PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2647 - Miljø Bilag 1
Offentligt

merne af Folketingets Europaudvalg

stedfortrædere

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

24. februar 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. marts 2005 – dagsordenspunkt

rådsmøde (miljø) den 10. marts 2005 – vedlægges Miljøministeriets notat vedrørende de

punkter, der forventes optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

MILJØministeriet

Ledelsessekretariatet – EUK

Den 23. februar 2005

J. nr. D 651-0005

OLK/

Folketingets Europaudvalg

Samlenotat vedr. Rådsmøde(miljø) den 10. marts 2005.

Dagsordenspunkt

1. Forberedelse af Det Europæiske Råds forårsmøde

1 (a) Kommissionens synteserapport (Lissabon-strategien

)

1 (b) Kommissionens årlige miljøpolitiske redegørelse

1 (c) Kommissionens meddelelse om status for implementeringen af ETAP

1 (d) Kommissionens meddelelse vedr. revision af EU’s

bæredygtighedsstrategien

Vedtagelse af rådskonklusioner

Udveksling af synspunkter

Orientering

2. Klima

Vedtagelse af rådskonlusioner

Orientering

3. Forberedelse af den 13. session for FN’s kommission for Bæredygtig udvikling

(CSD 13)

Udveksling af synspunkter

Orientering

4. Forberedelse af 1. partskonference under Stockholm-konventionen

Vedtagelse af forhandlingsdirektiv

Orientering

5. Forberedelse af 2. partsmøde under Aarhus-konventionen

Vedtagelse af forhandlingsdirektiv

Orientering

6. Forberedelse af 2. partsmøde under Cartagena-protokollen

Vedtagelse af forhandlingsdirektiv

Orientering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad. pkt. 1

Forberedelse af Det Europæiske Råds forårstopmøde - Rådets (miljø) konklusioner

Resume

Udkast til konklusioner noterer sig Kommissionens synteserapport, understreger nødvendigheden

af at den styrkede fokus på vækst og beskæftigelse sker indenfor rammerne af den overordnede

styrende ramme for bæredygtig udvikling, fremhæver miljøpolitikkens positive bidrag til vækst og

beskæftigelse gennem synergi og understreger behovet for at integrere miljø i vækst og

beskæftigelsesprocessen af hensyn til befolkningernes forventninger og EU’s globale ansvar. Der

opfordres til særlig satsning på fremme af miljøeffektiv teknologi i alle sektorer, især transport og

energi, særligt gennem fuldstændig implementering af ETAP. Udkastet anerkender betydningen af

ordentlig implementering af EU’s miljølovgivning og de igangværende aktiviteter for sikring af

omkostningseffektiv implementering. Udkastet opfordrer DER til at understrege miljø som et

integreret element i Lissabon strategien, og til at sende et stærk budskab om det presserende behov

for bæredygtig udvikling i EU og globalt. Udkastet inviterer endvidere DER til at genfremsætte

nøgleprincipperne for bæredygtig udvikling, for bred offentlig deltagelse og konkret handling ved

revisionen af EU’s Bæredygtighedsstrategi.

1. Status

Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 10. marts 2005 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner som bidrag til Det Europæiske Råds (DER) forårsmøde den 22.-23. marts 2005.

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner. Rådskonklusioner baserer sig på:

Kommissionens synteserapport.

Kommissionens årlige miljøpolitiske rapport

Kommissionens statusrapport for Environmental Technology Action Plan (ETAP).

Kommissionens meddelelse vedr. revision af EU’s bæredygtighedsstrategi.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Udkast til rådskonklusioner udtrykker følgende holdninger:



Rådet noterer sig Kommissionens synteserapport, og støtter kraftigt placeringen af Lissabon

strategien indenfor den generelle målsætning om bæredygtig udvikling, som er den overordnede

styrende ramme for fællesskabets politikker.

Rådet fremhæver bidraget fra miljøpolitikken til økonomisk vækst og beskæftigelse gennem positiv

synergi, og understreger behovet for at integrere miljø i vækst og beskæftigelsesprocessen, for at

imødekomme befolkningernes forventninger indenfor EU og ift. de globale udfordringer og ansvar.

Forsinket og udeladt handling kan betyde højere omkostninger, med konsekvenser for økonomisk

vækst og de offentlige finanser, og mulige uigenkaldelige skader på fx klima og biodiversitetstab.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådet opfordrer til markant fremme af miljøeffektiv teknologi i alle sektorer, særligt transport og

energi, både til nytte i EU og til at imødekomme verdensmarkedets stigende fuldstændige

efterspørgsel efter mere bæredygtige løsninger. Dette særligt gennem en implementering af ETAP.

Rådet opfordrer til fremme af mere bæredygtige produktions- og forbrugsmønstrer, bla. gennem

offentlige grønne indkøb, ved styrket indsats for at indregning af eksternaliteter i priserne, og ved

reform af subsidier med negativ miljøpåvirkning.

Rådet opfordrer til forebyggelse og tilpasningstiltag for reduktion af langtidstruslen og

omkostningerne af klimaforandringer, fx gennem fremme af en økonomi mindre afhængig af fossile

brændsler.

Rådet opfordrer alle medlemsstaterne til at øge deres indsats indenfor ovenstående områder og

særligt at udarbejde nationale handlingsplaner for implementering af ETAP i 2005 og nationale

planer for grønne offentlige indkøb i 2006.

Rådet byder den årlige miljøpolitiske rapport velkommen som et input til Lissabon processen, og

rapportering af fremdrift ift. 6. miljøhandlingsplan, og notere sig fremdrift i 2004 og nødvendige

aktiviteter for 2005, særligt vedr. klima, biodiversitet, miljø og sundhed samt fremme af

miljøeffektiv teknologi.

Rådet anerkender betydningen af ordentlig implementering af EU’s miljølovgivning og de

igangværende aktiviteter for sikring af omkostningseffektiv implementering.

Rådet pointerer betydningen af international samarbejde til at håndtere globale og

grænseoverskridende miljøproblemer, og opfordrer til integration af miljøkrav i EU’s eksterne

politikområder.

Rådet inviterer DER til at understrege miljø som et integreret element i Lissabon strategien, både

for at fremme bæredygtighed udvikling og for at integrere miljø i alle politikker. Rådet opfordrer i

den sammenhæng andre rådsformationer til at genoplive miljøintegration i deres politikområder.

Rådet inviterer DER til at sende et stærkt politisk budskab om det presserende behov for

bæredygtig udvikling i EU og globalt for at kunne imødekomme verdens behov indenfor rammerne

af klodens bærende kapacitet.

Rådet fremhæver endeligt behovet for at genfremsætte nøgleprincipperne for bæredygtig udvikling

for bred offentlig deltagelse og konkret handling, og inviterer Kommissionen til at præsentere en

revideret bæredygtighedsstrategi til sommeren 2005 og inviterer DER til at vedtage denne inden

udgangen af 2005.

3. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkret lovgivning.

4. Konsekvenser for Danmark

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske

konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

5. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen blev drøftet på det ekstraordinære møde i specialudvalget for miljøspørgsmål den 21. februar

2005.

Danmarks Naturfredningsforening fandt med hensyn til

Kommissionens synteserapport,

at selv om

Kommissionen placerede Lissabon strategien indenfor EU’s generelle målsætning for bæredygtig

udvikling, så var miljødimensionen i praksis koblet fra. DN gav udtryk for, at synteserapporten

manglede forslag til konkrete virkemidler, der kunne fremme efterspørgslen af miljøvenlig teknologi og

inovation (f.eks. afskaffelse af miljøskadelige subsidier, offentlige grønne indkøb, miljøafgifter m.v.).

Dette burde reflekteres i miljøministrenes indput til DER.

DN fandt det desuden kritisabelt, at miljøvenlig teknologi og innovation stort set var fraværende i

synteserapportens afsnit om forskning og udvikling. Efter DN’s opfattelse er der – udover ETAP –

brug for en strategi for hurtig introduktion af markedsbaserede virkemidler, som miljøministrene burde

foreslå til Forårstopmødets beslutning.

Med hensyn til

Kommissionens meddelelsen om revision af bæredygtighedsstrategien

fandt DN meddelelsens

forslag til nye overordnede målsætninger bekymrende og gav udtryk for, at man burde koncentrerer sig

om gennemførelsen af de eksisterende målsætninger. M.h.t. de markedsbaserede virkemidler fandt DN

at Kommissionen for meget baserede sig på medlemsstatsaktiviteter og ikke de nødvendige EU

fællesskabsreformer. DN gav udtryk for, at de balancerede konsekvensvurderinger, langt fra

balancerede da de fokuserede mest på kortsigtede erhvervsinteresser. DN mente, at instrumentet skulle

forbedres væsentligt hvis det skulle være et troværdigt bidrag til integration mellem de tre dimensioner i

bæredygtighedsstrategien. DN var for så vidt enig i de foreliggende konklusioner, men fandt dem

mangelfulde på de ovenstående områder.

Det Økologiske Råd var enige i Dansk Naturfredningsforenings synspunkter. DØR fandt desuden at de

ovenfor anførte betragtninger om virkemidler burde reflekteres i den danske holdning til

Kommissionens

meddelelsen om revision af bæredygtighedsstrategien..

NOAH fandt det kritisabelt, at Kommissionen i synteserapporten havde reduceret de tidligere syv

indikatorer til alene tre indikatorer og at indikatoren vedr. naturressourcer her var blandt de indikatorer

som ikke blev nævnt. Indikatorer for biodiversitet burde også medtages efter NOAH’s opfattelse.

Med hensyn til

Kommissionens meddelelse om om status for implementering af ETAP

fandt DAKOFA (i en

skriftlig kommentar) at affaldsbehandling burde indgå som et prioriteret emne i den oplistning i ”Dansk

holdning” af konkrete områder og sektorer hvor der er særligt behov for at have fokus på det

teknologiske grundlag.

6. Forhandlingssituationen

Der er generelt stor opbakning til hovedbudskaberne i konklusionerne.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning.

Danmark kan generelt støtte budskaberne i formandskabets udkast til konklusioner.

Danmark finder det væsentligt, at Lissabon strategiens forstærkede fokus på vækst og beskæftigelse sker

indenfor rammerne af fællesskabets overordnede målsætninger om bæredygtig udvikling og et høj

niveau for miljøbeskyttelse jf. Traktaten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er i denne sammenhæng relevant, at have skærpet fokus på muligheder for synergi mellem

vækst/beskæftigelse og miljø/bæredygtighed. ETAP udgør en central ramme for udvikling og

nyttiggørelse af synergi, som kan bidrage til den af Kommissionen foreslåede handlingsplan for ETAP.

Danmark støtter Lissabon strategiens initiativ om bedre og mere simpel regulering med henblik på at

reducere de administrative byrder for virksomhederne, og finder dette bør ske uden at reducere den

givne regulerings beskyttelsesniveau for så vidt angår sundhed, miljø og forbrugerbeskyttelse.

Danmark finder det væsentligt at der også fortsat sker en miljømæssig vurdering af – og input til -

Lissabon strategien, som Rådet (miljø) bidrager med til forårstopmødet.

Danmark finder at den årlige miljøpolitiske rapport giver et godt bidrag til Lissabon strategien og

udpeger centrale udfordringer ift. implementeringen af de prioriterede indsatsområder under 6.

miljøhandlingsprogram.

Danmark finder det vigtigt at der årligt gøres status for miljøpolitikken, både til opdatering af ny viden

om miljøets tilstand, som bidrag til en effektiv miljøbeskyttelsespolitik i EU og som bidrag til Lissabon

strategien

Danmark finder det relevant at der i arbejdet med 6. miljøhandlingsprogram, og særligt temastrategierne

herunder, sættes særligt fokus på brug og udvikling af miljøeffektive teknologier, således at

implementeringen af 6. miljøhandlingsprogram kan ske omkostningseffektivt, med samtidigt bidrag

også til vækst og beskæftigelse.

Danmark finder det stadigt vigtigt, at miljøbeskyttelse integreres i formuleringen af sektorpolitikker for

sikring af omkostningseffektiv målopfyldelse, og identifikation af mulige win-win optioner ift.

markedsfordele som følge af viden om miljøbeskyttelse og miljøteknologi. Det er således vigtigt, at de

relevante rådsformationer fortsat inddrager miljøbeskyttelse samt muligheder for synergi.

Danmark er enig i, at EU’s bæredygtighedsstrategi, såvel som Lissabon strategien, bidrager til EU

overordnede målsætninger om bæredygtig udvikling, og finder det derfor vigtigt, at

bæredygtighedsstrategien også fortsat sender et klart budskab om EU’s visioner og vilje til bæredygtig

udvikling. Danmark ser frem til den forestående revision, med særlig fokus på styrket implementering

af de allerede prioriterede områder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad. pkt. 1 (a)

Kommissionens synteserapport

Resume

Synteserapporten foreslår at Lissabon strategien fremover fokuseres på 3 områder: 1) at gøre EU til et mere attraktivt

sted at investere og bo, 2) satse stærkere på viden og innovation, og 3) sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser.

Synteserapporten konkretiserer i en omfattende handlingsplan, de skridt der skal til for at levere dette. Endeligt skitserer

synteserapporten Kommissionens forslag til fremtidig struktur på opfølgning af Lissabon strategien og forberedelse til

DER’s drøftelse af fremdrift. Kommissionen foreslår, at disse 2 processer skal effektiviseres ved at reducere antallet af

rapporter op til DER’s forårtopmøde og en styrket koordinations proces i rådet ved at kun de økonomiske og

beskæftigelsesmæssige rådsformationer forbereder input til DER. Synteserapporten fastslår indholdsmæssigt,

nødvendigheden af at fokusere på vækst og beskæftigelse for at nå Lissabon målet. Miljø – det 3 ben i Lissabon strategien

– sættes ikke på pause, men der fokuseres særligt på de 2 øvrige ben.

1. Status

Kommissionen har fremlagt sin synteserapport: ”Working together for growth and

jobs – A new start for the Lisbon Strategy”.

Lissabon-strategien blev vedtaget under portugisisk formandskab i 2000. Formålet var og er at gøre EU

til den dynamisk og konkurrencedygtig vidensbaseret økonomi med social og miljømæssig

bæredygtighed. Det Europæiske Råd besluttede ved forårstopmødet i marts 2004 at gennemføre en

midtvejsevaluering af Lissabon strategien i lyset af den manglende gennemførelse af en lang række af

strategiens målsætninger. Midtvejsevalueringen finder sted ved DER’s forårstopmøde 2005.

Kommissionen har som oplæg til midtvejsevalueringen fremlagt synteserapporten indeholdende forslag

til en reform af Lissabon-strategien. Rapporten ventes at være udgangspunktet for drøftelserne om

midtvejsevalueringen på forårstopmødet.

Synteserapporten indgår som baggrund for Rådets (miljø) drøftelse af bidrag til DER ved vedtagelse af

Rådskonklusioner.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Synteserapporten foreslår at der fremover fokuseres på 3 områder:



Gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde.



Satse stærkere på viden og innovation.



Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser.

I et anneks til synteserapporten detaljeres disse 3 områder i 10 centrale politik områder i en omfattende

handlingsplan:

1. At færdiggøre det indre marked, særligt servicesektoren, energi, offentlige indkøb og finansielle

serviceydelser.

2. At sikre et konkurrencepræget indre marked, der er åbent udadtil, hvor Kommissionen bla. vil se på

nøglesektorer som energi og det finansielle marked, samt statsstøtte, handelsliberalisering og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10.

frihandelsaftaler under Doha.

At forbedre den europæiske og nationale lovgivning mhp. at reducere administrative byrder.

At udvide og forbedre den europæiske infrastruktur, hvor Kommissionen bla. peger på de

transeuropæiske netværk (motorveje, jernbaner og el) og det europæiske vækst initiativ (tilskud).

(pkt. 1-4 = ”Gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde”)

At forøge og forbedre investeringerne i forskning og udvikling, hvor Kommissionen lba. peger på

at medlemslandene skal øge deres offentlige udgifter til forskning, samt det 7. rammeprogram for

forskning.

At lette innovation, anvendelse af IKT og bæredygtig ressourceanvendelse, hvor Kommissionen

bla. nævner mulighederne indenfor miljøteknologi, ETAP og generel styrkelse innovations ledet

mellem forskning og anvendelse.

At bidrage til at skabe en stærk industriel base, hvor Kommissionen igen nævner forskning og

udvikling som centrale faktorer sammen med privat-offentlige partnerskaber. (pkt. 5-7 = ”Satse

stærkere på viden og innovation”).

At sikre at flere kommer i arbejde, hvilket er central for at få højere vækst og forbedre den sociale

inklusion.

At forøge arbejdsmarkedernes fleksibilitet og sikre arbejdstageres og virksomheders

tilpasningsevne.

At investere mere i uddannelse og efteruddannelse, bla. initiativer til fremme af livslang læring. (pkt.

8-10 = ”Sikre at der skabes flere og bedre arbejdspladser”).

Endeligt er der i bilag til synteserapporten indeholdt forslag til mekanisme for opfølgningen på

Lissabon (Governance), hvor der lægges op til at alene rapporterne vedr. økonomiske retningslinier og

beskæftigelse for Unionen, skal ligge til grund for forårstopmødets årlige vurdering af fremdrift, hvoraf

følger at alene ØKOFIN, beskæftigelsesrådet og konkurrenceevnerådet, fremover skal behandle

Lissabon-opfølgningen forud for DER.

3. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkret lovgivning.

4. Konsekvenser for Danmark

Midtvejsevalueringen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Afhængig af hvilke elementer, der kommer til at indgå i en eventuel revideret Lissabon strategi, kan der

senere vise sig at være lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Midtvejsevalueringen har

ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Midtvejsevalueringen har ligeledes heller ikke i sig

selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

5. Høring

Sagen blev drøftet i Specialudvalget for miljø den 21. februar 2005. Se nærmere ovenfor under pkt. 1

”Forberedelse af det Europæiske Råds forårsmøde”; pkt. 5 ”Høring”

6. Forhandlingssituationen

De øvrige landes holdninger kendes endnu ikke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har endnu ikke taget stilling til forslagene til midtvejsevaluering af Lissabon-strategien, som

er indeholdt i Kommissionens synteserapport. Der henvises til, at regeringen i dets non-paper den 21.

september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af Lissabon strategien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad. pkt. 1 (b)

Kommissionens årlige miljøpolitiske rapport

Resume

Rapporten giver et overblik over den miljøpolitiske udvikling i 2004 og giver pejlemærker for 2005. Som bidrag til

midtvejsevalueringen af Lissabon strategien, har rapporten den særlig fokus på sammenhængen mellem miljø og økonomi,

og konstatere at der er en stigende konsensus om at miljøteknologiske innovationer og ressourceeffektivitet kan være en

gevinst også for EU’s konkurrenceevne. Rapporten anbefaler således at der i den reviderede Lissabon strategi, skal satses

på fremme af miljøeffektiv teknologi, bla. gennem implementering af ETAP og gennem udviklingen og forhandlingen af

temastrategierne under 6. miljøhandlingsprogram. Kommissionen giver derefter i rapporten deres forslag til pejlemærker for

3 prioriterede områder under miljøhandlingsprogrammet: klima, biodiversitet og miljø & sundhed.

1. Status

Kommissionen har fremlagt sin årlige meddelelse: ”Miljøpolitisk rapport 2004”.

Den miljøpolitiske rapport er sat på dagsordenen til rådsmøde (miljø) den 10. marts med henblik på

udveksling af synspunkter. Punktet indgår i Rådets (miljø) bidrag til det Europæiske Råds

forårstopmødet 2005. Formandskabet forventer konklusioner vedtaget samlet for Rådets (miljø) bidrag

til DER’s forårstopmøde.

Sagen har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Rapporten giver et overblik over udviklingen og hovedlinierne i EU's miljøpolitik i 2004 og udstikker

pejlemærker for de kommende år med særligt fokus på ”outlook for 2005”.

Som følge af midtvejsevalueringen af Lissabon strategien, har dette års miljørapport en særlig fokus på

sammenhængen mellem miljø og økonomi (miljøteknologi, ressource-effektivitet, vækst og

konkurrenceevne). Rapporten fremhæver den stigende konsensus om, at miljøteknologiske

innovationer og ressourceeffektivitet kan være en gevinst også for EU’s konkurrenceevne, bl.a. ved at

skabe nye markeder. Der refereres til Wim Kok-rapportens fremhævning af, at bæredygtig udvikling

bør betragtes som et konstruktivt bidrag til vækst og jobskabelse, og at fremme af miljøeffektive

teknologier set i det lys er en investering med positivt afkast.

I 2005 kan der forventes fortsat fokus på, hvordan EU kan fremme synergien mellem miljøpolitikken

og konkurrenceevne. Det skal bl.a. ske ved hjælp af EU’s miljøteknologiske handlingsplan (ETAP) og

temastrategierne om hhv. bæredygtig udnyttelse af naturressourcer samt om affaldsforebyggelse og

genanvendelse.

Den miljøpolitiske årsrapport gennemgår 3 prioriterede områder under 6. miljøhandlingsprogram,

nemlig klima, biodiversitet og miljø & sundhed.

Klima

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rapporten konstaterer at der vil være 3 brede mål for 2005: 1) fortsat styrket implementeringen for at

EU kan indfri sin Kyoto-forpligtelse, 2) lancering af de internationale drøftelser om ”further action”

efter 2012, og 3) forberedelse af tilpasning mod uundgåelige klimaforandringer.

Biodiversitet

Ift. særlige udfordringer for 2005 fremhæver rapporten: 1) den kommende meddelelsen om

biodiversitet, byggende på anbefalingerne fra Malahide og Bergen-op-Zoom konferencerne, 2)

Kommissionens fortsætte støtte til etablering af Natura 2000 netværket, herunder konsolidering af

fællessskabets samfinansiering med medlemsstaterne, 3) implementering af handlingsplanen for

økologisk landbrug og fødevarer, 4) den tematiske strategi for det marine miljø.

Miljø og sundhed

Som særlige udfordringer i 2005 fremhæver rapporten: 1) at opnå en aftale vedr. REACH som vvil

muliggøre mere striks vurdering og kontrol af kemikalier, 2) implementering af handlingsplanen for

miljø og sundhed, samt 3) forslag fra Kommissionen til strategier for reduktion af bly, pesticider og

luftforurening.

Rapporten understreger, at implementering af EU’s miljølovgivning i medlemsstaterne fortsat er en stor

udfordring. Desuden påpeger rapporten det fortsatte behov for bedre viden og forskning om miljø.

Arbejdet med at skabe grundlag for en bedre regulering både for at forbedre brugen af

konsekvensvurdering og for at forenkle miljølovgivningen med henblik på at maksimere

omkostningseffektiviteten af ny lovgivning, fortsætter i 2005. Brugen af både traditionelle

reguleringsinstrumenter og markedsbaserede instrumenter vil fortsætte og blive videreudviklet på både

fælles EU- og medlemsstats-niveau.

Endeligt understreger rapporten nødvendigheden af en stærk miljøpolitik i EU, som efterspørges af EU

befolkninger, og derfor agere som middel til at knytte EU tættere sammen. Miljøbeskyttelse må

integreres i vækst og beskæftigelses politikken, både som mulighed og begrænsning.

3. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkret lovgivning.

4. Konsekvenser for Danmark

Den årlige miljøpolitiske rapport har ikke direkte konsekvenser for Danmark. Rapportens politiske

”out-look” vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Sagen blev drøftet i Specialudvalget for miljø den 21. februar 2005. Se nærmere ovenfor under pkt. 1

”Forberedelse af det Europæiske Råds forårsmøde”; pkt. 5 ”Høring”

6. Forhandlingssituation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har præsenteret den miljøpolitiske årsberetning. Kommissionen fremhævede at

den årlige miljøpolitiske rapport giver input til synteserapporten, og som sådant er den mere

detaljeret på de miljøemner som er prioriteret af EU, hvor ikke nødvendigvis alle er med i

synteserapporten.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder det vigtigt at der årligt gøres status for miljøpolitikken, både til opdatering af ny viden

om miljøets tilstand, som bidrag til en effektiv miljøbeskyttelsespolitik i EU og som bidrag til Lissabon

strategien.

Sammenhæng mellem miljøteknologi og vækst

Danmark er enige med Kommissionens vurderinger og perspektiveringer af at miljøeffektive

teknologier rummer yderst relevante muligheder for synergi mellem vækst/beskæftigelse og miljø.

Et centralt middel til at indfri disse synergier, er indsatsen for at implementere ETAP. Det er endvidere

relevant at der i arbejdet med temastrategierne under 6. miljøhandlingsplan, sættes særligt fokus på brug

og udvikling af miljøeffektive teknologier, således at implementeringen af 6. miljøhandlingsprogram kan

ske omkostningseffektivt og med samtidigt bidrag også til vækst og beskæftigelse.

Biodiversitet

Det er vigtigt at Kommissionen laver en meddelelse om biodiversitets-politikken i EU, som bygger på

Malahide anbefalingerne og anmoder om, at meddelelsen kommer så tidligt som muligt i 2005 i

overensstemmelse med rådskonklusionerne fra juni 2004.

I overensstemmelse med principperne i Århus konventionen, bør det sikres at medlemslandene og

interessenter i bredere forstand får mulighed for at debattere udkast til Kommissionens udspil inden et

sådant er færdigt.

Der bør endvidere særligt fremhæves vigtigheden af yderligere tiltag og analyse til promovering af

Kommissionens FLEGT- handlingsplan (KOM(2003) 251).

Miljø og sundhed

Danmark er enig med Kommissionens ift. dens intention om at få en aftale på plads om

REACH i 2005 samt implementering af EU's "Environment and Health Action Plan” med

henblik på at iværksætte handlinger for human biomonitering, forskning og information om

miljø og sundhed.

Danmark finder endvidere vigtigt, at Kommissionen i 2005 fremsætter forslag til revision af

legetøjsdirektivet, herunder fastsættelse af krav til kemikalier.

Klima

For at leve op til Kyotoforpligtelserne, må EU tilstræbe at bevare fokus på implementering af

forpligtelser vedr. rapportering, emissionsreduktioner, finansiering m.m og herigennem bidrage positivt

til troværdigheden i det internationale klimasamarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er enig i at en meget stor udfordring i 2005 bliver de internationale forhandlinger om ”further

action” efter 2012.

Danmark er af den opfattelse, at spørgsmålet om hvorvidt arbejdet med tilpasning skal drives af

fællesskabsregulering eller af medlemslandene selv, må drøftes blandt miljøministrene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad. pkt. 1 (c)

Kommissionens meddelelse om status for implementering af ETAP.

Resume

I Kommissionens meddelelse opridses kort hvorledes der er gået med at implementerer handlingsplanen i 2004. ETAP

har bidraget til: 1) større fokus på miljøteknologi i EUs 6. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration, 2) etablering af europæiske teknologiplatforme som understøtter miljøteknologisk innovation (vand, kemi,

anlæg og byggeri, energi samt stål) , 3) opstart af et fælles europæisk test- og verifikationssystem for miljøteknologi, 4)

bæredygtige teknologier og løsninger er indarbejdet i forslagene til de nye regler for strukturfondene, 5) miljøteknologisk

innovation indgår som et af temaerne i det planlagte ”Rammeprogram for Konkurrenceevne og innovation” samt 6) en

række fælles europæiske ”vejledninger” som skal styrke offentlige grønne indkøb i medlemslandene. Meddelelsen giver en

kort oversigt over næste skridt for implementeringen af ETAP, herunder særlig opfordring til medlemsstaterne om: 1) at

udarbejde nationale planer for implementering af ETAP inden udgangen af 2005, 2) ved at tage skridt der kan

mobilisere risikovillig kapital som kan finansiere miljø-innovation og miljøteknologi jævnfør Hollands ”Green Investment

Fund” og Frankrigs ”Investment Fund for Environment and Energy management”, 3) udarbejde nationale

handlingsplaner for offentlige grønne indkøb og 4) sammen med EU-Kommissionen bidrage til at koordinere nationale

forsknings og udviklingsindsatser på det miljøteknologiske område, således at man undgår fragmentering og tab af

effektivitet.

Status

EU-Kommissionen har fremlagt meddelelsen ”Rapport om implementering af den miljøteknologiske

handlingsplan” (ETAP) i 2004” - dok: COM(2005)16 som er første status rapport for

implementeringen af den miljøteknologiske handlingsplan - ETAP. Meddelelsen er en bidrag til DER’s

forårstopmøde 2005.

Kommissionen fremlagde ETAP d. 27. januar 2004, og handlingsplanen blev godkendt på DER’s

forårstopmøde i 2004. DER opfordrede til hurtig implementering af handlingsplanen og bad i

forlængelse heraf Kommissionen om at rapportere gennemførelsen af handlingsplanen på

forårstopmødet i 2005. Samtidigt bad DER Kommissionen om at fremlægge nye initiativer, som kan

understøtte formålet med ETAP.

Miljørådet opfordrede på sit møde d. 14. oktober 2004 til hurtig gennemførelse af ETAP. Miljørådet

peger specifikt på følgende elementer: a) offentlige grønne indkøb skal fremmes, b) de finansielle vilkår

for miljøteknologi skal forbedres, c) de miljøskadelige subsidier skal reduceres, samt d) de mindre

virksomheder skal have lettere adgang til risikovillig kapital til investeringer i miljøteknologi.

Wim Kok’s rapport ”Facing the challenges” opfordrer til, at der kommer øget fokus på ETAP, som en

del af revisionen af Lissabonstrategien, idet ETAP vurderes som en god mulighed for at skabe synergi

mellem Lissabonstrategiens økonomiske, sociale og miljømæssige målsætninger. Rapporten opfordrede

endvidere til udarbejdelse af nationale handlingsplaner for implementering af ETAP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punktet er ikke formelt på dagsordenen til rådsmøde (miljø) den 10. marts 2005, men vil dog indirekte

udgøre et element i miljørådets bidrag til DER’s forårtopmøde 2005, og dermed indgå i de

rådskonklusioner som rådsmødet forventes at vedtage.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Formål og indhold

Et hovedsigte med meddelelsen er miljøteknologis bidrag til at styrke europæiske virksomheders

konkurrence evne på det globale verdensmarked, hvor der forventes en stigende efterspørgsel efter

miljø- og ressource effektive teknologier og produkter. De stigende priser på olie var i 2004 med til at

accelerere markedet for miljøteknologi, særligt vedvarende energi og energieffektive løsninger. Europa

har ifølge meddelelsen gode forudsætninger for at konkurrere på dette marked, men situationen er

kendetegnet af, at hovedkonkurrenter som Japan og Canada har styrket deres indsats for at fremme

miljødreven innovation.

I Kommissionens meddelelse opridses kort hvorledes der er gået med at implementerer

handlingsplanen i 2004. Kommissionen har haft et godt samarbejde med medlemslandene, samt med

en række andre aktører, herunder den Europæiske Investeringsbank IEB.

I 2004 har Kommissionens indsats for at implementere ETAP bidraget til:

a) større fokus på miljøteknologi i

EUs 6. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration,

b) etablering af europæiske

teknologiplatforme

som understøtter miljøteknologisk innovation (vand,

kemi, anlæg og byggeri, energi samt stål) ,

c) opstart af et fælles

europæisk test- og verifikationssystem

for miljøteknologi,

d) bæredygtige teknologier og løsninger er indarbejdet i forslagene til de

nye regler for strukturfondene,

e) miljøteknologisk innovation indgår som et af temaerne i det planlagte ”Rammeprogram

for

Konkurrenceevne og innovation”

samt

f) en række fælles europæiske ”vejledninger” som skal styrke

offentlige grønne indkøb

i medlemslandene.

Kommissionen har også fulgt op på ETAP’s globale dimension, bl.a. er vedvarende energi og

energieffektivitet indarbejdet som områder, der kan støttes via ”Patient capital Initiative”.

Foruden Kommissionens indsats har en række medlemslande også igangsat en række initiativer i

forlængelse af ETAP. Således var ETAP en hovedprioritet for det hollandske formandskab i efteråret

2004, under overskriften ”Clean, Cleaver and Competitive”.

Meddelelsen indeholder også en kort oversigt over de næste skridt Kommissionen vil tage for at

forfølge hovedformålene med ETAP, herunder:

a) stimulering af ”venture

capital”

til små og mellemstore virksomheder med stort vækstpotentiale inden

for det miljøteknologiske område,

b) udvikling af ”performance

targets”

for særligt miljøbetydende produkter og teknologier,

c) videreførelse af indsatsen for at etablere et fælles europæisk

test og verifikations system

for

miljøteknologi,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

d) ved den kommende revision af EU’s

regler for statsstøtte

skal det vurderes om disse kan ændres så de i

højere grad understøtter markedsintroduktion af miljøvenlige teknologier samt

e) udvikle

indikatorer

for ETAP.

I forhold til performance targets skal der særlig fokus på klimaforandringer, forurening af vand og luft,

optimering af energiforbruget og en reduktion af affaldsmængderne.

Dernæst opfordrer Kommissionen til at medlemslandene understøtter gennemførelse af

handlingsplanen ved:

a) at udarbejde

nationale planer

for implementering af ETAP inden udgangen af 2005,

b) ved at tage skridt der kan mobilisere

risikovillig kapital

som kan finansiere miljø-innovation og

miljøteknologi jævnfør Hollands ”Green Investment Fund” og Frankrigs ”Investment Fund for

Environment and Energy management”,

c) udarbejde nationale handlingsplaner for

offentlige grønne indkøb

d) sammen med EU-Kommissionen bidrage til

at koordinere nationale forsknings og udviklingsindsatser

på

det miljøteknologiske område, således at man undgår fragmentering og tab af effektivitet.

Nærhedsprincippet

ETAP gennemføres inden for rammerne af den åbne koordinatioonsmetode. Medlemslandene har

således stor frihed til selv at vælge, hvorledes de vil følge op på ETAP. Regeringen finder således at

meddelelsen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Konsekvenser for Danmark

Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark. Hvis DER følger Kommissionens

anbefalinger vil Danmark skulle udarbejde en national plan for implementering af ETAP i 2005, som

indebære en mulige aktiviteter med evt. konsekvenser for Danmark.

Høring

Sagen blev drøftet i Specialudvalget for miljø den 21. februar 2005. Se nærmere ovenfor under pkt. 1

”Forberedelse af det Europæiske Råds forårsmøde”; pkt. 5 ”Høring”

Forhandlingssituationen

Der er generel støtte til Kommissionens meddelelse.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter implementeringen af ETAP og ser ETAP som et centralt bidrag til fremme af synergi

mellem miljø- og naturbeskyttelse og Lissabonstrategien. Danmark støtter Kommissionens indsats for

at fremme dette og finder generelt, at Kommissionen har løst sin opgave med at implementere ETAP

meget tilfredsstillende.

I forhold til det fremadrettede vil Danmark som hidtil arbejde for at handlingsplanen i tilknytning til

gennemførelsen af de mange horisontale initiativer får mere fokus på de miljøudfordringer hvor

teknologi spiller en central rolle. Danmark mener som hidtil at der under ETAP skal særlig fokus på

klima, eutrofiering, miljø og sundhedsskadelig luftforurening, kemikalier, biodiversitet samt tab af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

naturværdier. I forhold til sektorerne er der et særligt behov for at have fokus på det teknologiske

grundlag for landbrug, transport, energi og byggeri, men også produktion og forbrug generelt. Det er i

denne sammenhæng yderst relevant, at der ifm. det videre arbejde med temastrategierne under 6.

miljøhandlingsprogram, sættes særlig fokus på de miljøteknologiske muligheder og synergi med

Lissabon strategien, men miljøteknologi/ETAP som krumtap.

Danmark finder det vigtigt, at der sikres inddragelse af centrale aktører ifm. implementeringen af

ETAP. Dette er i første omgang virksomheder og forskningsinstitutioner, og forbrugerne fsva. de mere

produktorienterede intiativer.

Danmark mener endvidere at der bør arbejdes mere målrettet med at sikre at gennemførelsen af ETAP,

såvel i EU regi som nationalt, kobles bedre sammen med eksisterende ansvarsfordelinger mellem

myndighederne, samt at det i forlængelse heraf defineres, hvor der er særlige behov for koordinering og

integration på tværs af ansvarsområderne.

Danmark er enig med Kommissionen i, at implementeringen af ETAP er helt afhængig af at

medlemslandene bidrager aktivt, samt at der er betydelige muligheder for synergi ved at koordinere

indsatsen imellem medlemsstaterne og særlig på regional basis.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad punkt 1 (d)

Kommissionens meddelelse vedr. revision af EU’s Bæredygtighedsstrategi

Resume

Meddelelsen tegner først det politiske billede ift. bæredygtig udvikling: at bæredygtig udvikling er en overordnet målsætning

for EU og at Lissabon strategien er en essentiel del af denne overordnede målsætning, samt at bæredygtig udvikling er en

del EU Traktaten og den nye EU Forfatning. Den fremtidige økonomiske velstand og livskvalitet er afhængig af

hvorvidt det lykkes at ændre de nuværende produktions- og forbrugsmønstre samt afkoble den økonomiske vækst fra

belastningen af miljøet. Meddelelsen fremhæver fire punkter som værende væsentlige for EU’s bæredygtighedsstrategi: 1)

Bæredygtig udvikling indebærer et fokus på økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter samt muligheden for at få de tre

dimensioner til gensidigt at forstærke hinanden, 2) måden hvorpå der laves politik herunder at styrke sammenhængen i

policy formulering, konsekvensvurdering, vurdering af omkostninger ved ikke at handle i en given situation, inddragelse af

civilsamfundet og andre aktører, internalisering og ”getting the prices right”, 3) fokus på en afgrænset mængde tendenser

hvor udviklingen ikke er bæredygtig herunder klimaforandringer og energiforbrug, miljø og sundhed, fattigdom og social

udstødning, aldrende befolkninger, forvaltning af naturressourserne, arealanvendelse og transport, samt 4) den globale

dimension. Sluttelig præsenterer meddelelsen en række spor som Kommissionen foreslår at fokusere på i den reviderede

strategi.

1. Status

EU-Kommissionen har fremlagt meddelelsen ”The 2005 Review of the EU Sustainable Development

Strategy: Initial Stocktaking and Future Orientations” COM (2005) 37 Final, der gør kortfattet status

over fremskridt med EU’s bæredygtighedsstrategi samt præsenterer mulige fremtidige fokusområder i

en revideret strategi.

Rådet (miljø) vedtog den 2. marts 2004 konklusioner vedr. den indholdsmæssige revision af strategien

og vedtog den 20. december 2004 konklusioner vedr. Kommissionens forberedelse af revisionen og

DER’s behandling af strategien. Kommissionens meddelelse er bestilt af Rådet (miljø) ved

Rådskonklusioner af 20. december 2004.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen som element i rådets (miljø) bidrag til forberedelsen af

Det Europæiske Råds forårstopmøde i marts 2005, som der samlet bliver vedtaget Rådskonklusioner

for (separat notat).

Kommissionens meddelelse har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Jf. beslutningen fra Det Europæiske Råds møde i Göteborg 2001, skal EU’s bæredygtighedsstrategi

revideres i forbindelse med tiltrædelse af hver ny EU-Kommission. Det er således planlagt, at

Forårstopmødet 2005, baseret på oplæg fra Kommissionen, skal drøfte og vedtage politiske

retningslinjer for Kommissionens videre arbejde med at producere en revideret strategi for EU’s

bæredygtige udvikling

Den eksisterende strategi indeholder øverst en vision for bæredygtig udvikling, om at vi

imødekomme nutidens behov uden at kompromittere muligheden for dækning af fremtidige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

generationers behov. Herunder har den 6 prioriterede indsatsområder: klimaforandringer, miljø og

sundhed, fattigdom og social eksklusion, det aldrende samfund, håndtering af naturressourcer, samt

mobilitet og transport. Dernæst kommer en række tværgående fokusområder: politiksammenhæng,

miljørigtige priser, globalt ansvar, investering i forskning og udvikling, samt forbedret

kommunikation. Endeligt blev bæredygtighedsstrategien i 2002 tilføjet en ekstern dimension i form

af en række globale politikker og forpligtelser, som indgik i EU’s bidrag til Verdenstopmødet for

Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i september 2002.

Kommissionen har i september og oktober gennemført en offentlig konsultationsproces for

indhentning af synspunkter om implementeringen af den eksisterende strategi.

Meddelelsen understreger, at bæredygtig udvikling er en overordnet målsætning for EU og at Lissabon

strategien er en essentiel del af denne overordnede målsætning. Det konstateres, at på trods af mange

nye initiativer, er der ikke nok fremskridt med hensyn til at vende de ikke bæredygtige tendenser.

Det fremhæves, at bæredygtig udvikling er en del EU Traktaten og den nye EU Forfatning. Den

fremtidige økonomiske velstand og livskvalitet er afhængig af hvorvidt det lykkes at ændre de

nuværende produktions- og forbrugsmønstre samt afkoble den økonomiske vækst fra belastningen af

miljøet.

Meddelelsen fremhæver fire punkter som værende væsentlige for EU’s bæredygtighedsstrategi:



Bæredygtig udvikling indebærer et fokus på økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter samt

muligheden for at få de tre dimensioner til gensidigt at forstærke hinanden.



Måden hvorpå der laves politik herunder at styrke sammenhængen i policy formulering,

konsekvensvurdering, vurdering af omkostninger ved ikke at handle i en given situation, inddragelse

af civilsamfundet og andre aktører, internalisering og ”getting the prices right”.



Fokus på en afgrænset mængde tendenser hvor udviklingen ikke er bæredygtig herunder

klimaforandringer og energiforbrug, miljø og sundhed, fattigdom og social udstødning, aldrende

befolkninger, forvaltning af naturressourserne, arealanvendelse og transport.



Den globale dimension

Sluttelig præsenterer meddelelsen en række spor som Kommissionen foreslår at fokusere på i den

reviderede strategi. Det drejer sig om:



At fastholde fokus på de tre dimensioner af bæredygtig udvikling og den globale tilgang



At forstærke indsatsen for bedre regulering og en bedre beslutningsproces med eksempelvis øget

brug af konsekvensvurdering og aktørinddragelse.



Øget brug af markedsbaserede instrumenter i miljøpolitikken



Vigtigheden af investeringer i videnskab og teknologisk udvikling der fokuserer på bæredygtig

udvikling.



Fortsat fokus på områder hvor der fortsat findes ikke-bæredygtige trends herunder en grundig

vurdering af de nuværende trends mhp. at identificere målsætninger for de kommende år. Der vil

blive taget højde for EU udvidelsen samt overvejes om der evt. skal tilføjes nye trends til listen af

fokusområder i den reviderede strategi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Øget fokus på forholdet mellem de forskellige ikke-bæredygtige trends og win-win situationer.

Understrege vigtigheden af klare målsætninger og tidsplaner herunder også på det mellemlang sigt.

Et forbedret rapporteringssystem ifht. EU’s bæredygtighedsstrategi, der forenkler det nuværende

rapporteringssystem herunder bæredygtighedsindikatorer og scenarier og fremskrivningsmodeller.

Yderligere fokus på partnerskaber med erhvervslivet, fagforeninger, NGO’er og forbruger

interesser.

Sammenhæng mellem nationale, globale, regionale, lokale og EU initiativer herunder mekanismer

der sikrer udveksling af ”best practice”.

3. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er

tale om stillingtagen til konkret lovgivning.

4. Konsekvenser for Danmark

Revisionen af EU-SDS har ikke i sig selv konsekvenser for Danmark.

5. Høring

Sagen blev drøftet i Specialudvalget for miljø den 21. februar 2005. Se nærmere ovenfor under pkt. 1

”Forberedelse af det Europæiske Råds forårsmøde”; pkt. 5 ”Høring”

6. Forhandlingssituationen

Kommissionen har præsenteret meddelelsen.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder at den eksisterende bæredygtighedsstrategis prioriteter og fokusområder – internt såvel

som eksternt - fortsat er relevante, og arbejder derfor for, at strategiens prioriteter genbekræftes, idet

Danmark dog er åbne overfor mulige supplerende prioriteter.

Danmark lægger vægt på at strategien videre udvikles, med særlig fokus på styrkelse af konkret,

omkostningseffektiv implementering indenfor prioritetsområderne. Danmark finder det i den

sammenhæng vigtigt, at brug og udvikling af miljøeffektiv teknologi gøres til en dynamo for styrket

implementering af bæredygtighedsstrategien med samtidigt positivt bidrag til Lissabon strategiens mål

om vækst og beskæftigelse. Danmark finder det vigtigt at der operationelt skabes en klar sammenhæng

mellem de 2 strategier.

Bæredygtig udvikling er fortsat det overordnede princip for EU’s virke. Danmark anser

Kommissionens meddelelse som en god basis for det videre arbejde med revision af EU’s

bæredygtighedsstrategi, som Kommissionen vil fremlægge med henblik på vedtagelse på DER inden

udgangen af året.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad. punkt 2

Rådets konklusioner vedr. mellem- og langsigtet strategi for klimaindsatsen og

Kommissionens meddelelse "Winning the battle against global climate change"

Resume

Kommissionens meddelelse opgør dels omkostninger for ikke-handling og omkostninger for emissionsreduktioner, og

konkluderer at der stigende videnskabeligt for at fordelene ved at holde 2 graders målsætningen globalt, opvejer

omkostningerne af emissionsbegrænsningerne. Meddelelsen indeholder ikke forslag til konkrete reduktionsmålsætninger,

men anbefaler at EU udforsker mulighederne for further action med nøgleparter i 2005, forud for en beslutning om

hvilken position EU vil tage i de kommende internationale forhandlinger. EU skal fortsat udtrykke sin vilje til at påtage

sig større reduktionsforpligtelser, indenfor rammerne af en international aftale. Formandskabets udkast til

rådskonklusioner støtter generelt Kommissionens vurderinger og anbefalinger, idet formandskabet dog foreslår at gruppen

af industrialiserede lande, til forberedelse af forhandlingerne, bør overveje strategier for opfyldelse af målene for reduktioner

på over 15% i 2020 og 60-80% i 2050.

1. Status

Formandskabet har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner.

Kommissionen har fremlagt en meddelelse med titlen "Winning the battle against global climate

change", som anmodet om på DER’s forårstopmøde 2004.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner som

input til DER’s forårstopmøde i 2005, hvor mellem- og langsigtet reduktionsstrategi, herunder mål,

skal drøftes.

Kommissionens meddelelse og udkast til rådskonklusioner er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse er en opgørelse af omkostningerne ved emissionsreduktioner, samt en

opgørelse af skadesomkostningerne ved ikke at gøre noget. Denne analyse baseres på

koncentrationsniveau af CO2 i atmosfæren på 550 og 650 ppm, og konkluderer at der er stigende

videnskabeligt belæg for at fordelene ved at holde 2 graders målsætningen globalt, opvejer

omkostningerne af emissionsbegrænsning.

Iflg. analysens resultater, er ødelæggelsesomkostninger ved ikke at gøre noget, på 74 billioner Euro ved

business as usual scenariet. Dette falder til mindre end 43 billioner Euro under et 650 ppmv scenarie,

og til 32 billioner Euro under 550 ppmv scenariet. Omkostningerne i BNP ved at reducere til 500

ppmv CO2 ekvivalenter angives til mellem 0,6% og 1,1% i 2025, og mellem 0,3% til 1,7% i 2100. Det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

angives yderligere at omkostningerne afhænger meget af den anvendte model. Baseret på IPCC’s tredie

vurderingsrapport, angives det at en stabilisering på 450 ppm af CO2 koncentrationerne alene kan

medføre tab i BNP på mellem 1% og 4% i 2050.

Videre angiver Kommissionens rapport at sandsynligheden er 1/6, for at nå 2 grader Celsius målet ved

550 ppm scenariet og 1/16 ved 650 ppm scenariet.

Meddelelsen indeholder ikke forslag til konkrete reduktionsmålsætninger, men anbefaler at EU

udforsker mulighederne for further action med nøgleparter i 2005, forud for en beslutning om hvilken

position EU vil tage i de kommende internationale forhandlinger. Kommissionen foreslår, at EU særligt

skal fokusere på hvilket aktiviteter de andre lande er rede til, indenfor hvilken tidsramme og med hvilke

evt. betingelser. Kommissionen anbefaler desuden at EU fortsat skal udtrykke sin vilje til at påtage sig

større reduktionsforpligtelser, indenfor rammerne af en international aftale som kan sikre målet om

max. 2 grader celsius, men anbefaler at lade EU’s egen reduktionsforpligtelser være betinget af den

samlede globale indsats. Afhængig af resultatet af de internationale drøftelser og kontakter til nøgle

parter i 2005 vil Kommissionen komme med et forslag til EU’s forhandlingsstrategi for de kommende

runder af klimaforhandlingerne.

Udkast til rådskonklusioner udtrykker følgende holdninger:



Rådet hilser Kyotoprotokollens ikrafttrædelse velkommen. Aftalen er det første juridisk bindende

instrument til bekæmpelse af klimaændringer og er et væsentligt første skridt i retning af

Klimakonventionens ultimative mål om at undgå farlige menneskeskabte påvirkninger af

klimasystemerne og negativ indflydelse på bæredygtig udvikling. Rådet genbekræfter at de globale

gennemsnitlige overfladetemperaturstigninger ikke bør overskride 2 grader Celcius over før-

industrielt niveau.

Rådet velkommer Buenos Aires-arbejdsprogrammet for tilpasnings- og indsatsforanstaltninger, og

beslutningen om at afholde et seminar med regeringseksperter for at fremme en uformel

informationsudveksling om politikker og virkemidler og om Further Action efter 2012. Man ser

frem til en åben dialog med Parter til Klimakonventionen om det fortsatte arbejde mod

konventionens ultimative mål, og understreger at klimaforandringernes nødvendiggør bredest

mulige samarbejde i overensstemmelse med landenes fælles men differentierede ansvar.

Kommissionens meddelelse med titlen "Winning the battle against global climate change" hilses

velkommen. Betydningen af en øjeblikkelig og effektiv gennemførelse af vedtagne politikker og

foranstaltninger understreges, samt nødvendigheden af at øge offentlighedens bevidsthed, behovet

for en mere målrettet forskning og fremme af øget samarbejdet med tredjelande. Rådet fremhæver

at EU's fremtidige klimaændringsstrategi bør omfatte alle vigtige drivhusgasser, sektorer og

reduktionsmuligheder, skabe teknologisk innovation, navnlig i transport- og energisektoren,



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fremme teknologioverførsel til de relevante markeder, giver mulighed for fortsat anvendelse af

markedsbaserede og fleksible instrumenter og støtte tilpasningen til den uundgåelige klimaændring i

udviklingslandene og i EU. Behovet for offentlig finansiering for at skabe en løftestangseffekt

understreges, så midler fra den private sektor kanaliseres over i klimavenlige investeringer, især i

energisektoren.



Rådet noterer sig Kommissionens rapport med titlen "Status over Fællesskabets bestræbelser på at

nå Kyoto-målene", der viser behov for supplerende politikker og foranstaltninger for at nå Kyoto-

målene for EU-15. Derfor opfordres Kommissionen til at udvikle en strategisk ramme for

emissionsreduktioner og en omkostningseffektiv teknologipolitik inden for rammerne af ECCP.

Denne nye fase af ECCP bør gøre status over fremskridt og undersøge muligheden for handling

med henblik på systematisk at udnytte omkostningseffektive emissionreduktionsmuligheder i

overensstemmelse med Lissabon-strategien. Kommissionen inviteres til at have særlig fokus på

energieffektivitet, vedvarende energi, transportsektoren (herunder luftfart og søtransport) og

opfangning og lagring af kulstof samt til at undersøge EU's rolle med hensyn til at reducere

sårbarheden og fremme tilpasning.

Gyldigheden af konklusionerne fra december rådsmødet fastholdes og Det Europæiske Råd

opfordres til på forårsmødet at sende et stærkt politisk signal på grundlag af følgende elementer:

Begrænsning af den globale opvarmning til 2 grader Celsius vil nødvendiggøre stabilisering af

drivhusgaskoncentrationerne på et godt stykke under 550 ppmv CO2-ækvivalenter.

Hvis dette langsigtede temperaturmål skal være inden for rækkevidde, må de globale drivhus-

gasemissioner toppe inden for de næste to årtier, efterfulgt af betydelige reduktioner i størrel-

sesordenen mindst 15% og måske helt op til 50% i 2050 i forhold til 1990-niveauerne

Hvis der tages højde for en stigning i de samlede emissioner af drivhusgasser fra udviklingslande,

der arbejder hen imod opfyldelsen af målene om bæredygtig udvikling, er der behov for væsentligt

større reduktionsbestræbelser i alle industrilande. Som udgangspunkt for forhandlingerne bør

gruppen af industrilande overveje strategier for opfyldelsen af målene for reduktion af

drivhusgasemissionerne med over 15% i 2020 og 60-80% i 2050 sammenlignet med 1990-

niveauerne.



3. Nærhedsprincippet

Regeringen finder det værende i overensstemmelse med nærhedsprincippet, at DER drøfter

synspunkter vedrørende den fremtidige klimaindsats, bl.a. på basis af input fra Rådet (miljø).

4. Konsekvenser for Danmark

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets udkast til Rådskonklusioner tegner mellem- og langsigtede linier for den fremtidige

globale klimareduktionsindsats (efter 2012). Forslaget indeholder ikke direkte forslag om bindende eller

vejledende reduktionsmål for EU og Danmark, men reelt vil de linier der tegnes gennem

rådskonklusionerne få indflydelse på Danmarks reduktionsindsats efter 2012. De politiske udmeldinger

i udkastet vurderes dog samlet set at ligge indenfor rammerne af regeringens indikative pejlemærke i

Bæredygtighedsstrategien. Opgørelse af konkrete administrative og økonomiske konsekvenser for

Danmark af en mulig reduktionsindsats efter 2012, er ikke muligt på de nuværende grundlag, men må

foretages forud for, og sideløbende med de internationale forhandlinger om den videre indsats. Dvs.

når konkrete reduktionsforpligtelser, arkitektur for indsatsen, intern byrdefordeling indenfor EU osv.

krystaliseres i forhandlingerne. Den teknologiske udvikling vurderes endvidere at have en stor

betydning for de konkrete omkostninger af en fremtidig reduktionsindsats. Kommissionen meddelelse

bibringer kun begrænset øget afklaring af de økonomiske konsekvenser af videre mulige forpligtelser.

Det anføres dog i Kommissionens meddelelse, at et reduktion til 550 ppm skønsmæssigt vil koste

omkring �½ pct. af BNP, hvor en reduktion til 650 ppm vil skønsmæssigt koste en fjerdedel heraf.

Konklusionerne indebærer i sig selv ikke ændringer af det danske beskyttelsesniveau, men udkastets

sigtelinier peger dog hen imod en forbedring af beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen blev drøftet på det ekstraordinære møde i specialudvalget for miljøspørgsmål den 21. februar

2005.

Det Økologiske Råd fandt det kritisabelt, at EU’s lod sin reduktionsforpligtelse betinge af og afvente

den samlede globale indsats. Rådet mente bestemt at 15% i 2020 var for uambitiøst, og burde nærmere

være 30-40%.

Dansk Energi tilkendegav at med en kendt kvotepris, var det muligt at beregne omkostningerne for

Danmark. Dansk Energi plæderede endvidere for, at der blev mere harmoniserede kvote-

allokeringsprincipper, således at differentierede forpligtelser ikke ramte den liberaliserede elsektor

skævt.

Dansk Industris understregede at usikkerheden omkring hvad de 2 grader betyder i ppm koncentration

er en usikkerhed, som ikke nødvendigvis skal indsnævres, samt at fastsættelsen af 2 graders

målsætningen i sig selv bygger på usikre forudsætninger, hvorfor man højest kan ”noterer” sig IPCC’s

indikationer. D.I var enig at Kommissionens analyser ikke havde leveret varen, men de resultater der

var i rapporten, trods alt burde fremgå af den kommenterede dagsorden DI. DI ønskede endvidere at

det skulle fremstå klarere i den kommenterede dagsorden, hvilken andel EU’s emissioner udgør af de

globale emissioner. Endeligt understregede DI nødvendigheden af også fortsat pres på udviklingen og

fortsættelsen af de fleksible mekanismer.

Greenpeace har efterfølge fremsendt skriftlige kommentarer. Ift. Kommissionen meddelelse bemærker

Greenpeace at Kommissionen har brugt 550 og 650 ppm som grundlag for deres analyser, som kun

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med meget lille sandsynlighed vil kunne indfri 2 graders målsætninger, samt at IPCC vurdere behov

langt under 550 ppm. Greenpeace mener der er mindst behov for reduktioner frem mod 2020 og

halvering til 2050. Konkret mener Greenpeace at 2 graders målet kræver mindst 30% i 2020 og mindst

75% i 2050. Greenpeace opfordrer regeringen til at lægge sig i den gruppe af lande som lægger vægt på

at EU allerede nu udmelder ambitiøse måltal for hvad EU vil forpligte sig på: 40% i 2020 og 80% i

2050. Greenpeace finder et stort behov for at Kommissionen meget hurtigt supplerer med en 450 ppm

stabiliseringsanalyse, og ikke først forud for COP 11.

Forhandlingssituationen

Der er blandt landene en vis spredning i synspunkter og argumentation vedr. inddragelse af mulige

scenarier og reduktionstal for den fremtidige globale klimaindsats. Ingen lande har indtil videre

fremført ønske om konkrete måltal for fremtidige EU reduktionsmålsætninger, men dog har flere lande

udtrykt behov for en styrket EU proces. En gruppe af lande mener, at EU skal understrege behovet for

etablering af ambitiøse mellem- og langsigtede reduktionsmål på globalt niveau, men ikke udmelde

nogen måltal nu. En anden gruppe af lande lægger vægt på, at EU allerede nu skal melde konkrete

ambitiøse måltal ud for den globale indsats.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

I relation til udkastet til Rådskonklusioner er det dansk holdning, at der skal sendes et klart signal til

de øvrige industrialiserede lande og udviklingslandene om, at EU er fast besluttet på at overholde de

forpligtelser, EU har påtaget sig under Klima Konventionen og Kyoto Protokollen for perioden

2008-12. I forbindelse med diskussionerne om fremtidige forpligtelser efter 2012 bør EU erklære

sig rede til at indgå i en åben dialog med alle Parter i Klima Konventionen, idet EU aktivt bør

bidrage til at skabe et effektivt globalt klimasamarbejde og en ambitiøs global aftale om fremtidige

reduktioner.

Danmark finder det derfor positivt, at Det Europæiske Råd på forårstopmødet i 2005 vil drøfte EU’s

klimastrategi – herunder målsætninger - på mellem og lang sigt.

Udgangspunktet for EU’s mellem- og langsigtede strategi bør være en genbekræftelse af EU’s mål

om, at den samlede globale årlige gennemsnits overfladetemperatur ikke bør overstige 2

C over det

præ-industrielle niveau. Dette for sikring af Klimakonventionens ultimative mål om at forhindre

farlige menneskeskabte forstyrelser af klimasystemet. Danmark finder det af stor betydning, at der

udvikles en fælles EU forståelse for en ambitiøs mellem- og langsigtet klimastrategi, der kan

medvirke til at sikre 2

Celsius målet.

Danmark vurderer at udmelding af konkrete reduktionsprocenter for EU og medlemslandene bør

afvente en nærmere afklaring af forhandlingerne på globalt plan af et fremtidigt regime. EU bør dog

noterer sig, at IPCC indikerer, at 2

Celsius målet nødvendiggør en stabilisering af koncentrationen

af drivhusgasser et godt stykke under 550 ppmv CO

ækvivalenter og vil kræve, at de globale

drivhusgasemissioner topper inden for de næste 20 år, og derefter fortsat aftager. IPCC’s centrale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skøn er dog tættere på 500 ppmv CO

ækvivalenter. Der er fortsat usikkerhed om

klimafølsomheden der dog må forventes formindsket i takt med at videnskaben forbedres.

Regeringen forventer i Bæredygtighedsstrategien, at Danmark i lighed med de øvrige parter under

Klimakonventionen, vil skulle påtage sig væsentlige yderligere reduktionsforpligtelser for de

kommende budgetperioder efter 2012. Et indikativt pejlemærke på en halvering af CO2-udslippet i

Danmark inden for en generation kan blive resultatet af fortsat skærpede reduktionsmål i de

kommende budgetperioder.

Danmark vil fortsat arbejde for at EU – baseret på Klimakonventionens principper og

Kyotoprotokollens instrumenter - fremmer et bredere internationalt bidrag til klimaindsatsen. På

baggrund af Parternes fælles men differentierede ansvar for at begrænse skadevirkningerne fra

menneskeskabte klimaændringer, vil en trinvis og dynamisk tilgang til Parternes forpligtigelser være

vejen til en bredere global deltagelse. Herunder bør de mest udviklede udviklingslande inddrages

yderligere, da disse som følge af økonomisk fremgang uden reduktionsforpligtelser vil bidrage med

stadigt stigende emissioner fremover. Endeligt er det vigtigt at USA får en mere aktiv reduktionsindsats.

Som underskriver af Klimakonventionen bør USA have forpligtigelser for derved at leve op til sit

globale ansvar.

Det er endvidere dansk holdning, at Kyoto-regimet i sig selv vil fremme koblingen mellem

teknologiudvikling, herunder vedvarende energi og energieffektivisering, og den ønskede

imødegåelse af klimaændringer. Det er nødvendigt med en accelereret teknologisk udvikling, for at

kunne indfri fremtidige reduktionsmål. Der vil i stigende grad være en markedsefterspørgsel efter

miljøeffektive teknologier, som reducerer CO2 udslippet. Klare mål for reduktionerne skal sikrer

industrien, og den nødvendige teknologiske udvikling, klare sigtepunkter og rammer for

virksomhedernes fremtidige investeringer. Danmark er samtidigt af den holdning, at der indenfor

rammerne af en nødvendig fremtidig klimaindsats, også ligger ganske store markedsmuligheder for

danske virksomheder. Det er således muligt at opnå en positiv synergi mellem fremtidige

klimareduktionsmålsætninger og det strategiske Lissabon-mål om at skabe en konkurrencedygtig og

dynamisk vidensbaseret økonomi.

I relation til Kommissionens meddelelse, er Danmark generelt enig i Kommissionens vurdering ift.

den fremtidige klimapolitik.

Danmark finder ikke behov for at EU på DER’s forårstopmøde udmelder målsætninger udover det

som allerede er besluttet ved Rådets (miljø) konklusioner fra december 2004, men støtter at det er

strategisk rigtigt at fokusere indsatsen på dialog med væsentlige parter for afklaring af mulige

optioner for indsatsen efter 2012 til indfrielse af 2 graders målet. EU bør på DER’s forårstopmøde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

signalere villighed til indgå i en ambitiøs global aftale om fremtidige klimareduktioner, baseret på

konkrete, differentierede, reduktionsforpligtigelser og landenes hidtidige indsats.

I meddelelsen analyseres

costs

benefits

i forhold til et koncentrationsniveau af CO2 i atmosfæren på

550 og 650 ppmv CO2, hvilket ifølge videnskabsfolkene i IPCC er for højt i forhold til 2 graders målet.

I Rådets (miljø) konklusioner anerkendes det, at den nyeste forskning indikerer at det bør tilstræbes at

stabilisere koncentrationen et godt stykke under 550 ppmv CO2. Meddelelsens valg af

koncentrationsniveau er altså ikke forenelig med EU’s mål, og er derfor et utilstrækkeligt grundlag for

at fastsætte mål.

Kommissionen bør tilvejebringe et mere kvalificeret beslutningsgrundlag, som er konsekvent og følger

EU overordnede 2 grader Celsius målsætning, til brug for etablering af EU’s forhandlingsposition forud

for COP11.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 3

Forberedelse af den 13. session for FN’s kommission for Bæredygtig udvikling (CSD 13)

Resume

CSD’s 13. session finder sted fra den 11.-22. april 2005 i FN’s hovedkvarter i New York. Der er i år tale om en

”policy” session.

Forberedelserne til mødet bygger på bl.a. formandens konklusioner fra CSD 12 og en række rapporter fra FNs

Generalsekretær om policy-optioner og handlemuligheder for at fremme implementeringen samt individuelle bidrag fra

lande, institutioner, major groups og partnerskaber.

På CSD12 i 2004 (review session) blev der peget på en række væsentlige forhindringer for at nå forpligtelserne i

Implementeringsplanen fra Johannesborg samt 2015 Målene relateret til vand, sanitet og menneskelig bosætning.

Formandskabet har i samarbejdet med medlemslandene udarbejdet papiret ”From Commitments to

Actions”. Heri redegøres for fællesskabets hovedprioriteter frem mod CSD13. Papiret understreger

at CSD12 på effektiv vis pegede på de hovedproblemer, som skal overvindes indenfor områderne

vand, sanitet og menneskelig bosættelse. EU lægger på den baggrund vægt på et fremadrettet og

konkret resultat af CSD13, der fremmer gennemførelsen af de internationalt fastsatte mål indenfor

vand, sanitet og menneskelig bosættelse.

1. Status

Formandskabet har lavet et papir ”From Commitments to Actions”, hvori der redegøres for

fællesskabets hovedprioriteter frem mod CSD13.

Punktet er sat på rådmødets dagsorden med henblik på udveksling af synspunkter

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

I 2003 blev der vedtaget et nyt arbejdsprogram for CSD, byggende på to-årige tematiske cyklusser. Det

første år består af en såkaldt ”review” session, som skal evaluere fremskridt i gennemførelsen af

Implementeringsplanen fra Johannesburg topmødet og Agenda 21 og drøfte gode erfaringer og

hindringer. På basis heraf vil diskussionerne i den såkaldte ”policy” session, som finder sted i

cyklussens andet år fokusere på mulighederne for handling på nationalt, regionalt og internationalt

niveau for at fremme udviklingen og overkomme forhindringer. Temaerne for den første cyklus (CSD

12 og 13) er vand, sanitet og menneskelig bosættelse. De relevante internationale mål er i denne

sammenhæng 2015 Målene og Johannesburg målene om halvering af andelen af mennesker uden

adgang til rent drikkevand og basal sanitet og målet om inden 2020 at sikre en betydelig forbedring i

mindst 100 mio. slumbeboers livsvilkår. Dertil kommer målet om, at der skal udarbejdes planer for

integreret vandressourceforvaltning og vandbesparelse i alle lande senest i 2005.

CSD’s 13. session finder sted fra den 11.-22. april 2005 i FN’s hovedkvarter i New York. Der er i år tale

om en ”policy” session.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forberedelserne til mødet bygger på bl.a. formandens konklusioner fra CSD 12 og en række rapporter

fra FNs Generalsekretær om policy-optioner og handlemuligheder for at fremme implementeringen

samt individuelle bidrag fra lande, institutioner, major groups og partnerskaber.

På CSD12 i 2004 (review session) blev der peget på en række væsentlige forhindringer for at nå

forpligtelserne i Implementeringsplanen fra Johannesborg samt 2015 Målene relateret til vand, sanitet

og menneskelig bosætning. Der peges især på følgende problemer: behovet for at udvikle integrerede

vandressource planer som grundlag for de øvrige vand og sanitetsmål, behovet for at få vand og sanitet

indarbejdet i udviklingslandenes fattigdomsstrategier, utilstrækkelige finansielle midler, manglen på god

regeringsførelse samt manglende kapacitet og adgang til den nødvendige teknologi.

Formandskabet har i samarbejdet med medlemslandene udarbejdet papiret ”From Commitments to

Actions”. Heri redegøres for fællesskabets hovedprioriteter frem mod CSD13. Papiret understreger at

CSD12 på effektiv vis pegede på de hovedproblemer, som skal overvindes indenfor områderne vand,

sanitet og menneskelig bosættelse. EU lægger på den baggrund vægt på et fremadrettet og konkret

resultat af CSD13, der fremmer gennemførelsen af de internationalt fastsatte mål indenfor vand, sanitet

og menneskelig bosættelse. Samtidig er man opmærksom på, at resultatet af CSD13 vil blive vigtigt for

det videre arbejde i CSD med den to-årige cyklus som en effektiv og brugbar model. Endelig

understreger EU behovet for at CSD 13 giver et substantielt input til topmødet i september 2005, hvor

der bl.a. skal gøres status over FNs Årtusindeerklæring.

Med henblik på at nå et fremadrettet og konkret resultat af CSD13 fokuseres i EU's positionspapir på

implementering og ejerskab til de enkelte initiativer til fremme af de internationalt fastsatte mål om

vand, sanitet og menneskelig bosætning. Monitorering frem mod opnåelse af målene fremhæves af EU

som afgørende for implementering.

For at opnå konkrete resultater og øget implementering som del af et velafbalanceret og dynamisk

resultat af CSD13 tager EU i papiret udgangspunkt i en række tværgående emner (bæredygtig forbrug

og produktion, uddannelse for bæredygtig udvikling og ligestilling) samt i tre identificerede områder,

der udgør de væsentligste forhindringer for opnåelse af forpligtelserne: Manglen på god

regeringsførelse, manglende kapacitet og adgang til den nødvendige teknologi samt utilstrækkelige

finansielle midler.

På den baggrund identificerer EU inden for hvert enkelt område konkrete initiativer til fremme af

målene.

Der arbejdes med følgende hovedoverskrifter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



God regeringsførelse: fremme af institutionelle og sektorreformer, yderligere styrkelse af lokale

myndigheder, fremme af integreret vandressourceforvaltning baseret på en økosystem-

tilgangsvinkel og opnåelse af 2005 målet herom, styrkelse af koordinationen på alle niveauer.

Kapacitetsopbygning og teknologioverførsel: øget planlægning og forvaltningskapacitet med særlig

vægt på et funktionsdygtigt lokalt niveau og støtte til frembringelse og overførsel af viden og

teknologi.

Finansiering: styrkelse af sektor-effektivitet, stimulering af hjemlig finansiering, øge og forbedre

effektiviteten af donorfinansiering, fremme af offentlige og private investeringer samt adgang til

lokale kapitalmarkeder.



3. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

4. Konsekvenser for Danmark

Den fælles udveksling af synspunkter og holdninger forud for CSD 13 har ingen direkte konsekvenser

for Danmark.

5. Høring

Sagen blev den 9. februar 2005 drøftet i Specialudvalget(miljø).

Der var der ingen bemærkninger.

6. Forhandlingssituationen

EU’s forberedelser til CSD13 er drøftet i flere omgange i EU’s arbejdsgruppe om internationale

miljøanliggender. Det er mellem delegationer enighed om ovennævnte positionspapir ”From

Commitments to Actions”.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er Danmarks opfattelse, at EU’s positionspapir er et godt og velafbalanceret dokument, der

signalerer EU’s vilje til at sætte et højt ambitionsniveau for CSD13.

Konklusionerne fra CSD 12 og Generalsekretærens rapporter er gode udgangspunkter for at træffe

beslutninger på CSD 13.

Det er væsentligt, at CSD 13 træffer konkrete beslutninger, der er med til at fremme mulighederne for

at nå de internationalt fastsatte mål om vand, sanitet og menneskelig bosættelse. Samtidig er det af stor

vigtighed at understrege landenes nationale ejerskab af udviklingen og behovet for at de internationalt

fastsatte mål integreres i nationale fattigdoms- og bæredygtighedsstrategier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et væsentligt delmål vil være, at CSD 13 fremmer opfyldelsen af 2005-målet om at udarbejde planer om

integreret vandressourceforvaltning og vandspareplaner. Fremdrift her vil være et klart signal om

villigheden til opnåelsen af de langsigtede internationale mål, idet planerne ligeledes er en vigtig

forudsætning for opfyldelsen af 2015 målsætningerne på vand og sanitet samt en række af de øvrige

2015 Mål (fattigdom, sult, slum, miljø). Det er derfor vigtigt, at udarbejdelse af vandressourceplaner

indarbejdes i alle landes nationale udviklingsstrategier, således at vandressourceplaner bliver en

prioriteret del af samarbejdet mellem regering, civilsamfund og donorer. CSD 13 bør støtte denne

proces.

Det er væsentligt, at CSD 13 leverer et substantielt bidrag til det internationale FN-møde, der i efteråret

vil gøre status over 2015 Målene, herunder særligt i forhold til etablering af en troværdig og ambitiøs

monitoreringsmekanisme, der kan holde øje med, at der sker fremskridt i implementeringen af de

internationalt fastsatte mål og som , baseret på eksisterende processer og mekanismer, forstærker den

allerede igangsatte indsats for monitorering af 2015 målene. Dette er af afgørende betydning med

henblik på at sikre at de politiske beslutninger og retningslinier rent faktisk implementeres i praksis.

Der er endvidere behov for at CSD 13’s beslutninger ift. monitoreringsmekanisme baner vej for de

efterfølgende tematiske cyklusser der skal diskuteres i CSD i de kommende år. Der er således på

energiområder, som behandles på CSD 14+15, et klart behov for styrket global monitorering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad. pkt. 4

Forberedelse af 1. partskonference under Stockholm konventionen - Rådets konklusioner.

Resumé

Rådskonklusionerne bidrager til forberedelsen af CoP1 under Stockholm konventionen om POP-stoffer, og har som

overordnet målsætning at understøtte effektiv implementering og videre udvikling af konventionen. De forholder sig til de

væsentligste punkter på CoP1’s dagsorden, som generelt vedrører regler, der skal sikre, at den nyligt ikrafttrådte

konventionen kan fungere. Desuden forholder konklusionerne sig til spørgsmålet om EU’s fremsendelse af forslag til nye

POP-stoffer, der bør omfattes af konventionen.

1. Status

Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 10. marts 2005 med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner som bidrag til forberedelse af den 1. partskonference under Stockholm konventionen

om persistente organiske stoffer (POP) (CoP1) som afholdes den 2. – 6. maj 2005 i Punta del Este,

Uruguay.

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner. Sagen har ikke tidligere været forelagt

Folketingets Europaudvalg.

2. Formål og indhold

Udkast til rådskonklusioner understreger, at overordnede mål under CoP1 for Det Europæiske

Fællesskab og medlemsstaternes er at sikre, at de beslutninger, som træffes, har til formål at understøtte

en effektiv implementering og videre udvikling af Stockholm konventionen.

I forhold til centrale punkter på dagsordnen til CoP1 anbefaler rådskonklusionerne følgende linie:



Der skal vedtages procedureregler og finansielle regler, samt et passende budget

Etableringen af den ekspertkomité, som skal vurdere nye POP stoffer (POPROC), skal tage hensyn

til geografisk fordeling og ligelig fordeling mellem kønnene

Der skal vedtages vejledninger i forhold til reguleringsbestemmelser, primært om ’bedste tilgængelig

teknologi og bedste miljømæssig praksis’ (BAT/BEP) vedrørende frigivelse af utilsigtede POP-

biprodukter, om den nationale implementeringsplan (NIP’en), om den finansielle mekanisme

(GEF’en) og desuden skal processen om vejledning vedrørende POP-affald overvejes yderligere

De særlige undtagelser, som tillader en vis brug af POP-stoffer, skal begrænses mest muligt

Der skal fokuseres på at reducere behovet for brug af DDT til malariakontrol

Der skal gøres væsentligt fremskridt for at der kan vedtages regler om overholdelse af

konventionen (compliance) på CoP2, eller hurtigst muligt derefter, og

Den finansielle mekanisme skal være GEF’en – også efter overgangsperioden.



Konklusionerne forholder sig desuden til spørgsmålet om fremsendelse af forslag om nye stoffer til

Stockholm sekretariatet. Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne støtter Norges forslag om, at

pentabromodiphenyl ether (penta-BDE) foreslås behandlet af ekspertkomitéen med henblik på, at en

partskonference på et senere tidspunkt kan overveje, om det skal tilføjes til konventionen. Desuden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbefales det, at Fællesskabet undersøger, om op til tre af de POP-stoffer, som allerede nu er reguleret

af den regionale POP-protokol (1998 protokollen til 1979 konventionen om grænseoverskridende

luftforurening om persistente organiske miljøgifte (LRTAP-protokollen)) skal sendes til Stockholm

sekretariatet forud for CoP1.

Endelig understreges, at man skal arbejde for at fremme synergier med andre internationale aftaler og

tiltag, som f.eks. Strategic Approach for International Chemicals Management (SAICM).

3. Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkret lovgivning.

4. Konsekvenser for Danmark

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, administrative eller økonomiske

konsekvenser for Danmark og påvirker ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

5. Høring

Sagen blev drøftet på det ekstraordinære møde i specialudvalget for miljøspørgsmål den 21. februar

2005.

Det Økologiske Råd forespurgte om, hvorfor man ikke havde foreslået octa-brompdiphenylether

optaget på bilaget til konventionen sammen med penta-diphenylether. I øvrigt ønskede man også deca-

diphenylether optaget på bilaget.

6. Forhandlingssituationen

Dog volder spørgsmålet om nye stoffer vanskeligheder – der er enighed om at EU skal foreslå nye

stoffer til optagelse under konventionen, men der er ikke enighed om hvornår det skal ske, eller om

hvor mange stoffer, der skal foreslås.

En række lande støttet af Kommissionen, mener at fremsættelse af forslag om nye stoffer skal ske

inden CoP1. De øvrige medlemslande frygter, at det vil kunne give bagslag i forhold til

udviklingslandene, idet det vil overbebyrde dem, fordi gennemførelsen af konventionen i den form, den

har nu, allerede er en stor opgave.

Desuden er der ikke enighed om, hvor stærkt EU skal presse på for at få vedtaget et compliance-

regelsæt.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan generelt støtte linien i formandskabets udkast til konklusioner.

Sammen med spørgsmålet om compliance-regelsættet, er spørgsmålet om timingen i forhold til

fremsendelse af forslag om nye stoffer det væsentligste element. Spørgsmålet om antallet er i realiteten

begrænset til tre eller fire, fordi konklusionerne peger på, at de relevante kandidater skal findes blandt

de POP-stoffer, som findes på LRTAP-protokollen, men som ikke er omfattet af Stockholm

konventionen. Det drejer sig om: Chlordecon, hexachlorbiphenyl, HCH (inklusiv lindan) og PAH’er.

Det vurderes, at der vil være størst vanskeligheder forbundet med at opnå enighed om, at PAH’erne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skal reguleres globalt, fordi det vil kunne blive meget byrdefuldt for deallerfattigste lande. PAH’erne har

derfor ikke førsteprioritet blandt de fire stoffer.

Det tidsmæssige aspekt er vigtigt, fordi EU-kredsen ved at foreslå nye stoffer allerede under

forhandlingerne på CoP1, signalerer, at EU betragter Stockholm konventionen et levende instrument,

hvis virkelige værdi er, at den giver mulighed for en global indsats mod andre POP stoffer.

Tidligere har EU udtalt (umiddelbart før undertegnelsen konventionen i maj 2001), at det var vigtigt at

få alle LRTAP stofferne inkluderet i Stockholm konventionen på grund af dens globale rækkevidde, og

at det skulle ske så snart konventionen er trådt i kraft. Det synspunkt fastholder Danmark.

I forhold til hvor hurtigt et compliance regelsæt skal være udviklet, mener Danmark, at det er vigtigt at

være ambitiøs – konventionen er et godt instrument, nu er det vigtigt presse på i forhold til at få

håndtag til at sikre overholdelsen af den.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 5

Forberedelse af 2. partsmøde under Aarhus-konventionen.

Resumé

Kommissionen henstiller til, at Kommissionen gives mandat til at forhandle på fællesskabets vegne.

Århus-konventionen indeholder regler om offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesser, men disse

regler gælder kun for tilladelser til at udsætte genetisk modificerede organismer i miljøet i det omfang,

det er muligt og passende. Konventionens parter har ønsket, at disse regler om GMO’er videreudvikles.

På 2. partsmøde den 25.- 27. maj er der lagt op til fem forskellige løsningsmuligheder, herunder at

konventionens regler ændres eller at de fastholdes. Kommissionen lægger op til at konventionen ikke

ændres, eller at konventionen efter en eventuel ændring er tilstrækkeligt fleksibel, således at EU kan

bibeholde Fællesskabslovgivningen om GMO’er.

Status

Den 21. februar 2005 modtog Danmark et udkast til Kommissionens henstillinger til Rådet vedrørende

Fællesskabets deltagelse i forhandlinger om GMO’er inden for rammerne af konventionen om adgang

til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsafgørelser

på miljøområdet (herefter Århus-konventionen), herunder deltagelse i det 2. partsmøde, som skal

afholdes i Almaty, Kasakhstan, den 25-27 maj 2005 fra Kommissionen.

Grundnotat om forslaget er ikke tidligere sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og

Planlægningsudvalg.

Formandskabet har sat forhandlingsmandatet på dagsorden for rådsmøde (miljø) den 10. marts 2005

med henblik på vedtagelse af forhandlingsdirektiver.

Formål og indhold

Fællesskabet og medlemslandene undertegnede Århus-konventionen, som hører under FNs

økonomiske organisation for Europa (ECE), i 1998. Danmark ratificerede efterfølgende konventionen i

september 2000. Fællesskabet har endnu ikke ratificeret konventionen, men Kommissionen forventer

at dette sker, inden parternes 2. møde i maj 2005.

Ved vedtagelsen af Århus-konventionen i 1998 kunne der ikke opnås enighed om at lade genetisk

modificerede organismer (GMO’er) være omfattet fuldt ud af konventionens bestemmelser om

offentlighedens deltagelse i beslutningsprocesser. Konventionen rummer derfor kun en relativ blød

bestemmelse herom, hvorefter ”hver part sikrer, inden for rammerne af national ret og i det omfang,

det er muligt og passende, at bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på afgørelser vedrørende

tilladelser til at udsætte genetisk modificerede organismer”. Samtidig med vedtagelsen af konventionen

blev der imidlertid vedtaget en resolution, som dannede grundlag for nedsættelsen af først en Task

Force og siden to arbejdsgrupper, som har arbejdet på at analysere mulighederne for at inddrage

GMO’er fuldt ud under konventionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved konventionens 1. partsmøde i oktober 2002 vedtog parterne – på baggrund af en indstilling fra

arbejdsgruppen – et sæt ikke-bindende retningslinier om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i

beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse for så vidt angår GMO’er. Samtidig

nedsatte partsmødet en ny arbejdsgruppe, som skulle fortsætte arbejdet og se på muligheden for at

fremlægge et forslag til bindende regler for GMO’er ved 2. partsmøde.

Den seneste ECE arbejdsgruppe afsluttede sit arbejde i oktober 2004. Resultatet heraf er fem

løsningsforslag:

Den første løsningsmulighed er er forslag til en juridisk bindende regel. Den dækker alle GMO

aktiviteter, herunder indesluttet anvendelse af genetisk modificerede organismer. Den indebærer, at

Århus-konventionens regler om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser finder fuld anvendelse på

aktiviteter med genetisk modificerede organismer.

Den anden løsningsmulighed er også forslag til en juridisk bindende regel. Den dækker også alle

aktiviteter med genetisk modificerede organismer. Den giver konventionens parter mulighed for, under

visse betingelser, at anvende deres eksisterende lovgivning i stedet for Århus-konventionen. En sådan

løsning vil ikke kræve en ændring af EU's interne lovgivning.

Den tredje løsningsmulighed er også forslag til en juridisk bindende regel, som oprindelig blev foreslået

af Kommissionen. Den finder anvendelse på udsætning og markedsføring af genetisk modificerede

organismer. Den opfordrer parterne til at sørge for offentlighedens deltagelse. Det er desuden en

henvisning til national lovgivning og relevansen af eventuelle kommende regler under Cartagena-

protokollen. Denne løsning vil heller ikke kræve en ændring af EU's interne lovgivning.

Den fjerde løsningsmulighed er også forslag til en juridisk bindende regel, som oprindelig blev foreslået

af Belgien. Den finder anvendelse på udsætning og markedsføring af genetisk modificerede organismer.

Denne løsning bygger på både Direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede

organismer og Århus-konventionen, og vil derfor formentlig ikke kræve en ændring af EU's interne

lovgivning. Endelig foreslås en ikke juridisk bindende løsning, som lægger op til, at der alene udvikles

bestemmelser om offentlighedens deltagelse indenfor national ret. Frankrig har insisteret på, at denne

løsning præsenteres for parterne.

På fællesskabsplan indeholder Direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede

organismer, forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foder bestemmelser om

offentlighedens inddragelse. Direktiv 2001/18/EF er et totalharmoniseringsdirektiv med hjemmel i

traktatens artikel 95 EU reglerne om offentlighedens inddragelse dækker forsøgsudsætninger og

markedsføring af genetisk modificerede organismer. For førstnævnte type af beslutninger overlader EU

reglerne i vidt omfang ansvaret for at informere og inddrage offentligheden i konkrete beslutninger om

genetisk modificerede organismer til medlemslandene. For så vidt angår markedsføring af genetisk

modificerede organismer ligger hovedansvaret hos Kommissionen.

Kommissionen lægger i sit udkast til anbefaling op til, at Rådet giver Kommissionen mandat til at

repræsentere Fællesskabet i spørgsmål, hvor der er fællesskabskompetence, i forhandlingerne op til og

under det 2. partsmøde til Århus-konventionen. Kommissionen foreslår, at en særlig komité af

repræsentanter fra medlemslandene assisterer Kommissionen i disse forhandlinger. Hvis

forhandlingerne kommer til at dreje sig om spørgsmål, hvor der delvist er fællesskabskompetence og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delvist er medlemslandskompetence, foreslår Kommissionen, at medlemslandene og Kommissionen

arbejder tæt sammen under forhandlingerne med henblik på at sikre en fælles international præsentation

af Fællesskabet.

På denne baggrund foreslår Kommissionen, at EU følger følgende forhandlingslinie:

at der ikke er behov for en ændring af konventionen for så vidt angår genetisk modificerede

organismer.

at der bør lægges vægt på at styrke synergieffekten mellem internationale aftaler. EU bør derfor, i givet

fald, støtte en ændring af konventionen, som består i en selvstændig artikel, som udstikker en generel

forpligtelse til at fremme offentlighedens deltagelse i afgørelser om genetisk modificerede organismer.

at afvise de løsningsmodeller, som består i, at konventionens regler om offentlighedens deltagelse i

beslutningsprocesser helt eller delvist finder anvendelse for alle aktiviteter med genetisk modificerede

organismer.

Kommissionen begrunder sit forslag med, at EU allerede har en lovgivning, som omfatter information

og inddragelse af offentligheden, og at Fællesskabet ikke bør indvilge i ændring af konventionen, som

vil nødvendiggøre en ændring af disse interne EU regler.

Kommissionen fremhæver også, at særlige forhold gør sig gældende for, hvordan EU har valgt at

regulere henholdsvis forsøgsudsætninger og markedsføring samt indesluttet anvendelse af genetisk

modificerede organismer. Det er derfor ikke oplagt at anvende konventionens bestemmelser for

aktiviteter med genetisk modificerede organismer.

Kommissionen lægger også vægt på, at en eventuel ændring af konventionen for så vidt angår genetisk

modificerede organismer, ikke må føre til ændringer af resten af konventionen.

Endelig ønsker Kommissionen ikke at hindre eller duplikere regler om offentlighedens inddragelse,

som vil kunne vedtages under en Cartagena-protokollen om Biosikkerhed

Nærhedsprincippet

Der er ikke særskilt redegjort for nærhedsprincippet. Forslaget til forhandlingsdirektiver har til formål at

fastlægge fællesskabets forhandlingsmandat, og skønnes derfor at være i overensstemmelse med

nærheds- og proportionalitetsprincippet.

Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:

Det vurderes, at Kommissionens forslag ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark,

idet Kommissionen lægger op til, at der slet ikke foretages en ændring af konventionen, eller en sådan

ændring i givet fald ikke vil medføre ændringer af EU's interne lovgivning.

Danmark har implementeret EU's regler på GMO området med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3.

december 2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer, herunder også bestemmelserne om offentlighed.

Cartagena-protokollen om biosikkerhed er en international aftale under Biodiversitetskonventionen. Protokollens formål er at sikre et passende

beskyttelsesniveau i forbindelse med grænseoverskridende overførsel, håndtering og anvendelse af GMO’er. Danmark ratificerede protokollen i august

2002, som trådte i kraft i september 2003. Protokollen indeholder en bestemmelse om inddragelse af offentligheden, som bl.a. har til formål at sikre

oplysning og undervisning af befolkningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervsliv, forbrugere og offentlige myndigheder.

Beskyttelsesniveau: Forslaget har ikke indvirkning på beskyttelsesniveauet.

Høring

Rammenotat om forslaget har været forelagt miljøspecialudvalget i skriftlig høring den 22. februar 2005.

Dansk Industri mener, at EU ikke skal afvise konventionsændringer, men at EU skal afvise

konventionsændringer, der alene henviser til Cartagena-protokollen eller konventionsændringer, der

betyder, at Århus konventionens regler helt eller delvis finder anvendelse for alle aktiviteter med

GMO’er. Dansk Industri mener desuden, at EU kan støtte en ændring af konventionen, der giver en

generel forpligtelse til at fremme offentlighedens deltagelse i afgørelser om udsætning og markedsføring

af genetisk modificerede organismer.

Der er ikke indkommet yderligere høringssvar.

Forhandlingssituationen

Medlemsstaterne har haft forskellige holdninger til, hvorvidt en ændring af konventionen var påkrævet

eller ej.

Igennem forhandlingerne har der imidlertid udviklet sig en fælles forståelse blandt EU medlemslandene

om forudsætningerne for, at EU vil kunne tilslutte sig et kompromis. Disse forudsætninger kan

opsummeres til:

at en ændring af EU's interne lovgivning ikke vil være nødvendig.

at indesluttet anvendelse af GMO’er ikke bliver omfattet.

at en eventuel løsning er i overensstemmelse med eksisterende internationale aftaler, herunder

Cartagena-protokollen.

at de ikke-bindende retningslinier, som blev vedtaget ved konventionens 1. partsmøde fortsat kan

anvendes.

Nogle af medlemsstaterne er imod en juridisk bindende løsning, idet de ikke har ønsket, at nye

internationale regler skulle påføre landene nye forpligtelser. Begrundelsen herfor er bl.a., at Cartagena-

protokollen er en særlovgivning, som alene omhandler GMO’er, hvorimod Århus-konventionen bredt

dækker miljøaktiviteter. Derudover har Cartagena-protokollen et bredere geografisk

anvendelsesområde, idet Århus-konventionen er begrænset til lande, som er medlem af FNs

Økonomiske Kommission for Europa (de europæiske lande, herunder Øst- og Centraleuropæiske lande

og tidligere sovjetstater samt af historiske årsager USA og Canada).

Et ikke blokerende mindretal af medlemsstater forventes at støtte Kommissionens forslag.

Et andet, ikke blokerende mindretal af anden medlemsstater må forventes at kunne støtte en linie, der

fører til en ændring af konventionen og vil således kunne gå længere end Kommissionen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et andet, ikke blokerende mindretal af medlemsstater forventes at være på linie med den danske

holdning.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Traditionelt har miljørådet vedtaget Rådskonklusioner, hvori EU-forhandlingsmandatet fastlægges.

Danmark finder således som udgangspunkt, at forhandlingsmandatet skal fastlægges i

Rådskonklusioner.

Danmark lægger stor vægt på, at parterne ved det første partsmøde ønskede, at en arbejdsgruppe skulle

indstille mulige løsningsmuligheder for en ændring af konventionen med henblik på, at GMO’er i

højere grad blev omfattet af reglerne. Ikke mindst af politiske årsager ønsker Danmark at imødekomme

de øvrige ikke-EU lande indenfor ECE, som har ytret behov for bindende regler om offentlighed, som

omfatter GMO’er. Danmark kan således ikke støtte, at Kommissionen i sit forslag lægger op til, at der

slet ikke er behov for en konventionsændring.

Danmark mener ikke, at spørgsmålet om offentlighed i forhold til GMO’er bør flyttes fra Århus-

konventionen til Cartagena-protokollen. Under Cartagena-protokollens forhandlinger var man

opmærksom på, at GMO problematikken i forhold til offentlighedens inddragelse blev diskuteret under

Århus-konventionen. Man valgte derfor en kort bestemmelse, som ikke yder parterne den samme

detaljerede vejledning om inddragelse af offentligheden som Århus-konventionen. Det kan derudover

nævnes, at protokollen endnu er af så ny dato, at parterne i første omgang vil være fokuserede på at løse

de udestående spørgsmål, som er en forudsætning for, at protokollen kan fungere i praksis. Der kan

derfor gå mange år, før offentlighedsproblematikken vil blive diskuteret i dette fora. Danmark kan

derfor ikke støtte Kommissionens forslag om at indsætte en artikel i Århus-konventionen, der henviser

til eventuelt kommende regler i Cartagena-protokollen, idet en sådan konventionsændring ikke vil

opfylde de øvrige parters ønsker om procedurer for inddragelse af offentligheden og derfor synes uden

reelt indhold.

Danmark kan derimod støtte, at der arbejdes for at etablere synergi mellem Århus-konventionen og

Cartagena-protokollen eventuelt i form af en politisk forpligtelse i en beslutning fra parterne ved deres

andet møde. Derudover kan Danmark støtte en ændring af konventionen, som består i en selvstændig

artikel, som udstikker en generel forpligtelse til at fremme offentlighedens deltagelse i afgørelser om

udsætning og markedsføring af genetisk modificerede organismer.

Danmark kan støtte Kommissionens forslag om at afvise, at Århus-konventionens regler om offentlig

deltagelse i beslutningsprocesser skal gælde helt eller delvist for alle aktiviteter med genetisk

modificerede organismer , idet det vurderes, at sådanne optioner vil nødvendiggøre en ændring af EU's

interne lovgivning vedrørende genetisk modificerede organismer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad pkt. 6

Forberedelse af 2. partsmøde til Cartagena-protokollen om Biosikkerhed under

Biodiversitetskonventionen, 30. maj 2005. Rådets konklusioner.

Resumé

Forslaget til rådskonklusioner har til formål at fastlægge et forhandlingsmandat for

EU’s optræden på 2. partsmøde under Cartagena-protokollen om biosikkerhed, 30.

maj – 3. juni 2005 i Montreal, Canada. Forslaget gennemgår de

forhandlingsspørgsmål, der kan forventes behandlet på partsmødet: ansvar og

erstatning, socioøkonomiske aspekter, oplysning og inddragelse af offentligheden,

risikovurdering og risikostyring, identifikation af genetisk modificerede organismer

(GMO’er) samt anmeldelse forud for grænseoverskridende overførsel af GMO’er.

Status

Rådssekretariatet sendte på formandskabets vegne den 8. februar 2005 forslag til

rådskonklusioner til medlemslandene og til Kommissionen. Det er Nederlandene,

der - efter aftale med Luxembourg og i samarbejde med Storbritannien - forventes

at handle på fællesskabets vegne i forhandlingerne om Cartagena-protokollen.

Grundnotat om forslaget er ikke tidligere sendt til Folketingets Europaudvalg.

Formandskabet har sat punktet på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 10.

marts 2005 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner/forhandlingsdirektiver.

Kommissionen har den 11. februar 2005 – umiddelbart efter rådssekretariatets

fremsendelse af forslag til rådskonklusioner – fremsendt et forslag til Rådets

anbefaling om fællesskabets deltagelse i den 2. partskonference under Cartagena-

protokollen. Forslaget til Rådets anbefaling omhandler et forhandlingsmandat alene

i relation til protokollens artikel 18.2(a) om identifikation af genetisk modificerede

organismer bestemt til direkte anvendelse som fødevarer, foder eller til

forarbejdning (GMO-FFF’er).

2. Formål og indhold

Forslaget har til formål at fastlægge et forhandlingsmandat for EU’s optræden på 2.

partsmøde under Cartagena-protokollen om biosikkerhed, 30. maj – 3. juni 2005 i

Montreal, Canada.

Nedenfor redegøres der for forslagets hovedpunkter:

Anmeldelser

Rådet understreger vigtigheden af, at forpligtelsen til at sikre skriftlig anmeldelse

forud for en grænseoverskridende overførsel af GMO’er ikke skal fortolkes som en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forpligtelse for parterne om at afgive erklæringer om at konkrete forsendelser ikke

indeholder GMO’er.

Ansvar og erstatning

Rådet finder at udviklingen af retsregler vedrørende ansvar og erstatning bør

indledes med en beslutning truffet af protokollens parter. En evaluering af

beslutningen kan efterfølgende udgøre grundlaget for en vurdering af behovet for

et juridisk bindende instrument. Som udgangspunkt bør national lovgivning

vedrørende ansvar og erstatning fungere som ramme for implementeringen af

internationale regler og procedurer.

Socioøkonomiske aspekter

Rådet anerkender, at forskning i GMO’ers socioøkonomiske konsekvenser er vigtig

for forståelsen af emnet. Rådet lægger vægt på, at udveksling af information er

væsentlig for protokollens virke og effektivitet. Rådet finder, at Clearingcenteret for

Biosikkerhed (BCH) bør spille en væsentlig rolle i udvekslingen af information om

GMO’ers socioøkonomiske konsekvenser.

Oplysning og inddragelse af offentligheden

Rådet anerkender, at flere internationale organer, særligt Århus Konventionen,

behandler spørgsmål om oplysning, uddannelse og deltagelse og Rådet understreger

vigtigheden af at afklare synergieffekten af mulige initiativer, der tages under

Cartagena-protokollen.

Risikovurdering og risikostyring

Rådet finder det afgørende for implementeringen af protokollen, at der udvikles en

ramme for en fælles tilgang til risikovurdering og risikostyring. Rådet støtter at der

udvikles frivillige standardformater for de risikovurderingsrapporter, der skal

fremlægges i henhold til bilag I og bilag II i protokollen.

Identifikation af GMO-FFF’er

Forslaget til rådskonklusioner behandler kun summarisk spørgsmålet om

fortolkning af protokollens artikel 18, stk. 2(a) om identifikation af GMO’er

bestemt til direkte anvendelse som fødevarer, foder eller til forarbejdning.

Spørgsmålet vurderes at blive hovedtemaet på 2. partsmøde.

Derimod redegøres der kort for fællesskabets holdning til spørgsmålet om

identifikation i Kommissionens forslag til Rådets anbefaling, som under henvisning

til traktatens artikel 300 stk. 1 bemyndiger Kommissionen til at føre

forhandlingerne på EU’s vegne.

I Kommissionens forslag til Rådets anbefaling lægges der op til at Kommissionen -

i konsultation med en særlig komité hvor medlemslandene er repræsenterede -

forhandler på EU’s vegne når forhandlingerne omhandler emner, som falder

indenfor fællesskabets kompetence. Såfremt emnerne for forhandlingerne kun er

delvist omfattet af fællesskabskompetence, vil Kommissionen og medlemslandene

samarbejde for at opnå enighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til Rådets anbefalinger er bilagt et sæt forhandlingsdirektiver hvoraf det

fremgår at Kommissionen vil sikre sig, at beslutninger truffet på 2. partsmøde er i

overensstemmelse med den relevante fællesskabslovgivning.

Herudover nævnes det i forhandlingsdirektiverne, at Kommissionen vil arbejde for:

- anvendelsen af OECD systemet til tildeling af entydige koder til GMO’er

- muligheden for at kunne angive transformationsbegivenheden som

identifikation af GMO-FFF’er,

- at der bør henvises til Clearingcenterets database på forsendelsesdokumentet

- brug af EU’s grænseværdier for hvornår forekomst af godkendte GMO’er i

forsendelser skal mærkes, når forekomsten er tilfældig eller utilsigtet.

Forhandlingsdirektiverne angiver desuden at dokumentationskravene i artikel 18,

stk.2(a) kan opfyldes ved at vedlægge bilag til eksisterende handelsdokumenter eller

ved at udarbejde et separat dokument vedr. indhold af GMO. Endelig nævner

forhandlingsdirektiverne, at beslutninger taget på 2. partsmøde skal forblive på linie

med den nuværende formulering:

”…kan indeholde GMO…”

i protokollens artikel

18, stk. 2(a).

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen har ikke redegjort for nærhedsprincippet. Forslaget til

rådskonklusioner har til formål på at fastlægge fællesskabets forhandlingsmandat,

og skønnes derfor at være i overensstemmelse med nærheds- og

proportionalitetsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget har ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser. Cartagena-protokollen er implementeret i EU ved forordning nr.

1946/2003 om grænseoverskridende overførsler af genetisk modificerede

organismer.

Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget har ingen økonomiske

konsekvenser for henholdsvis erhvervsliv, forbrugere og offentlige myndigheder

(henholdsvis stat, amter og kommuner).

Beskyttelsesniveau: Forslaget har ikke direkte indvirkning på beskyttelsesniveauet i

Danmark eller i EU.

5. Høring

Sagen blev drøftet på det ekstraordinære møde i specialudvalget for miljøspørgsmål

den 21. februar 2005.

Der var ingen bemærkninger.

6. Forhandlingssituationen

Der synes at være bred enighed om den europæiske linie for så vidt angår alle

vigtige emner. På spørgsmålet om inddragelse af emnet om identifikation af GMO-

FFF’er har en række lande i forhandlingerne tilkendegivet at der ikke er behov for

at give Kommissionen et forhandlingsmandat via Kommissionens forslag til Rådets

anbefaling, idet de beslutninger der skal træffes på partsmødet ikke vil være juridisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bindende. Omvendt har Kommissionen argumenteret for at få tildelt et

forhandlingsmandat, idet de mener at såfremt der på partsmødet opnås enighed om

artikel 18, stk. 2(a), vil parternes efterfølgende gennemførelse af artiklen være

juridisk bindende. Desuden er identifikation omfattet af Fællesskabslovgivningen.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner, idet Danmark dog

tillægger det stor betydning at Fællesskabets beskyttelsesniveau ikke svækkes,

herunder at grænseværdien for hvornår der skal mærkes for utilsigtet eller teknisk

uundgåelig forekomst af godkendte GMO’er - bestemt til direkte anvendelse som

fødevarer, foder eller til forarbejdning - ikke overstiger 0,9 %.

Traditionelt har miljørådet vedtaget rådskonklusioner, hvori EU-

forhandlingsmandatet fastlægges, eksempelvis forud for det første partsmøde under

Cartagena-protokollen.

Danmark finder således som udgangspunkt, at rådskonklusionerne også bør

omfatte Rådets holdning til protokollens artikel 18 stk.2(a) om identifikation af

GMO’er bestemt til direkte anvendelse som fødevarer, foder eller til forarbejdning.

I den forbindelse bør EU arbejde for:

at importparten kan vælge hvilken type dokument der skal følge en forsendelse af

GMO-FFF’er

at OECD systemet til tildeling af entydige koder til GMO’er er det vigtigste redskab

i identifikation af GMO-FFF’er.

at parterne opfordres til at anvende transformationsbegivenheden som redskab til

identifikation indtil operatører blive bekendte med systemet for entydige koder.

at en international aftale om en grænseværdi for mærkning for utilsigtet og teknisk

uundgåelig forekomst af godkendte GMO'er er en praktisk og effektiv måde at

opfylde forpligtelserne i artikel 18, stk. 2(a) vedrørende fastsættelse af de nærmere

krav til identifikation af GMO-FFF’er.