Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2640+2641 - Almindelige anl. Bilag 1
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
23. februar 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets notat om de
punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 21.-22. februar 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0002.png
2
UDEN RIGSM IN ISTERIET
Nordgruppen
EUK, j.nr. 400.A .5-0-0
Den 10. februar 2005
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 21.–22. februar 2005
Samlenotat
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Flerårige finansielle rammer 2007-2013
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005:
Lissabon-strategien
Mellemøsten
Irak
Det vestlige Balkan
Transatlantiske relationer
EU’s Naboskabspolitik: Ukraine og Moldova
Revision af Cotonou-aftalen
Forberedelse af EU-ASEAN ministermøde den 10.-11. marts 2005
(side 2)
(side 7)
(side 10)
(side 11)
(side 13)
(side 15)
(side 17)
(side 19)
(side 20)
(side 22)
10. Sudan
11. Udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre
forhandlinger med Canada om en aftale om benyttelse af visse
passageroplysninger (API og PNR)
12. Kommissionens forslag til Rådets beslutning om autorisation af Kommissionen
til under visse betingelser at påbegynde forhandlinger med visse tredjelande om
aftaler for gensidig anerkendelse af kvalifikationer for fysiske personer, der
udbyder tjenesteydelser inden for arkitektur, byplanlægning eller
landskabsarkitektur
13. Forslag til Rådsbeslutning vedrørende vedtagelse af aftale mellem Vietnam og
EU om markedsadgang
14. Eventuelt
(side 24)
(side 27)
(side
29)
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0003.png
3
1.
Flerårige finansielle rammer 2007-2013
KOM (2004) 101 final, KOM (2004) 487 final og KOM (2004) 498 final.
Nyt notat.
1. Resume
Det forventes, at det luxembourgske formandskab lægger op til en udveksling af synspunkter vedrørende EUs fremtidige politik for
vækst og beskæftigelse. Formandskabet sigter efter, at Det Europæiske Råd i juni opnår enighed om de overordnede finansielle
rammer for 2007-2013.
2. Baggrund
Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s flerårige budgetlofter. De
startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999, og de nuværende lofter fra
Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. De flerårige rammer er et instrument til at kombinere planlæg-
ningssikkerhed med budgetdisciplin og politiske reformer. De finansielle perspektiver vedtages som en
samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med Europa-Parlamentet om de nødven-
dige indrømmelser for dets accept heraf.
Kommissionens udsendte en meddelelse af 10. februar 2004 som siden er blevet fulgt op af en uddy-
bende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny interinstitutionel aftale om de finansielle perspek-
tiver. Endvidere vedtog Kommissionen den 14. juli og 29. september en række forslag til retsakter ved-
rørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-2013, der supplerer og uddyber indholdet af for-
slaget. Retsakter vedrørende bl.a. retlige og indre anliggender, forskning & udvikling samt innovation
er endnu ikke fremlagt, men forventes fremlagt i første halvår 2005.
Under det nederlandske formandskab har sagen været drøftet regelmæssigt i GAERC, der er ansvarlig
for dagsorden 2007-processen, og i ECOFIN, som har en særlig interesse for sagen. Der har hidtil væ-
ret fokus på tekniske drøftelser og afklaring af indholdet af de omfattende forslag. Rådets flerårige ar-
bejdsplan forudsætter afslutning af forhandlingerne i juni 2005. Det luxembourgske formandskab sig-
ter efter dette, men der udestår meget vanskelige forhandlinger.
GAERC havde den 31. januar en grundig drøftelse af EU’s fremtidige samhørighedspolitik. Drøftelsen
foregik på baggrund af konkrete spørgsmål fra formandskabet. Der kom ikke nye positioner eller be-
vægelser i forhandlingssituationen.
Det forventes, at formandskabet vil orientere ECOFIN om sagens hidtidige forløb mv. på mødet den
17. februar.
Ifølge de hidtidige informationer forventes behandlingen af EU’s fremtidige politik for vækst og be-
skæftigelse på mødet i GAERC den 21. februar at følge samme formel som drøftelsen den 31. januar,
så der tages udgangspunkt i et oplæg fra formandskabet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0004.png
4
3. Hjemmelsgrundlag
Flerårige finansielle rammer fastlægges gennem en politisk inter-institutionel aftale mellem Rådet, Europa-
Parlamentet og Kommissionen. Den nuværende inter-institutionelle aftale vedrører EU’s budgetrammer
for årene 2000-2006. Fastlæggelse af EU’s egne indtægter har hjemmel i traktatens art. 269.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det er der-
for i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
5. Formål og indhold
Kommissionens kernepunkter for dagsorden 2007 er en udvikling af EU baseret på tre grundpiller:
EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.
EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og sikkerhed.
EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og økonomiske tyngde.
Kommissionen foreslår de samlede udgifter væsentligt forøget med en gennemsnitlig årlig realvækst i forpligtel-
ser
1
i perioden 2006-2013 i størrelsesordenen 4 pct. og ca. 3 pct. i betalinger, jf. tabel 1 og bilag 1. Det betyder,
at udgifterne som andel af den samlede økonomi (BNI) forventes at være voksende for både forpligtelser og
betalinger.
Tabel 1: Faktiske udgifter, gældende (2006) og foreslåede lofter (2007 og 2013)
Mia. euro 2004-priser
Faktiske udgifter i 2003
Årlig realvækst i BNI = 2,3%
Loft for EU’s budget. Forpligtelser
1
Loft for EU’s budget. Betalinger
1
91 mia. euro / 0,98 % af BNI
2006
2007
2013
Mia.
% af BNI
Mia.
% af BNI
Mia.
% af BNI
121
1,13
134
1,23
158
1,27
115
1,07
125
1,15
143
1,15
1. Tallene for 2006 er justeret for at sikre sammenligneligheden, bl.a. som følge af forslag om at indbudgettere Den Europæiske Udviklings-
fond og Solidaritetsfonden.
Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det fælles budget. Disse
ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle udgiftslofter ligger desuden traditionelt betyde-
ligt under det samlede årlige loft på 1,24 pct. af BNI for betalinger som EU maksimalt kan opkræve i
finansiering (egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft praktisk relevans for fastlæggel-
sen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.
Ifølge Kommissionens forslag vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den fælles landbrugspolitik og
samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles landbrugspolitiks andel vil være faldende, særligt som an-
del af BNI. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således at falde fra i 2006 0,42 pct. af
BNI til 0,34 pct. af BNI i 2013, inklusiv udgifter som følge af optagelse af Rumænien og Bulgarien. Samhørig-
hedspolitikken derimod foreslås at stige med godt 30 pct. fra 2006-2013 fra at udgøre ca. 0,35 pct. af BNI til ca.
0,46 pct. af BNI. Kommissionens foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1, idet der for
nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet for generelle anliggender den 22. no-
vember.
1
Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbetalinger,
EU kan foretage et givet budgetår.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
På indtægtssiden foreslår Kommissionen en fastholdelse af de nuværende egne indtægter i form af traditionelle
egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter, momsbidrag samt bidrag som andel af medlemslandenes BNI.
BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de samlede indtægter. Den eksisterende UK-rabat foreslås erstattet af en generel
rabat-mekanisme. Denne indebærer refusion af 2/3 af nettounderskud (dvs. forskellen på det enkelte lands
indbetalinger og anslåede udbetalinger fra EU) som overstiger en fastsat tærskelværdi på 0,35 pct. af BNI. Her-
til kommer en overgangsordning for UK. Der foreslås et loft på maksimalt 7,5 mia. euro samlet rabat om året.
Alle lande skal betale til rabatterne. Der henvises til fremsendt grundnotat til folketinget i juli.
6. Udtalelser
Kommissionens meddelelse af 10. februar 2004 har været i ekstern høring. De enkelte programmer vil i nød-
vendigt omfang blive sendt i høring af de ressortansvarlige ministerier.
7. Gældende dansk ret forslagets konsekvenser herfor
Flerårige finansielle rammer udgør lofterne for EU’s udgifter og udgør sammen med reglerne for EU’s finansie-
ring rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet
De statsfinansielle konsekvenser skønnes potentielt meget betydelige, men på det foreliggende grundlag kan der
dog ikke gives et præcist skøn over de samlede konsekvenser. Mere konkrete skøn må afvente større klarhed
over forhandlingernes mulige udfald.
9. Høring
Der henvises til punkt 6.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder, at arbejdet med de flerårige finansielle rammer bør tage udgangspunkt i en drøftelse og fast-
læggelse af de politiske prioriteter for EU-samarbejdet, samtidig med at stram budgetdisciplin og en effektiv
forvaltning sikres, ligesom på nationalt plan.
Regeringen har indenfor kategorien for vækst og beskæftigelse fremlagt et konkret forslag til styrkelse af den
europæiske vidensøkonomi, herunder en fordobling af indsatsen indenfor forskning, innovation og uddannelse.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der tegner sig på de fleste udgiftsområder et broget forhandlingsbillede med Kommissionens udspil i den høje
ende af spektret som får generel støtte fra enkelte lande og så 6 lande (Tyskland, UK, Frankrig, Nederlandene,
Sverige og Østrig) i den anden ende, der har erklæret at de ikke vil acceptere et samlet budget på over 1 pct. af
EUs samlede BNI (opgjort i forpligtelser).
Der er ikke noget klart billede til holdningen til EU’s fremtidige politik for vækst og beskæftigelse. Der hvor
enighed om en styrkelse på dette tidspunkt af processen har støtte fra et antal lande er forskning, herunder har
regeringen konkret fremlagt et initiativ til styrkelse af forskning, innovation og større uddannelsesmæssig mobi-
litet indenfor EU’s flerårige budgetrammer 2007-2013. Nogle lande gør dog deres støtte til budgetstigninger
betinget af, at budgettet kan holdes indenfor et samlet loft på 1 pct. af EU’s BNI og andre lægger meget stor
vægt på, at forslagene indrettes sådan, at der er bred adgang for alle lande til at få del i midlerne fra de nye pro-
grammer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
12. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (alminde-
lige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar - 1. februar 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0007.png
7
Bilag 1. Kommissionens forslag til udgiftsrammer for EU’s budget
1
Mio. euro, 2004-priser
1. Bæredygtig vækst
- 1a. Konkurrence-
evne for vækst og
beskæftigelse
- Uddannelse
- Forskning
- Transeuropæiske net
- Vækstfonden
- Andet, inkl. Admini-
stration
- 1b. Samhørighed
for vækst og beskæf-
tigelse
- Støtte til mindre udvik-
lede regioner (mål 1)
- Regional udvikling (mål
2)
- Støtte til europæisk
territorialt
samarbejde
(mål 3)
- Andet, inkl. administra-
tion
2. Forvaltning af
naturressourcer
- Fælles landbrugspol.
(søjle I)
- Landdistriktsudvikling
- Fiskeri
- Miljø
- Andet, inklusiv adm.
3. Borgerskab,
frihed, sikkerhed og
retfærdighed
- Frihed, sikkerhed og
retfærdighed
- Borgerskab, sundhed,
forbrugerbeskyt., kultur,
adm. mv.
- Europæiske Solidaritets-
fond
4. EU som global
partner
3
- EU og dets naboer
- EU som udviklings-
partner (inkl. EUF)
- EU som en global aktør
-
Lånegarantier
og
nødreserver
- Andet, inkl. Admini-
stration
5. Administration
4
Kompensationer
Forpligtelser i alt
Betalinger i alt
0,02%
0,35%
0,27%
0,07%
0,02%
0,00%
0,52%
0,41%
0,10%
0,01%
0,00%
0,01%
0,02%
0,00%
0,01%
0,01%
0,11%
0,04%
0,04%
0,01%
0,00%
0,01%
0,03%
1,13%
5
1,07%
1.711
37.830
28.608
6.989
1.975
259
56.015
43.735
10.544
909
228
599
2.342
479
901
961
11.232
4.010
4.244
984
442
1.552
3.436
1.041
120.688
114.740
1.956
46.630
34.723
9.818
1.791
295
57.180
43.500
11.759
1.025
237
659
2.570
701
927
942
11.280
2.750
5.096
1.260
442
1.732
3.675
120
133.560
124.600
2.384
47.485
36.039
9.241
1.888
314
57.900
43.673
12.235
1.050
254
688
2.935
961
1.050
924
12.115
3.020
5.708
1.300
442
1.645
3.815
60
138.700
136.500
2.740
48.215
37.249
8.641
1.989
335
58.115
43.354
12.700
1.075
271
715
3.235
1.221
1.108
906
12.885
3.336
5.975
1.376
442
1.756
3.950
60
143.140
127.700
3.115
48.385
37.947
8.027
2.050
357
57.980
43.034
12.825
1.100
284
737
3.530
1.481
1.161
888
13.720
3.678
6.279
1.516
442
1.805
4.090
146.670
126.000
3.406
48.545
38.657
7.396
2.111
376
57.850
42.714
12.952
1.100
297
787
3.835
1.741
1.223
871
14.495
4.101
6.428
1.594
442
1.930
4.225
150.200
132.400
3.752
49.325
39.355
7.391
2.177
399
57.825
42.506
13.077
1.125
311
806
4.145
2.001
1.291
853
15.115
4.425
6.531
1.667
442
2.050
4.365
154.315
138.400
4.035
50.125
40.074
7.385
2.245
419
57.805
42.293
13.205
1.125
325
857
4.455
2.261
1.357
837
15.740
4.748
6.645
1.728
442
2.177
4.500
158.450
143.100
2006
Andel /
BNI
0,44%
0,08%
0,01%
0,05%
0,01%
-
2006
2
46.621
8.791
650
5.256
1.175
-
2007
58.735
12.105
1.149
6.325
1.675
1.000
2008
61.875
14.390
1.281
7.525
2.200
1.000
2009
64.895
16.680
1.465
8.750
2.725
1.000
2010
67.350
18.965
1.650
9.950
3.250
1.000
2011
69.795
21.250
1.894
11.175
3.775
1.000
2012
72.865
23.540
2.138
12.375
4.275
1.000
2013
75.950
25.825
2.390
13.600
4.800
1.000
2013
andel /
BNI
0,60%
0,21%
0,02%
0,11%
0,04%
0,01%
0,03%
0,40%
0,32%
0,06%
0,02%
0,00%
0,46%
0,34%
0,10%
0,01%
0,00%
0,01%
0,04%
0,02%
0,01%
0,01%
0,12%
0,04%
0,05%
0,01%
0,00%
0,02%
0,04%
1,26%
1,14%
Vækst
2006-
2013
63%
194%
268%
159%
309%
-
136%
33%
40%
6%
14%
62%
3%
-3%
25%
24%
43%
43%
90%
372%
51%
-13%
40%
18%
57%
76%
0%
40%
31%
31,3%
24,7%
Betalinger (andel af
1,07%
1,13%
1,21%
1,11%
1,07%
1,10%
1,12%
1,14%
6,5%
BNI)
6
1. Underopdelingen i hver udgiftskategori er indikative beløb, som Kommissionen har oplyst i foråret. Kommissionen har ikke udarbejdet en opdateret fordeling efter
fremlæggelse af de seneste retsakter, hvorfor der enkelte steder er tale om skøn.
2.
3.
4.
5.
Loftet for maksimale forpligtelser i 2006.
Den Europæiske Uviklingsfond (EUF) inkluderes fra 2008. For sammenlignelighed indgår beløb også i 2006-2007.
Eksklusiv Kommissionens adm. udgifter (udgør i dag 60 pct.), som er indregnet under de øvrige kategorier.
Mindre afvigelse fra de nuværende finansielle perspektiver skyldes en række tekniske justeringer for at sikre sammenligneligheden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0008.png
8
6.
De seneste BNI-tal fra Eurostat er benyttet, hvorfor procentsatserne er ændret lidt i forhold til Kommissionens oprindelige tal.
2.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005: Lissabon-strategien
KOM (2005) 24 af 2. februar 2005
SEC (2005) 192 af 3. februar 2005
SEC (2005) 193 af 3. februar 2005
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005. Udkast til kom-
menteret dagsorden er endnu ikke modtaget. Hovedemnet på Det Europæiske Råds møde ventes at være midtvejsevaluering af
Lissabon-strategien samt revision af Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionens synteserapport ventes at være udgangspunkt
for drøftelserne. Synteserapporten indeholder forslag om fokusering på vækst og beskæftigelse samt en række konkrete tiltag.
2. Baggrund
Det Europæiske Råd besluttede ved forårstopmødet i marts 2004 at gennemføre en midtvejsevaluering af
Lissabon-strategien i lyset af den manglende gennemførelse af en lang række af strategiens målsætninger.
Midtvejsevalueringen finder sted ved Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005.
I overensstemmelse med Sevilla-metoden skal Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
forberede møderne i Det Europæiske Råd. Det næste møde i Det Europæiske Råd er det såkaldte forårs-
topmøde den 22.-23. marts 2005, hvor hovedemnet ventes at blive midtvejsevaluering af Lissabon-
strategien og revision af Stabilitets- og Vækstpagten.
Lissabon-strategien blev vedtaget under portugisisk formandskab i 2000. Formålet var og er at gøre EU til
en dynamisk og konkurrencedygtig vidensbaseret økonomi med social og miljømæssig bæredygtighed.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete lovforslag.
Generelt kan det bemærkes, at Lissabon-strategien dækker over en række politikområder, hvor hjemmels-
grundlaget varierer. På nogle områder er der fællesskabskompetence, eksempelvis det indre marked, hvor
strategiens målsætninger bl.a. søges gennemført ved fællesskabsmetoden (forordning og direktiver). På
andre områder er der tale om national kompetence, hvor medlemsstaterne i fællesskab har opstillet en
række målsætninger, som det efterfølgende er op til medlemsstaterne at opfylde. Sidstnævnte kendes under
begrebet den åbne koordinations metode.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkret lovgivning.
5. Formål og indhold
Rådet skal drøfte formandskabets foreløbige kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råds møde
den 22.-23. marts 2005. Formandskabets kommenterede dagsorden er endnu ikke modtaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Kommissionen har som oplæg til midtvejsevalueringen den 2. februar 2005 vedtaget en meddelelse (”syn-
teserapporten”) indeholdende Kommissionens forslag til en reform af Lissabon-strategien. Rapporten
ventes at være udgangspunktet for drøftelserne om midtvejsevaluering på forårstopmødet.
Kommissionen lægger i synteserapporten først og fremmest op til en rationalisering og simplificering af
Lissabon-strategien, hvor der fokuseres på vækst og beskæftigelse, idet fremgang i vækst og beskæftigelse
ses som en forudsætning for sociale og miljømæssige fremskridt.
På denne baggrund lægger Kommissionen op til at fokusere på tre områder:
Gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde
Satse stærkere på viden og innovation
Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser
Under hvert af disse områder har Kommissionen identificeret en række centrale politikområder, i alt ti, der
yderligere er udbygget i en række konkrete initiativer i den handlingsplan, der er et anneks til synteserap-
porten.
For så vidt angår indsatsområde 1, gøre Europa et mere attraktivt sted at investere og arbejde, peger
Kommissionen på følgende centrale politikområder:
1. At færdiggøre det indre marked, særligt servicesektoren, lovregulerede professioner, energi, offentli-
ge indkøb og finansielle serviceydelser.
2. At sikre et konkurrencepræget indre marked, der er åbent udadtil, hvor Kommissionen bl.a. vil se på
nøglesektorer som energi og det finansielle område. Kommissionen vil også fremme forslag til revi-
sion af statsstøttereglerne for F&U samt arbejde for en afslutning af Doharunden og indgå bilaterale
og regionale frihandelsaftaler.
3. At forbedre den europæiske og nationale lovgivning med henblik på at reducere administrative byr-
der.
4. At udvide og forbedre den europæiske infrastruktur, hvor Kommissionen bl.a. peger på transeuro-
pæiske netværk (TENs) og det europæiske vækstinitiativ.
For så vidt angår indsatsområde 2, satse stærkere på viden og innovation, peger Kommissionen på følgen-
de centrale politikområder:
5. At forøge og forbedre investeringerne i forskning og udvikling, hvor Kommissionen bl.a. lægger op
til, at medlemslandene skal øge deres offentlige udgifter til forskning, samt etablering af et europæisk
forskningsråd i.f.m. 7. rammeprogram.
6. At lette innovation, anvendelse af ICT og bæredygtig brug af ressourcer, hvor Kommissionen bl.a.
nævner, at den vil fremkomme med et nyt initiativ vedr. anvendelse af ICT – i2010: European In-
formation Society. Herudover nævnes bl.a. mulighederne inden for miljøteknologi. Med inspiration
fra det amerikanske MIT foreslår Kommissionen endvidere etableringen af et European Institute of
Technology.
7. At bidrage til at skabe en stærk industriel base, hvor Kommissionen igen nævner forskning og ud-
vikling som centrale faktorer sammen med private-offentlige partnerskaber.
For så vidt angår indsatsområde 3, Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser, fokuserer Kommissi-
onen på:
8. At sikre at flere kommer i arbejde, hvilket er centralt for at få højere vækst og forbedre den sociale
inklusion, hvorfor bl.a. understøttelsessystemer bør moderniseres. Kommissionen nævner også, at
den vil etablere et europæisk ungdomsinitiativ med henblik på at reducere ungdomsarbejdsløshe-
den, give de unge relevante kompetencer og skabe nye karrieremuligheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
9. At forøge arbejdsmarkedernes fleksibilitet og sikre arbejdstageres og virksomheders tilpasningsev-
ne. I denne forbindelse nævnes også initiativer til at sikre højere mobilitet.
10. At investere mere i uddannelse og efteruddannelse bl.a. via initiativer til fremme af livslang læring,
herunder en bedre udnyttelse af strukturfondene på dette område.
Kommissionen foreslår endvidere en grundlæggende reform af styringen (governance) af Lissabon-
strategien. Medlemsstaterne skal årligt og med inddragelse af nationale parlamenter, sociale parter og andre
centrale aktører i civilsamfundet udarbejde én national handlingsplan for vækst og beskæftigelse. Endvide-
re foreslås de forskellige eksisterende traktatbaserede retningslinier samlet i én årlig strategisk rapport op til
forårstopmødet. Forårstopmødet skal have det overordnet ansvar for processen. Endeligt skal medlems-
staterne udpege én national Lissabon-koordinator på regeringsniveau.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Europa-Parlamentet ventes at komme med en udtalelse forud for Det Europæiske Råd.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Midtvejsevalueringen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Afhængig af hvil-
ke elementer, der kommer til at indgå i en eventuelt revideret Lissabon-strategi, kan der senere vise sig at
være lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
Midtvejsevalueringen ventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet. Afhængig af hvilke elementer, der kommer til at indgå en eventuelt revi-
deret Lissabon-strategi, kan der senere vise sig at være konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-
mien, miljøet og/eller beskyttelsesniveauet.
Det bemærkes, at formålet med Lissabon-strategien er økonomisk vækst, højere beskæftigelse samt social
og miljømæssig bæredygtighed, hvorfor gennemførelsen af strategien som sådan forventes at have positive
konsekvenser for såvel samfundsøkonomien som miljøet og beskyttelsesniveauet. Ifølge Kommissionen
vil en gennemførelse af deres forslag medføre en årlig økonomisk vækst i EU på ca. 3% og skabelsen af 6
mio. nye jobs inden 2010.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
Midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien drøftes løbende i Kontaktudvalget for Lissabon-strategien,
hvor en bred kreds af interesseorganisationer og ministerier er repræsenteret. Udenrigsministeriet er for-
mand for Kontaktudvalget for Lissabon-strategien.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Formandskabets kommenterede dagsorden er endnu ikke modtaget, hvorfor regeringen endnu ikke har
taget stilling hertil. Fra dansk side har man endnu ikke taget stilling til forslagene til midtvejsevaluering af
Lissabon-strategien, som er indeholdt i Kommissionens synteserapport. Der henvises til, at regeringen i
dets non-paper den 21. september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af Lissabon-strategien.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0011.png
11
De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Lissabon-strategien blev senest drøftet ved Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004. I den
forbindelsen blev sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindeli-
ge anliggender og eksterne forbindelser) den 2. november 2004.
3.
Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Mellemøsten.
2. Baggrund
Situationen i Mellemøsten ventes drøftet på rådsmødet i lyset af det forbedrede politiske klima i regionen.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Der forventes en drøftelse af resultaterne af det planlagte topmøde mellem Israel og palæstinenserne den
8. februar 2005 i Egypten. Drøftelserne ventes også at fokusere på, hvordan EU i samarbejde med det
øvrige internationale samfund, herunder ikke mindst USA, vil kunne bistå det palæstinensiske selvstyre i
den nærmeste fremtid på bl.a. sikkerhedsområdet samt sikre, at den planlagte israelske tilbagetrækning fra
Gaza sker inden for rammerne af Køreplanen for Fred.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0012.png
12
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte konkrete skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå parterne til at udnytte det nuvæ-
rende momentum mhp. at komme nærmere en holdbar løsning på konflikten.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige EU lande ventes at dele vurderingen af situationen og ønsket om en aktiv indsats fra EU’s side i
den videre proces.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (alminde-
lige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar - 1. februar 2005.
4.
Irak
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte situationen i Irak. Som opfølgning på den pakke af aktiviteter der blev præsenteret for premiermini-
ster Allawi på DER den 5. november 2004, forventes der vedtaget en fælles holdning om en civil ESDP-mission, der støtter
opbygningen af retssektoren, politiet og den civile administration i Irak.
2. Baggrund
På rådsmødet den 31. januar vedtoges rådskonklusioner, der bød afholdelsen af de irakiske valg velkom-
men. Der var enighed om at EU skal være partner med det nye Irak og Kommissionen og Rådssekretaria-
tet blev opfordret til aktivt engagement i Irak.
3. Hjemmelsgrundlag
Der forventes vedtaget en fælles holdning i henhold til TEU artikel 14 og 26.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante i forbindelse med dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
På Rådsmødet den 21. februar lægger formandskabet op til, at der tages politisk beslutning om etablering
af en civil ESDP-mission, der vil støtte opbygning af retssektoren, politiet og den civile administration i
Irak. En sådan mission blev stillet premierminister Allawi i udsigt på DER den 5. november 2004. Den
civile ESDP-mission vil træne et relativt stort antal politiofficerer, dommere og fængselsdirektører. Bl.a.
på grund af sikkerhedssituationen vil en stor del af træningen skulle foregå i regionen eller i medlemslan-
dene i Europa.
6. Udtalelser
Europaparlamentet skal ikke høres
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.
Ikke relevant
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0013.png
13
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
Finansieringen drøftes p.t. Det kan ikke udelukkes, at medlemslandene vil skulle afholde en del af omkost-
ningerne. Eventuelle omkostninger i forbindelse med dansk deltagelse vil blive dækket inden for allerede
bevilligede rammer.
9. Høring
Ikke relevant
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Efter dansk opfattelse bør EU enigheden på Rådsmødet den 31. januar følges op med en politisk beslut-
ning om at udsende en civil ESDP-mission. Fra dansk side lægges der vægt på, at EU er synlig inde i Irak.
Den civile ESDP-mission bør anvende en fælles tilgang, herunder fælles træningsmateriale, for at sikre den
bedst mulige effekt af indsatsen. Det bør ligeledes undersøges, hvorvidt det vil være muligt at foretage
træning i tilknytning til de aktiviteter, der udføres af det dansk-britiske politiprojekt i Basra.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er forskellige ambitioner i EU-kredsen vedr. EU’s synlighed i Irak. Lande som UK, Italien og Dan-
mark ønsker en øget synlighed, mens lande som Frankrig og Tyskland er mere skeptiske. Der er dog en
forventning om, at det irakiske valg vil kunne skabe grobund for en højere grad af konvergens blandt EU-
landene.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg har tidligere modtaget samlenotat om sagen, senest forud for rådsmødet (al-
mindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar 2005
5.
Det vestlige Balkan
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Kosovo
Rådet ventes at drøfte situationen i Kosovo og Kosovos fremtidige status med udgangspunkt i en briefing ves FN’s Generalse-
kretærs Særlige Repræsentant Søren Jessen-Petersen. Der ventes vedtaget en rådserklæring.
Kroatien
Rådet ventes at drøfte processen vedr. opfyldelsen af den af det Europæiske Råds stillede forudsætning for indledning af opta-
gelsesforhandlinger med Kroatien - fuldt samarbejde med Krigsforbrydertribunalet vedr. det tidligere Jugoslavien (ICTY).
2. Baggrund
Kosovo
Kosovo blev underlagt FN-administration i 1999. Forhandlinger om Kosovos fremtidige status vil skulle
indledes, når visse nærmere prioriterede grundlæggende standarder er opfyldt i Kosovo. Disse standarder
er knyttet til behovet for, at Kosovo forbliver et multietnisk og demokratisk samfund.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0014.png
14
Fokus vil frem til medio 2005 være på rapporter fra FN-administrationen om, hvor langt de foreløbige
selvstyremyndigheder er nået med gennemførelsen af standarder. En første rapport fra november 2004
anførte, at der var sket fremskridt på visse områder, men at disse var spredte og begrænsede. Den næste
evaluering vil blive forelagt FN’s Sikkerhedsråd i slutningen af februar 2005, mens den sidste rapport for-
mentlig vil foreligge i maj 2005 under det danske formandskab af FN’s Sikkerhedsråd. Derefter vil der i
sensommeren 2005 blive taget stilling til, hvorvidt statusforhandlingerne kan påbegyndes.
For at lette denne proces, men uden at foregribe resultatet af statusforhandlingerne, vil EU lægge op til, at
statusløsningen skal bevare stabiliteten på det vestlige Balkan og beskyttelsen af mindretalsrettigheder.
Kroatien
Kroatien opnåedes status som kandidatland ved det Europæiske Råds møde i juni 2004. Ved det Europæ-
iske Råds møde i december 2004 konkluderede EU's stats- og regeringschefer at;
"Det Europæiske Råd bekræftede sine konklusioner fra juni 2004 og henstillede til Kroatien, at det tager
de nødvendige skridt til fuldt samarbejde med ICTY, og gentog, at den sidste tiltalte skal findes og overgi-
ves til Haag snarest muligt.
Det Europæiske Råd opfordrede Kommissionen til at forelægge Rådet et forslag til en forhandlingsramme
for Kroatien, der fuldt ud tager hensyn til erfaringerne fra den femte udvidelse. Det anmodede Rådet om
at godkende denne ramme med henblik på at indlede tiltrædelses-forhandlinger den 17. marts 2005, forud-
sat at Kroatien samarbejder fuldt ud med ICTY".
Kommissæren for udvidelse gav på mødet d. 31. januar 2005 i Rådet for almindelige anliggender og eks-
terne forbindelser udtryk for den vurdering, af Kroatien ikke for indeværende samarbejdede fuldt med
tribunalet, hvorfor Kommissionen ikke i dag ville anbefale åbning af forhandlinger med Kroatien om op-
tagelse.
Tribunalet ventes at komme med en vurdering af samarbejdet til formandskabet den 11. februar. På råds-
mødet vil der være lejlighed til at kommentere på rapporteringen. Formandskabet ventes at tage udmeldin-
gerne til efterretning mhp. planlægningen og tilrettelæggelsen af forløbet frem til den planlagte forhand-
lingsstart den 17. marts, jf. DER-konklusionerne.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget for så vidt angår Kosovo, da der ikke er tale om stillingtagen
til konkrete lovgivningsforslag. Hjemmelsgrundlaget for åbning af optagelsesforhandlinger med Kroatien
er TEU art. 49, der foreskriver enstemmighed.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
Rådsdrøftelsens formål vil være at indlede arbejdet med formulering af en EU-holdning til spørgsmålet om
Kosovos fremtidige status.
Rådet vil endvidere skulle drøfte processen vedr. opfyldelsen af den af det Europæiske Råds stillede forud-
sætning for indledning af optagelsesforhandlinger med Kroatien.
6. Udtalelser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15
Europaparlamentet skal ikke høres i forbindelse med åbning af optagelsesforhandlinger, men først ved
beslutning om optagelse.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0016.png
16
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side arbejdes for, at Kosovo fastholdes som et demokratisk og multietnisk samfund med et eu-
ropæisk perspektiv.
Fra dansk side finder man, at Kroatien skal samarbejde fuldt med ICTY i overensstemmelse med konklu-
sionerne fra det Europæiske Råd i december 2004, for at tiltrædelsesforhandlingerne kan indledes med
Kroatien den 17. marts.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den generelle holdning er, at Kosovo bør fastholdes som et demokratisk og multietnisk samfund med et
europæisk perspektiv.
Den generelle holdning er, at Kroatien skal samarbejde fuldt ud med ICTY i overensstemmelse med kon-
klusionerne fra det Europæiske Råd i december 2004.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om indledning af optagelsesforhandlinger med Kroatien har tidligere været forelagt Folketin-
gets Europaudvalg mhp. forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 13.-14. december 2004. Her indstilledes det, at man fra dansk side ”tilslutter sig en be-
slutning om at give en dato for indledning af tiltrædelsesforhandlinger, under forudsætning af fuldt samar-
bejde med krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien (ICTY).”
6.
Transatlantiske relationer
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Drøftelsen ventes navnlig at tage udgangspunkt i en orientering ved formandskabet om forberedelserne til EU-USA topmødet
den 22. februar 2005. Fra dansk side lægges vægt på, at EU-USA topmødet bliver startskuddet til en proces, der munder
ud i en styrkelse af EU-USA samarbejdet på konkrete områder.
2. Baggrund
Efter genvalget den 2. november 2004 har præsident Bush vedvarende sendt budskaber om at ville styrke
dialogen om udenrigspolitiske spørgsmål med allierede i bl.a. Europa (’outreach’). Med Bush’s indsættel-
sestale, hans årlige tale til nationen og den nyudnævnte udenrigsminister, Condoleezza Rice’s udtalelse i
forbindelse med sin indsættelse er der yderligere lagt op til dialog og samarbejde med allierede. Bush af-
lægger besøg i Europa den 21.-24. februar 2005. Besøget omfatter bilaterale elementer med en samtale
med præsident Chirac, bilaterale besøg i Tyskland og Slovakiet samt et topmøde med Ruslands præsident
Putin. Den 22. afholdes et NATO-topmøde og et EU-USA topmøde. Condolleezza Rice indledte den 3.
februar ligeledes en større rundrejse til en række hovedstæder i Europa og til Mellemøsten.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0017.png
17
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet ventes at være en orientering om status samt en drøftelse af topmødeforberedelserne. EU-USA
topmødet den 22. februar 2004 forløber i to separate sessioner mellem EU’s stats- og regeringschefer, hhv.
udenrigsministre. Efter mødet med EU25 gennemfører Bush et møde med Kommissionen, og vil derefter
sammen med formandskabet, Kommissionsformanden og Den Høje Repræsentant gennemføre en pres-
sekonference efterfulgt af en arbejdsmiddag. I skrivende stund forventes topmødedrøftelsen at koncentre-
re sig om Mellemøsten, Irak, Iran og Vestlige Balkan (Kosovo).
Slovakiet har endvidere meddelt at ville give en orientering på rådsmødet om rammerne for topmødet
mellem Bush og Putin den 24. februar 2005.
6. Udtalelser
Der er ingen formel høringsforpligtelse af Europaparlamentet. Formandskab og Kommission redegjorde
den 12. januar 2005 bl.a. for prioriteter for EU-USA samarbejdet. Den efterfølgende debat i Europaparla-
mentet var generelt positiv. Den betonede muligheder for fremadrettet EU/USA samarbejde og fokusere-
de i mindre grad på eksisterende konfliktområder. Debatten mundede ud i en fællesbeslutning, der bl.a.
fremhæver behovet for en revision af det formelle aftalegrundlag for EU-USA samarbejdet.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man bestræbelser på at styrke det transatlantiske samarbejde.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Generelt synes der – bl.a. i lyset af valget i Irak og den intensiverede dialog mellem den israelske regering
og de palæstinensiske myndigheder - at være en fornyet vilje på begge sider af Atlanten til at styrke samar-
bejdet.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7.
EU’s Naboskabspolitik: Ukraine og Moldova
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
18
Rådet forventes at vedtage forslag til styrkelse af samarbejdet med Ukraine, som præsenteredes af Solana og Ferrero-
Waldner på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar 2005, samt have en drøftelse om
situationen i Moldova og EU’s evt. styrkede engagement.
2. Baggrund
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 13. december 2004 tilsluttede Rådet
sig handlingsplanerne for Ukraine og Moldova under EU’s Naboskabspolitik. Handlingsplanerne vil for-
melt blive vedtaget i samarbejdsrådene med hhv. Ukraine og Moldova, som ligger i margin af rådsmødet
den 21 februar. Med henblik på forberedelsen af samarbejdsrådene forventes en bredere drøftelse af styr-
kelse af EU’s relationer til de to lande , herunder særligt Ukraine. På rådsmødet (almindelige anliggender
og eksterne forbindelser) den 31. januar – 1. februar 2005 drøftede Rådet kort, hvorledes samarbejdet med
Ukraine kunne styrkes på grundlag af handlingsplanen for Ukraine inden for rammerne af EU’s nabo-
skabs-politik. Forud herfor havde EU’s Høje Repræsentant Solana og Kommissæren for eksterne anlig-
gender Ferrero-Waldner fremsat en række konkrete forslag til foranstaltninger til styrkelse af samarbejdet.
Rådet så generelt positivt på disse forslag, som efterfølgende behandles i relevante råds-arbejdsgrupper.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslagene til styrkelse af samarbejdet med Ukraine, herunder handlingsplanen fremsættes indenfor ram-
merne af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater
på den ene side og Ukraine på den anden side af 14. juni 1994. Handlingsplanen for Moldova ligger inden
for rammerne af Partnerskabs- og Samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres med-
lemsstater på den ene side og Moldova på den anden side af 28. november 1994
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke skønnet relevant for dette dagsordenspunkt.
5. Formål og indhold
Forslaget til styrkelse af samarbejdet med Ukraine indeholder følgende hovedelementer, som hver for sig
må forventes at blive genstand for senere separat behandling:
Tilbud om at fremskynde og indlede konsultationer om en ny ”enhanced agreement” til afløsning
af Partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Ukraine ved dennes udløb i 2008 så snart, de
politiske hovedprioriteter i naboskabshandlingsplanen er opfyldt.
Styrkelse af samarbejdet på FUSP-området.
Støtte og fremme ukrainsk WTO-medlemskab samt tildeling af markedsøkonomisk status, så snart
de få resterende hindringer er løst samt hjælp til hurtig løsning heraf.
Styrkelse af de handelsmæssige og økonomiske relationer, herunder tiltag m.h.p. påbegyndelse af
forhandlinger om en frihandelszone, når Ukraine er blevet medlem af WTO.
Påbegyndelse af forhandlinger om visumlettelser – under forudsætning af fremskridt i de pågående
forhandlinger om en tilbagetagelsesaftale.
Øget samarbejde inden for en række nøglesektorer, herunder energi, transport og miljø.
Øget støtte til tilpasning af Ukraines lovgivning.
Målrettet bistand på demokrati- og retsstatsområdet.
Maksimering af Ukraines adgang til EIB-finansiering.
I forbindelse med præsentationen af forslaget er det blevet understreget, at EU er parat til hurtige frem-
skridt på alle handlingsplanens områder samt til rettidig respons på fremskridt i Ukraines implementering
af naboskabshandlingsplanen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0019.png
19
EU overvejer at forstærke sit engagement i relation til konflikten som en naturlig konsekvens af Nabo-
skabspolitikken og den nye handlingsplan med Moldova. Moldova har i den senere tid i stigende grad
orienteret sig mod Europa og som følge af den positive udvikling i Ukraine er der håb om, at der måske
kan bringes fremdrift i forhandlingerne om løsning af konflikten med udbryderregionen i Transnistrien.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveau.
9. Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil arbejde for en styrkelse af samarbejdet og udbygning af forbindelserne mellem EU og
Ukraine, herunder gennem fuld udnyttelse af handlingsplanen for Ukraine. Regeringen støtter generelt et
større EU engagement i relation til konflikten i Moldova og støtter en rettidig gennemførelse af EU's
handlingsplan med Moldova.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
På grundlag af den indledende drøftelse må der forventes generel tilslutning fra medlemslandenes side til
en styrkelse af relationerne til Ukraine efter det velgennemførte omvalg til præsidentposten den 26. de-
cember 2004. Der synes at være bred opbakning til et forstærket EU engagement i relation til konflikten i
Moldova.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige an-
liggender og eksterne forbindelser) den 31. januar – 1. februar 2005.
8.
Revision af Cotonou-aftalen
KOM (2004) 838 endelig.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte forhandlingerne om revision af Cotonou-aftalen mellem AVS-landene (udviklingslande i Afrika,
Vestindien og Stillehavsområdet) og EU.
2. Baggrund.
Cotonou-aftalen blev underskrevet den 23. juni 2000 og trådte i kraft den 1. april 2003. Aftalen fastlægger
rammerne for Fællesskabets bistandssamarbejde og handelsmæssige relationer med AVS-landene. Coto-
nou-aftalen er indgået for 20 år med mulighed for revision af aftalen hvert femte år. Revisionsforhandlin-
ger blev indledt i maj måned 2004 og skal principielt være afsluttet inden den 1. marts 2005. Forhandlin-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
gerne vil også skulle omfatte en ny finansprotokol for perioden 2005-2010, med mindre der som led i for-
handlingerne om de finansielle perspektiver efter 2007 træffes beslutning om indbudgettering af Den Eu-
ropæiske Udviklingsfond i EU-budgettet. Forhandlingerne om et fremtidigt handelsregime med regionale
økonomiske partnerskabsaftaler er ikke omfattet af revisionen. Disse forhandlinger har allerede siden ef-
teråret 2002 fundet sted i særligt regi.
3. Hjemmelsgrundlag
Cotonou-aftalen er indgået på basis af art. 310 i TEF. Revisionsforhandlinger er indledt på basis af art. 95
stk. 3 i Cotonou-aftalen.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) traf den 23.-24. februar beslutning om de emner,
som ønskedes forhandlet fra EU’s side i revisionsforhandlingerne. Det var især områder, hvor gennemfø-
relsen af bistanden vil kunne effektiviseres. Bl.a. fleksibilitet i ressourcefordelingen, afbinding af bistanden
og lettelse af procedurerne for regionalt samarbejde og fleksibilitetsmuligheder i forbindelse med finansie-
ring af konflikthåndtering. Som nye emner blev det foreslået, at der skulle indsættes bestemmelser i aftalen
om indsatsen mod terrorisme og masseødelæggelsesvåben samt anerkendelse af Den Internationale Straf-
fedomstol.
AVS-landene fremsatte ønske om forhandling om samarbejdets politiske dimension herunder om konsul-
tationer og bilæggelse af tvister, om information og kommunikation, om beskyttelse af intellektuelle ejen-
domsrettigheder samt om humanitær bistand og nødhjælp.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres om revisionsforhandlingerne. Ved ratifikation vil Europa-Parlamentet
medvirke i henhold til TEF art. 300 og art. 310.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
Der er ikke truffet beslutning om forslag til AVS-landene om størrelsen af bistanden i en kommende peri-
ode. Der er heller ikke truffet beslutning om bistanden fra EU skal finansieres gennem en ny Europæisk
Udviklingsfond eller om Den Europæiske Udviklingsfond skal indbudgetteres i EU-budgettet. Danmarks
bidrag til Den Europæiske Udviklingsfond afholdes indenfor rammerne af den samlede danske bevilling til
udviklingslandene. Sagen forventes ikke at have konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er indstillet på at medvirke til afslutning af forhandlingerne med AVS-landene med inddragel-
se af de ovenfornævnte emner. Stillingtagen til spørgsmålet om indbudgettering af Den Europæiske Ud-
viklingsfond kan først finde sted i sammenhæng med de øvrige finansielle spørgsmål for 2007 og frem i
forbindelse med forhandlingerne om EU’s nye finansielle perspektiver.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0021.png
21
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred opbakning blandt medlemslandene til at forhandle med AVS-landene om de ovenfornævnte
emner. Der er ikke truffet beslutning om bistandens størrelse og om eventuel indbudgettering af Den Eu-
ropæiske Udviklingsfond i EU-budgettet.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (al-
mindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.- 27. april 2004.
9.
Forberedelse af EU-ASEAN ministermøde den 10.-11. marts 2005
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Der er i EU-kredsen en stor interesse for at udbygge relationerne til Asien. Flodbølgen har accentueret ønsket om og mulighe-
den for at placere EU i en mere synlig rolle i forhold til ikke mindst ASEAN. EU-ASEAN udenrigsministermøde i
Jakarta den 10.-11. marts vil give mulighed herfor.
2. Baggrund
Der afholdes hvert andet år møde mellem EU og ASEAN på udenrigsministerniveau. Forrige møde af-
holdtes den 27.-28. januar 2003 i Bruxelles.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete lovgivningsforslag
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
EU-ASEAN-udenrigsministermødet vil være den første lejlighed til at udbygge relationerne til ASEAN
efter flodbølgen i Det indiske Ocean den 26. december 2004.
På mødet forventes konkret samarbejde vedr. bekæmpelse af transnational kriminalitet samt terrorisme at
blive drøftet. Også internationale emner af fælles interesse som udviklingen i Mellemøsten vil blive gen-
stand for drøftelse. De to parter vil redegøre for udviklingen i henholdsvis EU og Asien, herunder i Nord-
korea. Både EU og Asien forventes at redegøre for regionale integrationsbestræbelser.
Situationen i Burma kan forventes rejst fra EU-side. Burma er medlem af ASEAN, og EU søger via ASE-
AN-partnerne at påvirke udviklingen i landet. Dette vil også være tilfældet i Jakarta.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0022.png
22
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet.
Forslaget forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-
jøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en styrkelse af EU’s relationer med Asien, herunder også en videreudvikling af samar-
bejdet med de regionale organisationer ASEAN, ARF og ASEM.
Generelt er det regeringens holdning, at det som led i opfølgningen på flodbølgeind-satsen er relevant at
overveje en generel styrkelse af EU’s relationer til Asien. ASEAN har i katastrofeindsatsen vist sig som et
handlingsdueligt forum, der med Indonesien i spidsen selv tog ansvaret for at sikre en koordineret indsats.
EU støtter udviklingen af ASEAN som en regional samarbejds- og stabilitetsfaktor. Flodbølgen har bragt
Asien tættere på EU, og EU har med sin udstrakte hånd og store nødhjælps- og genopbygningsindsats fået
stor anerkendelse i Asien. I den nuværende situation er der følgelig lejlighed til at undersøge mulighederne
for yderligere at styrke samarbejdet med ASEAN, herunder med henblik på at understøtte den regionale
integrationsproces i Sydøstasien og placere EU i en mere indflydelsesrig position, herunder på handelsom-
rådet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt i EU-kredsen en stor interesse for at udbygge relationerne til Asien. Flodbølgen har accen-
tueret ønsket om og muligheden for at placere EU i en mere synlig rolle i forhold til ikke mindst ASEAN.
Der kan på denne baggrund forventes bred tilslutning til at styrke samarbejdet med Asien.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
10. Sudan
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé.
Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Sudan, herunder den forværrede krise i den vestlige Darfur region og mulige
yderligere tiltag for at stoppe volden og holde de skyldige for overgreben ansvarlige, samt opfølgning på fredsaftalen underskre-
vet 9. januar 2005 mellem Sudans regering og oprørsbevægelsen i det sydlige Sudan.
2. Baggrund.
Sikkerhedssituationen i Darfur er fortsat alvorlig med flere overtrædelser af våbenhvilen fra såvel regerin-
gen som oprørsbevægelser. Situationen skrøbelig, kan forværres yderligere.
FN’s Generalsekretær har 1. februar 2005 udsendt rapport fra den undersøgelseskommission, som i efter-
året 2004 blev nedsat for at undersøge overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folke-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
23
ret i Darfur i Sudan. Rapporten konkluderer, at der er sket og stadig sker alvorlige krænkelser af den hu-
manitære folkeret og menneskerettighederne.
Håb om at fredsaftale indgået 9. januar 2005 mellem regeringen og oprørsbevægelsen i det sydlige Sudan
på sigt kan fremme en politisk løsning i Darfur. Den Afrikanske Unions (AU) fredsforhandlinger for Dar-
fur ventes genoptages medio februar i Abuja. AU’s fredsstyrker i Darfur under udvidelse til 3.320 perso-
ner. Godt 1.600 deployeret.
Norge har tilbudt at være vært for donorkonference i april om støtte til gennemførelse af fredsaftalen i syd.
Kommissionen har 25. januar 2005 underskrevet et landestrategipapir, der frigiver midler over den 9.
EDF, hvilket bl.a. muliggør finansiel støtte til tilbagevenden og reintegration af millioner af flygtning og
fordrevne. FN’s Sikkerhedsråd ventes inden for kort tid at vedtage mandat for en fredstøtteoperation.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til
konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
Støtte til gennemførelse af fredaftalen med det sydlige Sudan ventes rejst, herunder postkonflikt stabilise-
ring og genopbygning. Rådet ventes i den forbindelse at drøfte yderligere betingelser for en normalisering
af forholdet i Sudan, herunder i relation til fremskridt i Darfur.
Krav om yderligere tiltag over for Sudan i relation til Darfur ventes at stå centralt, herunder mulige yderli-
gere sanktioner samt opfølgning på rapporten fra FN’s undersøgelseskommission. Også fortsat støtte til
Den Afrikanske Unions initiativer ventes rejst.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil under drøftelserne i rådet, med udgangspunkt i den seneste udvikling, fokusere på, hvorle-
des EU i samarbejde med FN aktivt kan deltagelse i bestræbelserne på at stoppe volden i Darfur og sikre
at de skyldige for overtrædelser holdes ansvarlig. Samtidig vil regeringen arbejde for, at EU bidrager til at
støtte gennemførelsen af fredsaftalen med det sydlige Sudan, samt støtter den Afrikanske Unions bestræ-
belser i Darfur.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger bred enighed om behovet for at aktiv støtte til fredsbestræbelserne i Sudan, samt om formå-
let med indsatsen, herunder at stoppe volden i Darfur. Der er generelt opbakning til et tæt samarbejdet
med FN og AU.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (alminde-
lige anliggender og eksterne forbindelser) den 31. januar – 1. februar 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0025.png
25
11. Udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med
Canada om en aftale om benyttelse af visse passageroplysninger (API og PNR)
SEK (2004) 1717 endelig.
Nyt notat.
1. Resumé
Forslaget vil indebære, at Kommissionen bliver bemyndiget til at føre forhandlinger med Canada om en aftale om behandling
og overførsel af visse passageroplysninger (API og PNR). Efter aftalen pålægges luftfartsselskaber at behandle og overføre
API og PNR som ønsket af den canadiske grænsekontrolmyndighed. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for
sagen, som heller ikke har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Efter den aftale, der lægges op til, vil de
canadiske myndigheder ikke selv have adgang til at trække oplysninger fra flyselskabernes databaser. Det vil således være
flyselskaberne selv, der inden for rammerne af aftalen vil skulle udlevere de fornødne oplysninger (”push”-princippet). Med-
lemslandene har generelt været positive over for forslaget. Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet til Rådets afgørelse.
2. Baggrund
2.1. Den 25. oktober 2001 vedtog det canadiske senat en ændring af den canadiske toldlov, som indehol-
der en bemyndigelse til den canadiske grænsekontrolmyndighed (Canada Border Service Agency) til at
indhente og samle passageroplysninger vedrørende alle personer ombord på flyvninger til Canada. Herud-
over indeholder den canadiske indvandrer- og flygtningelov hjemmel for den canadiske grænsekontrol-
myndighed til fra personer, som er ansvarlige for transportfaciliteter, at forlange enhver nærmere foreskre-
ven oplysning om deres passagerer.
Inden for lufttransportområdet er ”Advanced Passenger Information” (API) oplysninger fra flyets af-
gangssted om flyets passagerer. API indeholder oplysninger om såvel selve flyvningen som hver enkelt
passager. Passageroplysningerne svarer normalt til de oplysninger, som indeholdes i maskinlæsbare pas
eller andre officielle rejsedokumenter. Passagerlisten, ”Passenger Name Record” (PNR), er en liste over
hver passagers rejsesituation, som omfatter alle nødvendige oplysninger til, at reservationer kan behandles
og kontrolleres af det luftfartsselskab, der foretager reservationen, og af de deltagende luftfartsselskaber.
Som et eksempel kan nævnes de oplysninger om navn, adresse og kontonummer, som passagerer har op-
lyst i forbindelse med bestilling af flybillet.
I oktober 2002 begyndte den canadiske grænsekontrolmyndighed at indsamle API. Den canadiske grænse-
kontrolmyndighed har endvidere i perioden fra marts 2003 til september 2004 gradvist indført krav om
levering af PNR om alle personer ombord på flyvninger til Canada. De canadiske myndigheder har med
virkning fra den 1. november 2004 indført en ordning, hvorefter flyselskaberne kan pålægges bøder, hvis
selskaberne ikke opfylder kravet om levering af PNR.
2.2. Den nævnte indsamling af API og krav om levering af PNR vil kunne komme i konflikt med Fælles-
skabets og medlemsstaternes lovgivning om databeskyttelse, særligt Europaparlamentets og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet).
Kommissionen har på den baggrund i løbet af det seneste år arbejdet sammen med Canada for at forsøge
at finde frem til et juridisk grundlag for overførsel af API og PNR til den canadiske grænsekontrolmyndig-
hed i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udstukket i Kommissionens meddelelse af 16. de-
cember 2003 til Europa-Parlamentet og Rådet om overførsel af PNR-oplysninger. De nævnte retningslin-
jer blev fulgt ved aftalen om overførsel af PNR til de amerikanske myndigheder.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
Det juridiske grundlag for overførsel af API og PNR til Canada skal bestå af tre elementer. For det første
skal det bestå af en række såkaldte ”commitments”, hvorved den canadiske grænsekontrolmyndighed vil
tilkendegive at ville leve op til en række databeskyttelsesgarantier i forhold til de modtagne API- og PNR-
oplysninger. Derudover skal det juridiske grundlag bestå af dels en afgørelse om konstatering af tilstrække-
ligt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med artikel 25, stk. 6, i databeskyttelsesdirektivet efter procedu-
ren i artikel 32 i databeskyttelsesdirektivet og Rådets afgørelse af 99/468/EF, dels en aftale mellem EU og
Canada.
Om det retlige behov for en aftale mellem EU og Canada er det i udkastet til forhandlingsmandat anført,
at artikel 7 i databeskyttelsesdirektivet udtømmende beskriver, under hvilke omstændigheder der må finde
behandling af personoplysninger sted. Behandling må efter direktivets artikel 7, litra c, bl.a. finde sted, hvis
behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som gælder for den registeransvarlige.
Herved forstås retlige forpligtelser, som følger af Fællesskabets eller medlemsstaternes lovgivning, men
ikke retlige forpligtelser, som følger af tredjelandes lovgivning. Det er videre anført, at en aftale mellem
EU og Canada, som indebærer en forpligtelse for flyselskaber til at behandle API og PNR som krævet af
den canadiske grænsekontrolmyndighed, i det omfang behandlingen er i overensstemmelse med en afgø-
relse om konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil kunne udgøre det juridiske grundlag for
flyselskaber til at behandle oplysninger i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.
3. Hjemmelsgrundlag
Kommissionens udkast til Rådets afgørelse er dateret den 4. januar 2005. Hjemmelsgrundlaget for forsla-
get er ikke udtrykkeligt anført heri, men det kan oplyses, at Rådets afgørelse af 17. maj 2004, der vedrørte
indgåelse af en aftale af samme karakter med USA, havde hjemmel i TEF artikel 300 sammenholdt med
TEF artikel 95.
4. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.
5. Formål og indhold
Udkast til Rådets afgørelse indeholder en bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger med
Canada om en aftale om behandling og overførsel af API og PNR. Efter aftalen pålægges luftfartsselskaber
at behandle og overføre API og PNR som ønsket af den canadiske grænsekontrolmyndighed.
Af det udkast til forhandlingsretningslinjer, som Rådet skal vedtage, fremgår bl.a., at forpligtelsen for fly-
selskaber til at stille oplysninger til rådighed for den canadiske grænsekontrolmyndighed som ønsket af
myndigheden alene må finde anvendelse for overførsler, som er omfattet af Kommissionens afgørelse
efter databeskyttelsesdirektivet om konstatering af et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.
Efter den aftale, der lægges op til, vil de canadiske myndigheder ikke selv have adgang til at trække oplys-
ninger fra flyselskabernes databaser. Det vil således være flyselskaberne selv, der inden for rammerne af
aftalen vil skulle udlevere de fornødne oplysninger (”push”-princippet).
Det fremgår endvidere af udkastet til forhandlingsretningslinjer, at aftalen med Canada skal forudsætte, at
de af den canadiske grænsekontrolmyndigheds ”commitments”, som skal sikre et tilstrækkelig beskyttel-
sesniveau, og som ikke følger af canadisk lovgivning, bliver retligt bindende.
Ifølge udkast til forhandlingsretningslinjer må den måde, hvorpå PNR anvendes af Canada, ikke bevirke
nogen ulovlig forskelsbehandling af EU-passagerer. Forhandlingsretningslinjerne indebærer herudover, at
aftalen skal sikre gensidig opbakning fra Canada til et europæisk passageridentifikationssystem, som måtte
blive indført i fremtiden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
6. Udtalelser
Sagen har endnu ikke været forelagt Europa-Parlamentet.
7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger er gen-
nemført i dansk ret ved lov nr. lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger.
Sagen ses ikke at indeholde lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
Sagen ses ikke at indeholde konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttel-
sesniveauet.
9. Høring
Forslaget har ikke været sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side kan man tilslutte sig udkastet til Rådets afgørelse.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemslandene har generelt været positive over for forslaget.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0028.png
28
12. Kommissionens forslag til Rådets beslutning om autorisation af Kommissionen til under vis-
se betingelser at påbegynde forhandlinger med visse tredjelande om aftaler for gensidig anerken-
delse af kvalifikationer for fysiske personer, der udbyder tjenesteydelser inden for arkitektur, by-
planlægning eller landskabsarkitektur
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resum é
Rådet ventes at træffe beslutning om at autorisere kommissionen til under visse betingelser at på-
begynde forhandlinger med visse tredjelande om aftaler for gensidig anerkendelse af kvalifikatio-
ner for fysiske personer, der udbyder tjenesteydelser inden for arkitektur, byplanlægning eller land-
skabsarkitektur.
2. Baggrund
Aftaler om gensidig anerkendelse af krav, kvalifikationer, licenser og andre forskrifter spiller en fundamen-
tal rolle i sikringen af, at markedsadgang og national behandling, der indrømmes leverandører af tjeneste-
ydelser, får fuld virkning. I artikel VII i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser
(GATS) gives der ikke blot hjemmel til sådanne aftaler, men der opfordres også til indgåelse af sådanne.
I forbindelse med GATS-forhandlingerne er anerkendelse af faglige kvalifikationer et stående spørgsmål i
WTO’s Råd for Handel med Tjenesteydelser, og EU har modtaget anmodninger fra mange WTO-
medlemmer om at forhandle aftaler om gensidig anerkendelse af kvalifikationer for liberale erhverv. På
europæisk plan har særligt én organisation, der repræsentere europæiske arkitekter vist interesse for indgå-
else af en aftale om gensidig anerkendelse mellem EU og visse tredjelande.
3. H jem m elsgrund lag
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens art. 133 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
I henhold til forslaget skal Rådet træffe beslutning om autorisation af Kommissionen til under visse betin-
gelser at påbegynde forhandlinger med visse tredjelande om aftaler for gensidig anerkendelse af kvalifikati-
oner for fysiske personer, der udbyder tjenesteydelser inden for arkitektur, byplanlægning eller landskabs-
arkitektur.
I Kommissionens forslag opstilles der visse betingelser, der skal være opfyldt, for at forhandlinger kan
indledes. Det drejer sig om:
At det land eller den landegruppe, der forhandles med, skal give substantiel markedsadgang og na-
tional behandling for de af forslaget omfattede fysiske personer
Der skal være en interesse fra de omfattede professioner i EU
At anerkendelsen af kvalifikationer ikke kompromitterer kvaliteten af de professionelle ydelser, der
leveres i EU.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
Endvidere fastslås det i annekset til beslutningen, at de aftaler Kommissionen forhandler, ikke under no-
gen omstændigheder må give statsborgere fra tredjelande en mere favorabel behandling, end den behand-
ling statsborgere fra EU-landene modtager.
Kommissionen vil gennemføre forhandlingerne i konsultation med art. 133 komiteen (tjenesteydelser),
ligesom Kommissionen inden den indleder forhandlinger med et tredjeland skal konsultere art. 133 komi-
teen (tjenesteydelser) om, hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt.
På længere sigt forventes EU-medlemslandene og Kommissionen at fortage en analyse af de aftaler, der vil
blive forhandlet med tredjelande. På baggrund af analysen skal det vurderes, om der er grundlag for at
udvide Kommissionens forhandlingsautorisation til at omfatte andre områder end arkitektur, byplanlæg-
ning eller landskabsarkitektur og i givet fald hvilke.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ekstern høring af danske interesseorganisationer er igangsat men endnu ikke afsluttet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark støtter generelt, at der kan forhandles med tredjelande om gensidig anerkendelse af kvalifikatio-
ner. Sådanne forhandlinger må udføres under hensyntagen til de til enhver tid gældende bestemmelser om
personbevægelse. Fra dansk side støtter man, at Kommissionen gives mandat til at forhandle med udvalgte
tredjelande om aftaler for gensidig anerkendelse af kvalifikationer for fysiske personer, der udbyder tjene-
steydelser inden for arkitektur, byplanlægning eller landskabsarkitektur.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har endnu ikke været til forhandling men har under drøftelserne i art. 133-
komiteen (tjenesteydelser) fået fuld opbakning.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
144898_0030.png
30
13. Forslag til Rådsbeslutning vedrørende vedtagelse af aftale mellem Vietnam og EU om mar-
kedsadgang
KOM (2004) 847 final af 13. januar 2005.
1. Resumé
Rådet ventes at tiltræde Kommissionens forslag til Rådsbeslutning om markedsadgangsaftale mellem EU og Vietnam.
2. Baggrund
Baggrunden herfor er, at Vietnam har ønsket at indgå en aftale med EU om at øge samhandelen på visse
områder forud for Vietnams forventede optagelse i WTO i løbet af 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat med hjemmel i traktatens art. 133 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Aftalen sigter på at muliggøre yderligere samhandel mellem EU og Vietnam på visse områder forud for
Vietnams medlemskab, som f.eks. alkohol, farmaceutika og investeringsområdet.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesni-
veauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen har været sendt i høring til Handelspolitisk Specialudvalg. Der er enighed om det foreliggende for-
slag til Rådsbeslutning.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man en aftale med Vietnam, idet det vurderes at øge samhandelen.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er enighed om forslaget.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.