Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2648 - landbrug og fiskeri Bilag 7
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
18. marts 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Fødevareministe-
riets redegørelse for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005.
Rådsmøde nr. 2648 (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005 - Bilag 7: Redegørelse vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/3-05
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor / LMJ
Den 18. marts 2005
FVM 257
Referat af møde i Rådet (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005
1. Oprettelse af et EF-fiskerikontrolagentur
Rådet nåede med enstemmighed til politisk enighed om formandskabets kom-
promisforslag med den ændring, at Kommissionen bliver tildelt seks repræsen-
tanter med hver sin stemme i EF-fiskerikontrolagenturets bestyrelse. Medlems-
landene har hver én stemme. I forbindelse med vedtagelsen blev EF-
fiskerikontrolagenturets betydning fremhævet fra flere sider, herunder den dan-
ske delegation. Oprettelsen lå i tråd med reformen af den fælles fiskeripolitik i
2002. I kontrolagenturet skulle man forestå en operativ koordinering og dermed
sikre
en
mere
effektiv
og
ensartet
kontrol.
2. Ny landdistriktspolitik 2007 - 2013
Rådet havde i forlængelse af drøftelsen på rådsmødet den 28. februar 2005 en ny
orienterende politisk drøftelse af forslaget. Drøftelsen viste, at flere delegationer
havde en tøvende holdning til de foreslåede minimumssatser for de 3 akser og
Leader. Flere medlemslande efterlyste mere fleksibilitet. Samtidig stillede et
flertal af lande sig tvivlende overfor behovet for at etablere en Leader-reserve.
Medlemslandene bakkede dog generelt op om Leader-metoden. Med hensyn til
Kommissionens udkast til strategiske retningslinier for landdistriktspolitikken
udtalte et flertal af medlemslande sig generelt positivt om princippet om en fæl-
les strategisk ramme, men man var samtidig kritisk indstillet overfor formen,
herunder risikoen for manglende fleksibilitet for de enkelte medlemslande. Ar-
bejdet med forslaget fortsætter nu i rådsarbejdsgruppen og i Specialkomitéen for
Landbrug med henblik på fornyet drøftelse på et kommende rådsmøde.
3. Finansiering og administration af den fælles landbrugspolitik
Punktet var taget af dagsordnen.
4. Risiko- og krisehåndtering i landbruget
Kommissær Mariann Fischer Boel præsenterede Kommissionens meddelelse og
understregede indledningsvist, at landbrugsreformens grundlæggende formål var
at frigøre europæisk landbrug fra produktionsspecifikke begrænsninger og der-
med give landbrugssektoren mulighed for bedre at tilpasse produktionen til mar-
kedet. Kommissæren fremhævede, at selvom den afkoblede støtte fortsat vil ud-
gøre et væsentligt og stabilt bidrag til landbrugernes indkomst, så medfører den
øgede markedsorientering også nye udfordringer og større risici. Kommissæren
opridsede en lang række forhold, herunder naturkatastrofer, husdyr- og plante-
sygdomme samt markedsmæssige problemer, der kan medføre uforudsete kriser
med væsentlige negative konsekvenser til følge. Set i det lys var det relevant at
vurdere behovet for risiko- og krisestyringsværktøjer. Udgangspunktet for med-
Rådsmøde nr. 2648 (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005 - Bilag 7: Redegørelse vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 14/3-05
3
delelsen er brugen af et procentpoint af modulationsmidlerne, hvilket vil udgøre
den øvre grænse for finansieringen af nye risiko- og krisestyringsforanstaltnin-
ger. De nye medlemslande – hvor modulation endnu ikke er indført – bør ikke
være udelukket, hvorfor Kommissionen vil overveje en anden løsningsmodel for
de nye lande. Kommissæren fastslog, at benyttelsen af en del af modulations-
midlerne ikke vil nødvendiggøre yderligere finansielle udgifter. Kommissæren
opfordrede afslutningsvist til en tilbundsgående drøftelse med udgangspunkt i
meddelelsens optioner. Der forventes en substansdrøftelse af meddelelsen på
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30. maj 2005.
5. Iværksættelse af Skovstrategien for EU
Kommissær Mariann Fischer Boel præsenterede Kommissionens meddelelse.
Rådet tog meddelelsen til efterretning og anmodede Skovrådsarbejdsgruppen og
Specialkomitéen for Landbrug om snarest at foretage en grundig gennemgang af
meddelelsen.
6. Forhandlinger med Rusland om plantesundhed
Formandskabet og Kommissionen redegjorde for de seneste drøftelser med de
russiske myndigheder, idet det blev oplyst, at der dagen efter rådsmødet, den 15.
marts 2005, skulle afholdes et forhåbentligt afsluttende møde på højt niveau, idet
forhandlingerne var i en sidste afgørende fase. Fra EU’s side ønsker man snarest
muligt at genetablere normale handelsforbindelser med Rusland.
Hovedemnerne var fortsat et EU-enhedscertifikat og transitkontroller samt
spørgsmålet om en overgangsperiode, inden et nyt certifikatsystem kan træde i
kraft. De russiske importforbud mod visse medlemslande vil også blive taget op
på EU-niveau. Kommissionen anførte, at EU’s nye certifikatsystem vil overflø-
diggøre anvendelse af russiske inspektører, hvorfor disse i givet fald kun kan
være midlertidige. Formandskabet kunne konstatere, at der var enighed i Rådet
om fuld opbakning til EU’s forhandlinger med Rusland, herunder enighed om, at
det er afgørende vigtigt, at der eksisterer normale handelsrelationer mellem EU
og Rusland i overensstemmelse med internationale standarder.