PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2642 - RIA Bilag 1
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

23.

februar 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets notat om de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (retlige og indre anliggender) samt

mødet i Det Blandede Udvalg på ministerniveau med deltagelse af henholdsvis Norge, Island

og Schweiz den 24. februar 2005.

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde,

der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede

udvalg på ministerniveau med deltagelse af henholdsvis Norge og Island og af Schweiz den

24. februar 2005.

Side:

3-23

Dagsordenspunkt 1

24-50

Dagsordenspunkt 2

51-60

Dagsordenspunkt 3

61-66

Dagsordenspunkt 4

67-69

Dagsordenspunkt 5

70-79

Dagsordenspunkt 6

80-87

Dagsordenspunkt 7

88-90

Dagsordenspunkt 8

Rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og frem-

medhad (KOM(2001)664). (B-punkt, Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik

på politisk drøftelse, eventuelt politisk enighed).

Rammeafgørelse om den europæiske bevissikringskendel-

se (KOM(2003)688). (B-punkt, Justitsministeriet, forven-

tes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på

politisk drøftelse af enkelte spørgsmål).

Rådsafgørelse om udveksling af oplysninger fra straffere-

gistre (KOM(2004)664). (B-punkt, Justitsministeriet, for-

ventes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på

politisk enighed).

Evalueringsmekanismer vedrørende gennemførelsen af

EU-retsakter i lyset af Kommissionens rapport om gen-

nemførelse af rammeafgørelsen om oprettelse af fælles

efterforskningshold og rammeafgørelsen om den europæ-

iske arrestordre. (B-punkt, Justitsministeriet, forventes sat

på dagsordenen for rådsmødet med henblik på politisk

drøftelse).

Udnævnelse af ny direktør for Europol. (B-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen for råds-

mødet med henblik på beslutning).

Rådets afgørelse om oprettelse af Det Europæiske Politi-

akademi (Cepol) som et EU-organ (KOM (2004) 623

endelig). (B-punkt, Justitsministeriet, forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet med henblik på politisk drøf-

telse).

Behandling og beskyttelse af personoplysninger i Euro-

just. (Forventet B-punkt, Justitsministeriet, forventes sat

på dagsorden for rådsmødet med henblik på vedtagelse).

Europols eksterne forbindelser. (A-punkt, Justitsministe-

riet, forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med

Slotsholmsgade 10

DK 1216 København K

Telefon: + 45 33 92 33 40

Telefax: + 45 33 93 35 10

E-post: [email protected]

Internet: http://www.jm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

91-93

Dagsordenspunkt 9

94-99

Dagsordenspunkt 10

100-102

Dagsordenspunkt 11

103-106

Dagsordenspunkt 12

107-109

Dagsordenspunkt 13

henblik på beslutning).

Revisionsberetning om gennemførelsen af Europols bud-

get og decharge til Europols direktør for perioden 1. ja-

nuar 2003 til 31. december 2003. (A-punkt, Justitsministe-

riet, forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med

henblik på beslutning).

Rapport om gennemførelse af Rådets rammeafgørelse af

15. marts 2001 om ofres stilling i straffesager (A-punkt,

Justitsministeriet, forventes sat på dagsordenen for råds-

mødet med henblik på, at Rådet noterer sig rapporten og

træffer beslutning om det videre forløb).

Rådets konklusioner om evalueringen af anvendelsen af

Schengen-reglerne i Italien. (A-punkt, Justitsministeriet,

forventes sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik

på vedtagelse).

Rådets konklusioner om opfølgning på rådets konklusio-

ner om evalueringen af anvendelsen af Schengen-reglerne

i Spanien. (A-punkt, Justitsministeriet, forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet med henblik på vedtagelse).

Flerårig opstilling over godkendte anlægsudgifter til

C.SIS. (A-punkt, Justitsministeriet, forventes sat på dags-

ordenen for rådsmødet med henblik på godkendelse).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad

(KOM(2001) 664)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad har – ifølge Kommissionen – navnlig

til formål at sikre, at racisme og fremmedhad i alle medlemsstater kan straffes med sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. Fælles

strafferetlige definitioner og straffe har endvidere til formål at lette det retlige samarbejde og

den gensidige retshjælp i straffesager. Forslaget indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe

foranstaltninger, der strider mod deres forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende

principper om foreningsfrihed, pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre medier. Forsla-

get vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget

vurderes i sin nuværende udformning at have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvorimod det

ikke vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkende-

givelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet

set positiv over for forslaget.

Baggrund

Rådet vedtog den 15. juli 1996 som led i en intensiveret indsats på området en fælles aktion om be-

kæmpelse af racisme og fremmedhad.

På Det Europæiske Råds møde i Wien i december måned 1998 godkendte stats- og regeringschefer-

ne en handlingsplan for gennemførelsen af Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Det fremgår af pkt. 51 i handlingsplanen, at en række

lovovertrædelser, herunder racisme og fremmedhad, bedst bekæmpes ved fælles EU-tiltag. Tilsva-

rende lægges der i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.- 16. oktober

1999 op til en styrket indsats mod racisme og fremmedhad

På denne baggrund har Kommissionen den 28. november 2001 fremsat et forslag til en rammeafgø-

relse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad (KOM(2001) 664).

Forslaget til rammeafgørelse tager udgangspunkt i den fælles aktion af 15. juli 1996, men går på en

række punkter videre. Forslaget til rammeafgørelse indeholder således bl.a. visse minimumskrav til

medlemsstaternes sanktioner på området samt bestemmelser om medlemsstaternes straffemyndig-

hed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På rådsmøde

rne

(retlige og indre anliggender) den 28.-29. november 2002

den 27.-28. februar 2003

drøftede Rådet en række udestående spørgsmål vedrø-

rende forslaget til rammeafgørelse.

Sagen har ikke siden da været behandlet i Rådet, idet der ikke har været udsigt til en løsning på de udestående

spørgsmål, som kunne forventes at få den fornødne støtte fra alle medlemslande.

Det luxembourgske formandskab har imidlertid nu besluttet at genoptage forhandlingerne om forslaget til rammeafgø-

relse.

Det forventes derfor, at forslaget til rammeafgørelse forelægges på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 med henblik på, at der træf-

fes politisk beslutning om, at forhandlingerne om rammeafgørelsen skal gen-

optages, således at der snarest muligt kan opnås politisk enighed om ramme-

afgørelsen samt endvidere med henblik på, at Rådet tager overordnet stilling

til rammerne for de videre forhandlinger.

Indhold

Retsgrundlaget for forslaget til rammeafgørelse er artikel 29, artikel 31, litra e), og artikel 34, stk. 2,

litra b), i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

Forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad har – ifølge Kommissionen – bl.a. til formål at sikre, at ra-

cisme og fremmedhad i alle medlemsstater kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til over-

trædelsen og har afskrækkende virkning. Fælles strafferetlige definitioner og straffe har endvidere til formål at lette det

retlige samarbejde og den gensidige retshjælp i straffesager.

Kommissionens oprindelige forslag er på baggrund af drøftelser i rådsregi ændret på en række punkter. Gennemgangen

af indholdet nedenfor er baseret på det senest foreliggende udkast til rammeafgørelse.

Medlemsstaterne forpligtes efter artikel 1 til at kriminalisere følgende forsætlige handlinger:

offentlig tilskyndelse til forskelsbehandling, vold eller had rettet mod en gruppe af personer

eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion,

herkomst eller national eller etnisk oprindelse,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de i litra a) nævnte handlinger ved offentlig udbredelse eller udsendelse af skrifter, billeder

eller andet materiale,

offentligt forsvar for, benægtelse af eller bagatellisering af folkedrab, forbrydelser mod men-

neskeheden og krigsforbrydelser som defineret i artikel 6, 7 og 8 i statutten for Den Internatio-

nale Straffedomstol rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er

defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller national eller etnisk oprin-

delse, og

offentlig benægtelse eller bagatellisering af de forbrydelser, der er defineret i artikel 6 i Charte-

ret for Den Internationale Krigsforbryderdomstol, og som er knyttet som bilag til London-

aftalen af 8. april 1945 (”holocaust denial”) rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af

en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion, herkomst eller na-

tional eller etnisk oprindelse.

Efter artikel 2 skal medlemsstaterne sikre, at medvirken til de i artikel 1 opregnede handlinger er

strafbart.

Artikel 3, stk. 1, indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre, at de lovovertrædelser,

der er opregnet i artikel 1 og 2, straffes med sanktioner, der er effektive, proportionale og har af-

skrækkende virkning. Medlemsstaterne forpligtes endvidere efter artikel 3, stk. 2, til at sikre, at der

for de lovovertrædelser, der er opregnet i artikel 1, som minimum fastsættes en strafferamme på

fængsel mellem 1 og 3 år.

Det følger af artikel 4, at medlemsstaterne skal sikre, at racistiske eller fremmedfjendske motiver

betragtes som skærpende omstændigheder, eller at sådanne motiver alternativt tages i betragtning af

domstolene ved strafudmålingen for andre lovovertrædelser end de, der er omfattet af rammeafgø-

relsen.

Artikel 5 indeholder nærmere regler for juridiske personers strafansvar. Bestemmelsen forpligter

medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer kan gøres ansvarlige med hensyn til de handlinger,

der er beskrevet i rammeafgørelsen, i det omfang handlingerne er begået for at skaffe den juridiske

person vinding og er begået af en person, der handler enten individuelt eller som medlem af et organ

under den juridiske person,

og som har en ledende stilling inden for den juridiske person, baseret på beføjelser til

at repræsentere den juridiske person, til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne, eller til at udøve intern

kontrol.

Endvidere forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at juridiske personer også kan straffes i tilfælde,

hvor utilstrækkelig kontrol eller tilsyn fra den juridiske persons side har gjort det muligt for en per-

son, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå de nævnte lovovertrædelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen fastslår i stk. 3, at juridiske personers ansvar ikke udelukker strafferetlig forfølgning af fysiske perso-

ner, der begår en overtrædelse omfattet af rammeafgørelsen.

Det følger af stk. 4, at en ”juridisk person” defineres i overensstemmelse med national ret, idet stater og andre offentli-

ge organer under udøvelse af offentligretlige beføjelser samt offentlige internationale organisationer dog ikke er omfattet.

Ifølge artikel 6 er medlemslandene forpligtede til at sikre, at der over for juridiske personer kan

iværksættes sanktioner, der er effektive, proportionale og har afskrækkende virkning.

I tilfælde, hvor

ansvaret er baseret på artikel 5, stk. 1, skal sanktionsmuligheden omfatte bøder. Herudover kan også andre sanktio-

ner,

som f.eks. udelukkelse fra offentlige ydelser og tilskud, forbud mod at udøve kommerciel virk-

somhed,

anbringelse under retsligt tilsyn og likvidation efter retskendelse, være omfattet.

artikel 7

fastslås det, at

rammeafgørelsen ikke

indebærer, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der

strider mod deres

forfatningsmæssige bestemmelser og grundlæggende principper om foreningsfrihed,

pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre medier eller regler om pressens rettigheder og ansvar

samt om de proceduremæssige garantier herfor,

når disse regler vedrører fastlæggelse eller begrænsning af

ansvar.

Ifølge artikel 8 kan medlemsstaterne udelukke strafansvar for adfærd omfattet af:

Artikel 1, når adfærden er rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan

gruppe defineret under henvisning til religion, og dette ikke er et påskud for at rette handlinger

mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe defineret under henvisning til ra-

ce, hudfarve, herkomst eller national eller etnisk oprindelse.

Artikel 1, litra a), når adfærden vedrører forskelsbehandling, og adfærden ikke udvises på en

måde, der kan tilskynde til vold eller had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en

sådan gruppe omfattet af artikel 1.

Artikel 1, litra c) og d), når adfærden ikke udvises på en måde, der kan tilskynde til vold eller

had rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe omfattet af artikel 1.

d) Artikel 1, hvis adfærden ikke er truende, nedværdigende eller forhånende.

Herudover indeholder artikel 8, stk. 2, en bestemmelse om, at Rådet inden 2 år efter rammeafgø-

relsens implementeringsfrist skal revurdere artikel 8 med henblik på at overveje, om stk. 1, litra

a), b) og c) skal opretholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig regulerer artikel 8, stk. 3, i hvilke situationer gensidig retshjælp for så vidt angår ad-

færd, som efter stk. 1, er udelukket for strafansvar, kan afvises under henvisning til kravet om

dobbelt strafbarhed (dvs. kravet om, at det forhold, som sagen vedrører, skal være strafbart i

både det anmodende og det anmodede land). Det følger således af forslaget til artikel 8, stk. 3, at

en medlemsstat – hvor det i øvrigt er muligt i henhold til gældende retlige instrumenter om gen-

sidig retshjælp i straffesager at afvise at yde gensidig retshjælp under henvisning til princippet

om dobbelt strafbarhed – alene må anvende denne afvisningsgrund i forbindelse med de former

for adfærd, som den har udelukket for strafansvar efter stk. 1, hvis den pågældende lovovertræ-

delse enten for en betydelig dels vedkommende er begået på medlemsstatens territorium eller et

område, der ligestilles hermed, eller er begået uden for den anmodende stats territorium, og den

anmodede stats lovgivning ikke hjemler adgang til retsforfølgning for tilsvarende lovovertrædel-

ser, når de er begået uden for dens område.

Artikel 9 forpligter medlemsstaterne til at sikre, at efterforskning eller retsforfølgning af handlinger

omfattet af rammeafgørelsen ikke er betinget af anmeldelse fra den forurettede, i det mindste i de

groveste tilfælde, når lovovertrædelsen i øvrigt er begået på den pågældende medlemsstats territori-

um.

Artikel 10 indeholder bestemmelser om straffemyndighed og forpligter bl.a. den enkelte medlems-

stat til at etablere straffemyndighed, når lovovertrædelsen er begået helt eller delvist på medlemssta-

tens territorium. Herudover følger det af artikel 10, at en medlemsstat kan vælge at lade sin straffe-

myndighed omfatte tilfælde, hvor gerningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat,

eller hvor lovovertrædelsen er begået til fordel for en juridisk person, der har sit hovedsæde på den

pågældende medlemsstats territorium.

Det fremgår endvidere af artikel 10, at hver medlemsstat skal sikre, at den har straffemyndighed,

når lovovertrædelsen begås via et informationssystem, såvel i tilfælde, hvor gerningsmanden

begår lovovertrædelsen, mens han opholder sig på medlemsstatens territorium, som i tilfælde,

hvor lovovertrædelsen vedrører racistisk materiale, der er oplagret i et informationssystem på

medlemsstatens område.

Endelig fremgår det af artikel 10, at medlemsstater, der endnu ikke udleverer egne statsborgere,

skal have den fornødne straffemyndighed med hensyn til overtrædelser, der er omfattet af ram-

meafgørelsen, og som begås af egne statsborgere uden for eget territorium.

Artikel 11

vedrører gennemførelsen af rammeafgørelsen i national ret, I stk. 1, fastsættes datoen for, hvornår med-

lemsstaterne senest skal

have gennemført de nødvendige

nationale

foranstaltninger i anledning af ramme-

afgørelsen.

I lighed med andre rammeafgørelser skal medlemslandene efter stk. 2, foretage en afrapportering over for

Rådets Generalsekretariat og Kommissionen om, hvorledes rammeafgørelsen er gennemført i national ret. Kommissio-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nen udarbejdet herefter en skriftlig rapport og på baggrund af denne vurderer Rådet, om medlemslandene har truffet de

nødvendige foranstaltninger.

Efter artikel 12 ophæves den fælles aktion af 15. juli 1996.

Artikel 13 fastslår, at rammeafgørelsen gælder for Gibraltar.

Rammeafgørelsen træder efter artikel 14 i kraft på dagen for offentliggørelsen i EF-Tidende.

Gældende dansk ret

3.1. Materielle bestemmelser

Straffelovens kapitel 27 (§§ 263-275) indeholder bestemmelser om freds- og ærekrænkelser.

Efter straffeloven § 266 b,

stk. 1,

straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en vide-

re kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhå-

nes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller sek-

suelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal det betragtes som

særligt

skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed,

jf. stk. 2.

Bestemmelsen i straffelovens § 266 b,

stk. 1,

blev indsat i straffeloven ved lov nr. 87 af 15. marts

1939. Bestemmelsen fik – bortset fra tilføjelsen af ordene ”seksuelle orientering” ved lov nr. 357 af

3. juni 1987 – sin nuværende formulering ved lov nr. 288 af 9. juni 1971. Lovændringen skulle gøre

det muligt for Danmark at ratificere FN’s konvention af 21. december 1965 om afskaffelse af enhver

form for racediskrimination, jf. bekendtgørelse nr. 55 af 4. august 1972. Lovændringen byggede på

en betænkning (nr. 553/1969) om forbud mod racediskrimination.

Bestemmelsen blev

ændret ved lov nr. 309 af 17. maj 1995, hvor stk. 2 om propagandavirksomhed blev

tilføjet. Af lovforslaget fremgår, at dette bl.a. skal ses på baggrund af de stadig mere fremtrædende

tendenser til intolerance, fremmedhad og racisme både i Danmark og i udlandet, og at begivenheder

i Danmark kan tages som tegn på, at nynazister – især fra Tyskland – opfatter Danmark som et fri-

sted, hvorfra der kan udbredes litteratur m.v. med nazistiske og racistiske ytringer.

Det anføres i forslaget, at det navnlig for at imødegå, at Danmark bliver et fristed for udbredelse af

nazistisk og racistisk propaganda, foreslås, at bøde udgår af strafferammen, hvis forholdet har karak-

ter af propagandavirksomhed. Det anføres videre, at selv om den foreslåede § 266 b, stk. 2, således

er begrundet i ønsket om en strengere reaktion over for grovere former for racistiske udtalelser eller

meddelelser, er den ikke begrænset hertil. Bestemmelsen finder under tilsvarende omstændigheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

også anvendelse over for de øvrige ytringer, der omfattes af § 266 b (forhånelse m.v. på grund af

religiøs overbevisning eller seksuel orientering).

Endelig anføres i lovforslaget, at den foreslåede bestemmelse i § 266 b, stk. 2, supplerer de alminde-

lige strafudmålingsregler, navnlig straffelovens § 80. Når forholdet har karakter af propagandavirk-

somhed, følger det af stk. 2, at der alene kan idømmes frihedsstraf, medmindre andet undtagelsesvis

følger af almindelige strafudmålingsregler.

Senest er § 266 b, stk. 2, ændret ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, hvor ordet ”særligt” blev indsat foran ”skær-

pende omstændighed” dog uden at tilsigte ændringer i udmålingsniveauet.

I den ovennævnte betænkning nr. 553/1969 om forbud mod racediskrimination anføres, at udtalel-

ser rettet mod en enkeltperson må bedømmes i henhold til straffelovens almindelige regler om

freds- og ærekrænkelser, hvis sådanne udtalelser ikke kan ses som udtryk for forhånelse eller forføl-

gelse af den gruppe, til hvilken den pågældende hører.

Det fremgår

i den forbindelse

af straffelovens § 267, at den, som krænker en andens ære ved fornærme-

lige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at

nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

3.2. Medvirken

Efter straffelovens § 23 udvides den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse til at omfatte

alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.

3.3. Sanktionsfastsættelse

Spørgsmålet om straffastsættelse inden for en bestemmelses foreskrevne strafferamme er reguleret i straffelovens §§ 80-

82. Bestemmelserne, der blev indsat ved lov nr. 218 af 31. marts 2004, har afløst den tidligere bestemmelse i straffe-

lovens § 80 og lovfæster i øvrigt en række hensyn, som i almindelighed indgår ved straffastsættelsen i retspraksis. Det

følger således af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke med de nye bestemmelser er tilsigtet en ændring af udmå-

lingspraksis.

§ 80 angiver de generelle hensyn, som skal indgå ved straffastsættelsen. Det følger af stk. 1, at der ved straffens fast-

sættelse under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplys-

ninger om gerningsmanden. Ved vurderingen af henholdsvis lovovertrædelsens grovhed og oplysninger om gerningsman-

den skal der bl.a. tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne krænkelse og gerningsmandens bevæggrunde til

denne, jf. stk. 2.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

§§ 81-82 opregner i øvrigt de forhold, som i almindelighed skal indgå som henholdsvis skærpende og formildende

omstændigheder ved straffastsættelsen. Opregningen af henholdsvis skærpende og formildende omstændigheder er ikke

udtømmende, og der vil derfor kunne forekomme andre hensyn, som kan tillægges eksempelvis skærpende betydning.

Efter § 81, nr. 6, skal det i almindelighed tillægges strafskærpende betydning, hvis gerningen har baggrund i andres

etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Det følger af bemærkningerne til bestemmelse, at den sigter

på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller delvist kan tilskrives disse forhold. Fortolkning af ordene ”etnisk oprin-

delse, tro, seksuelle orientering eller lignende” skal ske med udgangspunkt i straffelovens § 266 b. Bestemmelsen er

ikke begrænset til bestemte forbrydelsestyper eller tilfælde, hvor gerningsmandens motiv har været at true, forhåne eller

nedværdige en person eller gruppe af personer. Bestemmelsen vil efter omstændighederne også kunne være anvendelig

f.eks. på økonomisk kriminalitet, der begås med henblik på at støtte en racistisk organisation, som gerningsmanden er

medlem af.

3.4. Strafansvar for juridiske personer

Der kan efter straffelovens § 306 pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reg-

lerne i straffelovens 5. kapitel

(§§ 25-27)

for overtrædelser af straffeloven.

Det følger af straffelovens § 25, at juridiske personer kan straffes med bøde.

Endvidere følger det af straffelovens § 26, at strafansvar for selskaber m.v. omfatter enhver juridisk person, herunder

bl.a. statslige myndigheder med mindre andet er bestemt. Statslige myndigheder kan dog alene straffes i anledning af

overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af priva-

te, jf. straffelovens § 27, stk. 2. Myndigheders bødeansvar omfatter således ikke handlinger, der må opfattes som led i

myndighedsudøvelse.

Endelig følger det af straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden

for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer

eller den juridiske person som sådan.

Uagtet det i bemærkningerne til lov nr. 474 af 12. juni 1996, der fastsatte reglerne om strafansvar for juridiske per-

soner i straffeloven, er forudsat, at virksomhedsansvaret som udgangspunkt er det primære, udelukker bestemmelserne

ikke, at der tillige rejses tiltale mod en eller flere fysiske personer. I Retsudvalgets betænkning over lovforslaget afgivet

den 7. maj 1996 (Folketingstidende 1995-96, Tillæg B, side 784) er det i øvrigt anført, at Retsudvalgets flertal har

bemærket sig, at der ikke med lovforslaget er tilsigtet en indskrænkning i den hidtidige praksis om, at såvel en virk-

somhed som en overordnet kan straffes.

Rigsadvokaten har ved meddelelse nr. 5/1999 fastsat nærmere retningslinier til anklagemyndigheden om valg af an-

svarssubjekt i tilfælde, hvor anklagemyndigheden finder at kunne gennemføre en straffesag mod en juridisk person og

en eller flere enkeltpersoner i anledning af samme forhold. Det fremgår heraf, at der som udgangspunkt rejses tiltale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mod den juridiske person som sådan, men at der tillige kan være anledning til at rejse tiltale mod en eller flere fysiske

personer, bl.a. såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt.

3.5. Straffemyndighed

Ifølge straffelovens § 6 hører under dansk straffemyndighed handlinger, som foretages i den danske

stat, på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats folkeretligt anerkendte område, på dansk

fartøj, som befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af personer, der hører til fartøjet

eller som rejsende følger med dette.

Efter straffelovens § 7 hører endvidere under dansk straffemyndighed handlinger, som en person,

der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne, for så vidt

handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde, hvis handlinger af den pågæl-

dende art kan medføre højere straf end

fængsel i 4 måneder

eller for så vidt handlingen er foretaget

inden for sådant område, hvis den er strafbar også efter den dér gældende lovgivning.

Straffelovens § 8 indeholder en opregning af en række tilfælde, hvor handlinger uden for den danske

stat hører under dansk straffemyndighed, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme.

Efter straffelovens § 8, nr. 3, hører under dansk straffemyndighed handlinger foretaget uden for

folkeretligt anerkendt statsområde, som krænker nogen, der har dansk indfødsret eller er bosat i den

danske stat, og handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder.

Under dansk straffemyndighed hører efter § 8, nr. 5, endvidere handlinger uden for den danske stat,

uanset hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overens-

komst, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.

Endelig hører handlinger uden for den danske stat, uanset hvor gerningsmanden hører hjemme,

under dansk straffemyndighed efter § 8, nr. 6, når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet

land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt statsområde,

er strafbar efter den dér gældende lovgivning og den efter dansk ret kan medføre højere straf end

fængsel i 1 år.

I betænkning nr.1377/1999 om børnepornografi og IT-efterforskning behandles bl.a. spørgsmålet

om straffemyndighed, når der er tale om lovovertrædelser i form af salg og udbredelse af børnepor-

nografi begået ved hjælp af Internettet.

Ifølge betænkningen må udbredelse af børnepornografisk materiale via Internettet utvivlsomt lokali-

seres til det sted, hvor gerningsmanden opholder sig på det tidspunkt, hvor den pågældende lægger

materialet ind på en webserver, der er forbundet med Internettet. En person, der i Danmark lægger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

børnepornografi ud på en webserver, vil således være undergivet dansk straffemyndighed efter straf-

felovens § 6, nr. 1, uanset om serveren befinder sig i udlandet, og uanset hvor i verden det pågæl-

dende materiale er tilgængeligt.

En sådan handling må ifølge betænkningen imidlertid antages også at kunne lokaliseres til den ser-

ver, som materialet lægges ind på, og hvorfra den videre udbredelse herefter sker. Lægger en person,

der befinder sig i Tyskland, børnepornografi ind på sin hjemmeside, der betjenes via en server i

Danmark, er stedet, hvor handlingen (dvs. udbredelsen) må anses for foretaget, ikke blot Tyskland,

men også Danmark. Forholdet er dermed undergivet dansk straffemyndighed i medfør af straffelo-

vens § 6, nr. 1.

Ovenstående betragtninger må antages ligeledes at gælde for den situation, hvor en person lægger

materiale omfattet af straffelovens § 266 b ind på en webserver, der er forbundet med Internettet.

Endelig fremgår det af straffelovens § 9, at i de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af

eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor

virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde.

3.6. Efterforskning og påtale

Efter retsplejelovens § 742,

stk. 2,

iværksætter politiet efter anmeldelse eller af egen drift efterforsk-

ning, når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, der forfølges af det offentlige er be-

gået.

Det følger af straffelovens § 275, at lovovertrædelserne i straffelovens kapitel 27 om freds- og æres-

krænkelser er undergivet privat påtale. Dette gælder dog ikke dem, der er nævnt i §§ 266, 266 a og

266 b. I de §§ 263-265 nævnte tilfælde kan offentlig påtale endvidere ske, når den forurettede anmo-

der herom.

Påtalekompetencen for overtrædelse af straffelovens § 266 b er tillagt statsadvokaten,

jf. retsplejelovens

§ 719, stk. 2, nr. 2, og Rigsadvokatens meddelelse nr. 3/2002.

Ved

samme meddelelse, jf.

Rigsadvokatens

meddelelse nr. 4/1995 bestemmes det imidlertid, at Rigsadvokaten skal underrettes om alle anmel-

delser vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b, der afvises i medfør af retsplejelovens § 749,

stk. 1, eller § 749, stk. 2, 1. pkt.

Det bestemmes endvidere, at alle sager, hvori der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens §

266 b, gennem statsadvokaten skal forelægges for Rigsadvokaten med indstilling om tiltalespørgsmå-

let. Hvis der rejses tiltale i sagen, skal politimesteren underrette statsadvokaten og Rigsadvokaten om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgørelsen i sagen. Hvis der sker helt eller delvis frifindelse, forelægges ankespørgsmålet gennem

statsadvokaten for Rigsadvokaten.

For så vidt angår sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b, der er omfattet af medieansvarsloven, følger det af

medieansvarslovens § 28, at afgørelse om tiltalerejsning træffes af Rigsadvokaten.

3.7. Gensidig retshjælp

Danmark har – med enkelte undtagelser – ikke gennemført særlig lovgivning om gensidig retshjælp i

straffesager. Der er således heller ikke fastsat særlige regler om, på hvilke betingelser Danmark kan

yde retshjælp i straffesager.

Danmark har imidlertid bl.a. tiltrådt den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesa-

ger (retshjælpskonventionen), og det følger af artikel 1 i konventionen, at de kontraherende parter forpligter sig til i

overensstemmelse med konventionens bestemmelser i videst muligt omfang at yde hinanden bistand med henblik på

retsforfølgning af forbrydelser.

Efter artikel 3 i konventionen skal den anmodede stat i overensstemmelse med national lovgivning efterkomme rets-

anmodninger, der vedrører en straffesag, og som fremsættes af den begærende stats judicielle myndigheder med henblik

på fremskaffelse af beviser eller udlevering af bevismateriale, akter eller dokumenter. Retshjælpskonventionens artikel

3 omfatter ikke udtrykkeligt bistand til gennemførelse af telefonaflytning eller andre efterforskningsskridt, der ikke

var aktuelle, da konventionen blev vedtaget i 1959. Det afhænger således af den nationale retsorden, om anmodninger

vedrørende sådanne efterforskningsskridt imødekommes, jf. herved Justitsministeriets vejledning af 5. december 2001

om behandlingen af anmodninger om gensidig retshjælp i straffesager (side 6).

Danmark har endvidere tiltrådt de tillægsprotokoller fra henholdsvis 1978 og 2001, som retshjælpskonventionen er

blevet suppleret med, samt Schengen-konventionen fra 1990, som indeholder nærmere – og i forhold til retshjælpskon-

ventionen – videregående bestemmelser om gensidig retshjælp, jf. lov nr. 418 af 10. juni 1997.

Herudover har Danmark sammen med de øvrige nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige) indgået Den

Nordiske Overenskomst af 26. april 1974 om gensidig retshjælp. Den nordiske overenskomst supplerer retshjælps-

konventionen for så vidt angår fremsendelse af retsanmodninger, men overenskomsten regulerer ikke, i hvilket omfang

retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse mv. skal imødekommes. Spørgsmål herom afgøres efter reglerne i

Schengen-konventionens artikel 51.

Udover retshjælpskonventionen og Schengen-konventionen har Danmark ratificeret en række andre konventioner, der

indeholder bestemmelser om gensidig retshjælp i særlige typer straffesager.

Danmark har endelig tiltrådt EU-retshjælpskonventionen fra 2000, som indeholder bestemmelser om formkrav og

fremgangsmåde ved udførelse af anmodninger om gensidig retshjælp samt materielle regler for anmodninger om visse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særlige former for gensidig retshjælp. EU-rets-hjælpskonventionen er gennemført ved lov nr. 258 af 8. maj 2002. EU-

retshjælpskonventionen er dog endnu ikke trådt i kraft i Danmark, idet en række EU-medlemsstaters ratifikation af

konventionen mangler. Hvad angår tillægsprotokollen (fra oktober 2001) til EU-retshjælpskonventionen, er denne på

nuværende tidspunkt ikke ratificeret af nogen af EU-medlemslandene.

Uagtet retsplejeloven ikke indeholder særlige bestemmelser om gennemførelse af udenlandske retsanmodninger om frem-

skaffelse af bevismateriale,

antages

det

med støtte i retspraksis, at udenlandske begæringer om efterforsk-

ningsskridt i Danmark kan imødekommes, uanset om fremsættelsen og behandlingen af retsanmod-

ninger er reguleret i en aftale, der finder anvendelse mellem Danmark og den anmodende stat. De

relevante efterforskningsskridt gennemføres i givet fald på grundlag af en analog anvendelse af de

relevante bestemmelser i retsplejeloven.

Dette indebærer bl.a., at en udenlandsk anmodning om iværksættelse af efterforskningsskridt i form af f.eks. ransag-

ning, beslaglæggelse eller edition, vil kunne imødekommes, hvis det pågældende efterforskningsskridt kan iværksættes i

forbindelse med en tilsvarende national strafferetlig efterforskning. Gennemførelse af udenlandske retshjælpsanmodnin-

ger er endvidere be-tinget af, at det forhold, som efterforskningen vedrører, er strafbart efter dansk lovgivning (krav om

dobbelt strafbarhed), og at forholdet er undergivet offentlig påtale. I visse tilfælde er det desuden en forudsætning, at

lovovertrædelsen kan medføre en nærmere angiven minimumsstraf (strafferammekravet).

Der gælder ikke efter de internationale konventioner en absolut pligt for det anmodede land til at gennemføre en an-

modning om retshjælp i form af fremskaffelse af bevismateriale.

Retshjælpskonventionens artikel 2 (sammenholdt med tillægsprotokollen fra 1978, artikel 2) indeholder således en

række afslagsgrunde.

Den anmodede stat kan endvidere efter retshjælpskonventionens artikel 5 ved at afgive en erklæring til Det Europæi-

ske Råds generalsekretær i forbindelse med undertegnelsen af konventionen eller ved deponeringen af sit ratifikations-

eller tiltrædelsesdokument forbeholde sig, at retsanmodninger om ransagning eller beslaglæggelse kun skal efterkommes,

når den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen, er strafbar efter såvel den begærende som den anmo-

dede stats lovgivning (dobbelt strafbarhed) (litra a)), eller den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen,

kan medføre udlevering efter det anmodede lands lovgivning (litra b)), eller at efterkommelsen af retsanmodningen er

forenelig med den anmodede stats lovgivning (litra c)).

Danmark har afgivet erklæring om, at en retsanmodning om ransagning eller beslaglæggelse vil kunne afslås, hvis

betingelserne i artikel 5, litra a) og c), i retshjælpskonventionen ikke er opfyldt i den konkrete sag. Danmark kan

således bl.a. afslå at gennemføre retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse under henvisning til, at den forbry-

delse, som har givet anledning til retsanmodningen, ikke er strafbar i Danmark.

For så vidt angår anmodninger om retshjælp i henhold til Schengen-konventionen, følger det af artikel 51, at de kon-

traherende parter ikke må stille andre betingelser for efterkommelse af retsanmodninger om ransagning og beslaglæggel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se end, at den handling, der ligger til grund for retsanmodningen, efter begge kontraherende parters lovgivning skal

kunne straffes med frihedsstraf eller sikkerhedsforanstaltning af en varighed på mindst 6 måneder, eller den skal efter

den ene kontraherende parts lovgivning kunne straffes tilsvarende og efter den anden kontraherende parts lovgivning

kunne afgøres som en overtrædelse af bestemmelser af administrative myndigheder, hvis afgørelse kan indankes for en

domstol med kompetence i straffesager. Der kan endvidere stilles krav om, at efterkommelse af retsanmodningen skal

være forenelig med den anmodede stats lovgivning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Efter straffelovens § 266 b (racisme-paragraffen) straffes den, der offentligt eller med forsæt til ud-

bredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af per-

soner trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprin-

delse, tro eller seksuelle orientering, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling skal

det betragtes som en

særligt

skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirk-

somhed.

Artikel 1 i udkastet til rammeafgørelse indeholder en opregning af en forholdsvis bred række

handlinger, som medlemsstaterne forpligtes til at kriminalisere. Herudover indeholder artikel 8

en række former for adfærd, som medlemsstaterne kan udelukke fra strafansvar, hvis adfærden

ikke udøves under bestemte forudsætninger.

Ifølge artikel 8, stk. 1, litra d), kan medlemsstaterne således udelukke strafansvar for adfærd om-

fattet af artikel 1, hvis adfærden ikke er truende, nedværdigende eller forhånende. Bestemmelsen

fastsætter dermed en række kvalificerende omstændigheder, som medlemsstaterne kan vælge at

lade være en forudsætning for strafbar adfærd. Det er på denne baggrund vurderingen, at de i

artikel 1 opregnede handlinger sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra d), i det foreliggende ud-

kast til rammeafgørelse må anses for omfattet af straffelovens § 266 b.

Det bemærkes i den forbindelse, at beskyttelsessubjektet, således som det er formuleret i artikel

1(… medlem af en sådan gruppe, der er defineret under henvisning til race, hudfarve, religion,

herkomst eller national eller etnisk oprindelse), antages at være omfattet af straffelovens § 266

b, idet denne bestemmelse udover at beskytte persongrupper tillige omfatter udtalelser rettet mod

enkeltpersoner for så vidt udtalelsen kan ses som et udtryk for forhånelse eller forfølgelse af den

gruppe, til hvilken den pågældende hører, jf. forarbejderne til bestemmelsen.

Herudover opfylder straffelovens § 266 b forslagets strafferammekrav på fængsel mellem 1 og 3

år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår artikel 4 i udkastet til rammeafgørelse om racistiske og fremmedfjendske

motiver fremgår det af den generelle regel om straffastsættelse i straffelovens § 80, at der ved

straffens udmåling skal tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed,

herunder bl.a. den med lov-

overtrædelsen forbundne krænkelse,

og til oplysninger om gerningsmandens person, herunder

bl.a.

hans bevæggrunde til denne.

Endvidere fremgår det af straffelovens § 81, nr. 6, at det i almindelighed

tillægges strafskærpende betydning, hvis gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle

orientering eller lignende.

Racistiske eller fremmedfjendske motiver til en bestemt lovovertrædel-

se vil således også efter dansk ret kunne tillægges skærpende betydning ved strafudmålingen.

En gennemførelse af artikel 4 i dansk ret, således som bestemmelsen er formuleret i det fore-

liggende udkast, skønnes derfor ikke at nødvendiggøre lovændringer.

Rammeafgørelsens artikel 8, stk. 3, (om begrænset anvendelse af princippet om dobbelt strafbarhed som afslags-

grund for retsanmodninger) vurderes derimod at kræve lovændringer i sin nuværende udformning, idet be-

stemmelsen indebærer, at den adgang Danmark nu har for at afslå retsanmodninger om tvangsindgreb under

henvisning til, at forholdet ikke ville være strafbart efter dansk ret, begrænses.

De øvrige bestemmelser i det foreliggende forslag til rammeafgørelse, herunder det foreliggende

forslags bestemmelser om juridiske personer ansvar, iværksættelse af retsforfølgning samt straffe-

myndighed skønnes ligeledes ikke at nødvendiggøre lovændringer.

Forslaget til rammeafgørelse ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget tillige med et grundnotat om forslaget har været sendt i høring hos Præsidenten for Østre

Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for

Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for

Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Politidirektøren

i København, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politi-

mestre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigforeningen, Politifor-

bundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty International, Det Danske Center for Menneskeret-

tigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Dokumentations- og Rådgivningscenter for Racediskrimi-

nation samt Rådet for Etniske minoriteter.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Politidirektø-

ren i København, Den danske Dommerforening, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbundet i Danmark, Advokatrådet, Det Danske Center for Menneskerettigheder og Nævnet for

Etnisk Ligestilling.

Det bemærkes, at de hørte myndigheder og organisationer blev anmodet om en udtalelse vedrøren-

de Kommissionens oprindelige forslag af 28. november 2001. De afgivne høringssvar knytter sig

således til det oprindelige forslag til rammeafgørelse, der har undergået en række ændringer under

forhandlingerne, samt Justitsministeriets grundnotat om det oprindelige forslag.

Domstolsstyrelsen, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politiforbundet i Danmark og Præsi-

denten for Vestre Landsret har tilkendegivet, at man ikke har bemærkninger til forslaget.

Den Danske Dommerforening bemærker, at en gennemførelse af forslaget vil indebære, at Danmark

skal ændre straffelovgivningen, herunder kriminalisere forhold, der ikke tidligere har været kriminali-

seret og indføre sanktioner, der er ukendte i Danmark, og som synes at ligge fjernt fra dansk retstra-

dition. Den Danske Dommerforening finder det i den forbindelse betydningsfuldt, at forslaget med

henblik på at begrænse risikoen for fortolkningstvivl i eventuel ny lovgivning søger at anvende en

terminologi, der allerede er kendt i dansk straffelovgivning.

Præsidenten for Københavns Byret tilslutter sig Den Danske Dommerforenings bemærkninger.

D atatilsynet anfører, at forslaget ikke giver an-

ledning til databeskyttelsesretlige betænke-

Rigsadvokaten bemærker i relation

til artikel 2, at spørgsmål om juris-

ligheder.

diktionskompetence bør reguleres i

artikel 12.

For så vidt angår artikel 3 finder Rigsadvokaten ikke, at definitionen af racisme og fremmedhad er

formuleret på en dækkende og hensigtsmæssig måde. Rigsadvokaten peger i den forbindelse på, at

definitionen i stedet bør tage udgangspunkt i lignende definitioner, som for eksempel findes i udka-

stet til tillægsprotokollen til Europarådets Konvention om IT-kriminalitet og FN-konventionen om

afskaffelse af alle former for racediskrimination.

For så vidt angår artikel 4 er Rigsadvokaten af den opfattelse, at bestemmelsen er formuleret således,

at det ikke klart fremgår, hvilken adfærd medlemsstaterne skal kriminalisere. Rigsadvokaten anfører,

at kriminaliseringsforpligtelsen bør formuleres meget præcist, da formuleringerne skal danne grund-

lag for fastlæggelse af gerningsindhold i straffebestemmelser. Rigsadvokaten anfører endvidere, at

forpligtelserne bør formuleres således, at det er muligt i retsanvendelsen at tage fornødent hensyn til

informations- og ytringsfriheden og andre grundlæggende rettigheder, ligesom nødvendigheden og

berettigelsen af at inddrage disse hensyn i retsanvendelsen efter Rigsadvokatens opfattelse bør frem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gå af rammeafgørelsen. Endelig er Rigsadvokaten enig i, at en gennemførelse af artikel 4 vil nødven-

diggøre lovændringer.

I relation til artikel 6 finder Rigsadvokaten ikke en detaljeret regulering af de sanktioner, der skal

kunne idømmes, hensigtsmæssig. Efter Rigsadvokatens opfattelse bør rammeafgørelsen alene inde-

holde minimumskrav til, hvilke sanktioner der skal fastsættes.

For så vidt angår artikel 9 om juridiske personers ansvar, anfører Rigsadvokaten, at bestemmelsen

efter Rigsadvokatens opfattelse vil nødvendiggøre lovændringer, idet juridiske personer i medfør af

straffelovens § 306 alene ifalder ansvar for overtrædelser af straffeloven, i det omfang lovovertrædel-

sen er sket for at skaffe den juridiske person vinding.

Politidirektøren i København anfører i relation til artikel 4, litra e), at det bør præciseres i hvilket

omfang journalister og redaktører kan drages til ansvar for de i bestemmelsen opregnede handlinger.

Rigspolitichefen oplyser, at Rigspolitichefens indberetningsordning vedrørende kriminelle forhold

og hændelser, der kan have racistisk baggrund, ved rundskrivelse af 18. december 2001 er ændret på

flere måder. Indberetningsordningens beskrivelse af kravene til de omfattede kriminelle forholds

baggrund er herefter i overensstemmelse med definitionen af racisme og fremmedhad i rammeafgø-

relsens artikel 3.

For så vidt angår artikel 15 vedrørende udveksling af oplysninger finder Rigspolitichefen rækkevid-

den uklar.

Nævnet for Etnisk Ligestilling støtter det overordnede formål med rammeafgørelsen, idet Nævnet

blandt andet henviser til, at udviklingen inden for IT-området har gjort det muligt at udsprede ra-

cisme og fremmedhad over landegrænserne.

Nævnet for Etnisk Ligestilling finder det endvidere positivt, at benægtelse af holocaust og medvir-

ken til en racistisk eller fremmedfjendsk organisations kriminelle virksomhed vil skulle kriminalise-

res.

Det Danske Center for Menneskerettigheder finder det positivt, at Rådet tager skridt til at vedtage

en rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Centret anfører, at disse forbrydel-

ser udgør alvorlige krænkelser af menneskerettigheder og menneskelig værdighed. Forslaget til ram-

meafgørelse sigter mod at styrke den fælles retshåndhævelse, og det retlige samarbejde er væsentligt i

den henseende.

Centret finder ikke, at forslaget går videre end allerede eksisterende krav i internationale menneske-

rettighedskonventioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derimod finder Centret, at rammeafgørelsen på enkelte punkter ikke har samme rækkevidde som de

bestemmelser i FN-konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, der vedrører

racisme og fremmedhad.

Centret anfører i den forbindelse, at FN-konventionens anvendelsesområde bl.a. er videregående i

forhold til rammeafgørelsens artikel 4, litra f), idet konventionen indeholder en forpligtelse til at for-

byde racistiske organisationer.

Centret anfører desuden, at forslagets indledning (præambel) ud fra en retspolitisk betragtning vil

kunne styrkes, hvis det heri understreges, at racebegrebet er en sociologisk konstruktion.

Advokatrådet anfører, at Rådet støtter tiltag til bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

For så vidt angår kriminaliseringsforpligtelsen i artikel 4, litra a)-e), anfører Advokatrådet, at be-

stemmelserne efter Rådets opfattelse indebærer, at der må foretages justeringer i straffelovgivningen,

herunder navnlig straffelovens § 266 b, og at sådanne ændringer vil indebære en indskrænkning af

ytringsfriheden i forhold til de regler, der gælder i dag.

For så vidt angår artikel 6, stk. 4, vedrørende supplerende eller alternative sanktioner udtaler Advo-

katrådet sig imod at fastsætte regler om fratagelse af borgerlige eller politiske rettigheder og indbeta-

ling til velgørenhedsorganisationer.

Herudover bemærker Advokatrådet, at Rådet er skeptisk over for artikel 14 om politiske forbrydel-

ser og artikel 15 om udveksling af oplysninger.

Nærhedsprincippet

Som anført under pkt. 2 har forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad bl.a. til formål at sikre, at ra-

cisme og fremmedhad i alle medlemsstater kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til over-

trædelsen og har afskrækkende virkning. Fælles strafferetlige definitioner og straffe har endvidere til formål at lette det

retlige samarbejde og den gensidige retshjælp i straffesager.

Forslaget indebærer ikke, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der strider mod deres forfatningsmæssige

bestemmelser og grundlæggende principper om foreningsfrihed, pressefrihed og frihed til at udtrykke sig i andre medier.

Forslaget til rammeafgørelse om racisme og fremmedhad vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til

nærhedsprincippet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for det foreliggende forslag til rammeafgørel-

se om racisme og fremmedhad.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 4. juli 2002 afgivet udtalelse om forslaget. Europa-Parlamentet har i

den forbindelse fremsat en række ændringsforslag og i øvrigt støttet forslaget til rammeafgørelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den

8. februar 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Udkastet til rammeafgørelse tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 11. februar 2002 og til Folketingets Retsudvalg den 18. februar 2002.

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg til orientering forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 28.-29. november 2002.

Herudover blev sagen forelagt for Folketingets Retsudvalg og Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. december 2002.

Sagen var imidlertid ikke

på den endelige dagsorden for rådsmødet.

Sagen har endvidere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. februar 2003.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2: Rammeafgørelse om den europæiske bevissikringskendelse

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Formålet med forslaget er - ifølge Kommissionen - at sikre et hurtigere og mere effektivt retligt samarbejde i straffesa-

ger, når det drejer sig om fremskaffelse af (eksisterende) genstande, dokumenter og data til brug i en straffesag i et

andet EU-medlemsland. Forslaget vil på dette område skulle erstatte de traditionelle aftaler om gensidig retshjælp efter

Europarådets konvention fra 1959 om gensidig retshjælp i straffesager og lignende instrumenter. Forslaget vurderes

ikke at rejse spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, mens det

ikke vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de

øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man meget skeptisk over for Kommissionens forslag.

Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlingsplan udarbejdet af

Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser om

et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et af formålene med planen er, at der gennem

fælles handling inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde skal iværksættes en intensive-

ret indsats for bl.a. at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet, navnlig terrorisme, menneske-

handel, overgreb mod børn, ulovlig våbenhandel, korruption samt svig.

Målet skal bl.a. nås gennem et tættere samarbejde mellem medlemslandenes politimyndigheder og de

retlige myndigheder. Det fremgår af handlingsplanen, at der inden to år efter Amsterdam-traktatens

ikrafttræden bør iværksættes en proces med henblik på at forenkle procedurerne for gensidig aner-

kendelse af kendelser og domme i straffesager.

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 vedtog stats-

og regeringscheferne, at princippet om gensidig anerkendelse skulle være hjørnestenen i det retlige

samarbejde inden for EU på både det civil- og det strafferetlige område. Princippet skulle gælde for

såvel domme som andre afgørelser truffet af retlige myndigheder.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europæiske

Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet

om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesager. Af programmet fremgår det, at der skal gives

højeste prioritet til afgørelser med henblik på tilvejebringelse af bevismateriale, jf. programmets pkt.

2.1.1., hvor følgende bl.a. er anført:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mål: Muliggøre anerkendelse af bevismateriale, forhindre, at det går tabt, og lette fuld-

byrdelsen af ransagnings- og beslaglæggelseskendelser med henblik på hurtigt at tilveje-

bringe bevismateriale i straffesager (punkt 36 i Det Europæiske Råds konklusioner fra

Tampere).

Foranstaltning nr. 3: For at lette den gensidige information bør der indføres en stan-

dardformular til anmodning om oplysninger om tidligere straffedomme på alle fælles-

skabssprog.

Foranstaltning nr. 5: Undersøge, hvilke fremskridt der kan gøres med henblik på:

at sikre, at forbehold og erklæringer vedrørende tvangsindgreb i henhold til artikel 5

i konventionen om gensidig retshjælp fra 1959, suppleret med artikel 51 og 52 i

konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen, ikke længere kan gøres gæl-

dende mellem medlemsstaterne, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af organiseret

kriminalitet, hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og økonomisk kriminali-

tet.

at sikre, at de grunde til at afslå anmodninger om gensidig retshjælp, som er nævnt i

artikel 2 i konventionen fra 1959, suppleret med artikel 50 i konventionen om gen-

nemførelse af Schengen-aftalen, ikke længere kan gøres gældende mellem medlems-

staterne.

Foranstaltning nr. 6: Udarbejdelse af et instrument med henblik på anerkendelse af ken-

delser vedrørende sikring af bevismateriale for at undgå, at bevismateriale, der befinder

sig på en anden medlemsstats område, går tabt.

Foranstaltning nr. 6 i programmet er gennemført ved Rådets rammeafgørelse om gennemførelse i

Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale.

Denne rammeafgørelse, som bl.a. indeholder krav om gensidig anerkendelse af kendelser udstedt for

at indefryse bevismateriale og eventuelt udlevere det til udstedelsesstaten, blev vedtaget den 22. juli

2002 og er offentliggjort i EF-Tidende den 2. august 2003 (EFT2002/C184/8).

Kommissionen har bl.a. med henvisning til, at den nævnte rammeafgørelse om indefrysningskendel-

ser alene omhandler en del af samarbejdet om bevismateriale, fremsat et forslag til Rådets rammeaf-

gørelse om en europæisk bevissikringskendelse til fremskaffelse af genstande, dokumenter og data til

brug i straffesager. Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at der er behov for at løse bety-

delige udestående problemer i samarbejdet, hvad angår bevismateriale, som er omfattet af rammeaf-

gørelsen om indefrysningskendelser. Kommissionen peger bl.a. på, at der vil kunne forekomme situ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ationer, hvor en anerkendelse af en indefrysningskendelse vil kræve yderligere tvangsindgreb, f.eks. i

form af ransagning, som i givet fald vil skulle foretages i overensstemmelse med fuldbyrdelsesstatens

gældende regler, herunder procedureregler.

Hensigten med forslaget er på denne baggrund at sikre et hurtigere og mere effektivt retligt samar-

bejde i straffesager, når det drejer sig om fremskaffelse af (eksisterende) genstande, dokumenter og

data til brug i straffesager i et andet EU-medlemsland. Rammeafgørelsen om en (ny) europæisk be-

vissikringskendelse vil således på dette område skulle erstatte de traditionelle aftaler om gensidig

retshjælp efter Europarådets konvention fra 1959 om gensidig retshjælp i straffesager og lignende

instrumenter. Anmodninger om retshjælp til fremskaffelse af (nyt) bevismateriale, såsom erklæringer

fra mistænkte, vidner mv., eller efterforskningsskridt, der indebærer bevisoptagelse i reel tid, f.eks.

aflytning af samtaler eller overvågning af banktransaktioner, vil ikke være omfattet af rammeafgørel-

sen om den europæiske bevissikringskendelse, og de eksisterende internationale instrumenter på

området vil således fortsat finde anvendelse her.

Med forslaget fastlægges mindstekravene til den retshjælp, som EU-medlemslandene skal yde hinan-

den. Disse krav kan ifølge Kommissionen overordnet beskrives på følgende måde:

1. En retsanmodning fra en anden EU-medlemsstat skal anerkendes umiddelbart, uden at der er

behov for at omdanne den til en national afgørelse, før den kan fuldbyrdes.

2. Retsanmodninger bliver standardiserede ved hjælp af formular.

3. Der skal indføres frister for efterkommelse af anmodninger.

4. Der skal indføres minimumsbeskyttelse både for udstedelse og efterkommelse af retsanmodnin-

ger.

5. Mulighederne for at afvise en retsanmodning skal begrænses.

Det fremsatte forslag om en europæisk bevissikringskendelse anses af Kommissionen for at være

første skridt mod udskiftningen af den eksisterende ordning for gensidig retshjælp i Den Europæiske

Union med et samlet EU-regelsæt baseret på gensidig anerkendelse omfattet af regler om mini-

mumsbeskyttelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december 2004 orienterede det daværende nederlandske for-

mandskab om status i forhandlingerne om forslaget.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 forventes det, at Rådet skal drøfte en række pro-

blemstillinger med relation til spørgsmålet om såkaldt dobbelt strafbarhed, dvs. spørgsmålet om, hvorvidt der kan

stilles krav om, at det forhold, der danner grundlag for anmodningen, skal være strafbart i såvel udstedelsesstaten som

fuldbyrdelsesstaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Forslaget, der er udarbejdet med hjemmel i artikel 31 og artikel 34, stk. 2, litra b, i Traktaten om Den

Europæiske Union (TEU), indebærer, at en europæisk bevissikringskendelse, som er udstedt i en

medlemsstat (udstedelsesstaten), som udgangspunkt skal anerkendes af den medlemsstat, der skal

gennemføre kendelsen (fuldbyrdelsesstaten), uden yderligere formaliteter, dog således at selve fuld-

byrdelsen sker på samme måde, som myndigheden i fuldbyrdelsesstaten normalt fremskaffer bevis-

materiale.

Forslaget til rammeafgørelse er inddelt i følgende hovedafsnit:

Afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse

Afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten

Afsnit 3: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten

Afsnit 4: Jurisdiktionskompetence for elektroniske kommunikationsnetværk

Afsnit 5: Afsluttende bestemmelser

Ad afsnit 1: Den europæiske bevissikringskendelse

Artikel 1 i forslaget fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse er en retsafgørelse udstedt af en

kompetent myndighed i en medlemsstat med henblik på at fremskaffe genstande, dokumenter og

data fra en anden medlemsstat til brug i de retssager, der er nævnt i artikel 4.

Det følger videre af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal fuldbyrde en europæisk bevissikrings-

kendelse på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i overensstemmelse med bestem-

melserne i forslaget.

Forslagets artikel 2 indeholder definitioner af de begreber, der anvendes i rammeafgørelsen.

Udstedelsesstat

defineres som den medlemsstat, der har udstedt den europæiske bevissikringsken-

delse, og

fuldbyrdelsesstaten

er den medlemsstat, på hvis område de omhandlede genstande, do-

kumenter og data findes.

Udstedelsesmyndighed

er den dommer, undersøgelsesdommer eller anklager, som ifølge national

ret er bemyndiget til at udstede en bevissikringskendelse, og

fuldbyrdelsesmyndighed

er den myn-

dighed, der ifølge national ret har kompetence til at fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse.

informationssystem

er enhver enhed eller gruppe af indbyrdes forbundne eller beslægtede en-

heder, hvoraf en eller flere ved hjælp af et program udfører automatisk behandling af edb-data samt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

edb-data, som lagres, behandles, fremfindes eller overføres i forbindelse med systemernes drift,

brug, beskyttelse og vedligeholdelse.

EDB-data

defineres som enhver form for gengivelse af fakta, informationer eller begreber i et for-

mat, der egner sig til behandling i et informationssystem, herunder et program, som kan anvendes til

at få et informationssystem til at udføre en funktion.

Elektroniske kommunikationsnet

betyder efter bestemmelsen transmissionssystemer, og hvor det

er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, som giver mulighed for at overføre

signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre elektromagnetiske mid-

ler, herunder satellitnetværk, faste (kredsløbs- eller pakkekoblede net, herunder internettet) og mobi-

le jordbaserede netværk, elkabelsystemer, der anvendes til fremføring af signaler, netværk til radio-

og tv-spredning og kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres.

Endelig defineres

lovovertrædelse

som en strafferetlig overtrædelse, der er strafbar ifølge udstedel-

sesstatens nationale lov, forudsat at afgørelsen kan indbringes for en domstol med strafferetlig kom-

petence.

Artikel 3 fastslår, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes med henblik på fremskaffelse

af alle genstande, dokumenter og data, der kan bruges i de retssager, der er nævnt i artikel 4. Den

europæiske bevissikringskendelse kan ikke udstedes med henblik på bevisoptagelse i form af afhø-

ringer, vidneforklaringer eller andre former for forhør, bevisoptagelse fra en persons legeme eller

bevisoptagelse i reel tid og bevisoptagelse, der kræver yderligere efterforskning. Den europæiske

bevissikringskendelse vil dog kunne udstedes med henblik på fremskaffelse af sådant bevismateriale,

hvis materialet er blevet indsamlet før udstedelsen af kendelsen.

Af artikel 4 fremgår det, at en europæisk bevissikringskendelse kan udstedes til brug for straffesager

samt sager anlagt af en administrativ myndighed vedrørende handlinger, der er strafbare efter udste-

delsesstatens nationale lovgivning, da de udgør overtrædelser af gældende retsregler, og når afgørel-

sen kan give anledning til en procedure ved en domstol, navnlig en kriminalret. Dette gælder uanset,

om der er tale om en sag vedrørende en fysisk eller juridisk person.

Artikel 5 indeholder regler for bevissikringskendelsens indhold og form, herunder hvilke sprog en

sådan kendelse vil skulle oversættes til i udstedelsesstaten. Det fastsættes, at den europæiske bevis-

sikringskendelse skal indeholde de oplysninger, der fremgår af formular A i bilaget. Den skal under-

skrives, og indholdets rigtighed skal bekræftes af udstedelsesstaten. Udstedelsesstaten skal oversætte

den europæiske bevissikringskendelse til det eller de officielle sprog i fuldbyrdelsesstaten. Medlems-

staterne kan dog, når rammeafgørelsen er vedtaget, i en erklæring, der deponeres i Generalsekretaria-

tet for Rådet, angive, at de accepterer en oversættelse til et eller flere af de officielle sprog, der an-

vendes af De Europæiske Fællesskabers institutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad afsnit 2: Procedurer og garantier i udstedelsesstaten

I artikel 6 fastslås det, at en europæisk bevissikringskendelse alene vil kunne udstedes, hvis udstedel-

sesstaten har sikret sig, at de ønskede genstande, dokumenter og data er nødvendige og proportio-

nelle i forhold til den pågældende retssag, at de omhandlede genstande, dokumenter og data under

lignende omstændigheder ville kunne fremskaffes ifølge udstedelsesstatens lovgivning, hvis de var

tilgængelige på udstedelsesstatens område, selv om der eventuelt skulle anvendes en anden frem-

gangsmåde, og at de omhandlede genstande, dokumenter og data vil kunne antages i den retssag, de

rekvireres til.

Artikel 7 fastsætter, at en europæisk bevissikringskendelse skal fremsendes af udstedelsesmyndighe-

den direkte til den kompetente myndighed (i fuldbyrdelsesstaten) med henblik på fuldbyrdelse ved

hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skriftlig dokumentation, og som giver fuldbyrdelsessta-

ten mulighed for at fastslå ægtheden.

Hvis den myndighed, der har ansvaret for fuldbyrdelsen, er ukendt af udstedelsesmyndigheden, skal

denne på alle måder, herunder gennem kontaktpunkterne i det europæiske netværk, forsøge at ind-

hente nødvendige oplysninger i fuldbyrdelsesstaten. Når den myndighed i fuldbyrdelsesstaten, der

modtager en europæisk bevissikringskendelse, ikke har kompetence til at anerkende den og træffe de

nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse, skal den af egen drift fremsende den eu-

ropæiske bevissikringskendelse til den myndighed, der har ansvaret for fuldbyrdelsen, og underrette

udstedelsesmyndigheden herom.

I henhold til artikel 8 skal medlemsstaterne i en erklæring afgivet til Generalsekretariatet udpege en

central strafferegistermyndighed, som den europæiske bevissikringskendelse kan fremsendes til med

henblik på udlevering af en udskrift fra den pågældende medlemsstats strafferegister og påfølgende

foranstaltninger, der vedrører fysiske eller juridiske personer. Medlemsstaterne skal sikre, at deres

centrale strafferegistermyndighed har adgang til de nævnte oplysninger.

Artikel 9 fastsætter, at hvis udstedelsesmyndigheden ønsker supplerende genstande, dokumenter og

data i forhold til en tidligere europæisk bevissikringskendelse i samme sag, og indholdet i den oprin-

delige kendelse fortsat er korrekt, er det ikke nødvendigt at udstede en ny europæisk bevissikrings-

kendelse. I det tilfælde skal der udstedes en kendelse om supplerende bevismateriale indeholdende

de oplysninger, der fremgår af formular B i bilaget. Fuldbyrdelsesstaten skal behandle en sådan ken-

delse om supplerende bevismateriale på samme måde som den oprindelige europæiske bevissik-

ringskendelse. Hvis den kompetente udstedelsesmyndighed i overensstemmelse med de gældende

bestemmelser deltager i fuldbyrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse i fuldbyrdelsesstaten,

kan den indlevere en kendelse om supplerende bevismateriale direkte til den fuldbyrdende myndig-

hed, mens myndigheden befinder sig i den pågældende stat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 10 fastslår, at personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen kan

anvendes af udstedelsesstaten i forbindelse med sager, i hvilke der kan udstedes en europæisk bevis-

sikringskendelse (jf. artikel 4), andre retsprocedurer og administrative procedurer, som hænger direk-

te sammen med sådanne sager og forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offent-

lige sikkerhed. Personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen til andre

formål kan kun anvendes med fuldbyrdelsesstatens forudgående samtykke, medmindre udstedelses-

staten har indhentet samtykke fra den registrerede. Personoplysninger fremskaffet inden for ram-

merne af rammeafgørelsen skal forblive fortrolige, medmindre det er nødvendigt at udlevere dem i

relation til de førstnævnte sager (jf. stk. 1) eller af andre grunde i gældende national ret. I forbindelse

med en bestemt sag kan fuldbyrdelsesstaten kræve, at den medlemsstat, som personoplysningerne er

oversendt til, underretter den om anvendelsen af de pågældende oplysninger.

De nævnte bestemmelser i artikel 10 finder ikke anvendelse på personoplysninger, som er tilveje-

bragt af en medlemsstat i medfør af rammeafgørelsen, og som hidrører fra denne medlemsstat.

Ad afsnit III: Procedurer og garantier i fuldbyrdelsesstaten

Efter artikel 11 skal fuldbyrdelsesstaten, medmindre andet er bestemt i rammeafgørelsen, aner-kende

en europæisk bevissikringskendelse, som er fremsendt i henhold til artikel 7, uden yderligere forma-

liteter og straks træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse på samme måde,

som myndigheden i fuldbyrdelsesstaten normalt fremskaffer genstande, dokumenter og data.

I artikel 12 er opregnet en række minimumsbetingelser, som skal overholdes ved fuldbyrdelse af en

europæisk bevissikringskendelse. Efter bestemmelsen skal fuldbyrdelsesmyndigheden anvende den

mindst indgribende foranstaltning, der gør det muligt at fremskaffe de pågældende genstande, do-

kumenter og data. Det følger endvidere af bestemmelsen, at en fysisk person ikke må anmodes om

at fremlægge genstande, dokumenter og data, der kan føre til selvinkriminering, og udstedelsesstaten

skal straks informeres, hvis fuldbyrdelsesmyndigheden opdager, at kendelsen er blevet fuldbyrdet i

strid med lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten.

Hvis fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse gør det nødvendigt at foretage ransagning

og beslaglæggelse, skal der som minimum træffes foranstaltninger af medlemsstaterne med henblik

på at sikre, at ransagning af lokaler ikke påbegyndes om natten, medmindre det er absolut nødven-

digt på grund af sagens særlige omstændigheder, at en person, hvis lokaler er blevet ransaget, har

krav på en skriftlig meddelelse om ransagningen indeholdende en række nærmere angivne (mini-

mums)oplysninger samt at der ved ransagning af lokaler, hvor den pågældende person ikke er

hjemme, skal efterlades skriftlig meddelelse på stedet eller på anden passende måde.

Udstedelsesmyndigheden kan i henhold til artikel 13 kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden anvender

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tvangsindgreb til at fuldbyrde kendelsen, hvis udstedelsesmyndigheden mener, der er en betydelig

risiko for, at de ønskede genstande, dokumenter og data vil blive ændret, flyttet eller tilintetgjort.

Udstedelsesmyndigheden kan endvidere kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden holder det forhold, at

der er en efterforskning i gang samt efterforskningens indhold, fortroligt, hvis det er nødvendigt for

fuldbyrdelsen af den europæiske bevissikringskendelse. Det kan også kræves, at fuldbyrdelsesmyn-

digheden tillader, at en kompetent myndighed fra udstedelsesstaten eller en interesseret part udpeget

af udstedelsesmyndigheden er til stede under fuldbyrdelsen af kendelsen, og den tilstedeværende

myndighed fra udstedelsesstaten skal gives samme adgang som fuldbyrdelsesmyndigheden til de

genstande, dokumenter og data, der er fremskaffet som følge af fuldbyrdelsen af kendelsen. Endelig

kan udstedelsesmyndigheden kræve, at fuldbyrdelsesmyndigheden noterer navnene på de personer,

der har behandlet kendelsen fra fuldbyrdelsen til fremsendelsen af bevismateriale til udstedelsessta-

ten, og opfylder andre nærmere bestemte formaliteter og procedurer, som myndigheden udtrykkeligt

har angivet, medmindre sådanne formaliteter og procedurer er i modstrid med de grundlæggende

retsprincipper i fuldbyrdelsesstaten.

Efter artikel 14 har fuldbyrdelsesmyndigheden, hvis denne i forbindelse med fuldbyrdelsen af den

europæiske bevissikringskendelse finder, at der eventuelt er behov for at iværksætte efterforsknings-

skridt, der ikke var forudset fra begyndelsen, og som ikke kunne præciseres, da kendelsen blev ud-

stedt, pligt til øjeblikkeligt at underrette udstedelsesstaten, så denne kan træffe yderligere foranstalt-

ninger.

Artikel 15 vedrører grundene til at afvise anerkendelse og fuldbyrdelse af en europæisk bevissik-

ringskendelse. Af bestemmelsen følger, at anerkendelse og fuldbyrdelse ikke kan ske, hvis dette vil

være i strid med ne bis in idem-princippet (hvorefter en person ikke kan straffes for den samme

handling flere gange), således som dette vil være gældende i medlemslandene i lyset af den rammeaf-

gørelse, som der er fremsat forslag om. Der vil endvidere kunne ske afvisning, hvis fuldbyrdelse vil

krænke ne bis in idem-princippet i forbindelse med en retssag i et tredjeland, eller hvis der ifølge

fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder immuniteter og privilegier, der gør det umuligt at fuldbyrde

den europæiske bevissikringskendelse.

Artikel 16 omhandler spørgsmålet om dobbelt strafbarhed. I henhold til bestemmelsen kræver aner-

kendelse og fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringskendelse ikke kontrol af, om der gælder dob-

belt strafbarhed, hvis fuldbyrdelsen af kendelsen ikke nødvendiggør, at der foretages ransagning af

private lokaler, eller der er tale om en lovovertrædelse, som er omfattet af den positiv-liste, som

fremgår af bestemmelsen.

Den pågældende positiv-liste svarer til, hvad der følger af udkast til rammeafgørelse om anvendelse

af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe, som der blev opnået politisk enighed om i

Rådet den 8. maj 2003. Positiv-listen omfatter således bl.a. terrorisme, menneskehandel, seksuel ud-

nyttelse af børn og børnepornografi, ulovlig handel med narkotika, ulovlig handel med våben, be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stikkelse, svig, hvidvaskning, falskmøntneri, miljøkriminalitet, menneskesmugling, manddrab, racis-

me, bortførelse, bedrageri, færdselsforseelser, krænkelser af ophavsrettigheder, vold og trusler mod

personer, hærværk og tyveri. Listen indeholder endvidere en række lovovertrædelser.

Der stilles – i modsætning til hvad der gælder efter rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre,

rammeafgørelsen om fuldbyrdelse i Den Europæisk Union af kendelser om indefrysning af formue-

goder eller bevismateriale og udkast til rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig

anerkendelse på afgørelser om konfiskation (politisk enig i Rådet den 29. april 2004) – efter be-

stemmelsen ikke krav om, at den forbrydelse (på positiv-listen), som en europæisk bevissikringsken-

delse vedrører, skal medføre en nærmere angivet minimumsstraf (det såkaldte strafferammekrav), og

fuldbyrdelse af en sådan kendelse vil således alene forudsætte, at den pågældende forbrydelse er

strafbar i udstedelsesstaten.

For lovovertrædelser, som ikke er omfattet af positiv-listen (eller som ikke nødvendiggør ransagning

af private lokaler), gælder det, at anerkendelse eller fuldbyrdelse af den europæiske bevissikringsken-

delse alene kan underkastes betingelsen om dobbelt strafbarhed, hvis det er foreskrevet i overgangs-

bestemmelserne i artikel 24, stk. 2 og 3. Disse bestemmelser fastsætter, at et krav om dobbelt straf-

barhed på området alene vil kunne påberåbes højst fem år efter rammeafgørelsens ikrafttræden, jf. i

øvrigt nærmere nedenfor.

Artikel 17 indeholder frister for anerkendelse, fuldbyrdelse og overførsel af bevismateriale. Af be-

stemmelsen følger, at medlemsstaterne skal træffe de foranstaltninger, som gør dem i stand til at

overholde de frister, der er fastsat i bestemmelsen. Det følger videre, at hvis udstedelsesmyndighe-

den i den europæiske bevissikringskendelse har anført, at det på grund af proceduremæssige frister

eller andre særligt hastende omstændigheder er nødvendigt med en kortere frist, skal fuldbyrdelses-

myndigheden i så høj grad som muligt tage højde for en sådan anmodning.

Enhver beslutning om at afvise anerkendelse eller fuldbyrdelse skal træffes og underretning skal gi-

ves så hurtigt som muligt til den kompetente myndighed i udstedelsesstaten ved hjælp af ethvert

middel, som kan frembringe skriftlig dokumentation. Underretning skal ske senest 10 dage efter, at

den kompetente fuldbyrdelsesmyndighed har modtaget den europæiske bevissikringskendelse.

Hvis der ikke findes udsættelsesgrunde, jf. artikel 18, skal fuldbyrdelsesmyndigheden fuldbyrde den

europæiske bevissikringskendelse straks i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsesstaten allerede har adgang til

bevismaterialet, herunder en officiel udskrift fra strafferegistret, som udstedelsesmyndigheden øn-

sker, eller i andre tilfælde uden ophør, og hvis det overhovedet er muligt, senest 60 dage efter, at

fuldbyrdelsesmyndigheden har modtaget kendelsen.

Medmindre der er indgivet klage, jf. artikel 19, skal fuldbyrdelsesstaten straks udlevere det bevisma-

teriale, der er tilvejebragt ved den europæiske bevissikringskendelse, til udstedelsesstaten i de tilfælde,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvor fuldbyrdelsesstaten allerede har adgang til bevismaterialet, herunder en officiel udskrift fra

strafferegistret, som udstedelsesmyndigheden ønsker, eller i andre tilfælde uden ophør, og hvis det

overhovedet er muligt, senest 30 dage efter fuldbyrdelsen.

Fuldbyrdelsesmyndigheden kan kræve, at det pågældende bevismateriale tilbagesendes til fuldbyrdel-

sesstaten, når udstedelsesstaten ikke længere har brug for bevismaterialet. Der kan ikke herudover

stilles yderligere betingelser for udlevering af bevismateriale.

Ethvert afslag på eller enhver forsinkelse, for så vidt angår fuldbyrdelsen af en europæisk bevissik-

ringskendelse samt den efterfølgende udlevering af bevismateriale, skal begrundes. Hvis det i praksis

er umuligt at fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse, fordi bevismaterialet er forsvundet eller

blevet tilintetgjort eller ikke forefindes på det sted, der er angivet i kendelsen, eller bevismaterialets

placering ikke er blevet angivet på en tilstrækkelig præcis måde selv efter kontakt med udstedelses-

staten, skal den relevante kompetente myndighed i udstedelsesstaten straks kontaktes. Hvis en med-

lemsstat i særlige situationer ikke kan overholde tidsfristerne, jf. ovenfor, skal den underrette Euro-

just og angive grundene til forsinkelsen.

I henhold til artikel 18 kan fuldbyrdelsesmyndigheden udsætte fuldbyrdelsen af en europæisk bevis-

sikringskendelse, hvis den fremsendte formular er ufuldstændig, hvis fuldbyrdelse vil kunne skade en

igangværende efterforskning, så længe myndigheden finder en sådan udsættelse nødvendig, eller hvis

bevismaterialet allerede anvendes i en verserende straffesag, indtil bevismaterialet ikke længere er

nødvendigt til dette formål.

I det tilfælde, hvor den fremsendte formular er ufuldstændig, kan fuldbyrdelsesmyndigheden udsætte

fuldbyrdelsen, indtil formularen er blevet korrekt udfyldt eller rettet, eller fritage udstedelsesmyndig-

heden for dette krav, hvis fuldbyrdelsesmyndigheden mener, at de fremsendte oplysninger er til-

strækkelige til at fuldbyrde kendelsen på rimelig vis og ifølge de gældende retsregler.

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten skal (via en rapport) underrettes om udsættelsen af

fuldbyrdelse af en europæisk bevissikringsordre, herunder om grundene til udsættelse og om muligt

om udsættelsens forventede varighed. Så snart grundene til udsættelse ikke længere er til stede, skal

fuldbyrdelsesmyndigheden uden ophør træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at fuldbyrde

den europæiske bevissikringskendelse, og underrette den relevante kompetente myndighed i fuld-

byrdelsesstaten derom ved hjælp af ethvert middel, som kan frembringe skriftlig dokumentation.

Artikel 19 foreskriver, at medlemsstaterne skal sikre, at alle interesserede parter, herunder tredje-

mand i god tro, har adgang til retsmidler mod en europæisk bevissikringskendelse, der er fuldbyrdet

ved hjælp af et tvangsindgreb.

Klagen skal kunne indgives til en domstol i udstedelsesstaten eller i fuldbyrdelsesstaten i overens-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelse med disse staters nationale lovgivning. De materielle grunde til udstedelse af en europæ-

isk bevissikringskendelse, herunder overholdelse af kriterierne i artikel 6 (om procedurer og garantier

i udstedelsesstaten), kan imidlertid kun påklages ved en domstol i udstedelsesstaten.

Udstedelsesstaten skal sikre, at de tidsfrister, der gælder for indgivelse af klage, overholdes på en

måde, der giver alle berørte parter effektive retsmidler.

Hvis der klages i fuldbyrdelsesstaten, skal den judicielle myndighed i udstedelsesstaten underrettes

derom og om grundene til klagen, således at denne myndighed kan fremsætte de argumenter, den

finder nødvendige. Den pågældende myndighed skal informeres om udfaldet af klagen. Både udste-

delses- og fuldbyrdelsesstaten skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette udøvel-

sen af klageretten, bl.a. ved at give de berørte parter de relevante oplysninger.

Fuldbyrdelsesstaten kan suspendere overførslen af bevismateriale, mens udfaldet af en klage afven-

tes. Udstedelsesmyndigheden kan dog kræve, at bevismaterialet overføres senest 60 dage efter fuld-

byrdelsen af en europæisk bevissikringskendelse. I de tilfælde, hvor afgørelsen af klagen betyder, at

overførslen ikke var lovlig, skal bevismaterialet straks tilbagesendes til fuldbyrdelsesstaten.

Artikel 20 vedrører udstedelsesstatens pligt til at refundere udbetalte erstatningsbeløb til fuldbyrdel-

sesstaten.

I henhold til artikel 21 skal medlemsstaterne træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at

sikre, at medlemsstaterne uden videre formaliteter kan fuldbyrde en europæisk bevissikringskendel-

se, når de ønskede edb-data er lagret i et informationssystem på en anden medlemsstats område,

men er lovligt tilgængelige for en fysisk eller juridisk person på fuldbyrdelsesstatens område ved

hjælp af et elektronisk kommunikationsnetværk, og de ønskede edb-data vedrører en tjeneste, som

den pågældende fysiske eller juridiske person har leveret på fuldbyrdelsesstatens område til en fysisk

eller juridisk person på samme stats område.

Medlemsstaterne skal ligeledes træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres nationale

lovgivning, hvad angår edb-data på deres område giver en anden medlemsstat mulighed for at træffe

de ovennævnte foranstaltninger.

Artikel 22 vedrører overvågningen af rammeafgørelsens effektivitet. Af bestemmelsen følger bl.a., at

en medlemsstat, der har haft gentagne problemer med en anden medlemsstat ved fuldbyrdelsen af

en europæisk bevissikringskendelse, skal underrette Kommissionen herom for at give Kommissio-

nen mulighed for at vurdere anvendelsen af rammeafgørelsen i medlemsstaterne. Herudover pålæg-

ges medlemsstaterne en række forpligtelser til at kunne afgive oplysninger (hvert år pr. 31. marts) om

de europæiske bevissikringskendelser, som er udstedt henholdsvis modtaget af medlemsstaten det

foregående kalenderår. Medlemsstaterne skal efter skriftlig anmodning fra Kommissionen fremsende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de pågældende oplysninger.

Artikel 23 regulerer forholdet mellem rammeafgørelsen og andre retlige instrumenter på området.

Af bestemmelsen fremgår, at rammeafgørelsen – uden at det berører forbindelserne mellem med-

lemsstaterne og tredjelande – erstatter de tilsvarende bestemmelser, som følger af en række angivne,

eksisterende retlige instrumenter, når disse instrumenter angår anmodninger om gensidig retshjælp

vedrørende bevismateriale, der er omfattet af rammeafgørelsens anvendelsesområde. Det drejer sig

bl.a. om Europarådets konvention om gensidig retshjælp i straffesager af 20. april 1959 og de dertil

hørende to tillægsprotokoller, konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af

14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser (Schengen-konventionen)

samt konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlems-

stater af 29. maj 2000 (EU-retshjælpskon-ventionen) og den tilhørende protokol. I den forbindelse

er det præciseret, at artikel 51 i Schengen-konventionen (om retsanmodninger om ransagning og

beslaglæggelse) og artikel 2 i tillægsprotokollen til EU-retshjælpskonventionen (om anmodninger om

oplysninger om banktransaktioner) udgår.

Medlemsstaterne vil fortsat kunne anvende (eller indgå) bilaterale eller multilaterale aftaler eller ord-

ninger, hvis disse aftaler eller ordninger giver mulighed for at gennemføre rammeafgørelsens mål og

hjælper med yderligere at forenkle procedurerne for bevisoptagelse, der falder ind under rammeafgø-

relsens anvendelsesområde. Sådanne aftaler og ordninger må ikke påvirke forbindelserne til de med-

lemsstater, der ikke indgår i disse aftaler eller ordninger. Medlemsstaterne skal senest 3 måneder

efter rammeafgørelsens ikrafttræden meddele Rådet og Kommissionen, hvilke af de eksisterende

aftaler og ordninger, de ønsker at fortsætte med at anvende. En lignende frist på 3 måneder (regnet

fra indgåelsestidspunktet) gælder for nye aftaler.

Artikel 24 indeholder de overgangbestemmelser, som skal gælde i forbindelse med vedtagelsen af

rammeafgørelsen. Efter bestemmelsen vil anmodninger om gensidig retshjælp modtaget før den 1.

januar 2005 fortsat skulle behandles efter de eksisterende regler om gensidig retshjælp i straffesager,

mens anmodninger, der er modtaget fra og med denne dato, vil være reguleret af de regler, med-

lemsstaterne vedtager i medfør af rammeafgørelsen.

De medlemsstater, der ifølge de eksisterende instrumenter, har gjort fuldbyrdelsen af en anmodning

om ransagning og beslaglæggelse betinget af dobbelt strafbarhed, kan, hvis ingen af betingelserne i

artikel 16 (om dobbelt strafbarhed) er opfyldt og højst 5 år efter rammeafgørelsens ikrafttrædelse,

tillade, at en dommer, undersøgelsesdommer eller anklager afviser at anerkende og fuldbyrde en

kendelse med den begrundelse, at den handling, som har givet anledning til kendelsen, ikke ifølge

gældende lovgivning i fuldbyrdelsesstaten udgør en lovovertrædelse, uanset overtrædelsens art eller

beskrivelse. Hvad angår overtrædelser vedrørende skatter og afgifter, told og valuta kan anerkendelse

og fuldbyrdelse kun afvises med den begrundelse, at loven i fuldbyrdelsesstaten ikke foreskriver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samme skatter og afgifter eller ikke indeholder de samme regler for skatter, afgifter, told og valuta

som lovgivningen i udstedelsesstaten.

Artikel 25 og 26 vedrører gennemførelse og ikrafttræden. Forslaget lægger op til, at rammeafgørelsen

skal være gennemført i national ret senest den 1. januar 2005.

Gældende dansk ret

Der henvises til det grundnotat, som er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 19. juli 2004 og til Folketingets

Retsudvalg den 15. juli 2004.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Retsplejeloven indeholder ingen særlige bestemmelser om gennemførelse af udenlandske begæringer

om efterforskning i Danmark, herunder bl.a. i form af fremskaffelse af bevismateriale ved ransag-

ning, beslaglæggelse og edition. Imidlertid antages det med støtte i retspraksis, at sådanne anmod-

ninger fra udenlandske myndigheder på visse betingelser kan gennemføres her i landet efter en ana-

logi af de relevante bestemmelser i retsplejeloven, herunder reglerne om kompetencen til at træffe

beslutning om sådanne efterforskningsskridt.

Det vil imidlertid efter dansk ret ikke være muligt at anerkende og foretage direkte gennemførelse af

udenlandske retsanmodninger i overensstemmelse med de regler, der følger af forslaget til rammeaf-

gørelse.

Gennemførelse her i landet af en udenlandsk retsanmodning forudsætter, at der forinden indgrebet

iværksættes – og i overensstemmelse med retsplejelovens kompetenceregler – foretages en prøvelse

af, om gennemførelsen af det pågældende indgreb er foreneligt med dansk ret. Forslaget til ramme-

afgørelse indebærer imidlertid en forpligtelse til at træffe beslutning om at gennemføre en uden-

landsk retsanmodning, hvis det i rammeafgørelsen nævnte certifikat er fremsendt og korrekt udfyldt.

Danske myndigheder vil derfor som udgangspunkt ikke være berettigede til at foretage en prøvelse

af, om gennemførelsen af en udenlandsk retsanmodning, som er omfattet af rammeafgørelsens an-

vendelsesområde, vil være forenelig med dansk ret.

Den ordning, som forslaget til rammeafgørelse lægger op til, vil derfor kræve, at der fastsættes særli-

ge regler herom i dansk ret, idet de materielle betingelser, der efter dansk ret vil skulle være opfyldt

for at kunne foretage et tvangsindgreb i forbindelse med en udenlandsk retshjælpssag, ikke vil kunne

opretholdes inden for anvendelsesområdet for forslaget til rammeafgørelse om den europæiske be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vissikringskendelse. Dette gælder såvel med hensyn til det såkaldte kriminalitetskrav (dvs. betingelsen

om, at den efterforskede kriminalitet skal være af en vis grovhed, stigende med intensiteten af det

pågældende tvangsindgreb, f.eks. i form af et krav til strafferammen), som med hensyn til det såkald-

te mistankekrav (dvs. den styrke, hvormed mistanken retter sig mod en mulig gerningsmand ligele-

des varierende med indgrebets intensitet) samt for så vidt angår den såkaldte indikationsbetingelse

(dvs. det konkrete behov for at anvende netop det pågældende tvangsindgreb i den aktuelle efter-

forskning). Kravet om, at forholdet også er strafbart efter dansk ret, som i relation til internationale

retshjælpsbegæringer indgår som en del af kriminalitetskravet vil dog kunne opretholdes, hvis der er

tale om ransagning af private lokaler, eller hvis der er tale om en lovovertrædelse, som ikke er omfat-

tet af den liste, som fremgår af forslagets artikel 16, stk. 2 (positiv-listen). Det bemærkes imidlertid i

den forbindelse, at kravet om dobbelt strafbarhed ikke vil kunne opretholdes for sådanne lovover-

trædelser (som ikke er omfattet af positiv-listen) på længere sigt, jf. herved rammeafgørelsens artikel

24, stk. 2 og 3, som indeholder en overgangsordning på 5 år. De krav, der efter dansk ret stilles til

kriminalitetens grovhed, vil ikke i nogen tilfælde kunne opretholdes i forhold til en europæisk bevis-

sikringskendelse.

Det anførte betyder bl.a., at danske myndigheder – inden for rammerne af forslaget – i visse tilfælde

vil skulle efterkomme en retshjælpsanmodning fra myndigheder i andre EU-med-lemsstater, uanset

at det pågældende tvangsindgreb ikke ville kunne foretages i en dansk sag. Som eksempel herpå kan

bl.a. nævnes den situation, at en udenlandsk myndighed fremsætter anmodning over for dansk politi

om fremskaffelse af historiske teleoplysninger (dvs. oplysninger om, hvilke telefoner eller andre til-

svarende kommunikationsapparater der har været sat i forbindelse med en bestemt telefon eller an-

det kommunikationsapparat). Sådanne oplysninger vil efter dansk ret – hvad der formentlig ikke er

tilfældet i (alle) de øvrige medlemsstater – alene kunne kræves udleveret efter reglerne om edition,

hvis tillige de forholdsvis strenge materielle betingelser i retsplejelovens § 781 (om indgreb i medde-

lelseshemmeligheden) er opfyldt. Der henvises nærmere til pkt. 3.1.2. og 3.1.3. ovenfor.

Forslaget giver desuden anledning til at overveje, om der i en gennemførelseslov må fastsættes regler

om den europæiske bevissikringskendelses indhold og eventuelt også om dens form.

Ligeledes må det – inden for rammerne af rammeafgørelsen – overvejes at fastsætte nærmere regler

om, under hvilke betingelser en europæisk bevissikringskendelse vil kunne anerkendes samt hvorle-

des fuldbyrdelse heraf skal finde sted, jf. bl.a. rammeafgørelsens artikel 15 (om afslagsgrunde) og

artikel 18 (om udsættelse af fuldbyrdelse). Også rammeafgørelsens artikel 17, hvori der opstilles en

række frister for anerkendelse, fuldbyrdelse og overførsel af bevismateriale, giver anledning til lov-

givningsmæssige overvejelser, og det samme gælder med hensyn til den procedure vedrørende klage-

adgang, der er foreslået i artikel 19, og med hensyn til artikel 20 om udstedelsesstatens ansvar.

For så vidt angår forslagets artikel 21 om domstolskompetence for edb-data lagret i et informations-

system på en anden medlemsstats område, må det under forhandlingerne søges afklaret, hvad der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nærmere tilsigtes med bestemmelsen, og på den baggrund må det afklares, om bestemmelsen vil

kræve lovændringer i Danmark.

Det vil endelig skulle overvejes, om der skal foretages visse ændringer af de gælder regler for videre-

givelse af oplysninger, som politiet er kommet i besiddelse af i forbindelse med efterforskning i en

straffesag. Det gælder således bl.a. i relation til de eksisterende regler om videregivelse af oplysninger

om dna-prøver.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser.

Høring.

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns

Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i

Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økono-

misk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuld-

mægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advo-

kater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Ve-

stre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrel-

sen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i

Danmark, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater,

Datatilsynet og Institut for Menneskerettigheder.

Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i København

Politi-

forbundet i Danmark

har oplyst, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Præsidenten for Østre Landsret

Præsidenten for Vestre Landsret

har bemærket, at spørgs-

målet om, hvorvidt man fra dansk side bør tilslutte sig en ordning, som indebærer, at danske dom-

stole skal medvirke til bevissikring til brug for straffesager i andre lande, selv om de pågældende be-

vissikringsskridt ikke ville være tilladt – eller i det enkelte tilfælde ikke kunne foretages – efter de

gældende danske regler, såfremt der var tale om en straffesag i Danmark, er et spørgsmål af en sådan

retspolitisk karakter, at de ikke finder at burde udtale sig herom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.1. Generelle bemærkninger til forslaget

Rigsadvokaten

har bemærket, at han finder det tvivlsomt, om Kommissionens antagelse om, at det

eksisterende samarbejde om bevisoptagelse er langsomt og ineffektiv, og at de forskellige nationale

lovgivninger udgør hindringer for samarbejdet, uden videre er rigtig. Rigsadvokaten peger på, at nye

regler om gensidig retshjælp bør afvente ikrafttrædelsen af og erfaringerne med EU-konventionen

fra maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager og 2001-protokollen hertil.

Foreningen af Politimestre i Danmark

har anført, at de eksisterende retshjælpskonventioner mv.

fungerer tilfredsstillende i praksis, og at det må forventes, at samarbejdet vil kunne effektiviseres

yderligere, når bl.a. EU-konventionen fra maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager og 2001-

protokollen hertil træder i kraft. Igangsættelse af nye omfattende initiativer bør efter foreningens

opfattelse afvente erfaringerne med disse instrumenter.

Advokatrådet

fremhæver, at princippet om gensidig tillid, anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørel-

ser truffet af en myndighed i en anden EU-medlemsstat uden nogen selvstændig kontrol i fuldbyr-

delsesstaten giver anledning til væsentlige overvejelser i relation til det opstillede mål om et område

med frihed, sikkerhed og retfærdighed – navnlig vedrørende gensidig anerkendelse af afgørelser om

strafprocessuelle tvangsindgreb under efterforskningen. Målsætningen om et område med frihed,

sikkerhed og retfærdighed må efter Advokatrådets opfattelse også indebære, at borgere og virksom-

heder i EU-medlemsstaterne beskyttes mod uberettigede eller ikke-proportionale indgreb fra myn-

dighedernes side. Gennemførelse af EU-regler bør således ikke efter Advokatrådets opfattelse føre

til, at retssikkerhedsniveauet i medlemsstaterne sænkes til laveste fællesnævner.

Advokatrådet peger endvidere på, at forudsætningen for anerkendelse og fuldbyrdelse i Danmark

uden selvstændig prøvelse hos de danske myndigheder bør være, at der er sikkerhed for, at de rets-

sikkerhedsgarantier, som gælder i Danmark, også er lovfæstede og praktiseres i de øvrige medlems-

stater. Advokatrådet peger i den forbindelse på, at der ikke i forslaget er redegjort for retsstillingen i

de 25 medlemsstater, men at det derimod fremgår, at forskellene mellem landenes lovgivning er en

barriere for kriminalitetsbekæmpelsen. Efter Advokatrådets opfattelse er der store forskelle mellem

beskyttelsesniveauet i de enkelte medlemsstater, uagtet alle stater er forpligtet til at overholde de

garantier, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og som er væsentligt lavere

end det generelle retssikkerhedsniveau i et land som f.eks. Danmark.

Advokatrådet fremhæver herudover, at forslaget ikke tager højde for, at de nationale regler om

tvangsindgreb inden for strafferetsplejen består af et regelkompleks, der er baseret på sin egen indre

sammenhæng og balance mellem hensynet til kriminalitetsbekæmpelse og hensynet til den enkeltes

retssikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår behovet for nye regler på området bemærker Advokatrådet, at Kommissionens

forslag ikke indeholder en nærmere redegørelse for de problemer, som de eksisterende ordninger for

gensidig bistand til bevisoptagelse i straffesager, giver anledning til.

Datatilsynet

har bemærket, at forslaget – sammen med andre forslag om øget informationsudveks-

ling inden for det politi- og strafferetlige samarbejde – aktualiserer behovet for at overveje et gene-

relt og opdateret databeskyttelsesretligt instrument på området. I mangel af et mere generelt instru-

ment på området finder Datatilsynet, at databeskyttelse i forbindelse med det planlagte intensiverede

samarbejde bør omtales i selve forslaget til rammeafgørelse og ikke blot ved en henvisning til artikel

23 i EU-konvention fra maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager. Datatilsynet henviser i den

forbindelse til, at Schengen- og Europol-konventionerne indeholder en særskilt regulering om be-

skyttelse og sikring af personoplysninger. Datatilsynet anbefaler, at der indsættes regler om f.eks.

formålsbestemthed, sikker behandling af oplysninger og tilsyn med behandlingerne i selve rammeaf-

gørelsen.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at forslaget bygger på en forudsætning om, at de enkel-

te medlemsstater opfylder kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved udstedel-

sen af bevissikringskendelser. For det tilfælde, at enkelte eller flere af EU-medlemsstaterne anvender

minimumskrav for at kunne foretage ransagning mv., som ligger under det niveau, man i Danmark

finder retssikkerhedsmæssigt forsvarlig, fordi det måtte være i strid med Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention, kan det efter Instituttets opfattelse ikke udelukkes, at Danmark ved at fuld-

byrde en bevissikringskendelse uden forudgående prøvelse, kan ifalde et passivitetsansvar. I hvert

fald såfremt der konkret er forhold i sagen, der tyder på, at retssikkerhedsgarantierne ikke er over-

holdt, og de danske myndigheder undlader at undersøge forholdet under processen i Danmark. Det

er på den baggrund Instituttets opfattelse, at det bør overvejes at indføre mulighed for afvisning af

en bevissikringskendelse, hvis fuldbyrdelse vil føre til et resultat, som strider mod fuldbyrdelsessta-

tens retsopfattelse, herunder hvis anerkendelsen eller fuldbyrdelsen må anses for at være i strid med

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

5.2. Definitioner

Advokatrådet

har ad forslagets artikel 2, litra c), hvorefter ”udstedelsesmyndighed” efter forslaget

kan være den dommer, undersøgelsesdommer eller anklager, der ifølge national ret kan udstede en

europæisk bevissikringskendelse, bemærket, at denne afgræsning vil kunne indebære, at myndighe-

derne i fuldbyrdelsesstaten i givet fald vil være forpligtet til at fuldbyrde f.eks. en ransagningskendel-

se udstedt af anklagemyndigheden i en anden medlemsstat uden, at der vil kunne foretages en reel

domstolsprøvelse af, om ransagningen bør gennemføres. Efter Advokatrådets opfattelse rejser et

sådant fravær af domstolskontrol spørgsmål i forhold til grundlovens § 72.

5.3. Anvendelsesområde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigsadvokaten

bemærker, at de mange begrænsninger i rækkevidden af forslaget i praksis vil være

vanskelige at håndtere, og at afgrænsningen af anvendelsesområdet formentlig vil føre til yderligere

usikkerhed på et området, der for praktikere allerede i dag synes vanskeligt. Rigsadvokaten peger på,

at en række meget praktisk anvendte bevisindsamlingsmetoder ligger uden for bevissikringskendel-

sens anvendelsesområde, jf. pkt. 1.6. i begrundelsen for forslaget, samtidig med at forslaget inden for

sit anvendelsesområde er meget bredt, og at alle mulige tvangsindgreb og bevissikringsskridt kan

komme på tale.

Advokatrådet

peger på, at politiets (eksisterende) afhøringsrapporter efter artikel 3 kan udleveres og

anvendes som bevismateriale i et tilfælde, hvor der ikke er adgang til at kræve den afhørte person

genafhørt. Advokatrådet peger endvidere på, at der efter forslaget ikke stilles krav om, at en afhø-

ringsrapport skal vedrøre samme sagsforhold, ligesom der ikke sondres mellem, om der er tale om

afhøring af en sigtet eller et vidne, eller stilles krav om, at den afhørte er blevet vejledt om mulighe-

den for senere udlevering af rapportmateriale. Advokatrådet anfører i den forbindelse, at de europæ-

iske retssystemer tillægger politirapporter forskellig bevismæssig vægt, herunder at politirapporter

efter dansk ret som hovedregel ikke kan anvendes som bevis under en retssag, at det efter dansk ret

ikke kan tillægges selvstændig betydning, om tiltalte eller vidner under afhøring hos politiet har næg-

tet at udtale sig, og at det efter dansk ret ikke er muligt at tiltale vidner for at lægge hindringer i vejen

for politiets efterforskning (ved at nægte at udtale sig til politiet). I modsætning hertil kan politiafhø-

ringer i andre europæiske lande tillægges større bevismæssig vægt, ligesom der i visse tilfælde er mu-

lighed for at rejse tiltale for obstruktion af politiets arbejde.

5.4. Typer af retssager omfattet af den europæiske bevissikringskendelse

Advokatrådet

finder, at formuleringen af artikel 4, litra b), om sager, der er anlagt af en administra-

tiv myndighed vedrørende handlinger, der er strafbare, og hvor afgørelsen kan give anledning til en

procedure ved en domstol, efterlader tvivl om det præcise anvendelsesområde for bevissikringsken-

delsen.

5.5. Betingelser for udstedelse af en europæisk bevissikringskendelse

Præsidenten for Københavns Byret

finder, at det forhold, at der efter forslaget ikke vil kunne

opretholdes et strafferammekrav som betingelse for at fuldbyrde en udenlandsk bevissikringskendel-

se kan give anledning til nærmere overvejelser.

Advokatrådet

finder, at artikel 6, litra a), hvorefter en bevissikringskendelse kan udstedes, når de

ønskede genstande, dokumenter og data er nødvendige og proportionale, er vag og upræcis. Advo-

katrådet peger således på, at de hensyn, der fremgår af bestemmelsen, ikke er sammenfaldende med

de hensyn, der efter retsplejeloven indgår som betingelse for f.eks. ransagning, og at dette kan inde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bære, at danske myndigheder vil skulle gennemføre ransagning på et grundlag, som ikke ville være

tilstrækkeligt til at gennemføre en ransagning efter dansk ret. Advokatrådet finder, at bevissikrings-

kendelsen i praksis vil betyde, at beskyttelsen af borgeren i fuldbyrdelseslandet vil ligge på det ni-

veau, som udstedelseslandets lovgivning sikrer.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har ligeledes påpeget, at bevissikringskendelsen giver

mulighed for at foretage strafprocessuelle tvangsindgreb efter begæring fra andre EU-medlemsstater,

som ikke vil kunne foretages efter danske strafprocessuelle regler. Foreningen bemærker i den for-

bindelse, at man ikke kan anbefale en justering af retsplejeloven med henblik på at gøre sådanne

(danske) indgreb mulige.

5.6. Den centrale strafferegistermyndighed

Rigspolitichefen

har bemærket, at han ikke har bemærkninger til forslagets bestemmelser om offi-

cielle udskrifter fra strafferegistre (navnlig artikel 8).

5.7. Supplerende bevismateriale

Advokatrådet

har anført, at bestemmelsen i forslagets artikel 9 om kendelse om supplerende be-

vismateriale giver den anmodende myndighed, som deltager i fuldbyrdelsen af bevissikringskendel-

sen, fuld kontrol over den praktiske gennemførelse af bevissikringsanmodningen, hvilket synes at

rejse spørgsmål om, hvorvidt myndighedsudøvelsen fortsat reelt foretages af den fuldbyrdende stats

myndigheder.

5.8. Betingelser for anvendelse af personoplysninger

Datatilsynet

har bemærket, at det er uklart, hvad der reelt er indholdet i sidste del af artikel 10,

stk.1, om personoplysninger fremskaffet inden for rammerne af rammeafgørelsen til andre formål

end nævnt i første afsnit. Datatilsynet finder det endvidere uklart, hvad der sigtes til med bestemmel-

sen i artikel 10, stk. 4, hvorefter artikel 10 ikke finder anvendelse på personoplysninger, som er tilve-

jebragt af en medlemsstat i medfør af denne rammeafgørelse, og som hidrører fra denne medlems-

stat.

5.9. Anerkendelse og fuldbyrdelse uden yderligere prøvelse

Foreningen af Politimestre i Danmark

finder, at den manglende mulighed for at afprøve, om

gennemførelsen af den udenlandske retsanmodning vil være forenelig med dansk ret, er i strid med

principper, som bør være grundlæggende for gennemførelsen af strafprocessuelle tvangsindgreb på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

områder, hvor lovgivningen endnu ikke er harmoniseret.

Advokatrådet

bemærker, at den manglende adgang for den udførende myndighed til at foretage en

selvstændig kontrol efter Advokatrådets opfattelse ikke er udtryk for gensidig tillid. Advokatrådet

finder derimod, at der er risiko for, at princippet om gensidig tillid i realiteten bliver et skjold for den

anmodende myndighed, som ikke behøver at redegøre nærmere for grundlaget for sin beslutning.

Gensidig tillid bør efter Advokatrådets opfattelse være baseret på fuld åbenhed om grundlaget for

beslutningen, og den anmodende medlemsstat bør således have fuld tillid til, at den udførende stats

myndigheder alene vil nægte at gennemføre anmodningen, hvis den finder at være forpligtet og be-

rettiget hertil.

Landsforeningen af beskikkede advokater

finder det betænkeligt, at retsakter fra andre EU-

medlemsstater skal anerkendes umiddelbart uden materiel prøvelse i fuldbyrdelseslandet.

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at kravet om gennemførelse i Danmark af f.eks. en

ransagningskendelse afsagt i en anden EU-medlemsstat efter dette lands lovgivning gør det yderst

vanskeligt for en borger i fuldbyrdelsesstaten at forudsige sin retsstilling i forhold til et sådan indgreb

i privatlivet. Efter Instituttets opfattelse er det tvivlsomt, om indgreb i retten til privatliv foretaget på

grundlag af en europæisk bevissikringskendelse, vil kunne leve op til det legalitetskrav, som følger af

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.

Institut for Menneskerettigheder har endvidere anført, at det efter forslaget vil kunne forekomme, at

danske myndigheder skal foretage beslaglæggelse af skrifter mv., herunder ikke offentliggjorte skrif-

ter, uanset at der ikke er grundlag herfor efter dansk ret. Dette vil efter instituttets opfattelse åbne op

for den mulighed, at danske myndigheder vil skulle efterkomme europæiske bevissikringskendelser

om beslaglæggelse af ikke offentliggjorte skrifter, som ikke opfylder kravene til domstolsprøvelse i

grundlovens § 77, hvorefter ansvar for ytringer skal udmøntes af domstolene.

5.10. Garantier for fuldbyrdelse (minimumsgarantier)

Institut for Menneskerettigheder

finder det positivt, at der ved forslagets artikel 12, stk. 1, litra b),

er taget højde for, at princippet om forbud mod selvinkriminering, jf. Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention artikel 6, skal overholdes i forbindelse med fuldbyrdelsen af en europæisk be-

vissikringskendelse. Instituttet finder det endvidere positivt, at der i forslagets artikel 15 er taget høj-

de for princippet om, at en person ikke kan dømmes to gange for samme forhold (”ne bis in idem”-

princippet).

5.11. Afslagsgrunde

Rigspolitichefen

finder, at der bør indsættes en afslagsgrund svarende til artikel 2 i retshjælpskon-

ventionen fra 1959, hvorefter en anmodning om retshjælp kan afslås, hvis den vedrører en forbry-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse, der af den anmodede stat betragtes som en politisk forbrydelse eller en forbrydelse, der har

forbindelse med en politisk forbrydelse, eller hvor den anmodede stat finder, at imødekommelse af

anmodningen vil kunne krænke den pågældende stats suverænitet, bringe dens sikkerhed i fare, stride

mod dens almindelige retsprincipper eller skade andre livsvigtige interesser. Rigspolitichefen har som

baggrund for forslaget henvist til, at det er en forudsætning for efterretningstjenesternes modtagelse

af oplysninger fra samarbejdsparter i ind- og udland, at sådanne oplysninger alene anvendes til efter-

retningsmæssig brug og ikke videregives til andre. Det vil således ofte være af afgørende betydning

for efterretningstjenestens arbejde og effektivitet, at materiale fra tidligere og igangværende efter-

forskning ikke kompromitteres ved f.eks. at skulle indgå i en straffesag i ind- eller udland, herunder

på grundlag af en europæisk bevissikringskendelse.

Advokatrådet

har bemærket, at rækkevidden i forslagets artikel 15, stk. 2, litra b, om mulighed for at

afvise fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse, hvis der ifølge fuldbyrdelsesstatens lovgivning gælder

immuniteter og privilegier, der gør det umuligt at fuldbyrde den europæiske bevissikringskendelse,

ikke er ganske klar. Rådet peger herved på, at det synes usikkert, om kredsen af vidneudelukkede

personer, jf. retsplejelovens §§ 169-172, vil være omfattet af bestemmelsen. Rådet finder det endvi-

dere usikkert, om regler i dansk lovgivning, som udelukker anvendelse af oplysninger fra f.eks. et

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes at indføre mulighed for at afslå at

anerkende og fuldbyrde en europæisk bevissikringskendelse, hvis anerkendelse og fuldbyrdelse må

anes for at være i strid med fuldbyrdelsesstatens retsopfattelse, herunder hvis det anses for stridende

med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

5.12. Dobbelt strafbarhed

Præsidenten for Københavns Byret

anfører, at det forhold, at der efter forslaget ikke vil kunne

opretholdes et strafferammekrav som betingelse for at fuldbyrde en udenlandsk bevissikringskendel-

se kan give anledning til nærmere overvejelser.

Foreningen af Politimestre i Danmark

Advokatrådet

har givet udtryk for betænkeligheder i

forhold til, at der efter forslaget – efter en overgangsperiode – ikke kan opstilles krav om dobbelt

strafbarhed.

Landsforeningen af beskikkede advokater

tager afstand fra afskaffelse af kravet om dobbelt

strafbarhed.

5.13. Klage

Præsidenten for Københavns Byret

bemærker, at forslagets artikel 19, hvorefter de materielle for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hold, der ligger til grund for en bevissikringskendelse, kun kan påklages til udstedelsesstaten, kan

gøre det vanskeligt for personer, der er bosiddende i fuldbyrdelsesstaten, at udnytte klageadgangen,

og det kan derfor overvejes, om der bør gennemføres tiltage med henblik på at lette klageadgangen.

Datatilsynet

udtrykker betænkeligheder over for forslaget om, at de omhandlede genstande, doku-

menter og data af udstedelsesmyndigheden kan kræves udleveret senest 60 dage efter fuldbyrdelsen

af bevissikringskendelsen, selv om der i fuldbyrdelsesstaten er indgivet en klage i anledning heraf.

Advokatrådet

finder, at forslaget om, at klage skal ske til en domstol i udstedelsesstaten, i en række

tilfælde vil gøre det umuligt eller særdeles vanskeligt og bekosteligt at udnytte klageadgangen. Advo-

katrådet finder, at muligheden for at suspendere en udlevering af genstande mv. i 60 dag, hvis der

indgivet klage, er en helt utilstrækkelig beskyttelse af den, indgrebet rettes imod.

Landsforeningen af beskikkede advokater

bemærker, at såfremt forslaget gennemføres, bør der

skabes mulighed for, at danske statsborgere kan få beskikket en advokat i forbindelse med en klage

til en anden medlemsstats domstole.

Nærhedsprincippet

Formålet med forslaget er – ifølge Kommissionen – ved anvendelse af princippet om gensidig

anerkendelse at skabe et hurtigere og mere effektivt retligt samarbejde i straffesager og erstatte

den eksisterende ordning for gensidig retshjælp i forhold til fremskaffelse af genstande, doku-

menter og data til brug i straffesager. Kommissionen har ikke i forslaget redegjort nærmere for

forholdet til nærhedsprincippet. Forslaget har som nævnt til formål at skabe et hurtigere og me-

re effektivt retligt samarbejde i straffesager. Forslaget vurderes på denne baggrund ikke at rejse

spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man meget skeptisk over for det af Kommissionen fremlagte forslag til ramme-

afgørelse.

Europa-Parlamentet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet er den 31. marts 2004 fremkommet med en foreløbig udtalelse om forslaget.

I sin foreløbige udtalelse opfordrer Europa-Parlamentet bl.a. til, at der i forslagets artikel 6 indføjes

et krav om, at udstedelsesstaten i bevissikringskendelsen skal godtgøre, at de ønskede genstande mv.

er nødvendige og proportionale, og ifølge udstedelsesstatens lovgivning ville kunne fremskaffes un-

der lignende omstændigheder på udstedelsesstatens område samt vil kunne antages som bevis i den

retssag, de rekvireres til. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået, at der i artikel 9 indsættes et

krav om begrundelse for, at udstedelsesstaten ønsker supplerende bevismateriale i tilknytning til den

oprindelige bevissikringskendelse.

I forhold til artikel 10 om betingelser for anvendelse af personoplysninger anbefaler Europa-

Parlamentet, at der indføjes en bestemmelse om registrerede personers ret til at påberåbe sig de ret-

tigheder om databeskyttelse, som måtte være hjemlet i enten udstedelsesstatens eller fuldbyrdelses-

statens nationale lovgivning.

Europa-Parlamentet foreslår endvidere, at der indsættes en række yderligere afslagsgrunde i forsla-

gets artikel 15, idet Parlamentet finder, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse

skal afslås, hvis udstedelsesstaten har anmodet en anden medlemsstat om at foretage retsforfølgning,

hvis den pågældende lovovertrædelse er omfattet af amnesti i fuldbyrdelsesstaten, og denne stat har

kompetence til at forfølge sagen, hvis den person, der er omfattet af kendelsen er under den krimi-

nelle lavalder i fuldbyrdelsesstaten, hvis der er grund til at formode, at bevissikringskendelsen er

udtryk for forfølgelse på grund af den pågældende persons køn, race, religion, etniske baggrund,

nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, hvis fuldbyrdelsen vil strid

mod fuldbyrdelsesstatens forfatningsmæssige regler om retfærdig rettergang, beskyttelse af privatli-

vets fred og personoplysninger samt foreningsfrihed, ytringsfrihed og pressefrihed, og hvis der er

væsentlige grunde til at formode, at fuldbyrdelsen vil undergrave respekten for grundlæggende ret-

tigheder og retsprincipper, jf. TEU artikel 6.

Endelig opfordrer Europa-Parlamentet til, at der aflægges rapport om anvendelse af rammeafgørel-

sen, navnlig med fokus på anvendelsen af retssikkerhedsgarantier, at EU-medlemsstaterne bestræber

sig på, inden rammeafgørelsen om bevissikringskendelser træder i kraft, at nå til enighed om en

rammeafgørelse om retssikkerhedsgarantier for sagsøgte, og at medlemsstaterne meddeler Rådets

Generalsekretariat, hvilke nationale organer der er udpeget som udstedelsesmyndighed og fuldbyr-

delsesmyndighed.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den

8. februar 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Kommissionens forslag og et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 19. juli 2004 og til Folketingets Retsudvalg den 15. juli 2004.

Udkastet til rammeafgørelse har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 22. november 2004 og Fol-

ketingets Retsudvalg den 23. november 2004 i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. – 3-

december 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3: Rådets afgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at forenkle og styrke udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre i EU-medlemslandene.

Efter forslaget skal medlemsstaterne udpege en central myndighed til udveksling af oplysninger. Medlemsstaterne skal

endvidere – i øvrigt i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser – straks fremsende domme, som afsiges

over andre medlemsstaters statsborgere, til disse medlemsstater. Endelig fastsættes der frist for en medlemsstats svar på

en anden medlemsstats anmodning om oplysninger fra strafferegistre. Anmodning om og fremsendelse af oplysninger om

straffedomme sker under anvendelse af standardblanketter. Forslaget vurderes ikke at rejse spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Forslaget ses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det vurderes desuden ikke at ville

have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positiv over for forslaget.

Baggrund

Spørgsmålet om en forenkling og styrkelse af udvekslingen af oplysninger om straffedomme mv. har

bl.a. været drøftet i forbindelse med udarbejdelsen af Det Europæiske Råds erklæring af 25. marts

2004 om bekæmpelse af terrorisme. I erklæringen (punkt 5) pålægges Rådet bl.a. at behandle foran-

staltninger om et europæisk register over domme og rettighedsfrakendelser.

På den baggrund har Kommissionen den 13. oktober 2004 fremsat et forslag, som har til formål at

effektivisere udvekslingen af oplysninger fra strafferegistre i EU-medlemslandene. Om baggrunden

for forslaget anføres der bl.a. følgende i den begrundelse, som ledsager forslaget:

”I

hver medlemsstat samles domme afsagt over personer i henhold til forskellige proce-

durer i registre beregnet til det formål. Der findes allerede en række systemer til udveks-

ling af oplysninger for at lette overførslen af disse oplysninger mellem medlemsstaterne,

bl.a. inden for rammerne af europæisk konvention af 1959 om gensidig retshjælp i straf-

fesager. En analyse af, hvorledes de fungerer, afslører imidlertid manglerne herved, og at

de er usikre og langsomme og derved ikke længere opfylder kravene i forbindelse med

retssamarbejdet inden for et område uden grænser som EU. En række nyere og tragiske

tilfælde af pædofili har tydeligt vist, hvor dårligt udvekslingen af oplysninger om domme

mellem medlemsstaterne fungerer. Endvidere kræver bekæmpelse af terrorisme, at kvali-

teten af disse udvekslinger hurtigt forbedres.

Dette forslag har til formål at få de eksisterende systemer til at fungere bedre, indtil der

er etableret et edb-baseret system til udveksling af oplysninger om straffedomme mellem

medlemsstaterne. Kommissionen vil snart fremsætte forslag om oprettelse af et sådant

system, men etableringen heraf kræver en omfattende indsats på både det tekniske og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det retlige område, og systemet kan først blive operationelt om adskillige år. Hensigten

med dette forslag er derfor ikke at ændre arten af de forpligtelser, der påhviler medlems-

staterne, men kun at tilvejebringe praktiske forbedringer af det nuværende system, uden

at dette påvirker resultaterne af det kommende arbejde. Det er i øvrigt derfor, at Kom-

missionen mener, at det mest effektive middel til at sikre en hurtig forbedring af nuvæ-

rende praksis er en afgørelse, som ikke medfører en tilnærmelse af de nationale retsfor-

skrifter.”

Kommissionen har i øvrigt bebudet, at den inden årets udgang i forbindelse med udsendelse af en

hvidbog på området agter at fremsætte yderligere et forslag til forbedring af informationsudvekslin-

gen på området. Dette forslag vil formentlig ikke vedrøre etableringen af det edb-baserede system,

som er nævnt i begrundelsen for det foreliggende forslag, jf. ovenfor, idet et sådant forslag ifølge det

oplyste næppe kan forventes fremlagt af Kommissionen før i løbet af foråret 2005.

Kommissionens forslag til rådsafgørelse blev behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. - 3. december

2004, hvor der blev opnået politisk enighed om artikel 1-8 i forslaget.

Forslaget forventes nu forelagt på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 med

henblik på at opnå samlet politisk enighed om forslaget.

Indhold

Forslaget til rådsafgørelse er fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union

(TEU), særlig artikel 31 (der omfatter fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager)

og artikel 34, stk. 2, litra c (om vedtagelse af afgørelser, uden at de dog indebærer nogen indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser).

På baggrund af en række møder i arbejdsgruppen vedrørende strafferetligt samarbejde og i Artikel 36-udvalget er der

foretaget en række ændringer i det oprindelige forslag.

Det foreliggende udkast til rådsafgørelse

indeholder

dog fortsat

følgende tre elementer:

1. Medlemsstaterne skal udpege en central myndighed til udveksling af oplysninger.

2. Medlemsstaterne skal – i øvrigt i overensstemmelse med deres forpligtelser (ifølge Europarådets

konvention (af 20. april 1959) om gensidig retshjælp i straffesager) – straks fremsende domme,

som afsiges over andre medlemsstaters statsborgere, til disse medlemsstater.

3. Der fastsættes frist for en medlemsstats svar på en anden medlemsstats anmodning om frem-

sendelse af udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre. Anmodning om og fremsendelse af

oplysninger om straffedomme sker under anvendelse af standardblanketter.

Det oprindelige kommissionsforslag indeholdt i artikel 1 definitioner af begreberne ”strafferegister” og ”dom”. Den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreslåede artikel 1 er imidlertid udgået af det nuværende udkast, som således indeholder følgende bestemmelser:

I udkastets artikel 1

foreskrives, at hver medlemsstat skal udpege en central myndighed. Rådets Gene-

ralsekretariat og Kommissionen skal informeres herom.

Artikel 2

bestemmer, at den centrale myndighed straks skal informere de øvrige medlemsstaters cen-

trale myndigheder om domme indlagt i strafferegistre, som vedrører statsborgere fra disse medlems-

stater.

Hvor den pågældende person er statsborger i to eller flere medlemsstater, skal disse medlemsstater straks infor-

meres, medmindre vedkommende er statsborger i den medlemsstat, hvor dommen er afsagt.

artikel 3

følger det, at når der ønskes oplysninger fra en medlemsstats strafferegister, kan den cen-

trale myndighed i overensstemmelse med national ret sende en anmodning om oplysninger til en

anden medlemsstats centrale myndighed. Alle sådanne anmodninger om oplysninger udformes ved

brug af formular A i bilaget.

Hvad særligt angår anmodninger om egenacces følger det af bestemmelsen, at hvis en person anmoder om oplysninger

om sig selv fra et strafferegister, kan den centrale myndighed i den medlemsstat, hvor anmodningen er fremsat, i over-

ensstemmelse med national ret sende anmodningen til den centrale myndighed i en anden medlemsstat, hvis den pågæl-

dende person har eller har haft bopæl eller statsborgerskab i enten den anmodende eller den anmodede medlemsstat.

Den anmodede medlemsstats centrale myndighed skal straks og under alle omstændigheder senest

arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen og på de vilkår, der er fastsat i national ret i den

anmodede stat, sende oplysningerne til den anmodende stats centrale myndighed ved brug af formu-

lar B i bilaget. Formularen skal indeholde de oplysninger, der videregives i overensstemmelse med

artikel

2, og som er registreret i strafferegisteret i den anmodede stat.

Hvis anmodningen er fremsat af den registrerede person, må den ovenfor nævnte frist ikke overstige 20 arbejdsdage fra

modtagelsen af anmodningen.

Når den anmodede stat har brug for yderligere oplysninger for at kunne identificere den person, som anmodningen

vedrører, skal den anmodede stat straks tage kontakt til den anmodende stat med henblik på, at det bliver muligt at

give et svar inden for 10 arbejdsdage efter modtagelsen af de pågældende supplerende oplysninger.

En besvarelse af anmodningen skal ledsages af en oversigt over domfældelser udarbejdet i overensstemmelse med natio-

nal ret.

Anmodninger, besvarelser eller andre relevante oplysninger kan sendes på en hvilken som helst sikker måde, der kan

efterlade sig et skriftligt spor, og som giver den anmodede medlemsstat mulighed for at efterprøve ægtheden.

Artikel 4

fastsætter betingelserne for at anvende personoplysninger, der er modtaget fra en anden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstat i medfør af artikel

Af bestemmelsen følger, at sådanne oplysninger kan anvendes i

forbindelse med strafferetssager og til et andet formål inden for de begrænsninger, der specificeres af

den anmodede stat, og i overensstemmelse med den anmodende stats nationale ret.

Bestemmelsen i

artikel 4

gælder ikke på personoplysninger, som en medlemsstat har fået i medfør af

rådsafgørelsens bestemmelser, og som stammer fra den pågældende medlemsstat.

De resterende

artikler 5-8

indeholder regler om sprog, forholdet til andre retsinstrumenter, gennem-

førelse og ikrafttræden. Hvad særligt angår spørgsmålet om forholdet til andre rets-instrumenter

følger det af

artikel 6, stk. 1,

at rådsafgørelsen supplerer og letter anvendelsen af de gældende be-

stemmelser på området, herunder reglerne i 1959-konventionen og de tilhørende protokoller. Der

kan i den forbindelse også henvises til betragtning 8 i rådsafgørelsens præambel.

Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne skal give afkald på indbyrdes at gøre

deres eventuelle forbehold over for artikel 13 i 1959-konventionen gældende.

Rådsafgørelsen berører

ikke forbehold over for artikel 22 i 1959-konventionen.

Gældende dansk ret

3.1. Anmodninger mellem EU-medlemslandene om udveksling af oplysninger om straffedomme og

rettighedsfrakendelser behandles i dag navnlig efter reglerne i Europarådets konvention af 20. april

1959 om gensidig retshjælp i straffesager samt de tilhørende tillægsprotokoller af henholdsvis 17.

marts 1978 og 8. november 2001.

Konventionen indeholder i artikel 13 regler for fremsendelse af udskrifter af og oplysninger fra straf-

feregistre efter begæring, og i artikel 22 regler om underretning af egen drift om straffedomme og

påfølgende foranstaltninger, der vedrører det pågældende lands statsborgere.

De nævnte bestemmelser er sålydende:

”

Artikel 13

Den anmodede stat skal fremsende udskrifter af og oplysninger fra strafferegistre,

hvorom der til brug for straffesager fremsættes begæring fra en kontraherende part, i

samme udstrækning som disse udskrifter og oplysninger kan meddeles til dets egne judi-

cielle myndigheder i tilsvarende sager.

I andre end de i denne artikels stk. 1 omhandlede tilfælde skal anmodningen efter-

kommes på de betingelser, som gælder efter den anmodede stats lovgivning, andre for-

skrifter eller praksis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

…..

Artikel 22

Hver af de kontraherende parter skal underrette enhver anden part om alle straffedom-

me og påfølgende foranstaltninger, der vedrører sidstnævnte parts statsborgere, og som

indføres i strafferegistret. Justitsministerierne skal oversende sådanne meddelelser til

hverandre mindst een gang om året. Såfremt den pågældende person anses for statsbor-

ger i to eller flere kontraherende stater, skal hver af disse underrettes, medmindre den

pågældende person er statsborger i det land, hvor han blev domfældt.”

Danmark har i forbindelse med indgåelsen (ratifikationen) af 1959-konventionen taget forbehold

over for artikel 13. Disse forbehold er sålydende:

”Ad artikel 13, stk. 1

Forpligtelsen til at meddele udskrifter af strafferegistrene i henhold til denne bestemmelse

begrænses til straffeoplysninger, som vedrører personer, der er sigtet eller tiltalt.”

…

”Ad artikel 13, stk. 2

Der tages forbehold over for denne bestemmelse i dens helhed.”

Herudover indeholder Schengen-konventionen særlige (proceduremæssige) bestemmelser om frem-

sættelse af de nævnte former for retsanmodninger i forholdet mellem Schengen-landene.

Endvidere er der i den såkaldte EU-retshjælpskonvention (af 29. maj 2000) fastsat bestem-melser

om fremsendelse og besvarelse af anmodninger om gensidig retshjælp og om beskyttelse af person-

oplysninger, jf. herved konventionens artikel 6 og 23. Der kan i denne forbindelse navnlig henvises

til konventionens artikel 6, stk. 8, hvorefter anmodninger og meddelelser om oplysninger om straf-

fedomme som omhandlet i artikel 22 i 1959-konventionen fremsendes gennem medlemsstaternes

centrale myndigheder. EU-retshjælpskonventionen er endnu ikke tiltrådt af tilstrækkelig mange med-

lemslande til at være trådt i kraft.

3.2. Om videregivelse af oplysninger om straffedomme mv. kan finde sted i de tilfælde, som omfat-

tes af det fremlagte forslag til rådsafgørelse, vil som udgangspunkt bero på de almindelige tavsheds-

pligtregler, således som disse må fastlægges i lyset af bl.a. bestemmelserne i persondataloven om

videregivelse af personoplysninger.

De almindelige regler for behandling, herunder videregivelse, af personoplysninger findes i person-

datalovens kapitel 4. Det fremgår bl.a. af disse regler, at der kan ske behandling af oplysninger om

strafbare forhold, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver, jf. lovens § 8,

stk. 1. Oplysninger om strafbare forhold må dog alene videregives, såfremt nærmere angivne betin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gelser er opfyldt, jf. § 8, stk. 2.

I medfør af persondatalovens § 72 har justitsministeren udstedt en bekendtgørelse, som bl.a. inde-

holder de nærmere regler for Kriminalregisterets indhold, for indberetning til registeret og sletning

af oplysninger heri samt for videregivelse af oplysninger, herunder til udenlandsk politi, anklage-

myndighed og domstole, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 om behandling af personop-

lysninger i Det Centrale Kriminalregister. Der kan i denne forbindelse navnlig henvises til reglerne i

bekendtgørelsens

kapitel 3 (om registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv) og kapitel 6 (om videregi-

velse af oplysninger til offentlige myndigheder), herunder hvad angår sidstnævnte kapitel

særligt bestemmelserne i §

21, stk. 1, nr. 9, som fastsætter, at Rigspolitichefen kan udstede fuldstændige udskrifter af Kriminal-

registeret og straffeattester til udenlandsk politi, anklagemyndighed og domstole i de nordiske lande

eller i lande, der er medlemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesager i udlandet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til rådsafgørelse vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, hverken for

så vidt angår forslaget om udpegning af en central myndighed til udveksling af oplysninger (artikel

1),

forslaget om fremsendelse straks af domme, som afsiges over andre medlemsstaters statsborgere, til

disse medlemsstater (artikel

eller forslaget om fremsendelse af udskrifter af og oplysninger fra

strafferegistre inden for bestemte frister og ved brug af standardblanketter samt om anvendelsen af

sådanne modtagne oplysninger (artikel

3 og 4).

Forslaget vurderes ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget har været sendt i høring til Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Lands-

ret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i

Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for

særlig økonomisk kriminalitet, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Politimesterforenin-

gen i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politiet,

Advokatrådet, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Datatilsynet, Landsforenin-

gen af beskikkede advokater.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Politimesterforeningen i Danmark, Politiforbundet i

Danmark, Advokatrådet, Datatilsynet og Landsforeningen af beskikkede advokater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Den Danske Dom-

merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Politidirektøren i København, Politimester-

foreningen i Danmark, Politiforbundet i Danmark

Advokatrådet

har ikke haft bemærknin-

ger til forslaget.

Rigsadvokaten

har anført, at artikel 3

[nu artikel 2]

- i hvert fald i den danske tekstversion - er uklar

med hensyn til formuleringen af forpligtelserne, idet man samtidig ifølge begrundelsen for forslaget

ikke tilsigter at pålægge yderligere forpligtelser, end hvad der følger af 1959-konventionen artikel 22.

Rigsadvokaten foreslår på den baggrund at anvende formuleringer, der lægger sig tæt op ad formule-

ringerne i artikel 22, og også medtager 3. pkt. i artikel 22 om personer, der er statsborgere i flere

medlemsstater.

Rigsadvokaten bemærker desuden, at det bør præciseres, hvad der i artikel 4

[nu artikel 3]

menes med

en domsoversigt. Vedrørende artikel 7 bemærker Rigsadvokaten, at forslaget tilsigter, at medlemssta-

terne skal give afkald på deres forbehold over for artikel 13 i 1959-konventionen, og at Danmark

ved bekendtgørelse af 17. juli 1963 tog forbehold både med hensyn til stk. 1 og stk. 2 i artikel 13.

Med hensyn til formular A gør Rigsadvokaten opmærksom på, at det kunne overvejes at give mulig-

hed for at anføre f.eks. personnummer eller nummer på nationalt identitetskort, hvis sådanne oplys-

ninger er kendt af den anmodende myndighed. Sådanne oplysninger finder Rigsadvokaten vil lette

ekspeditionen i den anmodede stat. Med hensyn til formular B anfører Rigsadvokaten, at det for-

mentlig vil give problemer i nogle tilfælde at afkrydse korrekt, idet nogle af beskrivelserne af lov-

overtrædelserne under c) er meget generelle og ikke kan forventes at passe på de enkelte lovovertræ-

delser i national lovgivning. En oversat særlig udskrift af strafferegisteret vil formentlig være væsent-

lig mere anvendelig og informativ end afkrydsningslisten. Yderligere er det forudsat som nævnt

ovenfor, at man skal gøre brug af en "domsoversigt".

Endelig gør Rigsadvokaten opmærksom på, at det i en række tilfælde til brug for efterforskning, tilta-

leovervejelser og domsforhandling yderligere vil være påkrævet at fremskaffe en udskrift af den dom

eller anden strafferetlige afgørelse, som udskriften af strafferegisteret henviser til.

Rigspolitichefen

har bemærket, at den i artikel 4, stk. 2

[nu artikel 3, stk. 2],

foreslåede frist på fem

arbejdsdage for besvarelse af en anmodning om oplysninger fra strafferegisteret ikke er praktikabel.

Rigspolitichefen finder det heller ikke ved ændring af arbejdsrutiner muligt at overholde fristen og

henviser i den forbindelse bl.a. til, at svarformularen skal indeholde en domsoversigt.

Rigspolitichefen anfører desuden, at det sprogregime, der foreslås i afgørelsens artikel 6

[nu artikel 5],

vil kunne være til hinder for en effektiv sagsbehandling. Efter Rigspolitichefens opfattelse vil det i

stedet være hensigtsmæssigt at foreslå anvendelsen af engelsk eller fransk, som de fleste politimyn-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

digheder vil have mulighed for at håndtere hurtigt og enkelt.

Endelig finder Rigspolitichefen, at de omhandlede formularer vil kunne give anledning til problemer,

idet formular A ikke indeholder de fornødne oplysninger med henblik på vurderingen af, om en

videregivelse af oplysninger efter dansk ret vil være retmæssig. Dernæst er angivelsen af delikter i

formular B ikke i alle tilfælde i overensstemmelse med delikterne i straffeloven. Udfyldelse vil derfor

efter Rigspolitichefens opfattelse kræve en fortolkning med deraf følgende unødig risiko for fejl.

Endelig finder Rigspolitichefen, at det er uklart, hvilken retlig status formular B tillægges. Der synes

at være lagt op til summarisk domsgengivelse, hvilket efter Rigspolitichefens opfattelse ikke kan er-

statte egentlige udskrifter af strafferegistre, der oversættes.

Datatilsynet

har bemærket, at man antager, at såvel videregivelse som modtagelse og efterfølgende

behandling af personoplysninger vil ske inden for rammerne af persondataloven.

Datatilsynet henviser til, at det af persondatalovens § 5, stk. 2, følger, at indsamling af oplysninger

skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig

med disse formål. Desuden henviser Datatilsynet til, at det af persondatalovens § 5, stk. 3, følger, at

oplysninger som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der

kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål hvortil oplysnin-

gerne senere behandles. I den forbindelse henviser Datatilsynet til forslagets artikel 5, stk. 3. Datatil-

synet bemærker, at tilsynet går ud fra, at artiklens formål alene er at sikre, at oplysninger, som oprin-

deligt stammer fra en medlemsstat, ikke skal omfattes af forslaget, i det omfang sådanne oplysninger

fremgår af en anden medlemsstats strafferegister, hvorfra oplysninger søges udleveret. På den bag-

grund finder Datatilsynet, at artiklen ikke - som anført i forslagets bemærkninger - udgør en ud-

møntning af databeskyttelsesretlige principper, idet behandling af personoplysninger også i en sådan

situation vil være omfattet af persondatalovens regulering.

Landsforeningen af beskikkede advokater

har bemærket, at oprettelsen af et fælles europæisk

strafferegister eventuelt vil komme til at indebære, at man skal harmonisere reglerne for optagelse og

sletning. Det kan befrygtes, at man under påberåbelse af terror, selv om reglerne overvejende kom-

me til at gælde andre forbrydelser, vil skulle sænke de danske kriterier for, hvad der kommer til at stå

på straffeattester, ligesom oplysningerne kommer til at stå længere, end vi nu anser nødvendigt efter

danske forhold. Landsforeningen finder, at risikoen for misbrug af fortrolige oplysninger øges i takt

med, at adgangen til oplysningerne udvides, særligt hvis medlemslandene kan trække direkte på data-

lagrede oplysninger. Selv om det nu fremsatte forslag er mindre vidtgående end et forslag, der blev

udsendt af Justitsministeriet i april 2004, har landsforeningen fortsat betænkeligheder ved automatisk

udveksling af oplysninger fra strafferegistre.

Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som nævnt ovenfor har forslaget til formål at effektivisere udvekslingen af oplysninger fra straffere-

gistre i EU-medlemslandene. Forslaget vurderes på denne baggrund ikke at rejse spørgsmål i forhold

til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte forslaget til rådsafgørelse, idet man finder det positivt, at den udveksling af

oplysninger fra medlemslandenes strafferegistre, som allerede finder sted i dag, forenkles og styrkes.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har afgivet udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den

8. februar 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rådsafgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre har været forelagt Folketingets Europaudvalg

den 22. november 2004 og Folketingets Retsudvalg den 23. november 2004 i forbindelse med rådsmødet (retlige og

indre anliggender) 2. – 3. december 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4: Evalueringsmekanismer vedrørende gennemførelsen af EU-retsakter i

lyset af Kommissionens rapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen om oprettelse af

fælles efterforskningshold og rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har lagt op til en generel drøftelse af evalueringsmekanismer vedrørende gennemførelsen af EU-

retsakter, herunder navnlig i lyset af Kommissionens rapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen om oprettelse af

fælles efterforskningshold og rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Drøftelsen af evalueringsmekanismer

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra

dansk side hilser man en generel drøftelse af de evalueringsmekanismer, som anvendes i forbindelse med gennemførelsen

af EU-retsakter, velkommen, idet man fra dansk side lægger stor vægt på, at der sker en rettidig og korrekt gennem-

førelse af vedtagne EU-retsakter.

Baggrund

Det luxembourgske formandskab har lagt op til, at der på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 24. februar 2004 skal være en generel drøftelse af de evalueringsmeka-

nismer, som anvendes i forbindelse med gennemførelsen af EU-retsakter.

I den forbindelse er det forventningen, at man bl.a. vil skulle drøfte anvendelsen af evalu-

eringerne, herunder hvorledes rapporterne bør udarbejdes, samt mulighederne for at an-

vende evalueringsmekanismerne på en mere hensigtsmæssig måde med henblik på at sik-

re en rettidig og korrekt gennemførelse af EU-retsakter.

Drøftelserne forventes at skulle ske med udgangspunkt i Kommissionens rapporter om

gennemførelsen af henholdsvis rammeafgørelsen om oprettelse af fælles efterforsknings-

hold og rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Rapporterne vil formentlig

desuden blive forelagt Rådet med henblik på, at Rådet noterer sig rapporterne samt de

konklusioner, der kan udledes af dem. Samtidig vil der formentlig blive lagt op til, at Rå-

det skal træffe beslutning om det videre arbejde med afrapportering af den nationale gen-

nemførelse af rammeafgørelserne, og herunder opfordre Kommissionen til at forelægge

yderligere og endelige rapporter på baggrund af nye indberetninger fra såvel de ”gamle”

som de ”nye” medlemslande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal bemærkes, at det i det såkaldte Haag-program til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed (som blev godkendt af Det Europæiske Råd den 5. november 2005) bl.a. er anført, at en evalue-

ring af såvel gennemførelsen af alle foranstaltninger som deres virkninger er af afgørende betydning

for effektiviteten af EU’s indsats. De evalueringer, der foretages fra 1. juli 2005, skal være systemati-

ske, objektive, upartiske og effektive, men samtidig bør det undgås, at der lægges for stor administra-

tiv byrde på de nationale myndigheder og Kommissionen. Evalueringerne bør have til formål at

vurdere, hvordan en foranstaltning har virket, og foreslå løsninger på de problemer, der måtte være

konstateret under gennemførelsen og/eller anvendelsen. Kommissionen bør hvert år udarbejde en

evalueringsrapport over gennemførte foranstaltninger, som skal forelægges Rådet, og orientere Eu-

ropa-Parlamentet og de nationale parlamenter.

Indhold

Som nævnt ovenfor under pkt. 1, er der fra formandskabets side lagt op til, at Rådet skal

have en generel drøftelse af de evalueringsmekanismer, som anvendes i forbindelse med

gennemførelsen af EU-retsakter, herunder navnlig i lyset af Kommissionens rapporter om

gennemførelsen af rammeafgørelsen om oprettelse af fælles efterforskningshold og ram-

meafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Rapporten vedrørende gennemførelsen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestor-

dre foreligger ikke på nuværende tidspunkt, og det er derfor ikke muligt på nuværende

tidspunkt at redegøre herfor.

For så vidt angår Kommissionens rapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen om

oprettelse af fælles efterforskningshold, er denne fremlagt den 7. januar 2005.

Af rapporten fremgår det bl.a., at i alt 14 medlemsstater (heriblandt Danmark) har ind-

sendt den relevante lovgivning til Kommissionen. Kommissionen har ikke modtaget op-

lysninger fra fem medlemsstater, mens fire medlemsstater har indsendt teksten til et lov-

forslag, og to medlemsstater har meddelt Kommissionen, at de er i færd med at udarbejde

et lovforslag.

Det fremgår endvidere af rapporten, at Kommissionen er stødt på mange vanskeligheder i

forbindelse med indsamlingen af de relevante oplysninger. Kommissionen anfører bl.a.,

at den nationale lovgivning i nogle af medlemslandene var ufuldstændig og indeholdt

henvisninger til andre bestemmelser, som ikke blev sendt til Kommissionen. Gennem-

gangen af de indsendte oplysninger viste, at selv når det ikke var absolut nødvendigt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgive, kunne det ikke desto mindre være nyttigt at udforme retningslinjer eller cirkulæ-

rer for at præcisere visse centrale punkter.

Herudover anfører Kommissionen i rapporten, at vurderingen af gennemførelsesforan-

staltningerne også er blevet vanskeliggjort af, at rammeafgørelsen blev skabt ved at over-

tage en række bestemmelser direkte fra EU-retshjælpskonventionen. På denne baggrund

skal der tages hensyn til, at konventionen nu er blevet ratificeret af otte medlemsstater

(herunder Danmark). Nogle af de medlemsstater, der har ratificeret konventionen, har

også vedtaget særskilt lovgivning om implementering af rammeafgørelsen, mens andre

har gennemført rammeafgørelsen ved deres love om ratifikation af konventionen. En en-

kelt medlemsstat har kun indsendt teksten til den særskilte nationale lovgivning uden at

vedlægge ratifikationsloven, og en anden medlemsstat har ikke indsendt oplysninger om

implementeringen af rammeafgørelsen, selv om landet har ratificeret konventionen.

Om selve gennemførelsen af rammeafgørelsen konkluderes det i rapporten, at rammeaf-

gørelsen generelt set har nødvendiggjort ny lovgivning i de fleste medlemsstater eller i

det mindste ændringer af eksisterende nationale bestemmelser. Rapporten indeholder

herefter en specifik gennemgang af den nationale gennemførelse af de enkelte artikler i

rammeafgørelsen for så vidt angår de lande, som Kommissionen har modtaget oplysnin-

ger fra.

For så vidt angår artikel 1, som indeholder de forskellige bestemmelser om oprettelse af

fælles efterforskningshold, peges der fra Kommissionens side på en række forskelle i

gennemførelsen i medlemslandene.

Hvad angår artikel 1, stk. 1, der er den centrale bestemmelse om oprettelse af fælles efter-

forskningshold, finder Kommissionen, at næsten alle de medlemsstater, der har deres

lovgivning på plads, har gennemført denne bestemmelse. Kommissionen fremkommer i

tilknytning hertil med en række bemærkninger vedrørende betydningen af artikel 1, stk.

2, om sammensætning af holdet.

Med hensyn til artikel 1, stk. 3, vedrørende holdets ledelse, finder Kommissionen, at

denne bestemmelse kun er blevet gennemført i fuldt omfang i to medlemsstater. Fire

medlemsstater har kun gennemført bestemte bestemmelser, mens lovgivningen i andre

medlemsstater (herunder Danmark) ikke beskæftiger sig med spørgsmålet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremkommer med en række bemærkninger om betydningen af artikel 1,

stk. 4, om "udlånte medlemmer". Endvidere peger Kommissionen på, at gennemførelses-

lovgivningen for så vidt angår de udlånte medlemmers rettigheder, jf. artikel 1, stk. 5 og

6, varierer væsentligt medlemsstaterne imellem. Mens de opgaver, som udlånte medlem-

mer kan betros, er angivet særskilt i nogle medlemsstater, er bestemmelsen af meget ge-

nerel karakter i andre medlemsstater, eller den henviser til den aftale, der kræves for at

oprette holdet, til andre typer af godkendelse fra den kompetente myndigheds side, eller

til national lovgivning. I endnu andre medlemsstater er det op til holdlederen at afgøre de

udlånte medlemmers rettigheder.

Kommissionen finder, at kun tre medlemsstater har overholdt artikel 1, stk. 7, som hand-

ler om den situation, hvor efterforskningsholdet finder det nødvendigt at træffe efter-

forskningsmæssige foranstaltninger i en af de medlemsstater, der har oprettet holdet. En

medlemsstat har begrænset de efterforskningsmæssige foranstaltninger til ransagnings-

kendelser og editionskendelser, og størsteparten af de nationale gennemførelseslovgiv-

ninger beskæftiger sig slet ikke med dette punkt.

Med hensyn til artikel 1, stk. 8, om bistand fra andre medlemsstater end dem, der har op-

rettet holdet, eller fra et tredjeland, finder Kommissionen, at denne bestemmelse er blevet

gennemført fuldt ud i to medlemsstater, mens en tredje medlemsstat har vedtaget uklare

bestemmelser. I henhold til de oplysninger, som Kommissionen har modtaget, har ingen

af de øvrige medlemsstater indført lovgivning, der har relation til artikel 1, stk. 8.

Bestemmelser om tilrådighedsstillelse af oplysninger, jf. artikel 1, stk. 9, er blevet gen-

nemført direkte i tre medlemsstater. I flere tilfælde kan udlånte holdmedlemmers mulig-

hed for at forsyne holdet med oplysninger, der er tilgængelige i den udlånende medlems-

stat, dog udledes af en generel fortolkning af lovgivningen. I de øvrige medlemsstater

findes der ingen relevante bestemmelser herom.

Med hensyn til anvendelsen af indsamlede oplysninger, jf. artikel 1, stk. 10, konstaterer

Kommissionen, at tre medlemsstater har overholdt denne bestemmelse til fulde, og at to

medlemsstater har gennemført den delvist. En medlemsstat har truffet bestemmelser, der

ikke er i overensstemmelse med rammeafgørelsen.

Hvad angår artikel 1, stk. 11, om forholdet til andre eksisterende bestemmelser eller ord-

ninger om oprettelse af fælles efterforskningshold og om sådanne holds opgaver, har in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen af medlemsstaterne indsendt oplysninger om særskilt lovgivning. Så længe gennem-

førelseslovgivningen ikke indeholder andre regler, der strider mod denne bestemmelse,

må man dog antage, at samtlige medlemsstater overholder artikel 1, stk. 11.

Kun seks medlemsstater har givet mulighed for, at andre personer end repræsentanter for

de kompetente myndigheder kan deltage i holdets arbejde, jf. artikel 1, stk. 12. I en enkelt

medlemsstat henvises der til "sager, der er omhandlet i en international traktat". De øvri-

ge medlemsstater har ikke gennemført denne bestemmelse.

Med hensyn til artikel 2 om strafferetligt ansvar anfører Kommissionen, at seks med-

lemsstater har truffet gennemførelsesbestemmelser. En medlemsstat har gennemført den-

ne bestemmelse delvist. De øvrige har ikke truffet gennemførelsesbestemmelser.

I relation til artikel 3 om civilretligt ansvar konkluderer Kommissionen, at denne be-

stemmelse er blevet gennemført til fulde i tre medlemsstater og delvist i fem andre med-

lemsstater. De øvrige medlemsstater har ikke truffet bestemmelser til gennemførelse her-

af.

Alt i alt finder Kommissionen, at kun en enkelt medlemsstat (som ikke er Danmark) har

truffet gennemførelsesbestemmelser, der er helt i overensstemmelse med rammeafgørel-

sen. Ikke desto mindre finder Kommissionen det vigtigt at understrege, at når den indfør-

te lovgivning giver mulighed for at oprette fælles efterforskningshold ved en fælles afta-

le, burde dette være tilstrækkeligt til at sikre en tilfredsstillende implementering af ram-

meafgørelsen.

Kommissionen vil i en efterfølgende rapport tage hensyn til eventuelle nye oplysninger

og om nødvendigt opdatere oplysningerne om medlemsstaternes nationale lovgivninger. I

mellemtiden opfordrer Kommissionen samtlige medlemsstater til at sikre en hurtig og

komplet gennemførelse af rammeafgørelsen om fælles efterforskningshold og til at holde

den underrettet om eventuelle nye tiltag.

Gældende dansk ret

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er gennemført i dansk ret ved lov nr.

433 af 10. juni 2003 om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og lov om udle-

vering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammeafgørelsen om oprettelse af fælles efterforskningshold er – i det begrænsede om-

fang, rammeafgørelsen har nødvendiggjort ændringer i dansk ret – gennemført ved lov

nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence-

og forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse af straf mv.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side hilser man en generel drøftelse af de evalueringsmekanismer, som anvendes i forbin-

delse med gennemførelsen af EU-retsakter, velkommen, idet man fra dansk side generelt lægger

vægt på, at der sker en rettidig og korrekt gennemførelse af vedtagne EU-retsakter.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 8.

februar 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5: Udnævnelse af ny direktør for Europol

Nyt notat.

Resumé

Rådet vil skulle træffe beslutning om udnævnelse af en ny direktør for Europol. Beslutningen vil ikke give anledning

til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet, og den vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-

ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side vil man i lyset af forhandlingerne i Rådet tage stilling til, hvilken af kandidaterne til posten som direktør for

Europol, man ønsker at støtte.

Baggrund

I henhold til Europol-konventionens artikel 29 ledes Europol af en direktør, der efter ind-

stilling fra Europols Styrelsesråd udnævnes af Rådet for en periode på fire år. Der er mu-

lighed for én genudnævnelsesperiode.

Direktørens opgaver er bl.a. at udføre de opgaver, som er tildelt Europol, herunder vare-

tage den løbende administration, personaleforvaltning, sikre korrekt udarbejdelse og gen-

nemførelse af Styrelsesrådets afgørelser, udarbejde forslag til budget, stillingsfortegnelse

og den femårige finansplan samt gennemføre Europols budget, samt enhver anden opga-

ve, der tildeles direktøren ved Europol-konventionen.

Den tidligere direktør Jürgen Storbecks periode udløb i juni måned 2004, hvorfor der med virkning

fra denne dato har skullet udpeges en ny direktør for Europol. Imidlertid lykkedes det ikke at opnå

enighed om en kandidat i forbindelse med det første stillingsopslag umiddelbart efter periodens ud-

løb, og stillingen som direktør for Europol har derfor på ny måttet opslås.

I lyset heraf forventes det, at det luxembourgske formandskab vil lægge op til, at der skal træffes

beslutning om udnævnelse af ny direktør for Europol på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 24. februar 2004.

Indhold

I alt 70 personer har søgt stillingen som direktør for Europol, og der har været afholdt samtaler med

nogle af disse ansøgere med henblik på at bedømme de pågældendes kvalifikationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lyset af indstillingerne fra det udvalg, der således har været nedsat til bedømmelse af ansøgerne, vil

Rådet for retlige og indre anliggender skulle træffe beslutning om udnævnelse af ny direktør for Eu-

ropol.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) er

gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997. I henhold til lovens § 6 har justitsministeren

ved bekendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennemførelse af Europol-

konventionen bestemt, at loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side vil man i lyset af forhandlingerne i Rådet tage stilling til, hvilken af kandidaterne til

posten som direktør for Europol, man ønsker at støtte.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 8.

februar 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen om udnævnelse af ny direktør for Europol har tidligere været forelagt for Folketin-

gets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender)

den 30. marts 2004, den 29.-30. april 2004 og den 8. juni 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af Det Europæiske Politi-

akademi (Cepol) som et EU-organ (KOM (2004) 623 endelig)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Forslaget har til formål at sikre Det Europæiske Politiakademi (Cepol) bedre retlige rammer ved at give det status

som juridisk person, et permanent hjemsted, finansiering fra fællesskabsbudgettet, klare personaleregler og en strømli-

net ledelsesstruktur, så Cepol effektivt kan bidrage til, at medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder bliver bedre

til at håndtere de udfordringer, som grænseoverskridende kriminalitet stiller dem over for. Forslaget vurderes ikke at

give anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget ses ikke at have lovgivningsmæssige konsekven-

ser. Der må i forbindelse med bl.a. oprettelsen af Cepols sekretariat forventes en vis forøgelse af Cepols budget. Imidler-

tid er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang de øgede udgifter vil medføre ændringer i

Fællesskabets budget. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget.

Baggrund

På Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15. - 16. oktober 1999 blev der opnået enighed om,

at der skulle oprettes et europæisk politiakademi til efteruddannelse af højtstående personale ved de

retshåndhævende myndigheder, idet politiakademiet i første omgang skulle etableres som et netværk

af nationale politiskoler.

Det Europæiske Politiakademi (Cepol) blev herefter oprettet ved Rådets afgørelse af 22. december

2000 (2000/820/RIA) og iværksatte sine aktiviteter den 1. januar 2001.

I forbindelse med etableringen af Cepol blev det besluttet at placere et midlertidigt sekretariat for

Cepol i København. På mødet i Det Europæiske Råd (den 13. december 2003) blev det besluttet, at

der skal etableres et permanent sekretariat i Bramshill, Storbritannien.

Ifølge den ovennævnte rådsafgørelses artikel 9 skal Cepol senest i løbet af det tredje år efter aktivite-

ternes iværksættelse forelægge Rådet en rapport om, hvordan netværket fungerer, og hvordan dets

fremtid tegner sig. En sådan rapport blev fremlagt den 5. december 2003 af Cepols bestyrelse.

Den fremlagte rapport, der bl.a. indeholder en række overvejelser og anbefalinger vedrørende Ce-

pols fremtidige virke og struktur, blev behandlet på et rådsmøde (retlige og indre anliggender) den

19. februar 2004. I den forbindelse blev der vedtaget en række konklusioner, hvori Rådet bl.a. aner-

kender, at der er behov for en række strukturelle ændringer for at sikre yderligere effektivitet og ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vikling af Cepol, og hvori der også peges på behovet for en drøftelse af Cepols fremtidige udvikling.

Rådet noterer sig i den forbindelse, at Kommissionen agter at fremsætte supplerende forslag vedrø-

rende Cepols funktion, som især er rettet mod sekretariatets rolle og mod en forbedring af Cepols

økonomiske og personalemæssige forvaltning.

I lyset af de nævnte rådskonklusioner – og på baggrund af Det Europæiske Råds beslutning af 13.

december 2003 om placering af det permantente sekretariat – vedtog Rådet den 26. juli 2004 to

rådsafgørelser, der ændrer den oprindelige rådsafgørelse om oprettelsen af Cepol ved dels at fastsæt-

te, at det permanente sekretariat som forudsat placeres i Bramshill, Storbritannien, dels ved at gøre

Cepol til en selvstændig juridisk person.

Herudover har Kommissionen den 1. oktober 2004 fremlagt et forslag til Rådets afgørelse om opret-

telse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) som et EU-organ.

Dette forslag forventes at blive forelagt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 med henblik

på en politisk drøftelse heraf, herunder navnlig for så vidt angår spørgsmålet om anvendelse af EU’s personalevedtægt

samt finansiering af Cepols aktiviteter over Fællesskabets budget.

Indhold

Forslaget til rådsafgørelse er fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union

(TEU), særlig artikel 30, stk. 1, litra c (om samarbejde og fælles initiativer inden for bl.a. uddannelse)

og artikel 34, stk. 2, litra c (om vedtagelse af afgørelser, uden at de dog indebærer nogen indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser).

Forslaget har – ifølge Kommissionen – til formål at sikre Cepol bedre retlige rammer ved at give det

status som juridisk person, et permanent hjemsted, finansiering fra fællesskabsbudgettet, klare per-

sonaleregler og en strømlinet ledelsesstruktur, så Cepol effektivt kan bidrage til, at medlemsstaternes

retshåndhævende myndigheder bliver bedre til at håndtere de udfordringer, som grænseoverskriden-

de kriminalitet stiller dem over for.

Efter artikel 1 oprettes Cepol som et EU-organ, som placeres i Bramshill, Storbritannien, jf. artikel

Artikel 2 giver Cepol status som juridisk person, hvilket indebærer, at Cepol i hver medlemsstat skal

nyde den mest vidtgående rets- og handleevne, som vedkommende stats lovgivning tillægger juridi-

ske personer. Cepol kan navnlig erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre samt optræde som part

i retssager.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 3 giver Cepols personale privilegier og immuniteter i henhold til De Europæiske Fællesska-

bers protokol herom.

Artikel 5 fastlægger formålet med Cepol. Formålet svarer i vidt omfang til, hvad der følger af det

nuværende retsgrundlag, dvs. Rådets afgørelse af 22. december 2000 (2000/820/RIA). Efter forsla-

get udvides Cepols virkeområde imidlertid, idet uddannelsen skal omfatte ”ledende og andet perso-

nale ved de retshåndhævende myndigheder med nøglefunktioner inden for bekæmpelse af grænse-

overskridende kriminalitet”. Kurserne skal navnlig fokusere på, hvordan samarbejdet kan forbedres

mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder med henblik på prioriterede områder,

såsom forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme. Der lægges særlig vægt på menneskerettigheder og

etik i forbindelse med retshåndhævelsen. Det understreges i artikel 5, at Cepols formål skal udøves,

uden at det berører beføjelserne for de institutioner, der har ansvaret for uddannelse af personale

ved medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder.

Artikel 6 fastsætter Cepols mål. I forhold til det eksisterende retsgrundlag, hvorefter Cepol alene skal

supplere de tiltag, som gennemføres af medlemsstaternes uddannelsesinstitutioner, understreges det

med den nye målsætning bl.a., at der skal ske en forbedring af samarbejdet om uddannelse i retshån-

dhævelse med relevante institutioner i kandidatlandene, Norge, Island og andre lande. Desuden

medtages sprogundervisning og menneskerettigheder som en del af Cepols mål.

Artikel 7 indeholder en beskrivelse af de opgaver, som Cepol skal udføre med henblik på at nå de

mål, som er fastlagt i artikel 6. Foruden de opgaver med hensyn til at udbyde kurser, som allerede

påhviler Cepol efter det eksisterende retsgrundlag, indeholder forslaget også opgaver, der angår ud-

vikling af en fælles standard for kurser vedrørende samarbejde inden for Cepols område. Desuden

skal Cepol helt generelt tilvejebringe fælles standarder og kursusmoduler til brug for uddannelsesin-

stitutionerne for retshåndhævelse. Cepol får desuden bl.a. til opgave at foretage en regelmæssig vur-

dering af iværksættelsen af Cepols uddannelsesmoduler og –meto-der.

Endvidere får Cepol til opgave at udvikle og stille virtuelle uddannelsesmoduler til rådighed via Ce-

pols elektroniske netværk (”European Police Knowledge Net”)

Artikel 8-10 fastlægger, at Cepol skal ledes af en bestyrelse bestående af et medlem fra hvert med-

lemsland samt en repræsentant fra Kommissionen. Desuden skal der udpeges en direktør, der delta-

ger i bestyrelsens møder uden stemmeret. Bestyrelsen træffer beslutning med almindeligt flertal, men

i forbindelse med en række opgaver, herunder vedtagelsen af fælles læseplaner, udkastet til arbejds-

program og udkastet til den årlige rapport, træffer bestyrelsen dog beslutning med to tredjedels fler-

tal.

Direktøren repræsenterer Cepol i alle juridiske handlinger og forpligtelser. Direktøren udpeges for

fem år ad gangen af Rådet og kan alene fungere som direktør i samlet ti år. Direktørens opgaver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beskrives i artikel 10. Heraf fremgår bl.a., at direktøren er ansvarlig for den daglige drift og har an-

svaret for gennemførelsen af budgettet, evaluering af Cepols uddannelses- og læringsredskaber og

Cepol-certificering af undervisere og uddannelsesinstitutioner i medlemsstaterne, og i øvrigt de op-

gaver som bestyrelsen måtte pålægge ham.

Europa-Parlamentet eller Rådet kan anmode direktøren om at aflægge beretning om udførelsen af

sine opgaver.

Efter artikel 11 bistås direktøren af et personale. Direktøren og personalet er underlagt de regler,

som følger af de regler og forskrifter, der gælder for tjenestemænd og øvrige ansatte i Det Europæi-

ske Fællesskab. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at der kan udstationeres nationale eksperter fra

medlemsstaterne ved Cepol.

Ifølge artikel 12 oprettes der nationale Cepol-enheder i hver medlemsstats nationale uddannelsesin-

stitutioner. Hver national enhed skal helst ledes af den embedsmand, der er ansvarlig for udvikling

og gennemførelse af uddannelsesprogrammer på nationalt plan. Den nationale enhed er på nationalt

plan ansvarlig for iværksættelsen af de uddannelses-, undervisnings- og læringsredskaber, som besty-

relsen har vedtaget. Der fremhæves desuden en række opgaver, som den nationale enhed gøres an-

svarlig for, herunder at den skal tilrettelægge alle Cepol-aktiviteter, som gennemføres på medlemssta-

tens område. Den skal bistå direktøren ved iværksættelsen og evalueringer af Cepol-redskaber samt

efterkomme anmodninger, som direktøren fremsætter på bestyrelsens vegne.

Artikel 13 vedrører Cepols samarbejde med andre relevante EU-organer inden for retshåndhævelse

og andre relaterede områder. Cepol samarbejder desuden med andre nationale uddannelsesinstituti-

oner end medlemsstaternes. Der åbnes endvidere mulighed for, at Cepol kan tage hensyn til henstil-

linger fra Europol eller Taskforcen af EU-medlemsstaternes politichefer, uden at dette berører reg-

lerne for vedtagelse af Cepols arbejdsprogram.

Efter artikel 14 består Cepols indtægter af tilskud fra Fællesskabet, idet Cepols tilskud bliver opført

på Den Europæiske Unions budget. Desuden kan Cepol modtage gebyrer for ydede tjenester samt

eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne. Artiklen indeholder desuden en række tekniske reg-

ler om vedtagelsen af budgettet for Cepol.

Artikel 15-18 indeholder bestemmelser om budgetkontrol, finansielle bestemmelser, regler om

svigsbekæmpelse, samt om sprog, som svarer til, hvad der i øvrigt er gældende for andre EU-

organer.

Artikel 19 indeholder bestemmelser om aktindsigt, hvorefter Cepols bestyrelse senest seks måneder

efter afgørelsens ikrafttræden skal udarbejde regler om aktindsigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 20-25 indeholder navnlig overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelserne. I artikel 22 bestem-

mes det, at Cepol hvert år skal forelægge en rapport for Kommissionen, Rådet og Europa-

Parlamentet, ligesom Cepol hvert femte år skal bestille en uafhængig ekstern evaluering af gennem-

førelsen af afgørelsen samt de aktiviteter, som Cepol har udført.

Der henvises i øvrigt til forslaget med tilhørende bilag samt den ledsagende begrundelse til forslaget.

Gældende dansk ret

Politiskolen, der hører under Rigspolitichefen, er politiets centrale uddannelsesinstitution og er

ansvarlig for gennemførelsen af grund- og efteruddannelse af politipersonalet. Endvidere tilrette-

lægger Politiskolen efteruddannelsesaktiviteter for det juridiske og administrative personale.

Politiskolen planlægger og gennemfører grunduddannelsen for politibetjente på prøve. Desuden

planlægger og gennemfører politiskolen efteruddannelseskurser, specialkurser, herunder edb-

uddannelse samt lederuddannelse, for alle personalegrupper i politiet.

Herudover kan der efter Rigspolitichefens bestemmelse afholdes specialkurser og seminarer i det

omfang, forholdene gør det nødvendigt. I forbindelse med udsendelse af politifolk på internationa-

le missioner afholder Politiskolen således et kursus af 2 ugers varighed, der bl.a. omfatter uddan-

nelse i mægling og forhandlingsteknik, kontroloperationer, menneskerettigheder, køreteknik, sprog

samt kommunikationsprocedurer.

Politiskolen gennemfører endvidere uddannelsesprogrammer og seminarer for udenlandske politi-

folk. Størstedelen af disse aktiviteter foregår i udlandet. Større indsatsområder har været de palæ-

stinensiske selvstyreområder, Kosovo, Sydafrika og de baltiske lande, sidstnævnte indenfor ram-

merne af Det Nordisk-Baltiske Politiakademi. Blandt nuværende indsatsområder kan nævnes ud-

dannelse af bosniske og irakiske politiledere.

Det Nordisk-Baltiske Politiakademi er udsprunget af et samarbejde mellem de nordiske og baltiske

lande. Initiativet startede i 1995/96, hvor de nationale politimyndigheder i de nordiske lande be-

sluttede at koordinere indsatsen med henblik på uddannelse af politifolk i de baltiske lande. Der er

for tiden ikke planlagt egentlige uddannelsesaktiviteter i dette regi.

Med hjemmel i retsplejelovens § 113, stk. 5, har Rigspolitichefen bemyndiget chefen for Politisko-

len til autorisation af kursusplaner for politiets uddannelse.

Yderligere er der i årlige handlings-

planer fastlagt nærmere mål for politiskolens uddannelsestilbud, ligesom der er nedsat et rådgiven-

de skoleudvalg med hensyn til politiskolens forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget ses ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Det bemærkes i den forbindelse, at det

fremgår af forslagets artikel 5, at de nationale uddannelsesinstitutioners beføjelser ikke begrænses af

Cepols beføjelser.

Udgifterne til Cepol har indtil videre været afholdt af medlemslandene i fællesskab på grundlag af en

BNI-baseret fordelingsnøgle. Med forslaget lægges der som tidligere nævnt op til, at udgifterne til

Cepol skal dækkes af Fællesskabets budget. Der må i forbindelse med oprettelsen af Cepols sekreta-

riat og oprettelsen af de nationale enheder forventes en vis forøgelse af Cepols budget. Imidlertid er

det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang de øgede udgifter vil medføre

ændringer i Fællesskabets budget. Det er på denne baggrund vanskeligt at fastslå de eventuelle stats-

finansielle konsekvenser af den foreslåede ændring i finansieringen af Cepol.

Danmarks bidrag for 2005 udgør ca. 94.000 Euro.

Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Advokatrådet, Amnesty International, Dansk Told- og Skatteforbund, Institut for Menneskeret-

tigheder, Den danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Landsforeningen af be-

skikkede advokater, Landsklubben HK Politiet, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigfor-

eningen, Politimesterforeningen i Danmark, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i Kø-

benhavn, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifor-

bundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater og Institut for Menne-

skerettigheder.

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Politidirektøren i København, Advokatrådet,

Landsforeningen af beskikkede advokater og Institut for Menneskerettigheder har oplyst, at de ikke

har bemærkninger til forslaget.

Rigspolitichefen har bl.a. anført, at det beslutningsdokument, som Cepols bestyrelse vedtog i de-

cember 2003, og som efterfølgende blev vedtaget i Rådet, indeholder en række anbefalinger til Ce-

pols fremtidige rolle og struktur baseret på den treårige evalueringsrapport til Rådet. Der peges sær-

ligt på, at det i beslutningsdokumentet anbefales, at Cepol fortsættes som et netværk imellem de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nationale uddannelsesinstitutioner. I beslutningsdokumentet opfordres Cepols bestyrelse til at påbe-

gynde en ny, toårig evalueringsrapport som grundlag for videre overvejelser om Cepols fremtidige

rolle og struktur.

Rigspolitichefen har endvidere oplyst, at Cepols bestyrelse under hensyntagen til Kommissionens

forslag i november 2004 med enstemmighed har vedtaget en udtalelse, hvori bestyrelsen tilslutter sig

anvendelse af EU’s personalevedtægt samt finansiering fra fællesskabsbudgettet som grundlag for

Cepols fremtidige virksomhed.

Efter Rigspolitichefens opfattelse ændrer Kommissionens forslag ikke ved det forhold, at aktivite-

terne i regi af Cepol fortsat gennemføres i et netværk imellem de nationale uddannelsesinstitutioner.

Medlemsstaterne repræsenteret i bestyrelsen vil fortsat være det beslutningstagende organ. Ifølge

forslaget vil Cepol som juridisk person fortsat være repræsenteret ved den administrative direktør,

og det faste sekretariat vil fortsat have en støttende rolle i forhold til netværksaktiviteterne.

Rigspolitichefen peger herudover på, at artikel 1 og artikel 2 i Kommissionens forslag svarer til, hvad

der allerede følger af de vedtagne rådsafgørelser, som dog endnu ikke er fuldt ud gennemførte.

Rigspolitichefen er enig i Kommissions opfattelse, hvorefter fællesskabsfinansiering og anvendelse

af EU’s personalevedtægt vil sikre Cepol bedre økonomiske og personalemæssige rammer.

Rigspolitichefen finder imidlertid ikke, at der er et udpræget behov for en mere strømlinet ledelses-

struktur i det faste sekretariat. Til forslagets artikel 10 bemærkes det, at der efter Rigspolitichefens

opfattelse bør udvises forsigtighed i forbindelse med tildeling af beføjelser til direktøren, som berø-

rer medlemslandenes egne anliggender herunder undervisere og uddannelsesinstitutioner i medlems-

staterne.

Samme bemærkning bør efter Rigspolitchefens opfattelse tillige knyttes til forslagets artikel 12 om

forholdet imellem direktøren og de nationale Cepol-enheder i hver medlemsstats nationale uddan-

nelsesinstitutioner. Rigspolitichefen kan til gengæld tilslutte sig, at de nationale enheder forankres i

en national uddannelsesinstitution.

Afslutningsvis peger Rigspolitichefen på, at det bør overvejes, om nye beslutninger om Cepols frem-

tidige rolle og struktur ikke bør afvente den toårige evalueringsrapport fra bestyrelsen til Rådet, som

forventes at foreligge med udgangen af 2005, herunder erfaringerne med gennemførelsen af Rådets

afgørelser om juridisk personlighed samt fast hjemsted for Cepol.

Foreningen af Politimestre i Danmark har tilsluttet sig det, som er anført af Rigspolitichefen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Politiforbundet i Danmark har anført, at det fremsatte forslag umiddelbart er ”i tråd med” øvrige

forslag på det politimæssige og retlige område indenfor EU, idet der lægges op til fælles standarder

og forbedring af samarbejdet medlemsstaterne imellem. Samtidig understreges det, at de nationale

uddannelsesinstitutioners beføjelser ikke begrænses af Cepols beføjelser.

Politiforbundet hilser forslaget til bedre samarbejde om uddannelse i retshåndhævelse i EU vel-

kommen. Politiforbundet finder det vigtigt, at bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet ud-

bygges og styrkes gennem Cepol, samt at der bliver mulighed for at politipersonale og andet perso-

nale, der arbejder med dette sagsområde, får øget mulighed for kendskab til hinanden.

Nærhedsprincippet

Som anført ovenfor under pkt. 2 har forslaget – ifølge Kommissionen – til formål at sikre Cepol

bedre retlige rammer ved at give det status som juridisk person, et permanent hjemsted, finansiering

fra fællesskabsbudgettet, klare personaleregler og en strømlinet ledelsesstruktur, så Cepol effektivt

kan bidrage til, at medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder bliver bedre til at håndtere de

udfordringer, som grænseoverskridende kriminalitet stiller dem over for.

Om forholdet til nærhedsprincippet har Kommissionen anført følgende:

”De enkelte nationale myndigheder er ikke i stand til at sørge for samarbejde inden for

uddannelse i retshåndhævelse i det omfang, som Det Europæiske Råd ønskede, da det i

Tammerfors i 1999 krævede Cepol oprettet. Cepols nuværende udformning har givet

positive resultater, men har vist sine begrænsninger. Der er derfor behov for en EU-

struktur for at forbedre det operationelle samarbejde mellem de nationale uddannelses-

institutioner og sikre, at uddannelsen i retshåndhævelse har en EU-dimension.”

Efter regeringens opfattelse giver forslaget ikke anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprin-

cippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for det fremlagte forslag til rådsafgørelse om op-

rettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) som et EU-organ.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse om forslaget.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

den

8. februar 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Forslaget til rådsafgørelse om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) som et EU-organ

tillige med et grundnotat herom er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. november 2004

og til Folketingets Retsudvalg den 23. november 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7: Behandling og beskyttelse af personoplysninger i Eurojust

Nyt notat.

Resumé

Eurojust blev oprettet i februar 2002 med henblik på at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne om efterforskning

og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to eller flere medlemsstater. I overensstemmelse med rådsafgø-

relsen om oprettelse af Eurojust har Eurojusts kollegium (som alle medlemslandene har et medlem af) fremlagt et

forslag til regler for behandling og beskyttelse af personoplysninger i Eurojust. Forslaget er godkendt af den fælles kon-

trolinstans. Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og det vurderes ikke at ville have lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side kan man generelt støtte udkastet til regler på området.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) den 28. februar 2002 vedtog Rådet

en rådsafgørelse om oprettelse af Eurojust. Formålet med Eurojust er at lette samarbejdet mellem

medlemsstaterne om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der berører to

eller flere medlemsstater. Hvert medlemsland udpeger et nationalt medlem af Eurojust. De nationale

medlemmer udgør Eurojusts kollegium.

Rådsafgørelsen om oprettelse af Eurojust indeholder bl.a. en række bestemmelser af databeskyttel-

sesmæssig karakter. Det følger således bl.a. af rådsafgørelsens artikel 14, stk. 2, at Eurojust træffer de

nødvendige foranstaltninger for at sikre, at beskyttelsesniveauet for personoplysninger mindst svarer

til det, som kræves i henhold til Europarådets konvention (af 28. januar 1981) om beskyttelse af det

enkelte menneske i forbindelse med elektroniske databehandling af personoplysninger.

Herudover følger det bl.a. af rådsafgørelsen, at Rådet – efter høring af den såkaldte fælles kontrolin-

stans – godkender Eurojusts forretningsorden. De bestemmelser i forretningsordenen, der vedrører

behandling af personoplysninger, kan godkendes særskilt af Rådet.

I overensstemmelse hermed indeholder Eurojusts forretningsorden (i artikel 26) en bestemmelse,

hvorefter forretningsordenen suppleres af en særskilt afgørelse om behandling og beskyttelse af per-

sonoplysninger.

Eurojusts kollegium har udarbejdet et udkast til regler om behandling og beskyttelse af personoplys-

ninger i Eurojust samt en erklæring herom. Udkastet har – som foreskrevet i rådsafgørelsen – været

forelagt for den fælles kontrolinstans, der har godkendt dette.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at udkastet samt den ledsagende erklæring vil blive forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 24. februar 2005 med henblik på vedtagelse heraf.

Indhold

Udkastet til databeskyttelsesregler for Eurojust er opdelt i følgende seks afsnit:

Afsnit 1 – Definitioner

Afsnit 2 – Anvendelsesområde

Afsnit 3 – Almindelige principper

Afsnit 4 – Særlige regler for sagsrelateret behandling af personoplysninger

Afsnit 5 – Særlige regler for ikke-sagsrelateret behandling af personoplysninger

Afsnit 6 – Andre bestemmelser

De foreslåede regler svarer i vidt omfang til, hvad der følger af det såkaldte persondatadirektiv

(direktiv 94/46/EF).

Ad afsnit 1 – definitioner

Udkastets afsnit 1 (artikel 1) indeholder en række definitioner af centrale databeskyttelses-

mæssige begreber.

Det fastsættes således bl.a. i artiklen, at begrebet ”personoplysninger” må forstås som enhver

form for information om en identificeret eller identificerbar person, og at begrebet ”behandling

af personoplysninger” omfatter enhver operation eller række af operationer, som personoplys-

ninger gøres til genstand for. Ved et ”register med personoplysninger” skal forstås enhver struk-

tureret samling af personoplysninger. Endelig kan det nævnes, at udtrykket ” den registeransvar-

lige” dækker over den person, som alene eller sammen med andre afgør, til hvilket formål der

må foretages behandling af personoplysninger.

Ad afsnit 2 – anvendelsesområde

Udkastets afsnit 2 (artikel 2 og 3) indeholder navnlig bestemmelser, som tager sigte på at fastslå,

hvilke aktiviteter reglerne skal gælde for.

Af udkastets artikel 2 følger det bl.a., at reglerne skal anvendes på Eurojusts behandling af per-

sonoplysninger, der foretages ved hjælp af edb eller ved ikke-elektronisk behandling af person-

oplysninger, som er eller vil blive indeholdt i et register. Reglerne skal anvendes på alle oplys-

ninger, der indsamles og viderebehandles af Eurojust som led i Eurojusts virksomhed. Reglerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal ikke gælde for oplysninger, der er overgivet (alene) til et nationalt medlem af Eurojust med

henblik på dennes udøvelse af sine retslige beføjelser.

Ad afsnit 3 – almindelige principper

Udkastets afsnit 3 (artikel 4-12) indeholder en række almindelige principper vedrørende databe-

handling i Eurojust, herunder bl.a. med hensyn til respekt af grundlæggende frihedsrettigheder

mv.

Det fastsættes endvidere bl.a., at personoplysninger skal behandles rimeligt og lovligt, at der

alene må behandles personoplysninger, som er nødvendige, tilstrækkelige og relevante, og at

disse ikke må omfatte mere, end der kræves til at opnå det formål, til hvilket de indsamles. End-

videre skal det sikres, at alle oplysninger er korrekte og ajourførte, og der skal tages alle rimelige

skridt for at slette eller berigtige oplysninger. Der opstilles desuden krav til den fy-siske datasik-

kerhed, idet Eurojust (i overensstemmelse med rådsafgørelsens artikel 22) bl.a. skal fastlægge de

nærmere tekniske foranstaltninger og organisatoriske forholdsregler, som er nødvendige for at

beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, hændeligt tab eller uauto-

riseret udbredelse eller behandling. Eurojust skal udarbejde en samlet sikkerhedspolitik.

Herudover fastsættes der en række almindelige regler om den registreredes ret til underretning i

forbindelse med registrering af personoplysninger, og om den registreredes ret til indsigt, berig-

tigelse, blokering og sletning. Det fastsættes bl.a., at den registrerede skal underrettes om formå-

let med behandlingen af oplysningerne samt en række andre relevante oplysninger, såsom rets-

grundlaget, tidsbegrænsninger for lagring af oplysninger og retten til på ethvert tidspunkt at ind-

bringe eventuelle spørgsmål for den fælles kontrolinstans. Underretningen skal som udgangs-

punkt ske ved indsamlingen af oplysninger.

Endelig er der i det almindelige afsnit fastsat regler om bl.a. Eurojust-ansattes tavshedspligt og

om Eurojusts egen kontrol med overholdelsen af de databeskyttelsesmæssige regler.

Ad afsnit 4 – særlige regler for sagsrelateret behandling af personoplysninger

Udkastets afsnit 4 (artikel 13-29) indeholder en række detaljerede regler for sagsrelateret be-

handling af personoplysninger.

Det drejer sig om materielle betingelser for behandling af personoplysninger og om den registre-

redes rettigheder i den forbindelse samt om datasikkerhed, kontrol og overførsel af personoplys-

ninger til tredjelande og internationale organisationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad angår den sagsrelaterede behandling af personoplysninger fastsættes det bl.a., at personop-

lysninger kun kan indsamles og viderebehandles, såfremt det er nødvendigt for, at Eurojust kan

opfylde sine opgaver med hensyn til at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet. Personoplys-

ninger, der behandles af Eurojust i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning, må ikke

behandles i forbindelse med andre formål. Eurojust er ikke ansvarlig for modtagne oplysningers

pålidelighed, men skal sikre, at oplysninger, som er modtaget i forbindelse med efterforskning

og strafforfølgning, ajourføres, og at eventuelle urigtigheder berigtiges af den tredjepart, som har

sendt oplysningerne.

For så vidt angår den registreredes rettigheder følger det bl.a. af de foreslåede regler, at den regi-

strerede skal underrettes om databehandlingen, så snart det står klart, at en sådan underretning

ikke vil skade opfyldelsen af Eurojusts opgaver, national efterforskning og strafforfølgning som

Eurojust bistår med, en igangværende overvågnings-, inspektions-, eller reguleringsopgave, der

har tilknytning til Eurojusts opgaver eller national efterforskning mv. samt tredjemands rettighe-

der. Der fastsættes desuden særlige procedurer for behandlingen af anmodninger fra registrerede

personer vedrørende de rettigheder, som tilkommer dem, herunder i relation til den nævnte un-

derretningspligt.

I relation til den fysiske datasikkerhed opstilles der bl.a. et krav om, at der oprettes et elektronisk

sagsstyringssystem med et registreringssystem, som de nationale medlemmer skal anvende ved

databehandling knyttet til bestemte sager. Systemet skal bl.a. omfatte funktioner som sagssty-

ring, beskrivelse af arbejdsgangen, sammenholdelse af oplysninger og sikkerhed. Sagsstyrings-

systemet skal endvidere bl.a. indeholde en fortegnelse over efterforskningsoplysninger og mid-

lertidige analysedatabaser, som er oprettet i henhold til artikel 14, stk. 4, og artikel 16 i rådsafgø-

relsen om oprettelse af Eurojust. Der fastsættes i den forbindelse en række detaljerede krav til,

hvilke oplysninger sagsstyringssystemet som minimum vil skulle indeholde samt hvem der kan

benytte oplysninger i systemet.

Herudover fastsættes det, at Eurojust skal træffe passende tekniske foranstaltninger til at sikre, at al

behandling af personoplysninger registreres, således at det kan kontrolleres og konstateres, hvilke

organer personoplysningerne videregives til, og hvilke personoplysninger der er blevet indlæst i elek-

troniske databehandlingssystemer, samt hvornår og af hvem oplysningerne er blevet indlæst.

Eurojust skal endvidere træffe passende tekniske foranstaltninger og indføre de relevante organisato-

riske ordninger til at sikre, at kun nationale medlemmer, deres assistenter samt autoriseret Eurojust-

personale har adgang til de personoplysninger, der behandles af Eurojust. Det skal kontrolleres, at

behandlingen af personoplysninger i Eurojust er lovlig og overholder bestemmelserne i afgørelsen

om Eurojust, de foreslåede bestemmelser samt andre bestemmelser af relevans.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår overførsel af data til tredjelande eller internationale organisationer, lægges der med

udkastet op til, at Eurojust skal bestræbe sig på at indgå samarbejdsaftaler indeholdende passende

bestemmelser om udveksling af personoplysninger med alle de partnere, der regelmæssigt udveksles

oplysninger med. I de tilfælde, hvor der ikke eksisterer sådanne samarbejdsaftaler, videregiver Euro-

just kun personoplysninger til et tredjeland mv., hvis det har tiltrådt konventionen om beskyttelse af

det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, eller hvis

der ud fra en samlet vurdering af alle relevante forhold findes at være et tilstrækkeligt beskyttelsesni-

veau i det pågældende tredjeland. Uden for de nævnte tilfælde vil de berørte nationale medlem(mer)

kun undtagelsesvis kunne træffe beslutning om videregivelse af oplysninger, idet dette alene vil kun-

ne ske, hvis der er tale om at afværge en overhængende, alvorlig fare for en person eller for den of-

fentlige sikkerhed.

Hvad endelig angår spørgsmålet om frister for opbevaring af personoplysninger, fastsættes det, at

Eurojust skal træffe passende tekniske foranstaltninger til at sikre, at fristerne for opbevaring af per-

sonoplysninger overholdes. Det skal bl.a. sikres, at der i forhold til sagsstyringssystemet hvert tredje

år foretages en kontrol af, om det fortsat er nødvendigt at opbevare oplysninger i en midlertidig ana-

lysedatabase.

Ad afsnit 5 – særlige regler for ikke-sagsrelateret behandling af personoplysninger

Udkastets afsnit 5 (artikel 30-43) indeholder en række detaljerede regler for ikke-sagsrelateret

behandling af personoplysninger.

I bestemmelserne fastsættes det bl.a., at personoplysninger skal behandles rimeligt og lovligt. Endvi-

dere skal behandlingen være nødvendig til opfyldelse af en række hensyn, herunder bl.a. overholdel-

se af en retlig forpligtigelse eller af hensyn til opfyldelsen af en kontrakt. Behandling af personoplys-

ninger kan endvidere finde sted, hvis den pågældende har givet sit samtykke, hvis behandlingen er

nødvendig for at beskytte den registreredes vitale interesser eller hvis behandlingen er nødvendig

for, at en legitim interesse kan forfølges. Behandling af personoplysninger skal have et specifikt og

veldefineret lovligt og legitimt formål.

Hvad angår behandling af oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller

filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsforhold, seksuelle forhold eller

straffedomme, vil sådanne oplysninger i en ikke-sagsrelateret sammenhæng alene kunne behandles,

hvis den registrerede har givet sit samtykke, hvis behandlingen er nødvendig for overholdelsen af

den dataansvarliges specifikke rettigheder, hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den regi-

streredes vitale interesser eller behandlingen vedrører oplysninger, som er offentliggjort af den regi-

strerede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår det almindelige princip om den registreredes ret til underretning (jf. ovenfor under

afsnit 2) fastsættes det, der i relation til de ikke-operative opgaver kan gøres fravigelse fra underret-

ningspligten, hvis en sådan underretning ville skade væsentlige økonomiske eller finansielle interesse,

beskyttelsen af den registreredes interesser eller rettigheder samt statens sikkerhed.

Udkastets afsnit 5 indeholder herudover bl.a. bestemmelser om underretning af den ansvarlige for

databeskyttelsen i Eurojust og om oprettelse af et register over behandlinger samt om den registre-

redes mulighed for at gøre indsigelse mod visse edb-behandlede individuelle afgørelser.

Desuden fastsættes der en række interne bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger og pri-

vatlivets fred i interne telenet i Eurojust. Der skal bl.a. sikres passende tekniske og organisatoriske

foranstaltninger til at garantere en sikker anvendelse af telenet.

Ad afsnit 6 – andre bestemmelser

I afsnit 6 (artikel 44 og 45) er der fastsat bestemmelser om bl.a. regelmæssige overvejelser vedrøren-

de behovet for ændringer af de foreslåede bestemmelser samt om reglernes ikrafttræden.

Erklæring fra Eurojusts kollegium

I tilknytning til udkastet til nye regler om behandling og beskyttelse af personoplysninger i Eurojust

vil Eurojusts kollegium fremkomme med en erklæring, hvoraf det bl.a. vil fremgå, at udtrykket ”ik-

ke-sagsrelaterede oplysninger” omfatter såvel personlige oplysninger for det nationale medlem af

Eurojust samt rent administrative oplysninger, som behandles af Eurojust.

I erklæringen bekræftes det endvidere, at de foreslåede tekniske bestemmelser i udkastet lever op til

de krav, som stilles efter rådsafgørelsen, og at Eurojust vil aflægge rapport vedrørende gennemførel-

sen af de sikkerhedsbestemmelser, som er forudset i rådsafgørelsen. Af udkastet til erklæring frem-

går endvidere, at Eurojusts kollegium vil evaluere reglerne inden for to år efter deres ikrafttræden.

Endelig anføres det i udkastet til erklæring, at alene nationale medlemmer af Eurojust kan være data-

ansvarlig for sagsrelaterede oplysninger.

Gældende dansk ret

Der findes ikke dansk lovgivning af relevans for sagen. Det bemærkes i den forbindelse, at gennem-

førelsen af rådsafgørelsen om oprettelse af Eurojust ikke har krævet lovgivning i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til regler om behandling og beskyttelse af personoplysninger i Eurojust har ikke lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre medlemsstaters kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side stiller man sig generelt positiv over for udkastet til bestemmelser for behandling

og beskyttelse af personoplysninger i Eurojust.

Europa-Parlamentet

Udkastet til bestemmelser for behandling og beskyttelse af personoplysninger i Eurojust har ikke

været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 8.

februar 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8: Europols eksterne forbindelser

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vil indebære, at Israel tilføjes til listen over mulige samarbejdspartnere for Europol. Forslaget giver ikke

anledning til overvejelser i forhold til nærhedsprincippet. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Fra dansk side har man ikke bemærkninger til, at Israel føjes til listen over lande, som Europol kan indgå samar-

bejdsaftaler med, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Baggrund

Det følger af Europol-konventionens artikel 42, stk. 2, 1. pkt., at Europol, i det omfang det er nød-

vendigt for at kunne gennemføre de opgaver, der er pålagt Europol i henhold til konventionens arti-

kel 3, kan oprette og opretholde forbindelser med tredjelande og eksterne organisationer.

Rådet vedtog den 3. november 1998 en afgørelse, der fastsætter nærmere regler for Europols for-

bindelser med tredjelande og eksterne organisationer.

Det fremgår af artikel 2, stk. 2, i rådsafgørelsen, at Rådet med enstemmighed beslutter, hvilke tredje-

lande og eksterne organisationer der skal indledes forhandlinger med.

Det fremgår endvidere af artikel 2, stk. 3, at Europols direktør efter at have konsulteret Styrelsesrå-

det og efter Rådets godkendelse kan indlede forhandlinger om aftaler med tredjelande og eksterne

organisationer. Sådanne aftaler kan først indgås, efter at Rådet med enstemmighed har godkendt

disse.

Rådet har desuden ved to rådsafgørelser af henholdsvis 3. november 1998 og 12. marts 1999 fastsat

nærmere regler for Europols videregivelse af personlige oplysninger til tredjelande og eksterne orga-

nisationer samt for Europols modtagelse af information fra tredjeparter.

Ved Rådets afgørelse af 27. marts 2000 blev Europols direktør bemyndiget til at indlede forhandlin-

ger om samarbejde mellem Europol og en række tredjelande og internationale organisationer. Disse

lande og organisationer fremgår af afgørelsens artikel 2, stk. 1. Ved en række efterfølgende rådsafgø-

relser er denne række af lande og organisationer udvidet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europols Styrelsesråd har anbefalet, at Israel optages på listen over mulige samarbejdspartnere for

Europol.

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 vil blive frem-

lagt et forslag om, at Israel optages på listen over mulige samarbejdspartnere for Europol.

Indhold

Forslaget vil indebære, at Israel tilføjes til listen i artikel 2, stk. 1, i Rådets afgørelse af 27. marts 2000

om bemyndigelse af Europols direktør til at indlede forhandlinger om aftaler med tredjelande og

organisationer, der ikke er tilknyttet EU.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) er

gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997. I henhold til lovens § 6 har justitsministeren

ved bekendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennemførelse af Europol-

konventionen bestemt, at loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man ikke bemærkninger til, at Israel optages på listen over mulige samarbejds-

partnere for Europol.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 8.

februar 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 9: Revisionsberetning om gennemførelsen af Europols budget og de-

charge til Europols direktør for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2003

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vil indebære, at Europols direktør på grundlag af revisionsberetningen fra det fælles revisionsudvalg meddeles

decharge for gennemførelsen af budgettet i regnskabsåret 2003. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sa-

gen, som heller ikke har lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side kan man tilslutte sig, at der med-

deles Europols direktør decharge for gennemførelsen af budgettet i regnskabsåret 2003.

Baggrund

Det følger af artikel 29, stk. 3, nr. 5, i Europol-konventionen, at Europols direktør er an-

svarlig for gennemførelsen af Europols budget.

I medfør af artikel 36, stk. 3, i Europol-konventionen skal det fælles revisionsudvalg i

overensstemmelse med afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU) forelægge

en revisionsberetning for hvert regnskabsår for Rådet. Europols direktør og Europols fi-

nansinspektør skal have mulighed for at udtale sig om beretningen, og Europols Styrel-

sesråd skal behandle revisionsberetningen med henblik på forelæggelse for Rådet. På

grundlag af revisionsberetningen skal Rådet tage stilling til, hvorvidt Europols direktør

skal meddeles decharge for gennemførelsen af budgettet for det pågældende regnskabsår,

jf. herved konventionens artikel 36, stk. 5.

Revisionsberetningen for perioden 1. januar 2003 - 31. december 2003 blev behandlet på et møde i

Europols Styrelsesråd den 14. – 15. december 2004. Styrelsesrådet har i den forbindelse indstillet, at

Rådet meddeler Europols direktør decharge for gennemførelsen af budgettet i regnskabsåret 2003.

Revisionsberetningen forventes forelagt på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 24. februar 2005 med henblik på meddelelse af decharge til Europols direktør.

Indhold

Det fælles revisionsudvalg peger i beretningen for perioden 1. januar 2003 - 31. december 2003 på,

at der er sket forbedringer i den økonomiske administration i den pågældende periode. Revisionsud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

valget peger dog på visse forhold, som giver anledning til overvejelser, herunder navnlig i relation til

det såkaldte EIS-projekt (Europol Information System).

Revisionsudvalget finder dog samlet, at Europols regnskab for den omhandlede periode giver et

retvisende billede af Europols finansielle situation og overordnet dokumenterer retmæssigheden af

Europols økonomiske dispositioner.

Gældende dansk ret

Konventionen af 26. juli 1995 om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol-konventionen) er

gennemført i dansk ret ved lov nr. 415 af 10. juni 1997. I henhold til lovens § 6 har justitsministeren

ved bekendtgørelse nr. 508 af 23. juni 1999 om ikrafttræden af lov om gennemførelse af Europol-

konventionen bestemt, at loven træder i kraft den 1. juli 1999.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man tilslutte sig, at der på grundlag af revisionsberetningen meddeles Europols

direktør decharge for gennemførelsen af budgettet i regnskabsåret 2003.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 8.

februar 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 10: Rapport om gennemførelse af Rådets rammeafgørelse af 15. marts

2001 om ofres stilling i straffesager

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en rapport om gennemførelsen af rammeafgørelsen om ofres stilling i straffesager. Rappor-

ten forventes forelagt Rådet med henblik på, at Rådet kan tage rapporten med konklusioner til efterretning samt for-

mentlig træffe beslutning om det videre arbejde med afrapportering af den nationale gennemførelse af rammeafgørelsen.

Rapporten rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Rapporten har ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til

forslaget. Fra dansk side vil man tage Kommissionens rapport med konklusioner til efterretning og tilslutte sig, at

Rådet træffer beslutning om det videre arbejde med afrapportering af den nationale gennemførelse af rammeafgørelsen.

1. Baggrund

Rådet vedtog den 15. marts 2001 en rammeafgørelse om ofres stilling i straffesager

(EFT2001/L82/1).

Efter rammeafgørelsens artikel 17 skal medlemsstaterne have truffet de foranstaltninger, der er nød-

vendige for at efterkomme rammeafgørelsen senest

den 22. marts 2006 for så vidt angår artikel 10

den 22. marts 2004 for så vidt angår artikel 5 og 6

den 22. marts 2002 for så vidt angår de øvrige bestemmelser.

I henhold til rammeafgørelsens artikel 18 skal medlemsstaterne senest samtidig indberette de gen-

nemførte foranstaltninger til Rådets Generalsekretariat og Kommissionen. På grundlag af medlems-

staternes indberetninger og en skriftlig rapport fra Kommissionen skal Rådet herefter vurdere, om

medlemsstaterne har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde de forpligtelser,

som følger af rammeafgørelsen.

På den baggrund har Kommissionen den 3. februar 2004 udarbejdet en rapport om medlemsstater-

nes gennemførelse af rammeafgørelsen om ofres stilling i straffesager.

Rapporten forventes forelagt Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005

med henblik på, at Rådet noterer sig rapporten samt de konklusioner, der kan udledes af denne.

Samtidig forventes det, at Rådet vil træffe beslutning om det videre arbejde med afrapportering af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den nationale gennemførelse af rammeafgørelsen, og herunder opfordre de medlemsstater, der end-

nu ikke har indsendt indberetninger, samt de medlemsstater, hvis indberetninger er ufuldstændige, til

at fremsende de pågældende oplysninger til Kommissionen senest den 1. maj 2005, således at

Kommissionen inden den 1. november 2005 kan udarbejde en ny rapport om gennemførelsen af

rammeafgørelsen.

Indhold

Rapporten omhandler alene de 15 ”gamle” medlemslandes nationale gennemførelse af rammeaf-

gørelsen.

I rapporten konkluderes det, at langtfra alle medlemsstater har fremsendt de relevante gennemførel-

sesbestemmelser til Kommissionen inden for den fastsatte frist, hvorfor det kun har været muligt at

danne sig et overfladisk billede af situationen vedrørende gennemførelsen af rammeafgørelsen i na-

tional ret. På dette grundlag står det dog ifølge rapporten klart, at situation vedrørende gennemførel-

sen af rammeafgørelsens bestemmelser er utilfredsstillende.

Danmarks bidrag, som er fremsendt til Kommissionen den 26. marts 2003, er ikke medtaget i rap-

porten.

Rapporten indeholder en specifik gennemgang af den nationale gennemførelse af de enkelte artikler i

rammeafgørelsen for så vidt angår de medlemsstater, som Kommissionen har fået oplysninger fra.

For så vidt angår artikel 1 om definitioner konkluderes det i rapporten, at kun fire medlemsstater har

indsendt oplysninger om gennemførelsen af denne bestemmelse i national ret. De indsendte natio-

nale bestemmelser afslører ikke væsentlige terminologiske forskelle.

For så vidt angår artikel 2 om respekt og anerkendelse konkluderer Kommissionen, at ingen med-

lemsstater lever op til forpligtelsen i stk. 1, om at sikre at ofre har en reel og passende rolle i dets

strafferetssystem, da ingen medlemsstater har gennemført alle rammeafgørelsens bestemmelser. Med

hensyn til stk. 2 om særlig sårbare ofre bemærkes det i rapporten, at anvendelsesområdet for de ind-

sendte nationale bestemmelser er forskellige, hvad angår definitionen af særligt sårbare ofre. På

samme måde anvender man i medlemsstaterne forskellige midler til at beskytte særligt sårbare ofre.

For så vidt angår artikel 3 om ofrets ret til at blive hørt og tilvejebringe beviser, konkluderer rappor-

ten, at offeret i de fleste medlemsstater kan indtræde i sagen som civil part og derigennem har visse

rettigheder, såsom retten til at anmode om afhøring af vidner. Det konkluderes endvidere, at ofrenes

mulighed for at fremlægge beviser under retssagen er sikret i de fleste medlemsstater. Vedrørende

bestemmelsen i stk. 2 om at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der sikrer, at ofre kun af-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

høres i det omfang det er nødvendigt for straffesagen, bemærker rapporten, at kun få medlemsstater

har indsendt oplysninger om gennemførelse af denne bestemmelse.

For så vidt angår artikel 4 om retten til at modtage oplysninger konkluderer rapporten, at nogle med-

lemsstater har omsat forpligtelserne heri ved at indsætte de relevante oplysninger på myndighedernes

og de berørte organisationers websteder og/eller ved at udarbejde informationsbrochurer. Kommis-

sionen finder, at denne fremgangsmåde ikke opfylder forpligtelserne i stk. 1, da medlemsstaterne

skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på eget initiativ at fremsende disse oplysninger til of-

rene. To medlemsstater har pålagt de relevante myndigheder en pligt til at underrette ofrene om

deres rettigheder og muligheder, hvilket Kommissionen finder er bedre i overensstemmelse med

målsætningen i rammeafgørelsen. Rapporten konkluderer i øvrigt, at medlemsstaterne i det store

hele har omsat bestemmelsen i stk. 2 vedrørende underretning af ofre om straffesagens forløb,

domsafsigelse m.v. Derimod har kun en enkelt medlemsstat gennemført bestemmelserne i stk. 3 og

4 om henholdsvis at underrette offeret, når den person, der er tiltalt eller dømt for lovovertrædelsen

løslades og om at sikre at offeret kan vælge ikke at modtage disse oplysninger.

For så vidt angår artikel 7 om ofres udgifter i forbindelse med en straffesag anføres det i rapporten,

at kun seks medlemsstater har taget hensyn til rammeafgørelsens sondring mellem offeret i egenskab

af part eller vidne. De fleste medlemsstater har åbnet mulighed for at afholde advokatsalærer, hvis

offeret er indtrådt som civil part. I to medlemsstater kan udgifter til advokatsalærer dog udelukkende

pålægges gerningsmanden, hvilket er problematisk, hvis gerningsmanden er insolvent.

For så vidt angår artikel 8 om retten til beskyttelse konkluderer rapporten, at forpligtelsen til at ga-

rantere ofre og deres familiers sikkerhed synes at være gennemført i otte medlemsstater. Hvad angår

beskyttelsen af ofrenes privatliv bemærker rapporten, at det er muligt i alle medlemsstater at kræve,

at retssagen foregår for lukkede døre. Derimod har kun tre medlemsstater indsendt oplysninger om

gennemførelsen af bestemmelsen i stk. 3 vedrørende indførelsen af særskilte venteværelser til ofrene

og kun én medlemsstat har gennemført denne bestemmelse i national ret. I visse medlemsstater sy-

nes kravet dog opfyldt i praksis.

For så vidt angår artikel 9 har de fleste medlemsstater oplyst, at retten til erstatning i forbindelse med

straffesagen er sikret ved, at offeret kan indtræde som civil part i straffesagen. Kommissionen be-

mærker dog, at den ikke finder, at dette er tilstrækkeligt til at opfylde rammeafgørelsens målsætnin-

ger. Vedrørende stk. 2 om foranstaltninger der skal tilskynde gerningsmanden til at yde passende

erstatning til ofrene, konkluderer rapporten, at kun syv medlemsstater har gennemført en sådan be-

stemmelse i national ret. Derimod har de fleste medlemsstater gjort det obligatorisk at tilbagelevere

genstande, som tilhører offeret, jf. stk. 3.

For så vidt angår artikel 11 om ofre med bopæl i en anden medlemsstat konkluderer rapporten, at

stort set ingen medlemsstater har indsendt oplysninger om gennemførelsesforanstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår artikel 12 om samarbejdet mellem medlemsstaterne beklager rapporten, at de fleste

medlemsstater blot har henvist til de traditionelle netværk af organisationer, der yder støtte til ofre-

ne, og til de EF-initiativer, der findes på området.

For så vidt angår artikel 13 om specialtjenester og offerstøtteorganisationer anføres det i rapporten,

at en række medlemsstater har oplyst, at have offerstøttetjenester, som finansieres af staten, og som

har til opgave at informere, orientere og støtte ofre med hensyn til deres rettigheder uden dog at

konkretisere dette tilstrækkeligt.

For så vidt angår artikel 14 om uddannelse af de personer, der inddrages i processen, eller som på

anden måde kommer i kontakt med ofrene konkluderer rapporten, at kun to medlemsstater har

gennemført bestemmelsen i national lovgivning.

For så vidt angår artikel 15 om praktiske forhold i forbindelse med ofrenes situation under proces-

sen konkluderes det ligeledes i rapporten, at kun to medlemsstater har gennemført bestemmelsen.

For så vidt angår artikel 16 om rammeafgørelsens geografiske anvendelsesområde anføres det, at der

ikke er indsendt oplysninger, der gør det muligt at konkludere, at rammeafgørelsen finder anvendelse

på Gibraltar.

Afslutningsvis anføres det i rapporten at visse medlemsstater er ved at gennemføre væsentlige æn-

dringer i deres nationale lovgivning med henblik på gennemførelse af rammeafgørelsen. Kommissi-

onen opfordrer medlemsstaterne til at sikre en hurtig og fuldstændig gennemførelse af rammeafgø-

relsens bestemmelser i national ret og til umiddelbart og straks at give Kommissionen meddelelse

herom i form af en beskrivelse af de indførte foranstaltninger ledsaget af teksten i de gældende lov-

givningsmæssige og administrative bestemmelser.

Gældende ret

Der er ikke foretaget lovændringer i forbindelse med vedtagelsen af rammeafgørelsen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Den fremlagte rapport har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Rapporten har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side vil man tage rapporten og dens konklusioner til efterretning samt tilslutte sig en be-

slutning om det videre arbejde med afrapportering af den nationale gennemførelse af rammeafgørel-

sen.

9. Europa-Parlamentet

Rapporten er ikke forelagt Europa-Parlamentet.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 8.

februar 2005.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Rapporten har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 11: Rådets konklusioner om evalueringen af anvendelsen af Schengen-

reglerne i Italien

Nyt notat.

Resumé

Rådet vil få forelagt en evalueringsrapport vedrørende anvendelsen af Schengen-reglerne i Italien med henblik på, at

Rådet tager rapporten til efterretning og vedtager en række konklusioner i anledning af evalueringen. Nærhedsprincip-

pet ses ikke at have betydning for sagen, som heller ikke har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side

er man generelt positiv overfor det fremlagte udkast til rådskonklusioner om evalueringen af anvendelsen af Schengen-

reglerne i Italien.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civilbeskyttelse) og mødet i Det Blandede Udvalg

den 28. - 29. maj 2001 blev der opnået enighed om en handlingsplan for den løbende evaluering af

Schengen-reglernes gennemførelse og anvendelse.

I handlingsplanen lægges der op til en evaluering af Schengen-reglernes anvendelse i de nuværende

Schengen-lande med henblik på en analyse af den praktiske gennemførelse af Schengen-reglerne. På

baggrund af evalueringsresultaterne vil der blive udarbejdet kataloger med henstillinger og oversigter

over den bedste praksis inden for udvalgte områder af Schengen-samarbejdet. Disse kataloger vil

ligeledes kunne anvendes i forbindelse med kandidatlandenes forberedende arbejde med henblik på

de pågældende landes gennemførelse og anvendelse af Schengen-reglerne.

Ifølge handlingsplanen skal der inden 2005 gennemføres landespecifikke evalueringer af Frankrig,

Belgien, Holland, Luxembourg, Spanien, Portugal, Østrig og Italien. Disse landespecifikke evalue-

ringer vil omfatte samtlige områder inden for Schengen-reglerne.

En rapport vedrørende evalueringen af Italien forventes forelagt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) samt mødet på ministerniveau i Det Blandede Udvalg med deltagelse

henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 24. februar 2005 med henblik på, at

Rådet tager evalueringsrapporten til efterretning og vedtager en række konklusioner i

anledning af evalueringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Evalueringsrapporten indeholder en nærmere redegørelse for de gennemførte evalue-

ringsbesøg i Italien, der har fundet sted under det nederlandske formandskab i andet

halvår af 2004.

Det fremgår af evalueringsrapporten, at Italiens efterlevelse af Schengen-reglerne i det

store og hele er tilstrækkelige og efterlader eksperterne med et samlet positivt indtryk. I

rapporten fremhæves flere positive forhold, herunder Italiens gode samarbejde med andre

lande i tilknytningen til overvågningen af søgrænserne. Samtidig fremgår det imidlertid

af rapporten, at evalueringen har vist, at der på en række områder bør ske forbedringer,

herunder kontrollen af færgepassagerer ved søgrænserne, anvendelsen af SIS i en af de

besøgte lufthavne, dele af grænsekontrollen ved landgrænserne og visse spørgsmål om-

kring persondatabeskyttelse i tilknytning til visumudstedelse på de italienske konsulære

repræsentationer.

Udkastet til Rådets konklusioner er baseret på indholdet af evalueringsrapporten, idet det

henstilles, at Italien overvejer de konkrete anbefalinger med henblik på at forbedre gen-

nemførelsen af Schengen-reglerne. Italien opfordres i den forbindelse til inden for seks

måneder skriftligt at underrette Rådet om det opfølgende arbejde, idet Rådet forbeholder

sig muligheden for at gennemføre yderligere evalueringsbesøg.

Gældende dansk ret

Der findes ikke dansk lovgivning af relevans for sagen.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positiv overfor det fremlagte udkast til rådskonklusioner om evalue-

ringen af anvendelsen af Schengen-reglerne i Italien.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet til udtalelse.

10.

Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde den 8.

februar 2005.

11.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

Udkastet til rådskonklusioner om evalueringen af anvendelsen af Schengen-reglerne i Italien har ikke

tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 12: Rådets konklusioner om opfølgning på rådets konklusioner om evalu-

eringen af anvendelsen af Schengen-reglerne i Spanien

Nyt notat.

Resumé

Udkastet til rådskonklusioner har til formål at følge op på rådskonklusionerne af 5. juni 2003 om evalueringen af

anvendelsen af Schengen-reglerne i Spanien, idet Spanien bl.a. opfordres til at fortsætte gennemførelsen af planlagte

foranstaltninger til opfyldelse af anbefalingerne i de sidstnævnte rådskonklusioner. Nærhedsprincippet ses ikke at have

betydning for sagen, som heller ikke har lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelig-

ge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt posi-

tiv overfor det fremlagte udkast til rådskonklusioner.