PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2644 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

23.

februar 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (beskæftigelse og sociale forhold) den 3. marts

2005 - vedlægges Socialministeriets og Beskæftigelsesministeriets notat om de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat

14. februar 2005

J.nr. 7113-0006

Socialministeriet

(Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

Rådsmøde for ministre for beskæftigelse og sociale forhold den 3.

marts 2005

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde

”Nøglebudskaber” baseret på (a) til (e) nedenfor:

- Politisk debat

- Vedtagelse

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

Kommissionens synteserapport

Kommissionens meddelelse: Den social- og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden 2006-2010

Den europæiske beskæftigelsesstrategi: Udkast til

fællesrapporten 2004-2005

(Vedtagelse)

Social beskyttelse: Første fællesrapport om social inklusion

og social beskyttelse

(Vedtagelse)

Kommissionens meddelelse: Anden rapport til DER om

lige muligheder

Side 3

Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

Side 22

- Information fra formandskabet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EMCOs arbejdsprogram for 2005

- Information

SPCs arbejdsprogram for 2005

- Information

Globaliseringens sociale dimension

- Rådskonklusioner

Side 24

Side 26

Side 27

(evt.) Forslag til beslutning om etablering af et fællesskabsprogram

for beskæftigelse og social solidaritet – PROGRESS

Side 29

- Generel indstilling (delvis)

Forslag til direktiv om aftalen mellem parterne på europæisk plan

om arbejdsvilkår for jernbanepersonel

Side 33

- Politisk enighed

Forslag til ændring af arbejdstidsdirektivet

Side 37

- Information fra formandskabet om udviklingen i sagen

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning til ændring

af forordning EØF nr. 1408/71 om koordination af sociale

sikringsordninger (diverse ændringer 2004)

Side 43

- Generel indstilling

SPCs studie af private pensionssystemer

- Præsentation

Side 45

10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde

”Nøglebudskaber” baseret på (a) til (e) nedenfor:

- Politisk debat

- Vedtagelse

(a)

(b)

(c)

(d)

(e)

Kommissionens synteserapport

Kommissionens meddelelse: Den social- og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden 2006-2010

Den europæiske beskæftigelsesstrategi: Udkast til

fællesrapporten 2004-2005

(Vedtagelse)

Social beskyttelse: Første fællesrapport om social inklusion

og social beskyttelse

(Vedtagelse)

Kommissionens meddelelse: Anden rapport til DER om

lige muligheder

Nøglebudskaber til Det Europæiske Råd

- Politisk debat

- Vedtagelse

Nyt notat.

Resumé

Beskæftigelseskomiteen og Komitéen for Social Beskyttelse udarbejder på baggrund af

Kommissionens rapporter og meddelelser til Det Europæiske Råds forårsmøde udkast til

Rådets (beskæftigelse og socialpolitik) nøglebudskaber herom til Det Europæiske Råd.

Udkastet til nøglebudskaber foreligger endnu ikke.

Baggrund og indhold

Det er fast procedure, at Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) og

Beskæftigelseskomitéen (EMCO) på baggrund af Kommissionens rapporter

og meddelelser til Det Europæiske Råds forårsmøde udarbejder udkast til

nøglebudskaber inden for deres respektive kompetencer, som Rådet

(beskæftigelse og socialpolitik) skal vedtage. De to komitéer vil søge at nå til

enighed om udkastene på deres møder hhv. den 16. og den 17. februar d.å.

Det forventes, at formændene for de to grupper umiddelbart derefter vil søge

at udarbejde et fælles udkast.

På beskæftigelsesområdet

forventes

budskaberne at understrege betydningen af

følgende elementer:



Fokus på tiltag der fremmer vækst og beskæftigelse på en måde, der er

i overensstemmelse med målsætningerne om social sammenhæng og

en bæredygtig udvikling, der i sig selv bidrager til vækst og

beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Behov for strømlining og forenkling af overvågnings- og

rapporteringssystemet under Lissabon-strategien på EU-plan og

nationalt plan.



Et integreret sæt retningslinjer for den overordnede økonomiske

politik og beskæftigelsen, herunder fastlæggelse af nye retningslinjer

for en treårig periode fra 2005.



Bedre forankring af Lissabon-dagsordenen blandt involverede

nationale aktører med henblik på at effektivisere gennemførelsen af

strategien.



Fokusering af de nye beskæftigelsesretningslinjer på følgende fire

prioritetsområder, som blev identificeret af Wim Koks Employment

Taskforce: 1) Forbedring af arbejdstageres og virksomheders

tilpasningsevne og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet; 2) Forøgelse af

arbejdsstyrken og modernisering af de sociale sikringssystemer; 3)

Øgede investeringer i uddannelse og opkvalificering; 4) Bedre

styringssystemer.

Det er forventningen, at budskaberne på det sociale område vil tage følgende

udgangspunkt:



Modernisering af den sociale beskyttelse med henblik på længere

forbliven på arbejdsmarkedet for at øge beskæftigelsen



Strømlining af den åbne koordinations metode med henblik på at

opnå synergieffekter mellem de berørte områder



Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er en langvarig ambitiøs

proces, som rækker ud over 2010



Særlig opmærksomhed på børnefattigdom, hjemløshed samt

integration af etniske minoriteter og immigranter. Hertil kommer

støtte til pasning samt kønsmainstreaming



Styrke den nationale indsats ved benchmarking, mål, indikatorer,

inddragelse af alle aktører samt brug af strukturfondene.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne

sammenhæng, da der ikke er tale om stillingstagen til konkret lovgivning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Nøglebudskaberne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Nøglebudskaberne har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Når nøglebudskaberne foreligger, vil de blive sendt til orientering i EU-

specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil støtte vedtagelsen af nøglebudskaberne ud fra det ovenfor skitserede

forventede indhold. Generelt henvises der til, at regeringen i dets non-paper den 21.

september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af Lissabon-strategien, samt til

initiativet om bedre regulering og lettelse af administrative byrder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af nøglebudskaberne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(a)

Kommissionens synteserapport

KOM (2005) 24 af 2. februar 2005

SEC (2005) 192 af 3. februar 2005

SEC (2005) 193 af 3. februar 2005

Nyt notat.

Resumé

Som led i vedtagelsen af nøglebudskaberne til Det Europæiske Råds forårsmøde skal Rådet drøfte

Kommissionens årlige synteserapport vedr. gennemførelsen af Lissabon-strategien, som i år

indeholder Kommissionens bud på en midtvejsevaluering af strategien. Synteserapporten indeholder

forslag om, at strategien de næste fem år bør fokusere på vækst og beskæftigelse, og at overvågnings-

og rapporteringssystemerne under strategien skal forenkles og strømlines. Dette er i

overensstemmelse med den holdning, der kom til udtryk i det danske non-paper til Wim Kok

Højniveaugruppen.

Baggrund

Lissabon-strategien blev vedtaget under portugisisk formandskab i 2000. Formålet

var og er at gøre EU til en dynamisk og konkurrencedygtig vidensbaseret økonomi

med social og miljømæssig bæredygtighed.

Det Europæiske Råd besluttede ved forårstopmødet i marts 2004 at gennemføre en

midtvejsevaluering af Lissabon-strategien i lyset af den manglende gennemførelse af

en lang række af strategiens målsætninger. Midtvejsevalueringen finder sted ved Det

Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005.

Kommissionen har som oplæg til midtvejsevalueringen den 2. februar 2005

vedtaget en meddelelse (”synteserapporten”) indeholdende Kommissionens forslag

til en reform af Lissabon-strategien. Rapporten ventes at være udgangspunktet for

drøftelserne om midtvejsevaluering på forårstopmødet.

Indhold

Kommissionen lægger i synteserapporten først og fremmest op til en rationalisering

og simplificering af Lissabon-strategien, hvor der fokuseres på vækst og

beskæftigelse, idet fremgang i vækst og beskæftigelse ses som en forudsætning for

sociale og miljømæssige fremskridt.

På denne baggrund lægger Kommissionen op til at fokusere på tre områder:



Gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde

Satse stærkere på viden og innovation

Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser

Under hvert af disse områder har Kommissionen identificeret en række centrale

politikområder, i alt ti, der yderligere er udbygget i en række konkrete initiativer i

den handlingsplan, der er et anneks til synteserapporten.

For så vidt angår det tredje område, Sikre at der skabes flere og bedre

arbejdspladser, fokuserer Kommissionen på:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. At sikre at flere kommer i arbejde, hvilket er centralt for at få højere vækst

og forbedre den sociale inklusion, hvorfor bl.a. understøttelsessystemer bør

moderniseres. Kommissionen nævner også, at den vil etablere et europæisk

ungdomsinitiativ med henblik på at reducere ungdomsarbejdsløsheden, give

de unge relevante kompetencer og skabe nye karrieremuligheder.

2. At forøge arbejdsmarkedernes fleksibilitet og sikre arbejdstageres og

virksomheders tilpasningsevne. I denne forbindelse nævnes også initiativer

til at sikre højere mobilitet.

3. At investere mere i uddannelse og efteruddannelse bl.a. via initiativer til

fremme af livslang læring, herunder en bedre udnyttelse af strukturfondene

på dette område.

Kommissionen foreslår endvidere en grundlæggende reform af styringen

(governance) af Lissabon-strategien. Medlemsstaterne skal årligt og med inddragelse

af nationale parlamenter, sociale parter og andre centrale aktører i civilsamfundet

udarbejde én national handlingsplan for vækst og beskæftigelse. Endvidere foreslås

de forskellige eksisterende traktatbaserede retningslinier samlet i én årlig strategisk

rapport op til forårstopmødet. Forårstopmødet skal have det overordnede ansvar

for processen. Endeligt opfordres medlemsstaterne til at udpege én national

Lissabon-koordinator på regeringsniveau.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne

sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til konkret lovgivning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Synteserapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lissabon-strategien blev senest drøftet ved Det Europæiske Råds møde den 4.-5.

november 2004. I den forbindelsen blev sagen forelagt Folketingets Europaudvalg

til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 2. november 2004.

Udtalelser

Europa-Parlamentet ventes at komme med en udtalelse forud for Det Europæiske

Råds møde i marts.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Midtvejsevalueringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Afhængig af hvilke elementer, der kommer til at indgå i en eventuelt

revideret Lissabon-strategi, kan der senere vise sig at være lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Midtvejsevalueringen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Synteserapporten har været sendt til EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet

og sociale forhold til orientering og evt. bemærkninger. Der er foreløbig

modtaget bemærkninger fra KL og Amtsrådsforeningen. Organisationerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forventes generelt at give deres samlede input om midtvejsevalueringen til

regeringen som led i drøftelserne i kontaktudvalget for Lissabon-strategien.

hilser det velkommen, at Kommissionen fastholder diskussionen om høj

økonomisk vækst og øget beskæftigelse, til trods for det dårlige

midtvejsresultat i forbindelse med Lissabon strategien. KL noterer med

glæde, at Kommissionen lægger vægt på, at arbejdsmarkedets parter

inddrages aktivt i processen på at nå målene. KL er også meget tilfreds med

Kommissionens forståelse af, at der i forbindelse med

arbejdsmarkedspolitikken ikke kan anvendes en "one-size-fits-all" politik.

Amtsrådsforeningen

kan umiddelbart tilslutte sig, at Lissabon-strategien

gives et mere fokuseret indhold og finder, at der i synteserapporten rejses

mange særdeles relevante og væsentlige problemstillinger i forhold til

fastsættelse af nationale hhv. regionale og lokale mål/projekter for vækst og

beskæftigelse, herunder en tilpasning af strukturfondene.

Amtsrådsforeningen finder det derfor påkrævet at gennemføre en politisk

drøftelse af synteserapporten før et mere konkret og endeligt høringssvar

kan afgives.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har endnu ikke taget stilling til forslagene til midtvejsevaluering af

Lissabon-strategien, som er indeholdt i Kommissionens synteserapport. Der

henvises til, at regeringen i dets non-paper den 21. september 2004 har fremlagt

forslag til forbedring af Lissabon-strategien, samt til initiativet om bedre regulering

og lettelse af administrative byrder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(b)

Kommissionens meddelelse: Den social- og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden 2006-2010

Nyt notat.

Resumé

Som led i forberedelsen af Det Europæiske Råds midtvejsevaluering af Lissabon-strategien

den 22.-23. marts 2005 skal Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) vedtage en række

nøglebudskaber bl.a om Kommissionens forslag til en ny social- og arbejdsmarkedspolitisk

dagsorden 2006-2010. Kommissionens forslag lægger op til en to-strenget strategi, dels

mhp. at styrke befolkningernes tillid til gennemførelse af Lissabon-strategien, dels om

nøgletiltag vedr. beskæftigelse samt lige muligheder og social inklusion.

Baggrund

Det Europæiske Råd tilsluttede sig i december 2000 den social- og

arbejdsmarkedspolitiske dagsorden (SPA), som udgør en oversigt over

Kommissionens planer for konkrete initiativer på dette område inden for

rammerne af Lissabon-strategien. Lissabon-strategien skal nu fornyes, og

derfor skal SPA ligeledes fornyes for perioden 2006-2010.

Kommissionen har den 9. februar 2005 vedtaget en meddelelse om SPA

2006-2010 (endnu uden nummer).

Meddelelsen vil indgå i Rådets (beskæftigelse og socialpolitik) drøftelse og

vedtagelse af nøglebudskaber til Det Europæiske Råd, som den 22.-23. marts

2005 skal forestå midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien og i den

forbindelse ventes at notere sig SPA 2006-2010.

Formål og indhold

Det fremgår af meddelelsen, at formålet med SPA 2006-2010 er at

modernisere den europæiske sociale model. Der henvises i denne forbindelse

til den øgede globale konkurrence, den teknologiske udvikling samt den

forventede højere levealder.

Kommissionen fastlægger en to-strenget strategi, som omfatter følgende:

1. Generelle tiltag der skal bidrage til at styrke befolkningens tillid til

gennemførelsen af Lissabon-strategien.

2. Nøgletiltag vedr. beskæftigelse samt lige muligheder og inklusion.

Ad 1) Med henblik på at fremme befolkningernes tillid oplyser

Kommissionen, at man vil:



Fremlægge en Grønbog om ”the intergenerational dimension” i 2005.



Bidrage til en europæisk ungdomspagt.



Organisere et årligt møde for alle involverede parter mhp. evaluering

af gennemførelsen af SPA.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Indarbejde den europæiske sociale model i den eksterne dialog og

fremme ”Decent Work” som et globalt mål på alle niveauer.

Ad 2) Inden for beskæftigelsesområdet oplyser Kommissionen, at man vil:



Fremlægge forslag til en forbedret europæiske beskæftigelsesstrategi i

2005, en forbedret Socialfond og en strategisk tilgang til bedre

forudsigelse og styring af forandringer.



Fremlægge en Grønbog om udviklingen i EU's arbejdsret med

henblik på modernisering og forenkling af de eksisterende regler, et

initiativ vedrørende beskyttelse af arbejdstagernes personlige data,

forslag til konsolidering af de forskellige bestemmelser vedr.

information og høring, forslag til en ny strategi for sikkerhed og

sundhed 2007-2012, styrke sin tekniske støtte og høring af

arbejdsmarkedets parter samt fremlægge initiativer til sikring af en

mere systematisk og gennemsigtig udvikling af virksomhedernes

sociale ansvar.



Fremlægge forslag vedr. et tilbud til arbejdsmarkedets parter på

europæisk plan om en formalisering af rammerne for indgåelse af

europæiske kollektive overenskomster, etablere en højniveaugruppe til

vurdering af udvidelsens betydning for arbejdskraftens bevægelighed,

udarbejde studier om migrationen i EU siden udvidelsen og tilpasning

af forordningen om koordination af social sikring.

Inden for lige muligheder og inklusion oplyser Kommissionen, at man vil:



Fremsætte forslag til forenkling og rationalisering af den åbne

koordinationsmetode på det sociale område, herunder ved at

fusionere målene vedrørende inklusion, pensioner og sundheds- og

ældrepleje. Reformerne vil blive struktureret med udgangspunkt i

begreberne adgang for alle, kvalitet og finansiel bæredygtighed.



Fremlægge et fællesskabsinitiativ om det nederste sociale

sikkerhedsnet samt udråbe 2010 som et europæisk år for bekæmpelse

af fattigdom og social udstødelse.



Kommissionen agter at forelægge en meddelelse om sociale

tjenesteydelser af generel interesse med en beskrivelse af

medlemsstaternes forskellige systemer. Kommissionen agter

endvidere at vedtage en afgørelse om tjenesteydelser af generel

interesse bl.a. i relation til statsstøtteregimet.



Forelægge en meddelelse i 2005 om den planlagte politik og forslag til

nye tiltag, herunder også en vurdering af mulighed og relevans af nye

lovmæssige tiltag, på baggrund af grønbogen om ligestilling og ikke-

diskrimination fra 2004 og efterfølgende høring. Meddelelsen vil også

specifikt omhandle spørgsmålet om ikke-diskrimination af

minoriteter, særligt Roma-befolkningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Organisere et europæisk ligestillingsår i 2007 med fokus på de

opnåede resultater samt de økonomiske og samfundsmæssige fordele

ved et mangfoldigt Europa.



Fremlægge sin årlige rapport om ligestilling mellem kvinder og mænd,

og herunder specifikt fremlægge forslag til fremme af sammenhængen

mellem arbejdsliv- og familieliv.



Fra 2006 vil blive assisteret af et europæisk ligestillingsinstitut, der skal

samle, udveksle og formidle viden om køn og ligestilling og udvikle

”god praksis” på området.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne

sammenhæng, da der ikke er tale om stillingstagen til konkret lovgivning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

SPA 2006-2010 har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Afhængigt af hvilke konkrete forslag, der bliver sat i værk som

følge af SPA, kan der senere vise sig at blive tale om lovgivningsmæssige og

statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

SPA 2006-2010 har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Afhængigt af hvilke konkrete forslag, der bliver sat i værk som følge af SPA,

kan der senere vise sig at blive tale om samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

SPA er sendt til EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold

til orientering og evt. bemærkninger den 10. februar 2005.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Der er tale om et initiativkatalog fra Kommissionen, som regeringen tager til

efterretning. Regeringen hilser fokuseringen på initiativer til fremme af

gennemførelsen af Lissabon-strategien velkommen. Konkret stillingtagen til

de enkelte initiativer må afvente disses fremkomst.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ikke kendt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(c)

Den europæiske beskæftigelsesstrategi: Udkast til

fællesrapporten 2004-2005

- Vedtagelse

KOM (2005)13

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt sin årlige statusrapport om beskæftigelsen, som dels gør status

over beskæftigelsessituationen i EU, og dels indeholder en oversigt over medlemslandenes

svar på de landespecifikke henstillinger fra sidste år.

Baggrund

Kommissionen har den 27. januar 2005 fremlagt meddelelsen om "Udkast til

Fællesrapporten 2004/2005" (KOM (2005)13). Som bilag til Fællesrapporten

indgår Kommissionens arbejdspapir (SEC (2005) 67/2). Fællesrapporten skal

i henhold til traktaten forelægges for Det Europæiske Råd på dettes

forårsmøde.

Fællesrapporten er en integreret del af Kommissionens

”implementeringspakke”, der også omfatter implementeringsrapporten

vedrørende de overordnede økonomisk politiske retningslinier og rapporten

vedrørende det indre marked.

De nationale handlingsplaner for beskæftigelsen for 2004 udgør grundlaget

for Fællesrapporten 2004-05. For første gang indgår også handlingsplaner for

de 10 lande, der blev medlemmer den 1. maj 2004.

Indhold

Fællesrapporten giver et overblik over beskæftigelsessituationen.

Økonomiske analyser viser, at for året 2004 forventes beskæftigelsen at stige

med 0,4 pct. i EU 25 (svarende til en nettotilgang på 0,8 mill. nye job).

Væksten ventes at blive 0,7 pct. i 2005 og 0,8 pct. i 2006. Ledigheden

forventes fortsat at ligge tæt på 9 pct. i 2004 og først begynde at falde i 2006.

Rapporten indeholder en analyse af udviklingen i relation til

beskæftigelsesstrategiens tre overordnede mål, som er 1) fuld beskæftigelse,

2) kvalitet og produktivitet i arbejdet samt 3) styrkelse af social samhørighed

og rummelighed.

Rapporten fremhæver i den forbindelse bl.a., at for at kunne nå målet om en

generel beskæftigelsesfrekvens på 70 i 2010 må Europa skabe yderligere 22

mill. jobs. Beskæftigelsesfrekvensen har vist en stagnerende udvikling på et

niveau omkring 63 pct. for EU-25 under det seneste økonomiske tilbageslag.

Kommissionen vurderer, at de gennemførte arbejdsmarkedsreformer har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medvirket til at gøre beskæftigelsen mere robust under den svagere

konjunktur.

Rapporten fremhæver i relation til det andet overordnede mål om kvalitet og

produktivitet i arbejdet, at væksten i arbejdsproduktiviteten er essentiel for

EU konkurrenceevne, og at der er en positiv forbindelse mellem

produktivitet og kvalitet i arbejdet. I begyndelsen af 1990’erne var

udviklingen i arbejdsproduktiviteten bedre end i USA (både absolut og pr.

arbejdstime). Denne udvikling er vendt i perioden 1997 til 2003. Mens USA

har kunnet kombinere stærk vækst i beskæftigelse og produktivitet, har

udviklingen i EU vist, at stigningen i beskæftigelsen er kombineret med et

fald i væksten i produktiviteten. Udviklingen viser en nedgang i

produktiviteten både målt pr. time og pr. mand.

Med hensyn til det tredje overordnede mål om social samhørighed og

rummelighed viser udviklingen, at der er tegn på forringede

beskæftigelsesudsigter for unge og andre udsatte grupper, herunder personer

med handicap, indvandrere m.fl.

Kommissionen har fremdeles analyseret udviklingen på de fire prioriteter,

som Wim Kok Taskforcen vedrørende beskæftigelsen pegede på i sin rapport

fra november 2003. På disse områder skal opnås følgende: 1) En forøget

tilpasningsevne hos arbejdstagere og virksomheder, 2) en stærkere

tilskyndelse til at indgå i arbejdsstyrken og forblive i arbejdsstyrken (arbejde

skal gøres til en reel mulighed for alle), 3) en større og mere effektiv

investering i human kapital og livslang læring samt 4) en effektiv

implementering af reformer via forbedret styring. Kommissionen har i

analysen af medlemslandenes gennemførelse af de landespecifikke

henstillinger, som er givet inden for disse fire analyseområder, anvendt en

karakterskala, der indeholder fire niveauer (complete, in progress, limited,

insufficient) til bedømmelse af landenes indsats.

Fællesrapportens indeholder endelig for hvert medlemsland en oversigt

(country fiche). Fichen fokuserer på den økonomiske situation,

arbejdsmarkedet, den beskæftigelsespolitiske udvikling samt styringen og

gennemførelsen af indsatsen.

Kommissionen bemærker om Danmark bl.a., at Danmark allerede opfylder

Lissabon-målsætningerne for beskæftigelsesfrekvenserne, at

beskæftigelsesfrekvensen for kvinder faldt fra 2001 til 2003, mens

beskæftigelsesfrekvensen for ældre steg markant i samme periode.

Kommissionen finder, at Danmarks opfølgning på henstillingerne for 2004

er i gang. For så vidt angår henstillingen om at gennemgå skatte- og

ydelsessystemerne mhp. at forøge incitamentet til at påtage sig beskæftigelse

samt henstillingen om at overvåge trendudviklingen i de erhvervsfaglige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelser i lyset af den indførte brugerbetaling finder Kommissionen, at

opfølgningen er henholdsvis begrænset og utilstrækkelig.

Nærheds - og proportionalitetsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne

sammenhæng, da der ikke er tale om stillingstagen til konkret lovgivning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget et notat om sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøkonomiske

konsekvenser.

Høring

Kommissionens meddelelse af 27. januar 2005 har været til høring i EU-

specialudvalget vedrørende arbejdsmarkedet og sociale forhold. Der er

modtaget følgende høringssvar:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

påpeger nødvendigheden af strukturelle

reformer på de europæiske arbejdsmarkeder med henblik på at sikre, at det

kan betale sig at arbejde, at tilbagetrækningsalderen hæves, og at deltagerne

på arbejdsmarkedet tilskyndes til en højere fagligt såvel som geografisk

mobilitet.

DA finder, at Kommissionens analyse er et godt udgangspunkt for fortsatte

reformer

støtter

Kommissionens

synspunkt

om,

beskæftigelsesindsatsen skal have en højere prioritet og være mere synlige i

forhold til opfyldelsen af Lissabon-målene.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesorganisation (FTF)

enig i Kommissionens vurdering af, at mulighederne for samlet at styrke

beskæftigelsen og konkurrenceevnen i EU ikke blot afhænger af reformer på

arbejdsmarkedet, men også af reformer på markedet for varer og

tjenesteydelser og de finansielle markeder.

FTF er enig med Kommissionen i, at medlemslandene i langt højere bør

forpligte sig af målsætningerne i den fælles beskæftigelsesstrategi og

gennemføre strategien i nationale handlinger. I den forbindelse deler FTF

opfattelsen af, at de nationale handlingsplaner bør være en integreret del af

den nationale beskæftigelsespolitik.

Kommunernes Landsforening (KL)

hilser det velkomment, at

Kommissionen fastholder diskussionen om nødvendigheden af økonomisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækst. KL er opmærksom på Kommissionens anbefalinger til Danmark og

deler Kommissionens bekymring mht. integration af indvandrere på det

danske arbejdsmarked.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens udkast til

Fællesrapport. Rapporten giver i det store og hele en god beskrivelse af de

udfordringer, som Lissabon-målsætningerne på beskæftigelsesområdet stiller

medlemslandene over for.

For så vidt angår de specifikke afsnit om Danmark afholdes et bilateralt

møde med Kommissionen, hvor den danske delegation, bestående af

embedsmænd fra ministerier og arbejdsmarkedets parter, bl.a. vil drøfte

Kommissionens udkast til vurderinger af regeringens reaktion på

henstillingerne for 2004.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På indeværende tidspunkt kan ikke siges noget herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(d)

Social beskyttelse: Første fællesrapport om social inklusion og

social beskyttelse

Vedtagelse

KOM(2005)69

Nyt notat.

Resumé

Fortsat behov for indsatser til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse samt til at

imødegå den økonomiske effekt af befolkningernes aldring.

Danmark har de største beskæftigelsesrater i EU og den største udgift til social beskyttelse.

Baggrund og indhold

Ifølge rapporten er bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse fortsat en

større udfordring for EU og medlemsstaterne. Det antages, at 68 millioner

mennesker svarende til 15% af EU´s befolkninger lever i risiko for fattigdom.

Der er udsving fra ca. 10% eller mindre i fx Danmark, Sverige, Ungarn til

20% eller mere i fx Irland, Grækenland og Portugal.

Fattigdomsrisikoen synes at være signifikant højere for arbejdsløse, familier

med kun en, typisk kvindelig, forsøger, ældre kvinder samt familier med

mange personer at forsørge.

Børn, som opvokser i fattigdom, har større risiko for dårligt helbred, dårlig

uddannelse, arbejdsløshed og dårlig social adfærd.

Som særligt udsatte grupper nævner rapporten i øvrigt bl.a. romaer, hjemløse,

ofre for ”trafficking” samt personer med handicap.

Det fastslås, at beskæftigelse er en nøglefaktor for social inklusion – ikke

alene på grund af lønindtægten, men også som følge af deltagelsen i

samfundslivet og den afledte personlige udvikling. Hertil kommer

forebyggelse af fattigdom i alderdommen på grund af den af arbejdet

flydende pensionsopsparing.

Ifølge rapporten er udfordringen størst i mange af de nye medlemsstater,

hvor hurtig økonomisk ekspansion understøttes af omfattende strukturelle

reformer, som, i det omfang der ikke suppleres med adækvate

foranstaltninger vedrørende social inklusion, kan resultere i et øget antal

mennesker, som er i risiko for fattigdom.

Der angives følgende 7 politiske prioriteter, som kan udledes af

medlemsstaternes nationale rapporter om bekæmpelse af fattigdom og social

udstødelse:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Øge deltagelsen på arbejdsmarkedet, herunder sikre en bedre

sammenhæng mellem social beskyttelse, livslang læring og

arbejdsmarkedsreformer, således at disse elementer understøtter

hinanden.

2. Modernisere de sociale sikringssystemer, således at bæredygtige sociale

beskyttelsessystemer er tilstrækkelige og giver adgang for alle samt

indeholder effektiv tilskyndelse til at arbejde og sikkerhed til at tillade

folk at tilpasse sig forandring.

3. Imødegå ulemper i uddannelse ved at forhindre for tidlig afgang fra

uddannelsessystemet. Hertil kommer at øge adgangen til uddannelse

for udsatte grupper samt fremme livslang læring, herunder e-læring

for alle.

4. Eliminere fattigdom blandt børn med henblik på at bekæmpe negativ

social arv. I fokus er tidlig indsats og forøget støtte til særligt udsatte

familier, herunder med kun én forsørger.

5. Sikre anstændige boligforhold, herunder bekæmpe hjemløshed.

6. Forbedre adgang til sociale tjenesteydelser af kvalitet, herunder

adgangen til sundheds- og ældrepleje.

7. Bekæmpe diskrimination og forøge integrationen af etniske

minoriteter og immigranter.

Rapporten understreger vigtigheden af, at alle relevante aktører inddrages, og

at der sker kønsmainstreaming på alle politikområder.

Med henblik på at nå målet om en mærkbar effekt på udryddelsen af

fattigdom pr. 2010 skal der gøres mere såvel på nationalt som på EU- niveau.

Medlemsstaterne bør:

etablere en stærkere forbindelse til beskæftigelsespolitikken og den

økonomiske politik, herunder ved at skabe større klarhed over de

nødvendige ressourcer samt over anvendelsen af Socialfonden med

henblik på social inklusion,

forstærke implementeringskapaciteten, herunder bedre koordination

mellem involverede regeringsorganer,

fokusere på nøgleområder og sætte mere ambitiøse kvantitative mål

forstærke overvågningen og evalueringen af den førte politik.

Rådet og Kommissionen bør

forstærke mainstreamingen af social inklusion i alle EU´s

politikområder,

øge brugen af den åbne koordinations metode, herunder med henblik

på identifikation af god og dårlig praksis,

sikre at strukturfondene får en nøglerolle i bekæmpelse af fattigdom

og social udstødelse og

videreudvikle de fælles indikatorer samt øge udbuddet af data.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Særlig, for så vidt angår pensioner, nævnes det i rapporten, at det fremgår af

medlemsstaternes nationale strategirapporter, at de fleste af EU-15 landene

har gjort signifikante fremskridt med hensyn til at inddæmme fremtidens

pensionsudgifter. En stor udfordring består i at opnå finansiel bæredygtighed

uden at kompromittere pensionernes individuelle tilstrækkelighed.

Det antages, at nogle af medlemsstaternes reformer vil medføre mærkbare

fald i pensionernes dækningsgrad, hvilket kan føre til større problemer med

tilstrækkeligheden i fremtiden, i det omfang det ikke følges op af tilskyndelse

til senere tilbagetrækning samt øget anvendelse af supplerende

pensionsordninger.

Rapporten gør gældende, at tilstrækkelige og ligeværdige pensioner

forudsætter, at pensionssystemerne tilpasses de individuelle behov, herunder

på grund af variation i beskæftigelsesmønstret samt ønsket om at opnå

ligestilling mellem kønnene. Modernisering af pensionssystemerne samt den

sociale beskyttelse i almindelighed er væsentlig med henblik på at opnå

Lissabon målene. At imødegå udfordringen af aldringen tilskynder til en

revurdering af de traditionelle livsmønstre, hvor faserne med uddannelse,

arbejde og pasning bliver mere udvisket.

Specielt, for så vidt angår Danmark, fastslår rapporten, at Danmarks

beskæftigelsesrater fortsat er godt over EU´s mål, herunder for kvinder og

ældre arbejdstagere. Danmark hører til blandt medlemsstaterne med den

laveste risiko for fattigdom og har en mere ligelig indkomstfordeling.

Derimod ligger Danmark i bunden, når det gælder levetid. Immigranter og

langtidsledige personer er overrepræsenteret blandt de laveste

indkomstgrupper,

Det fastslås i øvrigt, at den danske sociale model er baseret på en

partnerskabskultur omfattende myndigheder, arbejdsmarkedets parter og

andre relevante organisationer. Målt i købekraft er Danmarks udgifter til

social beskyttelse de højeste i medlemsstaterne.

For så vidt angår social inklusion noteres det i rapporten, at den nationale

strategi for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse 2003-05 har været

målrettet de mest sårbare grupper, som allerede er socialt udelukkede. Målet

er at bringe disse mennesker i kontakt med arbejdslivet.

Der henvises til immigranter og flygtninge og de aktiviteter, der er målrettet

denne gruppe. Endvidere nævnes kontanthjælpen for nytilkomne i d første 7

år, og det siges, at virkningen heraf bør overvåges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig refereres til bestræbelserne på at bekæmpe den negative sociale arv

samt den i 2004 vedtagne anbringelsesreform på børneområdet.

Vedrørende pensioner noteres det i rapporten, at de supplerende

arbejdsmarkedspensioner har udviklet sig hurtigt i de seneste årtier og nu

dækker næsten hele befolkningen. På denne baggrund forventes

dækningsgraderne at stige signifikant. Det siges dog også, at folkepensionen

ikke desto mindre fortsat forventes at spille en dominerende rolle.

Tillige nævner rapporten de ændringer, der er foretaget, med henblik på at

øge arbejdsmarkedsdeltagelsen blandt ældre arbejdstagere.

Afsnittet om Danmark slutter med at opridse følgende 3 udfordringer:

at sikre det nuværende høje beskyttelsesniveau samtidig med at

tilfredsstille stigende krav om sundheds- og velfærdsydelser i lyset af

befolkningens aldring

at udvikle arbejdsmarkedsordninger med henblik på at forbedre

integrationen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet

at sikre at flere mennesker med handicap og arbejdstagere i tresserne

kan forblive på arbejdsmarkedet.

Nærhedsprincippet

Rapporten er udarbejdet på baggrund af materiale udarbejdet inden for

rammerne af den åbne koordinations metode, og nærhedsprincippet anses

derfor for iagttaget.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle interesser

Rapporten medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

interesser.

Høring

Rapporten har været i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale

forhold.

har ingen kommentarer til rapportens gennemgang af udviklingen i social

beskyttelse og social inklusion i EU og de enkelte medlemslande, udover en

konstatering af, at Danmark jo fortsat er placeret i toppen af EU, for så vidt

angår udgifter til social beskyttelse. såvel i andel af BNP som i udgifter pr

indbygger. I øvrigt bemærkes,



at DA er enig i, at en øgning af arbejdsmarkedsdeltagelsen fra socialt

svage grupper er, og fremover vil være, en væsentlig prioritet i

bekæmpelsen af social eksklusion,

at det er nødvendigt at anvende incitamenter for at gøre det mere

attraktivt at arbejde, så man derigennem kan fastholde eller bringe



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

arbejdskraften i beskæftigelse,



at fokus bør være på, at det skal kunne betale sig at arbejde, og at de

sociale ordninger og skattesystemerne i EU bør indrettes herefter,

at strukturfondene fortsat skal spille en rolle i at fremme social inklusion;

om det skal være nøglerollen må drøftes nærmere i forbindelse med

udmøntningen af den nye programperiode fra 2007-2013,

at det er vigtigt at sikre bærbare pensionssystemer i fremtiden,

at det vil blive nødvendigt, hvis fremtidens velfærd skal finansieres, at

arbejdsstyrken

skal forblive længere på arbejdsmarkedet

- også set i

relation til det faldende arbejdsudbud, vil en højere tilbagetrækningsalder

komme i fokus.



LO finder, at den fælles rapport er udmærket og - til en vis grad - medvirker

til at fremme den sociale beskyttelse og samhørighed i medlemslandene. LO

bakker op om anvendelsen af den åbne koordinationsmetode i denne

forbindelse.

Ligeledes bakker LO op om de 7 hovedprioriteter, der kan identificeres i

Unionens politik. Afsnittet om de 7 hovedprioriteter burde dog indeholde

mere om parternes rolle i forbindelse med opfyldelsen af disse prioriterede

områder.

Netop set i lyset af den høje arbejdsløshed i hele Unionen, burde rapporten

indeholde mere om, hvorledes det dels hindres, at denne høje arbejdsløshed

medfører, at antallet af arbejdsmarkedsmæssigt marginaliserede stiger, og dels

hvad der bør gøres for at hindre, at antallet af udstødte stiger. Det er i den

forbindelse beklageligt, at der mangler statistik for udviklingen på det

rummelige arbejdsmarked.

I afsnittet om behovet for at øge tilbagetrækningen anbefaler Kommissionen,

at der indføres elementer i pensionssystemet, der medfører, at

pensionsbeløbet bliver højere, desto senere personerne trækker sig tilbage.

LO støtter initiativer, der medvirker til senere tilbagetrækning, men der skal i

den forbindelse advares mod den danske regerings vedtagne lov om ”opsat

pension”, der medfører alt for store offentlige udgifter i forhold til effekten

af loven.

Beskrivelsen af Danmark er for unuanceret og ukritisk. Konsekvensen af en

sådan form for beskrivelse er, at den åbne koordinations metode mister

relevans.

Kommissionen nævner, at der er afsat 6,7 millioner Euro til de særligt

udsatte, men nævner ikke, som tidligere påpeget af LO, at beløbet er uhørt

beskedent set i forhold til, at de særligt udsatte de senere år har oplevet

nedskæringer i kontanthjælp samt indirekte er ramt af skatteloftet i den

enkelte kommune.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår afsnittet om kvinder, der udsættes for vold, bifalder LO, at

der sker en speciel indsats over for denne gruppe. LO er undrende over for,

at Kommissionen ikke nævner, at regeringen i finanslovsforslaget for 2005

har fjernet ca. 11 millioner kr. fra finanslovskontoen, der vedrører indsatsen

mod vold mod kvinder.

Generelt savner LO mere fokus på kønsaspektet og mainstreaming.

I beskrivelsen af den nye starthjælp bemærker Kommissionen, at

konsekvenserne af denne nye ydelse bør overvåges. I den forbindelse ønsker

LO at henlede opmærksomheden på de undersøgelser, som såvel CASA som

LO har lavet i foråret 2004. Undersøgelserne viser, at starthjælpen ikke

fremmer beskæftigelsen, men derimod øger fattigdommen hos denne gruppe.

I afsnittet om pension anbefaler LO, at der indføres et afsnit om den nye

opsatte pension.

I afsnittet om de fremtidige udfordringer bør seniorområdet figurere som et

opmærksomhedsområde.

Amtsrådsforeningen og FA har meddelt ikke at have kommentarer til

rapporten

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten for 2005 har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning at støtte arbejdet inden for den åbne

koordinations metode med at modernisere den sociale beskyttelse og

bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdning

Det må på det generelle plan forventes, at de øvrige medlemsstater indtager

en positiv holdning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(e)

Kommissionens meddelelse: Anden rapport til DER om lige

muligheder

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har udarbejdet sin anden rapport til DER om status for ligestillingsarbejdet

og kønsmainstreaming indsatsen i EU.

Baggrund

I 2003 opfordrede Det Europæiske Råd på forårstopmødet i marts

Kommissionen til fremover at udarbejde en rapport om status for

ligestillingsarbejdet og kønsmainstreaming indsatsen i EU. I 2004 blev den

første rapport forelagt Rådet, og i år er der udarbejdet en anden rapport, der

dækker de 25 medlemslande.

Indhold

Rapporten beskriver i hovedtræk de fremskridt, der er opnået samt

fremtidige udfordringer.

Af fremskridt beskrives:



EU-lovgivningsarbejdet hvor der er vedtaget et nyt direktiv om

ligestilling uden for arbejdsmarkedet



Fremskridt inden for ligelønsarbejdet



Arbejdet med at fremme ligestillingen for etniske minoriteter

Af udfordringer prioriteres:



Styrkelse af kvinders rolle på arbejdsmarkedet



Forbedring af pasningsordninger for børn og andre afhængige

personer



Inddragelse af mænd i ligestillingsarbejdet



Yderligere styrkelse af ligestillingsaspektet i integrationspolitikken



Monitorering af udviklingen

Danske regler

Rapporten skønnes ikke af få betydning for dansk ligestillingslovgivning.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen har ikke gjort nærmere rede for forholdet til nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Høring

Rapporten har ikke været sendt i høring.

Tidligere forelæggelse

Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det skønnes, at rapporten ikke får lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det skønnes, at rapporten ikke får samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Der er tale om et initiativkatalog, som regeringen generelt kan hilse

velkomment.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at der på det generelle plan vil være en positiv

holdning til rapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

- Information fra formandskabet

Nyt notat.

Resumé

Det årlige sociale trepartstopmøde forventes som sædvanligt at finde sted dagen før Det

Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005. Formandskabet har oplyst at emnet for

drøftelserne vil være midtvejsevaluering af Lissabon-strategien.

Baggrund

Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) vedtog i december 2002 under det

danske EU-formandskab et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om

et "socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse" med hjemmel i EF-

traktaten, særligt art. 202.

Formålet med det sociale trepartstopmøde er at styrke den sociale dialogs

rolle gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan

om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder

Lissabon-strategien.

Gennem det sociale trepartstopmøde bringer man den sociale trojka (det

nuværende og de to følgende EU-formandskaber), Kommissionen og

arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau sammen mindst en gang om

året og altid forud for forårsmødet i Det Europæiske Råd (DER). Mødets

diskussioner og resultater skal derefter rapporteres til DER.

Formålet er at sikre en fortsat udveksling af synspunkter med henblik på at

styrke parternes bidrag - på basis af deres sociale dialog - til ikke mindst de

forskellige elementer i Lissabon-strategien.

UNICE og EFS varetager den tekniske koordinering af sammensætningen af

delegationerne for hhv. arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden.

Indhold

Formandskabet har oplyst, at emnet for drøftelserne vil være

midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Mødet har ikke i sig selv sådanne konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Mødet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmøder, som

anses for at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i

gennemførelsen af Lissabon-strategien.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemslande har traditionelt også støttet afholdelsen af disse møder,

hvilket også forventes at være tilfældet denne gang.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EMCOs arbejdsprogram for 2005

- Information

Nyt notat.

Resumé

Beskæftigelseskomiteen har fremlagt sit årlige arbejdsprogram. Beskæftigelseskomiteen har

rådgivende karakter og skal fremme samordning mellem medlemsstaterne af beskæftigelses-

og arbejdsmarkedspolitikkerne.

Baggrund

Beskæftigelseskomiteens arbejdsprogram for 2005 blev godkendt på

komiteens møde den 4. februar 2005. Beskæftigelseskomiteen har rådgivende

karakter og skal fremme samordning mellem medlemsstaterne af

beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne. Beskæftigelseskomiteen er

nedsat af Rådet i hen-hold til art.130 i Amsterdamtraktaten ved

Rådsbeslutning af 24. januar 2000.

Indhold

Arbejdsprogrammet består af følgende dele:



Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde 2005.



Forberedelse af beskæftigelsesstrategiens hovedelementer.



Udveksling af erfaringer og gode eksempler.



Evaluering af beskæftigelsespolitikker og optioner for 2006

midtvejsgennemgangen af den europæiske beskæftigelsesstrategi.



Specifikke politikområder og herunder

- Beskæftigelsesindikatorer

- Strukturelle indikatorer

- Beskæftigelsesstrategien og Den Europæiske Socialfond

- Immigration og beskæftigelsen

- Mainstreaming af beskæftigelsen på andre politikker.



De overordnede økonomisk politiske retningslinier og den

makroøkonomiske dialog.



Udvidelsen og beskæftigelseskomiteens arbejde.



Samarbejde med andre aktører på EU-niveau herunder med EEA- og

EFTA landene.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notat om sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsprogrammet vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Arbejdsprogrammet har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Der har ikke været foretaget høring.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har generelt en positiv holdning til beskæftigelseskomiteens

arbejdsprogram for 2005.

Generelle forventninger til andre landes holdning

Der vurderes at være enighed om beskæftigelseskomiteens arbejdsprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SPCs arbejdsprogram for 2005

- Information

Nyt notat.

Resumé

Arbejdet i Komitéen for Social Beskyttelse koncentreres som hidtil om bekæmpelse af

fattigdom og social udstødelse, pensionernes bæredygtighed samt kvalitet, fri adgang og

bæredygtighed for så vidt angår sundheds- og ældrepleje.

Baggrund og indhold

Det forventes, at formanden for Komitéen for Social Beskyttelse på

rådsmødet vil orientere om Komitéens planlagte aktiviteter i 2005.

Arbejdet vil som i de tidligere år begynde med vedtagelse af en udtalelse om

Kommissionens synteserapport til brug for forårsmødet i Det Europæiske

Råd. Hertil kommer vedtagelse af en udtalelse om Kommissionen udspil til

den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for perioden 2006-10.

Medlemsstaterne skal i første halvdel af året præstere rapporter om

bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, pensionernes bæredygtighed

m.v. samt bæredygtigheden af og kvaliteten i sundheds- og ældreplejen.

Arbejdet med pensioner vil foregå i samarbejde med Den økonomiske

politiske Komité, ligesom denne komité samt Højniveaugruppen om

Sundhedsydelser og Medicinsk Pleje vil blive i inddraget i arbejdet på

sundhedsområdet.

I løbet af året vil komitéen endvidere drøfte forventede meddelelser fra

Kommissionen om sociale tjenesteydelser samt om inddragelse af personer,

som er udstødt fra arbejdsmarkedet.

Nærhedsprincippet

Komitéens arbejde foregår inden for rammerne af den åbne koordinations

metode, og nærhedsprincippet anses derfor for iagttaget.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Komitéens arbejde medfører ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Arbejdsprogrammet er sendt til orientering i EU-specialudvalget for

arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Arbejdsprogrammet for 2005 har ikke tidligere været forelagt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte Komitéens program.

Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdning

Programmet er allerede støttet af alle i Komitéen

Globaliseringens sociale dimension

- Rådskonklusioner

KOM(2004)383

Nyt notat.

Resumé

Rådet forventes at tilslutte sig det foreliggende udkast til rådskonklusioner om

globaliseringens sociale dimension. Konklusionen udgør et signal om retning og fokus for

EU’s videre samarbejde med ILO vedrørende de sociale dimensioner af globaliseringen.

Baggrund

På Det Europæiske Råds møde den 16. – 17. december 2004 understregedes

betydningen af at styrke globaliseringens sociale dimension i lyset af

rapporten fra Verdenskommissionen for Globaliseringens Sociale Dimension

og Kommissionens meddelelse om dette emne (KOM(2004)383.

Verdenskommissionen blev i 2001 nedsat af ILO og bestod af regerings-,

arbejdstager- og arbejdsgiverrepræsentanter. Verdenskommissionens rapport

blev lanceret februar 2004. Kommissionen har i sin meddelelse af 18. maj

2004 (om den sociale dimension af globaliseringen – EU’s policy -bidrag til at

udvide goderne ved globaliseringen - COM(2004)383 final) støttet

hovedkonklusionerne i Verdenskommissionens rapport.

Rådet har tidligere på møde den 21. juli 2003 behandlet en

kommissionsmeddelelse (COM(2003)526final) om EU og FN – valget af

multilateralt samarbejde, som bl.a. udtrykker støtte til grundlæggende

arbejdstagerrettigheder og forbedret regeringsførelse i en

globaliseringskontekst.

Indhold

Udkastet til rådskonklusioner støtter hovedkonklusionerne i

Verdenskommissionens rapport om initiativer, der peger på, at så mange som

muligt skal have gavn af globaliseringen. Der udtrykkes særlig støtte til

behovet for effektiv og transparent regeringsførelse på både nationalt,

regionalt og globalt niveau. Endvidere anbefales en global udvikling i samme

spor som det spor, EU-landene har fulgt, herunder elementerne i Lissabon-

strategien. Der peges på vigtigheden af social dialog og respekten for

grundlæggende arbejdstagerrettigheder. Doha-handelsrunden ses som en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enestående mulighed for at bidrage til social udvikling, bekæmpelse af

fattigdom, øget beskæftigelse og forøget levestandard, og der lægges op til, at

dette aspekt skal være klart reflekteret i EU’s Doha-forhandlingsmandat.

Afslutningsvis støttes Verdenskommissionens synspunkt om behovet for et

styrket samarbejde mellem internationale organisationer om globalisering

samt ILO’s ønske om, at ”Decent Work”-principperne overvejes i

forbindelse med gennemgangen af FN’s ”Millennium Development Goals” i

2005.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Overvejelser om nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevante i

forbindelse med dette punkt.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkast til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter initiativer, der styrker globaliseringens sociale dimension.

Ved formulering af udkastet til rådsbeslutning har regeringen dels ønsket

fokus på vækst og beskæftigelse samt på ligestilling af kønnene.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel støtte til konklusionen. Nogle lande har særligt ønsket

fokus på migration og andre på virksomhedernes sociale ansvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(evt.) Forslag til beslutning om etablering af et

fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet –

PROGRESS

- Generel indstilling (delvis)

KOM(2004)488

Revideret notat i forhold til tidligere fremsendt grundnotat. Ændringerne er markeret med

kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social

solidaritet med henblik på en forenkling og rationalisering af de eksisterende programmer

og procedurer. Forslaget indebærer ikke en udvidelse eller indskrænkning af de eksisterende

midler. Budgettet kan dog først vedtages, når EU’s samlede budget for 2007-2013 er

vedtaget. Derfor har formandskabet alene lagt op til en delvis generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet,

KOM(2004)488 af 14. juli 2004. Forslaget blev modtaget i Rådet den 27.

august 2004. Forslaget har hjemmel i TEF, særligt art. 13, art. 129 og art. 137,

som indebærer fælles beslutningstagen med Europaparlamentet (art.251).

Kommissionen foreslår i begrundelsen, at man med henblik på

gennemførelse af en forenkling og rationalisering i forhold til den nuværende

situation og under hensyntagen til de forskellige beslutningsprocedurer

opdeler de beskæftigelsesmæssige og social- og arbejdsmarkedspolitiske

aktiviteter i to hovedområder, som hver især er omfattet af en budgetpost og

baseret på individuelle beslutningsprocesser:

1. Det første område vil have form af et integreret

program

for

beskæftigelse og social solidaritet (Progress), som dækker perioden 2007-

2013. Det vil blive vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse og

vil blive beskrevet i det følgende. I dette program indgår fire specifikke EF-

handlingsprogrammer, som på nuværende tidspunkt støtter gennemførelsen

af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, samt en række

budgetposter, der vedrører arbejdsvilkår. Det finansielle tilskud vil beløbe sig

til 628,8 mio. EUR over hele perioden.

2. Det andet område med titlen

”Fortsat social dialog, arbejdstagernes fri

bevægelighed samt undersøgelser og særlige rapporter vedrørende det

sociale område”

vil blive behandlet i en separat meddelelse, da der ikke er

behov for nogen retsakt. Dette aktivitetsområde vil dække udgifter, der er

baseret på eksisterende forordninger og de selvstændige beføjelser, som

traktaten tillægger Kommissionen, og som bekræftes i finansforordningens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

artikel 49, stk. 2, litra c), og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 33, stk. 1.

Den anden budgetpost vil beløbe sig til 479,9 mio. EUR i perioden 2007-

2013.

Indhold

Det overordnede formål er ifølge Kommissionen at styrke Kommissionens

rolle som initiativtager til forslag vedrørende EU-strategier, gennemførelse og

opfølgning af EU's målsætninger og omsættelse heraf i nationale politikker.

Endvidere ønsker Kommissionen hermed en sikring og opfølgning af, at

EU’s lovgivning anvendes på sammenhængende vis i hele Europa, at fremme

samarbejds- og koordineringsmekanismer mellem medlemsstaterne og

samarbejdet med organisationer, som repræsenterer civilsamfundet.

Denne overordnede målsætning søges virkeliggjort ved hjælp af en række

generelle målsætninger:

Forbedring af kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er

fremherskende i medlemsstaterne (og i andre deltagerlande) gennem

analyser, evaluering og nøje overvågning af politikker.

Støtte til udvikling af statistiske redskaber og metoder samt fælles

indikatorer inden for de områder, der dækkes af programmet.

Støtte til og overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen og

politiske målsætninger i medlemsstaterne samt vurdering af disses

betydning.

Fremme af netværk, gensidige læringsprocesser og bestemmelse og

spredning af god praksis på EU-plan.

Forbedring af de berørte parters og offentlighedens kendskab til de EU-

politikker, der forfølges under hver enkelt af de 5 sektioner.

Forøgelse af de vigtigste EU-netværks evne til at fremme og støtte EU-

politikker.

Målsætningerne for hver enkelt sektion er sluttelig blevet omsat til

operationelle målsætninger, der svarer til de forskellige støttetyper (analytiske

og gensidige læringsaktiviteter, oplysnings- og formidlingsaktiviteter, støtte til

de centrale berørte parter) henhørende under hvert enkelt politikområde. De

operationelle målsætninger vil svare til behovet for at gennemføre aktioner,

som finansieres på kommissionsplan og er rettet mod specifikke aktører, der

har behov for at træffe foranstaltninger i denne sammenhæng.

Programmet vil blive inddelt i fem sektioner svarende til de fem vigtigste

aktivitetsområder:

Beskæftigelse

Social beskyttelse og integration

Arbejdsvilkår

Bekæmpelse af forskelsbehandling og forskelligartethed

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligestilling mellem mænd og kvinder.

Den foreslåede tilgang vil medføre, at antallet af budgetposter (ekskl.

agenturer), som forvaltes direkte af Kommissionen, reduceres fra 28 til 2 på

det beskæftigelsesmæssige og det social- og arbejdsmarkedspolitiske område.

Én enkelt rådsafgørelse vil erstatte den række forskellige afgørelser, der

findes på nuværende tidspunkt. Dette vil i stort omfang forenkle

beslutningsprocessen. Bortset fra en betragtelig reduktion af antallet af

budgetposter vil der også blive opnået rationalisering gennem reduktion og

harmonisering af anvendelsesområdet for de nuværende fire EF-

handlingsprogrammer. I forbindelse med gennemførelsen af programmet vil

Kommissionen blive bistået af ét enkelt programudvalg i stedet for fire.

Rationaliseringen vil også være til gavn for slutbrugerne, da den øger

instrumenternes synlighed, klarhed og sammenhæng. Potentielle

støttemodtagere vil finde det lettere at søge om støtte under de forskellige

sektioner i det nye program takket være den standardiserede tilgang og de

harmoniserede gennemførelsesbestemmelser. Da ét enkelt projekt kan

vedrøre målsætningerne i mere end en af sektionerne i programmet, får

slutbrugeren således en ”one stop shop”.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Da der er tale om et forslag til et fællesskabsprogram, som blandt andet sigter

mod en forenkling og rationalisering af eksisterende programmer, vurderes

forslaget at være i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

Gældende dansk ret

Der findes ingen danske regler på området.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold.

giver udtryk for bekymring for, at en sammenlægning af programmerne

kan betyde en reducering af det samlede budget for initiativer på dette

område. LO er opmærksomme på, at de finansielle rammer for 2007-2013

først fastlægges, når der indgås forlig om det samlede budget. LO lægger

vægt på, at arbejdsmarkedet og det sociale område bør have en høj prioritet

for Danmark i de kommende budgetforhandlinger. Herudover har LO den

bemærkning, at arbejdsmarkedets parter bør nævnes som centrale aktører i

direktivforslagets

punkt 9c.

Amtsrådsforeningen

støtter forslaget om at etablere et EU-fællesskabs-

program for beskæftigelse og social solidaritet og ser positivt på den

foreslåede forenkling i forhold til EU’s støtteprogrammer generelt.

Amtsrådsforeningen er enig i behovet for større gennemskuelighed med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hensyn til støttemuligheder i EU og støtter derfor målsætningen om at

etablere en ”one stop shop” i forbindelse med Progress-programmet til gavn

for mulige ansøgere. Amtsrådsforeningen noterer samtidig, at Kommissionen

og medlemsstaterne forpligter sig til at sikre sammenhæng mellem aktioner,

der iværksættes under Progress-programmet og andre EU-støtteprogrammer,

især den Europæiske Socialfond.

I lyset af programmets begrænsede finansielle ressourcer finder

Amtsrådsforeningen det vigtigt at inddrage lokale og regionale myndigheder i

gennemførelsen af programmet, eftersom de har et formelt ansvar som

relativt store arbejdsgivere ude i landet og fordi, der skal skabes sammenhæng

på lokalt og regionalt niveau mellem flere indsatsområder, der påvirker

beskæftigelsesudviklingen.

De danske invalideorganisationer

henleder opmærksomheden på, at

personer med handicap ofte oplever forskelsbehandling, hvorfor Progress er

meget vigtigt for handicaporganisationerne. Det er DSI's vurdering, at den

samlede budgetline er utilstrækkelig i forhold til det vigtige og meget

komplekse område programmet adresserer. DSI udtrykker ligeledes

bekymring over, at nationale NGO’er ikke direkte, jf. artikel 10, er omfattet

af adgangen til at søge programmet. Det er vigtigt, at alle relevante lokale

aktører kan tage initiativer med udgangspunkt i Progress. Man mener, det bør

understreges, hvilke forpligtelser Det Europæiske Institut til Forbedring af

Leve- og Arbejdsvilkårene (Dublin) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur

(Bilbao) har i forhold til f.eks. ligebehandling for personer med handicap.

Afsluttende opfordrer DSI til, at Progress også knyttes an til artikel 26 i

Charteret om grundlæggende rettigheder, så det bliver muligt at lave

benchmarking, erfaringsudveksling mv. på relevante områder, som ikke

direkte er omfattet af artikler om bekæmpelse af forskelsbehandling.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Tidligere forelæggelser

Folketingets Europaudvalg har modtaget et grundnotat i sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

De nærmere forhandlinger om de finansielle perspektiver for perioden 2007-

2013 er i gang. Det forventes, at Danmark fortsat vil finansiere omkring to

pct. af de samlede udgifter til EU. Formandskabet sigter efter, at DER i juni

2005 opnår enighed om de overordnede finansielle rammer for 2007-2013.

Den samlede ramme er meldt ud samtidig med ca. 60-70 programforslag,

hvoraf Kommissionens forslag til Progress er et. Beløbsstørrelserne i

forslaget må betragtes som vejledende, og beløbene kan udelukkende

afsættes under forudsætning af, at der er bevillingsmæssig dækning herfor,

når forhandlingerne om de samlede finansielle perspektiver for perioden

2007-2013 er tilendebragt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte Kommissionens forslag om at etablere et

EU-fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet og ser

positivt på den foreslåede forenkling i forhold til EU’s støtteprogrammer

generelt.

Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdning

De øvrige medlemslande har generelt budt den foreslåede forenkling velkommen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til direktiv om aftalen mellem parterne på europæisk plan

om arbejdsvilkår for jernbanepersonel

- Politisk enighed

KOM(2005)32

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt et direktivforslag, som skal ophøje aftalen mellem parterne på

europæisk plan om arbejdstid for grænseoverskridende jernbanepersonel til alment gældende

europæisk regulering.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag til et nyt direktiv, der i medfør af

traktatens art. 139, stk. 2, ophøjer aftalen mellem parterne på europæisk plan

om arbejdsvilkårene for jernbanepersonel til alment gældende europæisk

regulering (KOM(2005)32). Kravet til vedtagelse er kvalificeret flertal.

Aftalen mellem de europæiske parter - ETF (European Transport Workers’

Federation) på den ene side og CER (Community of European Railways) på

den anden - om visse aspekter af arbejdsvilkårene for mobilt

jernbanepersonale, som bevæger sig over grænserne, blev indgået den 27.

januar 2004 og udgør med Kommissionens ord ”et bemærkelsesværdigt

resultat for den sektorielle sociale dialog på fællesskabsplan”.

Formålet med aftalen har været at styrke beskyttelsen af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed, at undgå konkurrenceforvridning som følge af

uensartede arbejdsvilkår og at udvikle jernbanesektoren, herunder

trafiksikkerheden, inden for fællesskabet.

I overensstemmelse med Kommissionens meddelelse (KOM(98) 322) har

Kommissionen forud for fremsættelsen af forslaget foretaget en vurdering af

de kontraherende parters repræsentative status og deres mandat samt af den

kollektive aftales forhold til fællesskabslovgivningen og bestemmelserne om

vedrørende små og mellemstore virksomheder. Kommissionen vurderer, at

aftalen er indgået af repræsentative parter med gyldigt mandat, og at aftalens

bestemmelser ikke ses at være i modstrid med fællesskabslovgivningen eller

at indeholde byrder af en sådan art, at oprettelsen og udviklingen af små og

mellemstore virksomheder hæmmes.

Kommissionen har endvidere vurderet, at den ”afgørelse”, Rådet i medfør af

traktatens art. 139, stk. 2, skal træffe efter forslag fra Kommissionen, bedst

træffes i form af et direktiv, hvortil aftalen knyttes som et bilag. Direktivet

iværksætter aftalen som vedlagt (art.1), dog vil medlemsstaterne kunne

gennemføre gunstigere bestemmelser end dem, direktivet fastsætter (art.2).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivet indeholder i øvrigt sædvanlige evaluerings-, sanktions- og

ikrafttrædelsesbestemmelser, idet det dog bemærkes, at der endnu ikke er

angivet en implementeringsfrist.

Indhold

Aftalens

anvendelsesområde

er mobile jernbanearbejdere, som er ansat i

jernbanetransportvirksomheder, og som arbejder på togtransporter, der

krydser grænser. Det er dog frivilligt at anvende aftalens bestemmelser på

lokale og regionale togtransporter, der medtager passagerer over grænser,

eller godstog, der højest kører 15 km efter at have passeret en landegrænse,

samt andre togtransporter, der ikke effektivt krydser en landegrænse.

Aftalen skal anvendes frem for det generelle arbejdstidsdirektiv (direktiv

2003/88/EF) i det omfang, aftalen indeholder mere specifikke bestemmelser

om arbejdstid.

Aftalen fastsætter, at de omfattede jernbanearbejderes

daglige hviletid i

hjemmet

skal være 12 sammenhængende timer inden for en 24 timers

periode, men én gang inden for en syvdages periode kan hviletiden nedsættes

til 9 sammenhængende timer. I så fald skal de timer, hviletiden er nedsat

med, lægges til næste daglige hvileperiode i hjemmet. En betydeligt reduceret

daglig hvileperiode i hjemmet må ikke placeres mellem to hvileperioder uden

for hjemmet. Det skal understreges, at den daglige hviletid enten holdes i

eller uden for hjemmet, og den mobile jernbanearbejder altså ikke har krav

på to daglige hvileperioder inden for det samme døgn.

I forhold til

daglig hviletid uden for hjemmet

fastsætter aftalen, at denne

skal være på mindst 8 sammenhængende timer inden for en 24 timers

periode, og at en daglig hvileperiode uden for hjemmet skal efterfølges af en

hvileperiode hjemme (dog har arbejdsmarkedets parter adgang til nationalt

eller på den enkelte jernbanetransportvirksomhed at aftale, at der er mulighed

for at afvikle to på hinanden følgende daglige hvileperioder uden for

hjemmet, samt hvordan der kompenseres herfor).

Vedrørende

pauser

fastsætter aftalen, at førere ved mellem 6 og 8 timers

arbejde har ret til mindst 30 minutters pause, mens der skal gives mindst 45

minutters pause, hvis arbejdstiden er længere end 8 timer. Der skal holdes

pause i løbet af arbejdsdagen på en måde, så lønmodtageren friskes op til at

arbejde videre, og en del af den samlede pause skal placeres mellem den

tredje og den sjette arbejdstime. Der vil kunne holdes pause i forbindelse

med, at toget bliver forsinket. Hvis der er to førere, gælder ovenstående ikke,

og reglerne om pauser fastsættes i stedet nationalt. For mobile

jernbanearbejdere, som ikke er førere, fastsætter aftalen, at de skal have

mindst 30 minutters pause, hvis der arbejdstiden er længere end 6 timer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ugentlig hviletid

fastsættes, at de omfattede jernbanearbejdere for hver

syvdagesperiode skal have en uafbrudt hvileperiode på mindst 24 timer oveni

en 12 timers daglig hvileperiode i hjemmet.

I løbet af et år råder den mobile jernbanearbejder over 104 hvileperioder på

24 timer, hvori de 52 ugentlige 24 timers perioder indgår, og disse inkluderer

12 dobbelte hvileperioder på 48 timer oveni den daglige hvileperiode på 12

timer, inklusive lørdag og søndag, og 12 dobbelte hvileperioder oveni den

daglige hvileperiode på 12 timer, som ikke nødvendigvis omfatter lørdag og

søndag.

I relation til

køretid

fastsætter aftalen, at den tid, føreren styrer lokomotivet,

fraregnet tid til igangsætning og standsning, højst må udgøre 9 timer på en

dagvagt og 8 timer på en nattevagt beliggende mellem to daglige

hvileperioder.

I løbet af to uger må der højst køres 80 timer, fraregnet tid til bugsering.

For så vidt angår

registrering

fastsætter aftalen, at oplysning om mobile

jernbanearbejdernes daglige arbejdstid samt hvileperioder skal opbevares på

jernbanetransportvirksomheden i mindst et år, så der kan føres kontrol med,

at aftalens bestemmelser overholdes.

Endelig angiver aftalen, at den skal

evalueres

efter to år.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionen peger på, at aftalen er i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet, da formålet med aftalen er at styrke beskyttelsen

af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, at undgå konkurrenceforvridning

som følge af uensartede arbejdsvilkår og at udvikle jernbanesektoren,

herunder trafiksikkerheden, inden for fællesskabet. Regeringen kan tilslutte

sig Kommissionens vurdering.

Gældende dansk ret

Mobile jernbanearbejdere har hidtil været omfattet af overenskomster eller af

relevante bestemmelser i lov om gennemførelse af dele af

arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004, og i

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og

fridøgn mv., som har hjemmel i arbejdsmiljøloven.

Udtalelser

Efter artikel 139, stk. 2, i traktaten er høring af Europa-Parlamentet ikke

nødvendig, men Kommissionen vil alligevel forelægge forslaget for

Parlamentet, således at det – hvis det ønsker det – kan afgive en udtalelse til

Kommissionen eller Rådet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget skal implementeres til dansk ret. Ifølge direktivets artikel 5

skal medlemsstaterne efter høring af arbejdsmarkedets parter sætte de

nødvendige lov og administrative bestemmelser i kraft eller sikre, at parterne

inden fristen for implementering har indført de nødvendige bestemmelser ad

aftalemæssige vej. I sidstnævnte tilfælde forventes det, at der vil være behov

for en opsamlingslov, der skal dække de områder, som ikke er dækket af

overenskomsten.

Forslaget forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Direktivforslaget blev offentliggjort den 8. februar 2005 og er sendt i høring i

EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen betragter det som udgangspunkt positivt, at parterne på

europæisk plan har kunnet enes om en aftale om arbejdsvilkårene på

grænseoverskridende jernbanetransporter.

Generelle forventninger til andre landes holdning

De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til ændring af arbejdstidsdirektivet

- Information fra formandskabet om udviklingen i sagen

KOM(2004)607

Revideret notat i forhold til aktuelt notat, der blev udarbejdet i forbindelse med Rådsmødet

den 6. -7. december 2004. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en revisionsforpligtelse i

direktivets artikel 22 dels som en konsekvens af EF-domstolens to principielle domme om

anvendelsen af arbejdstidsdirektivet. Afgørelserne giver anledning til vanskeligheder for en

række medlemsstater for så vidt angår arbejdstidstilrettelæggelsen (arbejdstidsopgørelsen) for

sundhedspersonale – særligt læger. På seneste rådsmøde kunne Rådet ikke nå til enighed

om forslaget. Formandskabet forventes på rådsmødet at redegøre for status for

forhandlingerne.

Baggrund

Kommissionen har den 22. september 2004 fremlagt et direktivforslag om

ændring af direktiv 2003/88/EF vedrørende visse aspekter af organiseringen

af arbejdstiden (KOM(2004)607). Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.

Forslaget er udformet på baggrund af en høring af medlemslandene, som

Kommissionen iværksatte i foråret 2004.

Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til

arbejdstilrettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-

dommen og forstærket med JAEGER-dommen. Inden fremsættelsen af

forslaget har Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 138

inddraget arbejdsmarkedets parter, der imidlertid meddelte Kommissionen,

at man ikke ønskede at indlede forhandlinger om en aftale i medfør af

traktatens artikel 139.

Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom

fastslog, at rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til

arbejdstiden, hvilket betød, at det i en række brancher, herunder i

særdeleshed sundhedssektoren, ville blive meget vanskeligt at opfylde

direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i gennemsnit.

Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desuden, at kompenserende

hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter arbejdstids ophør.

Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-

bestemmelse i artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det

fremsatte forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det lykkedes ikke at nå til enighed om forslaget under det hollandske EU-formandskab.

Det luxembourgske formandskab vil på rådsmødet redegøre for status for forhandlingerne.

Indhold

Direktivforslaget indeholder tre hovedelementer, som netop har de

problemstillinger, der udspringer af SIMAP- og JAEGER-dommene, før øje.

Desuden indebærer forslaget en opstramning af den ovenfor nævnte ”opt

out” (hvorefter lønmodtagere individuelt kan fraskrive sig loftet på

maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gennemsnit). Disse elementer

gennemgås nedenfor:

1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden. I den

forbindelse indføres nye

definitioner af rådighedstid og inaktiv

rådighedstid.

2) Det foreslås, at der gives mulighed for at

udvide referenceperioden

for

beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fra udgangspunktet på

fire måneder op til 12 måneder ved lovgivning, hvilket hidtil kun har været

muligt i medfør af kollektiv overenskomst.

3) Det foreslås, at

kompenserende hviletid

skal afvikles inden for rimelig

tid og ikke senere end efter 72 timer.

”Opt out”-en

bibeholdes, men i beskåret form, idet der kun må arbejdes

mere end 65 timer om ugen i referenceperioden, hvis den enkelte

lønmodtagers adgang til at aftale sig ud af loftet på 48 timer har hjemmel i en

kollektiv overenskomst eller aftale. Desuden fastsættes det, at sådanne aftaler

ikke kan indgås i forbindelse med ansættelsen eller i en eventuel prøvetid.

Muligheden for at indgå individuelle aftaler om at se bort fra loftet på 48

timer skal være hjemlet i overenskomst, men i tilfælde, hvor der ikke findes

en overenskomst eller repræsentanter, der kan indgå aftaler på

arbejdstagernes vegne, kan der ved lov gives adgang til at indgå sådanne

individuelle aftaler. Det anføres endelig, at direktivet og i særdeleshed ”opt

out’en” skal tages op til overvejelse 5 år efter, at direktivforslaget træder i

kraft.

Gældende dansk ret

Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante

i den forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af

arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal

behandles i den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i

arbejdsmiljøloven.

De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er

gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om

fiskeres hviletid mv.

For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse

nr. 630 af 1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af

arbejdstiden på havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om

visse havanlæg med senere ændringer. Idet man gennem denne

bekendtgørelse har gennemført regler, der som minimum svarer til

direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om gennemførelse af dele af

arbejdstidsdirektivet ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse

nr. 896 af 24. august 2004.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærheds-

og proportionalitetsprincippet, da der er tale om et forslag om ændring af et

direktiv på baggrund af to domme, der har givet anledning til betydelige

problemer i medlemslandene.

Tidligere forelæggelser

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 3. december

2004 til forhandlingsoplæg.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der

giver vanskeligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af

hviletid og bemandingsmæssige forhold i visse brancher. Den forøgede

fleksibilitet, der ligger i direktivforslaget, vil kræve ændringer i dansk

lovgivning, så arbejdstidsreglerne tilgodeser såvel samfundets som

arbejdstagers og arbejdsgivers behov.

De nye definitioner af rådighedstid vil skulle indarbejdes i lov om

gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet, mens den hjemmel, der er i § 9

til at udnytte direktivets undtagelsesmuligheder, hvortil ”opt out’en” hører,

hidtil ikke har været anvendt. En eventuel udvidelse af referenceperioden for

beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil kunne gennemføres

med hjemmel i § 9.

Hvis direktivforslaget vedtages vil der endvidere skulle foretages ændringer i

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og

fridøgn mv.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet

og sociale forhold. Følgende høringssvar er modtaget:

finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig

grad bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA

finder mere konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som

udgangspunkt fire måneder ikke afspejler den europæiske virkelighed. Efter

DAs opfattelse burde direktivet i stedet direkte hjemle parternes adgang til at

aftale en længere referenceperiode end de foreslåede 12 måneder. DA støtter,

at medlemsstaterne får mulighed for ved lov at fastsætte referenceperioden

for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måneder. Herved bliver der

mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor reguleringen sker

på grundlag af individuelle kontrakter med den overenskomstdækkede del af

arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at definitionerne af rådighedstid

og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle virksomheder

med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA

fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket

også er årsag til problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er

det vanskeligt at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-

grænse ved afholdelse af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne

forbindelse i højere grad tage udgangspunkt i praksis i de forskellige

medlemsstater. DA savner endvidere argumenter i forslaget for at foretage

stramninger i adgangen til individuelt at aftale, at 48-timersreglen ikke finder

anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mulighed for at fravige 48-

timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse med reglerne på

den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved

individuel kontrakt.

er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og

udvidelsen af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid.

DSI

vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med

hensyn til regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har

forskellige hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.

FTF

vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne

angiveligt forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov

for at give mulighed for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved

lov, da der i dag er mulighed for en sådan udvidelse via kollektive

overenskomster. I den forbindelse nævner FTF, at det forekommer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge over en meget lang periode. I

relation til forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og kompenserende hviletid

finder FTF, at der er tale om en forringelse af lønmodtagernes sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold og af forholdet mellem arbejds- og familieliv.

Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang til ved individuel aftale at

fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en

forringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske arbejdsmarked.

mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser

arbejdsgiversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det

danske overenskomstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler

om at fravige arbejdstidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at

indgå nye kollektive aftaler og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder

dansk opbakning til de af Kommissionen foreslåede ændringer. AC fraråder

desuden indførelsen af de to nye arbejdstidsbegreber, da betydningen og

rækkevidden af dem skaber betydelig usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye

tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et minimum anmode om, at

usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, herunder hvorvidt

inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direktiv

vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder

AC, at fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun

bør kunne ske på basis af aftaler mellem parterne. AC finder endvidere

forslaget om kompenserende hviletid meget uheldigt, da det vil kunne

medføre urimeligt lange og helbredstruende arbejdsperioder for

lønmodtagere. AC mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå, da

referenceperioderne allerede i dag kan udvides efter nærmere aftale. I forhold

til ”opt out”-en ser AC positivt på, at Kommissionen har søgt at stramme op

på anvendelsen heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes. Efter

AC’s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de

beskyttelsesforanstaltninger, direktivet opstiller, er intet værd. Som minimum

foreslår AC, at arbejdsgiver tillægges bevisbyrden for, at betingelserne for at

anvende ”opt out”-en er iagttaget.

Det Kommunale Kartel (KK)

finder det overordnet uacceptabelt, at

Kommissionen i et arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af

lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at

denne nye praksis ikke er i overensstemmelse med traktatens mål. Mere

konkret betragter KK forslaget om kompenserende hviletid som en klar

forringelse. KK foreslår, at direktivet som minimum bør indeholde

bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes, og om det kan

gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode er dybt

kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.”

hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden

af, at de nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemføres. KL opfordrer til, at eventuelle mindre problemer, der måtte

blive påpeget, ikke kommer til at dominere den danske holdning til forslaget.

er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den

forkerte retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at

skabe sammenhæng mellem arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye

fortolkningsspørgsmål. Hvis det skulle være muligt at definere rådighedstid

som andet end arbejdstid, bør det ikke kunne ske uden hjemmel i kollektiv

overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden for at udskyde afvikling af

kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en sådan forringelse af

arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får endog meget

lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget om, at

referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

skal kunne udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med

arbejdsmarkedets parter, da en sådan mulighed vil svække incitamentet til at

indgå kollektive overenskomster. Dog finder LO, at de foreslåede

præciseringer omkring referenceperioden er hensigtsmæssige. Efter LO’s

opfattelse burde direktivforslaget indeholde en udfasning af ”opt out’en”

frem for blot en mindre indskrænkning heraf. Det er således uacceptabelt, at

det fortsat er muligt at have en ugentlig arbejdstid på 65 timer på det

europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at ”opt out’en” heller

ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.

Amtsrådsforeningen (ARF)

mener overordnet, at Kommissionens forslag

er et konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og

Jaegerdommen skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet

sygehusvæsenet og på sociale døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen

af begrebet inaktiv tid under vagt er helt essentielt for at imødegå nogle af de

problemer, som EF-domstolens afgørelser skabte for varetagelsen af den

offentlige service i Danmark. ARF støtter derfor varmt Kommissionens

forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder endvidere, at

forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i

arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med

eksempelvis vakante stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet.

ARF hilser ligeledes Kommissionens forslag om udvidelse af

referenceperioden velkomment, da også det vil bidrage til at sikre

fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget om en stramning

af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere for gennemførelsen af

Kommissionens øvrige ændringsforslag.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Efter regeringens opfattelse anviser Kommissionens forslag en rimelig løsning på de

problemer, som EF-domstolens afgørelser har bevirket særligt inden for sundhedssektoren,

ligesom forslaget imødekommer det gældende direktivs krav om en revision af ”opt out”-

bestemmelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

UK, støttet af en række medlemslande, er især negativ over for den begrænsning forslaget

lægger på den eksisterende ”opt out”-mulighed. UK mener, det vil gå ud over

arbejdsmarkedets tilpasningsevne. Omvendt mener Frankrig, støttet af en række andre

medlemslande, at ”opt out’en” helt bør udfases med henvisning til, at arbejdstagerne med

denne fravigelsesmulighed ikke sikres tilstrækkelig beskyttelse. Fsva. spørgsmålet om

kompenserende hviletid, inaktiv tid, forlængelse af referenceperioden synes fronterne knap så

skarpt optrukket.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning til ændring

af forordning EØF nr. 1408/71 om koordination af sociale

sikringsordninger (diverse ændringer 2004)

- Generel indstilling

KOM(2004)830

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til, at der på Rådsmødet den 3. og 4. marts 2005 kan opnås

en generel tilslutning til forslaget

Baggrund

Kommissionen har den 23. december 2004 fremsat forslag til Europa -

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning(EØF)

nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,

selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden

for Fællesskabet, og Rådets forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til

gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71, KOM(2004)830 endelig.

Forslaget indeholder en ajourføring af forordningerne som følge af

ændringer i medlemslandenes lovgivning, og de ændringer, som er foretaget i

lovgivningen i de nye medlemslande siden afslutningen af

tiltrædelsesforhandlingerne, samt tilpasninger i bilagene til forordningerne

hovedsageligt begrundet i de nye medlemslandes tiltrædelse pr. 1. maj 2004.

Endvidere lægger forslaget op til, at forenklingen af procedurerne for

tilkendelse af sygehjælp i udlandet, som blev indført ved forordning nr.

631/2004, i en vis udstrækning også finder anvendelse ved tilkendelse af

ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 42 og 308.

Indhold

Forslaget indeholder hovedsagelig en tilpasning og ændring af

nummereringen i landeoptegnelserne i de enkelte bilag til forordning nr.

1408/71på grund af de nye medlemslandes optagelse pr. 1. maj 2004.

Forslaget indeholder endvidere ændringer i enkelte bilag til forordning nr.

1408/71 for at tage hensyn til de ændringer, der er foretaget i de enkelte

medlemslandes lovgivning. Endelig indeholder forslaget ændringer i

gennemførelsesforordning 574/72 begrundet i de forenklede procedurer for

tilkendelse af sygehjælp i udlandet, som blev indført ved forordning nr.

631/2004, bl.a. om ophævelse af hospitalernes forpligtelse til at underrette

den kompetente institution i udlandet om indlæggelse af en af dens sikrede

borgere på hospitalet, og om sikredes mulighed for at tage direkte kontakt til

en behandler i udlandet uden først at skulle indhente en henvisning fra den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lokale sygekasse. Der er lagt op til, at disse forenklede procedurer også skal

finde anvendelse ved tilkendelse af ydelser i anledning af arbejdsulykker og

erhvervssygdomme. Forslaget indeholder derfor en ophævelse af artikel 60,

stk. 5 og stk. 6, ændring af artikel 62, ændring af artikel 63, stk. 2 samt

ændring af artikel 66, stk.1 i forordning nr. 574/72.

Nærheds – og proportionalitetsprincippet

I forslaget redegøres der ikke for forslagets overensstemmelse med nærheds

– og proportionalitetsprincip.

EU – regulering på dette område anses for nødvendig og i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, idet forslaget indeholder ændringer til

forordningerne 1408/71 og 574/72, som omhandler den frie bevægelighed,

der pr. definition er grænseoverskridende.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU – Specialudvalget for

arbejdsmarkedet og sociale forhold, og der var ingen bemærkninger til

forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udtalelse fra Europa – Parlamentet

Europa – Parlamentets udtalelse om forslaget foreligger endnu ikke.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at ville have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side kan man støtte de præciseringer og tilpasninger, som der

lægges op til i forslaget.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Forslaget blev præsenteret og behandlet i Rådets socialgruppe den 1. og 2.

februar 2005. Der var bred støtte fra medlemslandene til dette forslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

SPCs studie af private pensionssystemer

- Præsentation

Nyt notat.

Resumé

De offentlige pensionssystemer fortsat forventes at være hovedkilden til pensionisternes

indkomst. Det forhold, at private, herunder arbejdsmarkedsrelaterede, pensioner vinder

frem, formindsker ikke medlemsstaternes ansvar for tilstrækkelige og økonomisk holdbare

pensioner. Regeringerne bør således sørge for rimelige rammer for disse pensioner, herunder

oprette overvågningsmyndigheder og samarbejde med andre nøgleaktører navnlig

arbejdsmarkedets parter og den økonomiske servicesektor.

Søjle II og III pensioner indgår som vigtige elementer i det arbejde, som foregår inden for

rammerne af den åbne koordinationsmetode med at omsætte de elleve mål fra det

europæiske råds møde i Laeken i 2001 til nationale strategirapporter på pensionsområdet.

Baggrund

Det Europæiske Råd gav i marts 2004 tilslutning til iværksættelse af et studie

om medlemsstaternes private pensioner (søjle 2 og 3 pensioner). På

rådsmødet forventes en præstation af studiet i form af en rapport. som SPC

har udarbejdet på grundlag af bidrag fra de enkelte medlemsstater. Der er tale

om et arbejde inden for rammerne af den åbne koordinations metode med

henblik på at sikre pensionernes tilstrækkelighed og finansielle

bæredygtighed.

Indhold

Rapporten bekræfter en tendens hen imod en øget rolle for private

pensionsarrangementer i medlemsstaterne, idet det dog også fastlås, at de

offentlige pensionssystemer fortsat forventes at være hovedkilden til

pensionisternes indkomst. Det forhold, at private, herunder

arbejdsmarkedsrelaterede, pensioner vinder frem, formindsker ikke

medlemsstaternes ansvar for tilstrækkelige og økonomisk holdbare

pensioner. Regeringerne bør således sørge for rimelige rammer for disse

pensioner, herunder oprette overvågningsmyndigheder og samarbejde med

andre nøgleaktører navnlig arbejdsmarkedets parter og den økonomiske

servicesektor.

Det siges i rapporten, at der er behov for betydelige forbedringer af det

tilgængelige statistiske materiale med henblik på at skabe et bedre grundlag

for politiske beslutninger på området. Det påregnes dog, at EUROSTAT og

OECD i de kommende år skulle blive i stand til at forbedre

informationsmaterialet.

Søjle II og III pensioner indgår som vigtige elementer i det arbejde, som

foregår inden for rammerne af den åbne koordinationsmetode med at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omsætte de elleve mål fra det europæiske råds møde i Laeken i 2001 til

nationale strategirapporter på pensionsområdet. I denne forbindelse peger

rapporten på følgende områder, som kan tages i betragtning:



Behovet for private pensionsordninger afhænger i høj grad af det

nuværende og forudsete niveau for offentligt finansierede pay-as-you-

go pensioner.



Hvorvidt den aktuelle udvikling i private pensioner kan matche

behovet, kan vurderes ved at undersøge dækningsgraden, ydelsernes

gennemsnit og deres fordeling samt niveauet af bidragene.



Det er vigtigt at undersøge, hvorvidt vidt blandingen af offentlige og

private pensioner garanterer en tilstrækkelig sikring mod biometriske

risici, kortsigtet fluktuationer på de finansielle markeder, og risikoen

for at den enkelte ikke kan yde tilstrækkelig bidrag til

pensionssystemerne, f.eks. på grund af arbejdsløshed, invaliditet eller

børnepasning.



Det er nødvendigt at have forsigtighedsregler med hensyn til pleje og

investering af pensionsformuerne. En mulig vej kunne være at øge

sikkerheden ved at involvere pensionskassernes medlemmer med

henblik på at tillade dem at udøve kontrol over den rigtige balance

mellem sikkerhed og effektivitet.



Private pensionsordninger forudsætter tilstedeværelsen af avancerede

finansielle serviceorganer, idet borgerens valg af pensionsordning har

virkninger over lang tid og er bestemmende for pågældendes

indkomstniveau efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Hvis det i

højere grad overlades til den enkelte at træffe beslutninger, må

forståelsen for de offentlige serviceorganer udvikles (financial literacy)

og præcise informationer må være tilgængelige. Der er også den

mulighed, at beslutningerne om private pensionsordninger kan tages

kollektivt i forbindelse med overenskomstforhandlinger.

Det fremgår af rapporten, at private pensioners bidrag til de samlede

pensioner varierer i vidt omfang mellem medlemsstaterne. Danmark ligger i

den bedste halvdel, idet ca. 24 procent af pensionsindtægterne hidrører fra

private pensioner. Dette skal ses i lyset af, at andelen af private ordninger er

beskeden eller nærmest ikke eksisterende i et antal medlemslande, herunder

Spanien, Frankrig, Cypern, Malta og Litauen.

For så vidt angår dækningsgraden af befolkningen nævner rapporten, at 95

procent af arbejdsstyrken i Danmark er dækket af en

arbejdsmarkedspensionsordning.

Nærhedsprincippet

Eftersom arbejdet foregår inden for rammerne af den åbne koordinations

metode, anses nærhedsprincippet for iagttaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle interesser

Rapporten berører ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle interesser.

Høring

Rapporten er sendt til høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og

sociale forhold.

KL har anført følgende:

”Kommissionen bemærker indledningsvis at formålet med rapporten er mere

systematisk at indsamle information om den del af pensionssystemet der

vedrører søjle 2 og søjle 3. KL finder det fornuftigt, at koordinering efter den

åbne metode sker på et oplyst og kvalificeret grundlag.

Kommissionen referer herefter de fælles fastsatte mål 1) at pensionssystemer

skal sikre bevarelse af levestandarden. 2) at pensionssystemer skal være

adækvate og finansielt sunde, og 3) at pensionssystemer skal medvirke til

mere fleksibel beskæftigelse og karrieremønstre.

KL skal her bemærke, at målene ikke skal forstås som delmål for de

forskellige dele af et samlet pensionssystem, men for et samlet

pensionssystem som helhed. Desuden skal man altid sikre sig, at der ikke

udbetales mere i pension end der udbetales i job, idet der altid skal være et

incitament til at blive i beskæftigelse.

Rapporten fastslår at den traditionelle opdeling i 1,2 og 3 søjle ikke er særlig

god, idet der er mange hybrid systemer. Dette er ganske korrekt og

erkendelse heraf bidrager i rapporten til en bedre beskrivelse af de

eksisterende pensionssystemer.

Kommissionen fastslår også at de eksisterende internationale data til

komparation (Eurostat, OECD og CEA) er mangelfulde. Kommissionen

fastslår endvidere at der er mange muligheder mht., at anvende forskellige

klassifikationer. L er enige i disse grundlægende betragtninger.

Rapporten er så vidt det kan bedømmes et rimeligt arbejde. De anførte

danske tal giver ikke anledning til bemærkninger. Det havde dog været

klædeligt hvis man som bilag til rapporten havde vedlagt en kopi af de

spørgeskemaer som var sendt til medlemslandene for at indsamle de

præsenterede data. Det samlede danske pensionssystem er tidligere som

eneste i Europa blevet bedømt til at være både bæredygtig og tilstrækkeligt.

Der er imidlertid ganske få henvisninger til tidligere pensionsrapporter fra

Kommissionen. Se således COMMUNICATION FROM THE

COMMISSION TO THE COUNCIL, THE EUROPEAN PARLIAMENT,

THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND

THE COMMITTEE OF THE REGIONS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Joint report by the Commission and the Council on Adequate and

sustainable pensions. COM(2003).

Rapporten peger selv på samspillet mellem de enkelte pensionselementer

som væsentligt, men da dette emne netop mangler i rapporten som følge af

de valgte afgrænsninger burde konklusionerne nok havde været præget af

mere forsigtighed.

I betragtning af at der er tale om et delstudium af de enkelte landes

pensionssystemer virker konklusionerne for firkantede. Der syntes at være en

tendens til krav om overbureaukratisering, som der sandsynligvis ikke er

belæg for i materialet. (afsnittet (4) Safety and efficiency).”

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten har ikke tidligere været forelagt.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tage rapporten til efterretning som et bidrag til at kunne

drage sammenligninger mellem medlemsstaternes pensionssystemer

vedrørende søjle 2 og 3.

Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdning

På det generelle plan må det forventes, at de øvrige medlemsstater som

udgangspunkt vil tage studiet til efterretning.