgettet sammenlignet med den nuværende situation.
Forslagene har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser og
heller ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
§ 2-udvalget er blevet hørt om Kommissionens forslag om importkvoter for
sukker for Serbien-Montenegro, Bosnien-Herzegovina og Albanien.
Landbrugsraadet undrer sig over, at Bosnien-Herzegovina, der ikke havde nogen
produktion, har fået eksportkvoter. Det samme gjaldt Kroatien, der kun havde en
produktion på 2.000 tons sukker, men havde eksporteret flere hundrede tusinde
tons til EU.
I forbindelse med forberedelsen af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 24. januar
2005 har sagen på ny været i høring i § 2-udvalget (landbrug), hvor
Landbrugsraadet har bemærket, at man støtter den foreslåede ændring af
importordningen for sukker fra Balkan-landene, hvilket vil indebære, at der
indføres toldfrie importkontingenter for sukker med oprindelse i Albanien,
Bosnien-Hercegovina og Serbien-Montenegro. Derudover støtter man, at
Kommissionen bemyndiges til at indlede forhandlinger med Kroatien og Den
Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien med henblik på at opnå lignende
aftaler om toldfrie importkontingenter for sukker.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan på det foreliggende grundlag støtte forslaget om importkvoter
for sukker fra Serbien-Montenegro, Bosnien-Herzegovina og Albanien samt
Kommissionens forslag om, at Rådet bemyndiger Kommissionen til at indlede
bilaterale forhandlinger med Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik
Makedonien (FYROM) med henblik på at opnå lignende aftaler om toldfrie
importkontingenter for sukker.
Regeringen støtter udviklingen af økonomierne på Balkan ved fremme af
samhandelen med disse lande under forudsætning af, at der kan gennemføres den
nødvendige oprindelseskontrol og det medvirker til en bæredygtig produktion i
disse lande.
Den foreslåede importkvoteordning bør efter regeringens opfattelse tages op til
revurdering, når reformen af den fælles markedsordning for sukker er vedtaget i
lyset af, at Danmark arbejder for en fuld liberalisering af det fælles marked for
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144275_0039.png
39
sukker inden for en 5-årig overgangsperiode med afskaffelse af alle kvantitative
importbegrænsninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det reviderede forslag om importkvoter forventes vedtaget med kvalificeret
flertal, hvor Danmark indgår i flertallet. Det samme gælder forslaget om
bemyndigelse af Kommissionen til at indlede forhandlinger med Kroatien og
Makedonien om en aftale om importkvoter.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 6.
december 2004 vedrørende Kommissionens forslag om importkvoter for sukker
fra Serbien-Montenegro, Bosnien-Herzegovina og Albanien. Sagen indgik i
samlenotat af 14. januar 2005 (punktet udgik dog af dagsordenen for
januarrådsmødet forinden forelæggelse i Folketingets Europaudvalg).