Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2645 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
24. februar 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 4. marts 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (konkurrenceevne) den 7. marts 2005 –
vedlægges Økonomi- og Erhvervsministeriets notat om de punkter, der
forventes optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
18. februar 2005
Eksp.nr. 173141
/taf-dep
Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) den 7. marts 2005
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
1. Lissabon strategien – midtvejsrevision: Meddelelse fra Kommissionen til Det
Europæiske Råds forårsmøde (Kommissionens synteserapport 2005) KOM
(2005) 24, meddelelse fra Kommissionen om anden beretning om gennemførelse
af strategien for det indre marked KOM (2005) endelig u. nr. og bidrag fra Rådet
(konkurrenceevne) til Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts ...... 4
2. Bedre regulering – forenkling af lovgivningen ...................................... 6
3. Stimulering af iværksætterkulturen – Rapport fra Kommissionen om
iværksættelsen af Det Europæiske Charter for Små Virksomheder KOM(2005)
30 og medfølgende dokumenter SEC(2005) 167, 168, 169 og 170......... 10
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistikker over
efter- og videreuddannelse i virksomheder, KOM(2004) 95 endelig (2004/0041
(COD)). A-punktsvedtagelse ................................................................... 12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
145130_0004.png
4
1. Lissabon strategien – midtvejsrevision: Meddelelse fra
Kommissionen til Det Europæiske Råds forårsmøde (Kommissionens
synteserapport 2005) KOM (2005) 24, meddelelse fra Kommissionen
om anden beretning om gennemførelse af strategien for det indre
marked KOM (2005) endelig u. nr. og bidrag fra Rådet
(konkurrenceevne) til Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts
Resumé
Formandskabet har lagt op til en orienterende debat på mødet i
Konkurrenceevnerådet den 7. marts 2005 om ovennævnte emner, hvor fokus
forventes at være på Konkurrenceevnerådets input til forårstopmødet den 22.-23.
marts 2005. Inputtet vil have form af et Key Issues papir, som forventes vedtaget
på rådsmødet.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde den 2. februar sin synteserapport 2005.
Rapporten udgør et vigtigt grundlag for midtvejsevalueringen af Lissabon-
strategien, som skal finde sted på stats- og regeringschefernes møde den 22.-
23. marts. Rapporten anbefaler, at Lissabon-strategien fremover primært
fokuserer på vækst og beskæftigelse.
Kommissionens 2. rapport om strategien for det indre marked blev
offentliggjort den 27. januar 2005. Rapporten viser, at der er gjort gode
fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked, men på en
række områder halter indre markedsintegrationen, herunder især for så vidt
angår services. Rapporten indeholder endvidere en opdateret indre
markedsresultattavle, som viser at Litauen og Spanien er bedst til gennemføre
indre markedslovgivningen.
På basis af drøftelserne på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 7. marts
ventes ministrene at godkende et Key Issues Papir (KIP), som vil udgøre
Konkurrenceevnerådets bidrag til midtvejsevalueringen af Lissabon-
strategien.
Konkurrenceevnerådets KIP forventes at indeholde en række politik-
anbefalinger inden for to af de 3 fokusområder, som fremgår af
Kommissionens 2005-synteserapport, dvs.
1) at gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde
2) Satse stærkere på viden og innovation:
Under område nr. 1 vil der formentlig være anbefalinger om bl.a.:
Videreudvikling af det indre marked bl.a. for serviceydelser
Bedre regulering og lettelse af administrative byrder
Forøge den eksterne åbenhed
Styrke EU's industrielle base
Lette adgang til finansiering for små- og mellemstore virksomheder
Under fokusområde nr. 2 forventes der at være anbefalinger vedr. bl.a.:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
145130_0005.png
5
Barcelona målet på 3 pct. af BNP til forskningsinvesteringer
7. rammeprogram vedr. forskning samt et program
konkurrenceevne og innovation.
vedr.
KIP forventes endvidere at indeholde anbefalinger vedr. en ny governance-
struktur for Lissabon-strategien, herunder strømligning af de forskellige
instrumenter samt Konkurrenceevnerådets fremtidige rolle og opgaver vedr.
Lissabon-strategien.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig
3.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
4.
Gældende dansk ret
Dagsordenspunktet er ikke i sig selv omfattet af gældende dansk ret.
5.
Høring
Der har ikke været foretaget høring.
6.
Andre landes forventede holdning
Der må forventes at være bred enighed om indholdet af KIP.
7.
Dansk holdning
Den danske regering er generelt positiv over for formandskabets planer
vedrørende indhold af dette års KIP. De danske prioriteter i forhold til
midtvejsevaluering af Lissabon-strategien fremgår af regeringens non-paper
af september 2004.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
KIP’et har i sig selv ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige
konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
KIP'et har i sig selv ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om KIP’et forud
for forårstopmødet 2005, men udvalget er hvert år blevet orienteret om det
pågældende års behandling af Lissabon-strategien i Konkurrenceevnerådet
forud for forårstopmødet det pågældende år. Udvalget er løbende blevet
orienteret om Lissabon-strategien siden foråret 2000 i forbindelse med
møder i Det Europæiske Råd og en lang række rådsmøder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
145130_0006.png
6
2. Bedre regulering – forenkling af lovgivningen
Revideret notat
Resumé
Bedre regulering behandles på rådsmødet for Konkurrenceevne den 7. marts 2005 med
henblik på orienterede debat og drøftelse af en fremskridtsrapport fra formandskabet.
Fremskridtsrapporten forventes at følge op på det hidtidige arbejde med bedre regulering og
være et led i opfølgningen på Kommissionens handlingsplan for bedre regulering.
Handlingsplanen er en del af den samlede strategi med at forbedre og forenkle de
lovgivningsmæssige rammer i EU. Den blev præsenteret i juni 2002, og ligger i tråd med
konklusionerne fra DER i marts og november 2004 samt Konkurrenceevnerådet i maj
2004. Bedre regulering har også været drøftet i ECOFIN i oktober 2004. Det foreløbige
materiale vedrører bedre inddragelse af Kommissionens konsekvensvurderinger, udarbejdelse
af konsekvensvurderinger af ændringsforslag samt en styrkelse af regelforenklingsarbejdet.
Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.
1.
Baggrund og indhold
Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissionen,
Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre
regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-processen, hvis
formål er at forbedre konkurrenceevnen i EU.
Kommissionen offentliggjorde i juni 2002 en samlet pakke om bedre
regulering. Pakken blev fremlagt på DER i Sevilla i juni 2002.
Handlingsplanen vedrører bl.a. konsekvensvurderinger, regelforenkling og
monitorering.
Som led i opfølgningen på Kommissionens handlingsplan har
Kommissionen bl.a. præsenteret en meddelelse om regelforenkling
(KOM(2003)71) i februar 2003 og i december 2003 udkom rapporten om
bedre lovgivning (KOM(2003)770), som giver et overblik over udviklingen
på området i 2003.
I marts 2004 præsenterede formandskabslandene Irland, Nederlandene,
Luxembourg og Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform af
reguleringen”.
Initiativpapiret
vedrører
bl.a.
regelforenkling,
konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder.
Papiret blev i
december 2004 udvidet og opdateret således at nu også Østrig og Finland står bag
initiativet. Det opdaterede initiativpapir skal sikre en prioriteret og langsigtet indsats for
bedre regulering i EU frem til 2006.
Det Europæiske Råd hilste på forårstopmødet i marts 2004 initiativpapiret
velkommen og opfordrede Rådet til at arbejde videre med tiltag, der kan
fremme initiativerne i de kommende år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7
I maj 2004 indkaldte
det irske og det nederlandske
formandskab for
Konkurrenceevnerådet forslag til regelforenkling af eksisterende EU-
regulering fra de øvrige medlemsstater. Danmark svarede i august 2004
positivt på indkaldelsen og afgav i den forbindelse en liste med 13 forslag til
EU-forenkling, herunder bl.a. på statistikområdet.
På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17.-18. maj 2004 blev der vedtaget
rådskonklusioner vedrørende bedre regulering. Rådskonklusionerne
omhandlede bl.a. konsekvensvurderinger, metode til måling af administrative
byrder, indikatorer og regelforenkling. Det nærmere indhold af
konklusionerne er beskrevet i aktuelt notat oversendt den 6. maj 2004 til
Folketingets Europaudvalg.
I oktober 2004 blev der i ECOFIN vedtaget konklusioner omhandlende
støtte til udviklingen af en fælles europæisk metode til måling af
virksomhedernes administrative byrder ved EU-regulerings, herunder blev
Kommissionen og medlemslandene bl.a. opfordret til at overveje, hvordan
der kan udvikles kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.
På mødet i Det Europæiske Råd d. 4.-5. November 2004 vedtog stats- og
regeringscheferne bl.a. følgende konklusioner:
”Det Europæiske Råd, som påskønner den store rolle, Europa-Parlamentet spiller på dette område,
udtrykte tilfredshed med de fremskridt, Kommissionen og Rådet har gjort med hensyn til at fastlægge, hvilke
mål Rådet skal prioritere i forenklingen af den eksisterende fællesskabslovgivning under overholdelse af
gældende fællesskabsret. Det opfordrede Kommissionen til at indarbejde disse prioriterede mål i sit rullende
forenklingsprogram. Det noterede sig, at de prioriterede mål sandsynligvis vil ligge inden for sektorerne
miljø, transport og statistik. Det opfordrede Rådet til primært at arbejde videre inden for disse udvalgte
sektorer og til på samlingen i november at fastlægge de endelige prioriterede mål i form af en liste på 10-15
retsakter.”
På det efterfølgende rådsmøde for Konkurrenceevne d. 25.-26. november 2004 udvalgte
økonomi- og erhvervsministrene 15 af over 300 indkomne forslag, som blev videregivet til
Kommissionen. Blandt de udvalgte forslag var to danske forslag til forenklinger på
statistikområdet.
Det nærmere indhold i handlingsplanen
for bedre regulering
er beskrevet i
aktuelt notat oversendt den 19. september 2002 til Folketingets
Europaudvalg. Det nærmere indhold af meddelelsen om regelforenkling er
beskrevet i aktuelt notat oversendt den 1.april 2003 til Folketingets
Europaudvalg.
På rådsmødet for Konkurrenceevne den 7. marts 2005 er bedre regulering på dagsordenen
til orienterende debat på baggrund af en fremskridtsrapport fra formandskabet.
Der foreligger på nuværende tidspunkt kun et meget foreløbigt materiale, som forventes at
danne baggrund for det endelige materiale til brug for rådsmødet. Af materialet fremgår
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
145130_0008.png
8
det, at der i fremtiden skal sikres en større inddragelse af Kommissionens
konsekvensvurderinger i Rådets arbejde. Desuden skal der arbejdes videre med udførelsen
af konsekvensvurderinger af ændringsforslag i Rådet. Endelig lægges der i materialet op til,
at styrke arbejdet med gennemførelsen af regelforenklinger.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.
3.
Nærhedsprincippet
Bedre regulering forventes ikke at få betydning for nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret.
5.
Høring
Kommissionens pakke for bedre regulering (handlingsplanen og to
meddelelser) har været sendt i høring i Specialudvalget for institutionelle
spørgsmål og i den bredere kreds af interesseorganisationer, som udgør de
faste medlemmer af Specialudvalget for tekniske handelshindringer (nu
Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst) (15. juli 2002). Derudover
har pakken været sendt i høring i Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes
Landsstyre. Meddelelsen om konsekvensvurderinger har desuden været sendt
i høring i Specialudvalget for miljø.
Kommissionens meddelelse om opdatering og forenkling af eksisterende
fællesskabslovgivning har været sendt i høring i Specialudvalget for Vækst og
Konkurrenceevne samt alle ministerier (19. marts 2003).
Udkastet til rådskonklusioner i forbindelse med rådsmødet for
Konkurrenceevne den 17.-18. maj 2004 har været sendt i høring i den faste
kreds i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst (4. maj 2004).
De danske forslag til regelforenkling i forbindelse med anmodningen fra
det irske og hollandske formandskab har været sendt i høring i
Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst (9. august 2004).
Udkastet til konklusioner fra Konkurrenceevnerådsmødet d. 25.-26.
november 2004 har været sendt i høring i Specialudvalget for
Konkurrenceevne og Vækst (5. november 2004).
6.
Andre landes holdninger
Rådet forventes at udtrykke støtte til arbejdet med bedre regulering i EU.
7.
Foreløbig dansk holdning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
145130_0009.png
9
Danmark støtter bedre regulering i EU, herunder Kommissionens handlingsplan om
”bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer”. Bedre regulering i EU hænger naturligt
sammen med regeringens fokus på regelforenkling og administrative lettelser for
virksomhederne. Danmark arbejder for en målrettet og systematisk regelforenkling af EU-
reguleringen bl.a. gennem opstilling af kvantitative mål for reduktion af de administrative
byrder. Danmark støtter endvidere en balanceret tilgang, hvor regelforenkling ikke må
sænke miljøbeskyttelsen, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Bedre regulering har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle
konsekvenser for Danmark.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er hensigten at forbedre de lovgivningsmæssige rammevilkår i EU med
henblik på at fremme vækst og konkurrenceevne i Europa. Det forventes, at
forbedrede lovgivningsmæssige rammevilkår i EU vil kunne medføre positive
afledte og strukturelle samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedrører bedre lovgivning har tidligere været forelagt forud for
rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til
orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26.
november 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked,
Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde
(Generelle anliggender) den 17. juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 30. september 2002 til orientering, forud for
rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering,
forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til
orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004
til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til
orientering,
og forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til
orientering.
Folketingets Europaudvalg modtog tre grundnotater om
Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
145130_0010.png
10
3. Stimulering af iværksætterkulturen – Rapport fra Kommissionen om
iværksættelsen af Det Europæiske Charter for Små Virksomheder
KOM(2005) 30 og medfølgende dokumenter SEC(2005) 167, 168, 169 og
170
Resumé
Kommissionen forventes at præsentere den femte årlige rapport om
gennemførelsen af det europæiske charter for små virksomheder
KOM(2005) 30 med tilhørende dokumenter på rådsmødet
(Konkurrenceevne) den 7. marts 2005 efterfulgt af udveksling af
synspunkter. Dokumentet samler op på medlemslandenes og
Kommissionens indsats for at gennemføre Charteret.
Forslagene baserer sig på den åbne koordinationsmetode og forventes ikke i
sig selv at have konsekvenser for gældende dansk ret.
1.
Baggrund og indhold
Det europæiske charter for små virksomheder indgår som en del af den
erhvervspolitiske indsats for at nå Lissabonmålsætningerne. Charteret
opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at tage initiativer inden for
10 nøgleområder for at støtte iværksættere og små- og mellemstore
virksomheder.
Den årlige Charter-implementeringsrapport og bagvedliggende dokumenter
belyser bedste praksis i medlemsstaterne på basis af de nationale charter-
implementeringsrapporter, samt Kommissionens indsats – herunder den
særlige SMV-udsendings rapport – med fokus på tre udvalgte
indsatsområder:
-
Iværksætteruddannelse, især på gymnasialt plan
-
Bedre lovgivning og regulering, især konsekvensanalyser og
konkurslovgivning og
-
Relevante kvalifikationer, især foranstaltninger til afhjælpning af
manglen på faglærte teknikere og ingeniører.
Danmark ligger meget højt sammenlignet med de øvrige lande i forhold til
antallet af tiltag der igangsættes for at styrke iværksætteri og små og
mellemstore virksomheder.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Dokumenterne er oversendt til Europa-Parlamentet, men der foreligger
endnu ingen udtalelse.
3.
Nærhedsprincippet
Rapporteringen om Charter-processen forventes ikke at få betydning
for nærhedsprincippet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
145130_0011.png
11
4.
Gældende dansk ret
Dokumenterne fra Kommissionen forventes ikke i sig selv at berøre
gældende dansk ret.
5.
Høring
Dokumenterne er sendt i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne og
vækst.
DI og Finansrådet finder ikke, at Charter-synteserapporten afspejler de
fremskridt i Danmark, der fremgår af de medfølgende dokumenter. DI
støtter indsatsen for at fremme de nævnte indsatsområder. Advokatrådet
støtter bestræbelserne på at fremme iværksætterkultur, navnlig ved forenkling
af den konkurrenceretlige regulering og forbedring af reglerne om statsstøtte.
6.
Andre landes holdninger
Der er overordnet set opbakning til Charter-processen i de øvrige
medlemslande og det må forventes, at præsentationen og de bagvedliggende
dokumenter tages til efterretning.
7.
Foreløbig dansk holdning
Regeringen støtter indsatsen for at fremme iværksætterånd og små og
mellemstore virksomheder, men mener som hidtil, at der er mulighed for at
strømline antallet af rapporteringer i overensstemmelse med Danmarks
generelle ønske om at strømline Lissabonprocessen.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Dokumenterne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Dokumenterne forventes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forbedrede forhold for iværksættere og små og mellemstore
virksomheder må forventes at påvirke antallet af iværksættere og deres
muligheder for at opnå fortsat vækst positivt.
10.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
145130_0012.png
12
4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
statistikker over efter- og videreuddannelse i virksomheder,
KOM(2004) 95 endelig (2004/0041 (COD)). A-punktsvedtagelse
Resumé
Det foreliggende forslag har til hensigt at tilvejebringe en sammenlignelig
europæisk statistik over private virksomheders grund- og efteruddannelse.
Forslaget har været til behandling i Europa-Parlamentet. Der er med Rådet
opnået kompromis om en række ændringsforslag. Kompromisset er blevet
meget positivt modtaget i Rådets arbejdsgruppe. Forslaget har ingen
lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Sagen forventes
vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.
1.
Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 17. februar 2004 ovennævnte forslag til
forordning. Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285 stk.1 om
udarbejdelse af fællesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en
forordning efter proceduren om fælles beslutningstagen (co-decision) i
henhold til traktatens artikel 251 (kvalificeret flertal).
Formålet med forslaget er at skabe en sammenlignelig statistik i EU om
private virksomheders grund- og efteruddannelse af de ansatte.
Undersøgelsen skal afdække omfanget af og forskellige former for
uddannelse af virksomhedernes medarbejdere, dels ved hjælp af spørgeskema
til virksomhederne, dels ved brug af administrative data, sidstnævnte for bl.a.
at begrænse virksomhedernes indberetningsbyrde.
Kommissionen har allerede i 1994 og i 1999 gennemført tilsvarende
undersøgelser om virksomhedernes voksen- og efteruddannelse blandt EU´s
medlems- og ansøgerlande.
Som opfølgning på DER-Lissabon i marts 2000 og Rådets Resolution af 27.
juni 2002 om livslang læring stilles der nu forslag om fremover at
gennemføre undersøgelserne på grundlag af en egentlig Parlaments- og
Rådsforordning. En sammenlignelig statistik i EU vil være nødvendig for en
løbende evaluering og opfølgning på strategien om livslang læring.
Den første undersøgelse efter forordningen planlægges gennemført i 2006 og
herefter hvert femte år. Den skal omfatte et udsnit af private virksomheder
med 10 eller flere ansatte inden for alle brancher undtagen virksomheder ved
landbrug og fiskeri. Der er i forhandlingerne med Europa-Parlamentet lagt
op til, at undersøgelserne fra 2011 kan udvides til også at omfatte
virksomheder med 5-9 ansatte samt evt. flere brancher i medlemslandene,
dersom en sådan udvidelse vil forbedre undersøgelsernes repræsentativitet og
datakvaliteten.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
145130_0013.png
13
Forordningen stiller krav om, at resultaterne vil opfylde nærmere bestemte
kvalitetsmål. Der er med udkastet til forordning givet de enkelte lande
mulighed for selv at beslutte, at virksomhedernes medvirken i undersøgelsen
kan være frivillig.
2.
Europa-Parlamentets holdning
De vigtigste og mest kontroversielle ændringsforslag fra Europa-Parlamentet
var dels at udvide undersøgelsen til også at omfatte virksomheder med 5-9
ansatte, dels at få indført procedurer med det formål at gøre det tvunget for
virksomhederne at medvirke i undersøgelsen.
Der er dog opnået kompromis mellem Rådet og Parlamentet, hvorefter det er
op til de enkelte medlemslande at beslutte, om virksomhedernes deltagelse skal
være tvungen eller frivillig.
Kompromisforslaget skal til afstemning i Europa Parlamentet 23. februar 2005
med henblik på at opnå enighed ved første ”behandling” (reading).
Da der er en række uløste problemer med hensyn til at inddrage de helt små
virksomheder, skal mulighederne herfor først undersøges nærmere i et direkte
samarbejde mellem Kommissionen og de enkelte medlemslande.
3.
Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører under henvisning til subsidiaritetsprincippet, at
fastlæggelsen af fælles statistiske standarder, som giver mulighed for
produktion af harmoniserede data inden for EU, kun kan gennemføres
effektivt på fællesskabsniveau.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med såvel
nærhedsprincippet.
4.
Gældende dansk ret
Der er ingen dansk lovgivning på området.
5.
Høring
De vigtigste brugere af statistikken er blevet orienteret i Danmarks Statistiks
Rådgivende udvalg for Personstatistik den 27. maj 2003.
Danmarks Statistik har endvidere sendt forslaget til høring hos Dansk
Arbejdsgiverforening,
Dansk
Handel
og
Service,
HTS
Arbejdsgiverforeningen, Dansk Industri, Dansk Byggeri, Teknik
Installatørernes Organisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Landsorganisationen i Danmark og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der
er i høringssvarende givet udtryk for en positiv reaktion på forslaget, idet
flere organisationer samtidig har fremhævet det ønskelige i dels at begrænse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
145130_0014.png
14
virksomhedernes indberetningsbyrde, dels at lade indberetningerne være
frivillig for virksomhederne.
6.
Andre landes holdninger
Der har ikke fra de øvrige lande været indvendinger mod kompromisforslaget.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark kan tilslutte sig forslaget
8.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver anvendelse af ekstra ressourcer i Danmark til henholdsvis
forberedelse i 2005 og gennemførelse i 2006-2007 til den første undersøgelse,
og tilsvarende for de efterfølgende undersøgelser hvert femte år. EU bidrager
med 2/3 af udgifterne. I Danmark er Undervisningsministeriet overordnet
ansvarlig for projektet.
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.
Med udformningen af forslaget er der eksplicit lagt vægt på at begrænse
virksomhedernes indberetningsbyrde i undersøgelsen. Et middel hertil er at
genbruge eksisterende registerdata for herigennem at reducere
spørgeskemaets længde.
10. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Grundnotat af 13. maj 2004 er tidligere fremsendt til Folketingets
Europaudvalg.