Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Forsvarsudvalget 2004-05 (2. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2004-05 (2. samling), Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
2649+2650 - Almindelige anl. Bilag 8, FOU Alm.del Bilag 19, UPN Alm.del Bilag 18, URU Alm.del Bilag 45
Offentligt
dlemmerne af Folketingets Europaudvalg
deres stedfortrædere
g
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
21. marts 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministeriets redegørelse
for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 16.-17. marts 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
152595_0002.png
2
UD EN RIGSMIN ISTERIET
N ordgruppen
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
D en 21. marts 2005
REFER A T
Rådsmøde (almindelige anliggen-
der og eksterne forbindelser) den
16.-17. marts 2005.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005
Rådet havde en lang drøftelse af udkastet til rådskonklusioner. Drøftelserne koncentrerede
sig hovedsageligt om midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, hvor der generelt blev
udtrykt tilfredshed med formandskabets rådskonklusioner. På spørgsmålet om klima kon-
kluderede formanden, at man vil vende tilbage til Rådets (miljøministre) tekst inklusiv måltal
for 2020 og 2050. Den udvidede eurogruppe vil ekstraordinært mødes den 20. marts 2005
for at drøfte Stabilitets- og Vækstpagten, hvorfor konklusionstekst herom først vil blive ud-
arbejdet efterfølgende. Formandskabet forventes først at fremlægge revideret udkast til kon-
klusioner onsdag den 23. marts 2005.
2. Flerårige finansielle rammer 2007-2013
Formandskabet meddelte, at man nu overgik til en ny fase i forhandlingerne om de finansiel-
le perspektiver, hvor fokus i højere grad ville blive lagt på at finde kompromisformuleringer
frem for tilkendegivelser af nationale synspunkter. I lyset heraf fremlagde formandskabet et
første udkast til en forhandlingsboks, som man håber vil danne grundlaget for en samlet po-
litisk aftale om de finansielle perspektiver i juni 2005. Hensigten er, at forhandlingsboksen
gradvist vil blive udbygget med kompromistekst i takt med, at forhandlingerne skrider frem.
Der er i princippet tale om en gentagelse af den tilgang, som blev anvendt, da man forhand-
lede de nuværende finansielle perspektiver på plads i 1999. Fremlæggelsen af forhandlings-
boksen affødte ikke en substansdrøftelse på mødet.
3. Udvidelsen: Kroatien
Rådet drøftede indgående, hvorvidt Kroatien opfyldte den af det Europæiske Råd i decem-
ber 2004 stillede forudsætning for indledning af optagelsesforhandlinger – fuldt samarbejde
med tribunalet vedrørende det tidligere Jugoslavien.
Flertallet, herunder Danmark, UK, Frankrig, Tyskland, Sverige, Finland, Grækenland og Ne-
derlandene, fandt, at forudsætningerne for at indlede forhandlinger den 17. marts 2005 ikke
var opfyldt. Disse lande lagde til grund, at kroatiske myndigheder havde tilsidesat deres for-
pligtelse til samarbejde med ICTY, først og fremmest ved ikke at bringe den sigtede eksgene-
ral Gotovina til Haag, uagtet at han ifølge tribunalets chefanklager var inden for deres ræk-
kevidde.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
152595_0003.png
3
Østrig, Ungarn, Slovenien, Slovakiet, Cypern og Malta fandt, at de kroatiske myndigheders
samarbejde opfyldte den af DER stillede forudsætning, hvorfor forhandlingerne burde ind-
ledes.
Ved drøftelsens slutning konstaterede Rådet, at optagelsesforhandlingerne med Kroatien, i
fravær af enighed i Rådet, måtte udsættes. Man fastsatte ikke nogen ny dato, men tilkende-
gav, at forhandlinger ville blive indledt, så snart Rådet med enstemmighed havde konstate-
ret, at forudsætningen var opfyldt. Rådet bekræftede derudover Kroatiens status som kandi-
datland og godkendte rammen for optagelsesforhandlingerne.
4. Mellemøsten
Rådet havde en overordnet drøftelse af situationen i regionen efter London-mødet om støtte
til palæstinenserne samt mødet i Mellemøstkvartetten [USA, EU, FN og Rusland] den 1.
marts 2005. Fokus for drøftelserne var især på udviklingen i Libanon og Syrien. Der blev
vedtaget rådskonklusioner om situationen i Libanon. Heri støttede Rådet bl.a. en fuld im-
plementering af sikkerhedsrådsresolution 1559 samt opfordrede Syrien til at trække alle sine
tropper og efterretningstjenester ud af Libanon.
5. Forberedelse af 61. session i Menneskerettighedskommissionen
Punktet blev vedtaget uden debat.
6. Rusland
Formandskabet og Kommissionen orienterede om forberedelserne til næste topmøde med
Rusland den 10. maj 2005, herunder især status for forhandlingerne om en handlingsplan for
de fire rum (økonomisk rum, rum for frihed, sikkerhed og retfærdighed, rum for ekstern
sikkerhed, rum for videnskab og uddannelse). Medlemslandene udtrykte tilfredshed med
arbejdet og håb om, at det måtte lykkes at nå til enighed om de udestående punkter. I denne
forbindelse fremhævedes især nødvendigheden af tydelige henvisninger til demokrati og
menneskerettigheder. Flere medlemslande benyttede lejligheden til at argumentere for, at EU
tog den opgave på sig i Georgien, som stod åben efter, at der i OSCE ikke kunne opnås
enighed om at fortsætte grænseobservationsmissionen.
7. Kommissionens forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement
med generelle toldpræferencer for perioden 1. april 2005 til 31. december 2008 (GSP)
Ingen beslutning i Rådet om en nye GSP-forordning for perioden 1. april 2005 til 31. de-
cember 2008. Uenigheden vedrørte først og fremmest størrelsen på tærsklen for graduering
for tekstiler og dermed i realiteten, hvorvidt Indien skal være omfattet af EU’s toldpræferen-
cer inden for dette område. Frankrig, Tjekkiet, Belgien, Italien, Litauen, Slovenien, Portugal,
Grækenland, Spanien, Slovakiet, Cypern krævede en tærskel på 10 procent og dermed en
udelukkelse af Indien fra GSP-ordningen på tekstilområdet. Heroverfor stod Danmark, UK,
Tyskland, Sverige, Holland, Letland, Estland, Finland og Malta, som alle kunne acceptere
formandskabets kompromisforslag om en tærskel på 12,5 procent og dermed en bevarelse af
Indiens toldpræferencer. Formandskabet konkluderede, at Coreper vil drøfte spørgsmålet
den 24. marts 2005 med henblik på at sikre en løsning, så den nye GSP-forordning fortsat
kan træde i kraft den 1. april 2005.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
152595_0004.png
4
8. Den europæiske naboskabspolitik
Kommissionen præsenterede landerapporterne og oplyste, at man håbede, at Rådet den 25.-
26 april 2005 ville godkende landerapporterne. Herefter vil der skulle udarbejdes handlings-
planer. Det tilføjedes, at blandt de sydlige naboer var Libanon længere fremme end Egyp-
ten. Kommissionen ville derfor gennemføre konsultationer med Egypten.
Der var ingen bemærkninger fra medlemslandene.
9 Forberedelse af EU-GCC (Golf Cooperation Council) ministermøde den 5. april
2005
Punktet blev taget af dagsordenen.
10. (Evt.) Sudan
Rådet drøftede den aktuelle situation i Sudan, herunder gennemførelse af fredsaftalen af 9.
januar 2005 mellem Sudans regering og oprørsbevægelsen i det sydlige Sudan, samt den for-
værrede situation i Darfur-regionen. Rådet gav udtryk for EU's støtte til FN's Sikkerhedsråds
aktuelle behandling af situationen i Sudan, og udtrykte håb om opnåelse af en snarlig kon-
sensus i Sikkerhedsrådet om udsendelse af en FN mission i Sudan samt om gennemførelsen
af tiltag til at stoppe volden og straffrihed i Darfur, herunder om henvisningen til Den Inter-
nationale Straffedomstol.
11. Moldova
Punktet blev vedtaget uden debat.