Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005

Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Forsvarsudvalget 2004-05 (2. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2004-05 (2. samling), Udenrigsudvalget 2004-05 (2. samling)
2655+2656 - almindelige anl. Bilag 2, FOU Alm.del Bilag 28, UPN Alm.del Bilag 24, URU Alm.del Bilag 78
Offentligt

36M

Indholdsfortegnelse

Irak analyse

April 2005

Forsvarsudvalget (2. samling)

FOU alm. del - Bilag 32

UPN FT-del - Bilag 28

Offentligt

Indholdsfortegnelse

Resume

II. Den politiske situation i Irak

III. Sikkerhed på irakiske hænder

Sikkerhedssituationen

Irakiseringen af sikkerhedsstrukturen

Det danske område

NATO's træningsindsats

Det danske styrkebidrag

Politiindsatsen

EU's støtte tilpoliti og til retssektoren

IV. Genopbygningsprocessen

Situationen i Irak

Koordination af den internationale bistand

Den danske bistand

Samtænkning af civile og militære indsatser

Nærområdeindsatsen

V. Perspektivet for den fremtidige danske indsats i Irak

Det danske bidrag tilgenopbygningen

Nærområdeindsatsen

Politiindsatsen

Det danske styrkebidrag

Træning af irakiske sikkerhedsstyrker

NATO's træningsmission

Militær understøttelse af den civile genopbygning

Støtte til FN's indsats i det danske område

VI Karakter og sammensætning af det danske bidrag

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

Resume

Efter valgene i Irak i januar i år er der skabt mulighed for at fokusere den internationale indsats

i Irak mere på opbygning af en irakisk sikkerhedsstruktur og civil genopbygning. Regeringen

har derfor udarbejdet denne analyse, som skal fremlægge forslag til, hvordan Danmark frem-

over bedst kan bidrage til at skabe frihed, fred og fremgang i Irak.

Analysen danner grundlag for udformningen af et mandat for et fortsat dansk styrkebidrag, in-

den det nuværende udløber den 2. juni 2005. Samtidig danner analysen grundlag for et nyt akt-

stykke til Finansudvalget om den fremtidige danske genopbygningsbistand til Irak.

Trods den fortsat alvorlige sikkerhedssituation har udviklingen siden valgene den 30. januar

2005 vist tegn, der peger fremad mod dannelsen af et frit og moderne Irak. Udnævnelsen af en

præsident fra det kurdiske mindretal og en shiitisk hhv. en sunni-arabisk vicepræsident peger på

politisk vilje til at sammensætte en bred samlingsregering med deltagelse af de væsentligste reli-

giøse og etniske grupper. En inklusiv politisk proces med hovedvægt på tolerance og brede for-

lig vil kunne gøre det langt mere attraktivt for en række grupper at vælge den politiske vej frem

for væbnet kamp til at skaffe sig indflydelse i det ny Irak. Ikke mindst er det vigtigt, at sunni-

araberne og de mere sekulariserede irakere tillige deltager i den politiske proces.

Som genopbygningen skrider frem, vil lavere arbejdsløshed og højere indkomster kunne svække

den aktive eller passive støtte til væbnet kamp. Dette vil gøre sikkerhedssituationen lettere at

håndtere for irakerne. Der må dog fortsat forventes at være en hård kerne af væbnede grupper i

Irak, der vil benytte volden som våben til at fremme sine interesser og vedblive at udgøre en

konkret sikkerhedstrussel. Opbygningen af irakiske sikkerhedsstyrker vil desuden medføre, at

behovet for de multinationale sikringsstyrker bliver gradvist mindre for til sidst at falde helt

bort.

Den danske regering vil i samarbejde med det internationale samfund bidrage til en positiv poli-

tisk udvikling i Irak. Regeringen vil fortsætte sin bredspektrede indsats;

•

Der bør ydes yderligere bistand på 100 mio. kr. Denne bistand vil ydes ud over den nu-

værende bistand på 350 mio.kr for 2003-04 og de 150 mio. kr. der er afsat på Finanslo-

ven for 2005-06. Dette vil indebære en udvidelse af gennemførelsesperioden til 2007-08

for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af midlerne. Dermed har Danmark samlet

ydet 600 mio. kr. til genopbygningen af Irak.

Bistanden bør fordeles på områderne menneskerettigheder, retssektorreformer, demo-

kratisering, infrastruktur, landbrug og humanitær bistand. Bistanden vil understøtte og

komplementere dialogen med de irakiske myndigheder om den politiske proces. Indsat-

sen vedrørende menneskerettigheder, demokratisering og restsektorreformer vil stå cen-

tralt. Aktiviteterne vil i videst mulig omfang gennemføres via irakiske strukturer og med

anvendelse af irakisk kapacitet.

Antallet af danske polititjenestemænd i Irak, der p.t. udgør 6 personer, vil blive tilpasset

efter behov alt afhængig af igangværende aktiviteter på politiområdet. Politiet bidrager

•

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

endvidere til EU's uddannelsesprogram til støtte af opbygning af politi og retssektor i

Irak, hvor Danmark yder et substantielt bidrag.

•

Nærområdeindsatsen vil indgå som et centralt element i den danske bistand til Irak og

skal samtænkes med den nationale flygtningeindsats. Gennem nærområdeindsatsen er

målet at udvikle aktiviteter i de lokalområder, hvor tilbagevendende og internt fordrevne

irakere vil bosætte sig, herunder særlig beskæftigelsesfremmende projekter. Regeringen

vil samtidig arbejde for, at Irak i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser

bringes til at modtage alle de irakiske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Dan-

mark.

Den danske bataljon bør fortsat kunne indsættes til løsning af sikkerhedsmæssige opga-

ver i konkrete situationer og i samarbejde med britiske og irakiske styrker indtil de iraki-

ske sikkerhedsstyrker selv kan varetage ansvaret for sikkerheden i området.

Den danske bataljon bør fortsat forestå rådgivningen og moniteringen af en allerede op-

stillet irakisk bataljon i det danske område samt forventes at skulle udvide træningsind-

satsen til at omfatte støtte til uddannelse og senere rådgivning og monitering af en ny

irakisk bataljon, der oprettes i det danske område medio 2005.

Som en nyskabelse bør der oprettes en støtteenhed i den danske bataljon omfattende et

ledelses- og rådgivningselement vedrørende militær støtte til genopbygningsindsatsen og

en sikringsenhed ved fleksibel tildeling af kapaciteter fra bataljonen til bl.a. beskyttelse af

civile rådgivere samt eventuelt personel til polititræning.

Danmark bør desuden forstærke det danske trænerbidrag til NATO's træningsmission i

Irak i takt med, at der opstår behov herfor ved træningsmissionen. Endvidere kan det

komme på tale at gennemføre kurser i Danmark for irakiske officerer.

Det samlede danske militære bidrag i Irak bør således fastholdes på det hidtidige niveau.

Der forventes mulighed for at påbegynde en gradvis reduktion af det danske militære

bidrag i Irak efter gennemførelsen af de irakiske forfatnings- og parlamentsvalg. En væ-

sentlig forbedring af sikkerhedssituationen kan muliggøre reduktioner på et tidligere

tidspunkt.

•

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

I. Indledning

Efter Saddam Husseins fald har udfordringen været at omdanne Irak til et frit og moderne sam-

fund. Det er regeringens mål at bidrage til at udvikle et stabilt og forenet og demokratisk Irak,

som lever i fred med sine naboer, respekterer menneskerettighederne og internationale aftaler

samt er i stand til at sikre økonomisk og social udvikling og fremskridt for landets befolkning.

Det er af afgørende betydning, at denne udvikling skabes af irakerne selv gennem en inklusiv

politisk proces, således at irakerne er herrer i eget hus.

Det internationale samfund yder på grundlag af FN resolution 1546 af 8. juni 2004 og efter

anmodning fra den midlertidige irakiske regering støtte til de politiske og økonomiske reformer

i Irak og til opretholdelse af sikkerhed i landet. Mandatet fra FN's Sikkerhedsråd udstikker

endvidere rammerne for den politiske proces. Valgene den 30. januar 2005 til den irakiske na-

tionalforsamling og dannelsen af et præsidentråd og en overgangsregering har været vigtige mi-

lepæle i denne proces. Næste skridt er udarbejdelsen af en ny forfatning. Danmark har støttet

denne udvikling med en betydelig militær og civil indsats.

Det folkeretlige grundlag for den multinationale sikringsstyrke i Irak udgøres i dag af FN reso-

lution 1546 og de dertil hørende breve fra den daværende irakiske premierminister Allawi og

USA's daværende udenrigsminister Powell til formanden for sikkerhedsrådet, hvor Allawi an-

modede om den multinationale sikringsstyrkes fortsatte tilstedeværelse i Irak.

---o0o---

Det irakiske valg den 30. januar 2005, overgangsparlamentets opstart af sit arbejde den 16.

marts 2005 og dannelsen af et præsidentråd og en overgangsregering har skabt mulighed for en

fokusering af den internationale indsats i Irak med større vægt på opbygning af en irakisk sik-

kerhedsstruktur og civil genopbygning. Regeringen har derfor ladet udarbejde nærværende ana-

lyse, som skal belyse, hvordan Danmark fremover bedst kan bidrage til at skabe frihed, fred og

fremgang i Irak.

Analysens udgangspunkt er således, at den politiske proces i Irak bør ses i et snævert samspil

med indsatsen for at opbygge de irakiske sikkerheds- og politistyrker og bistå med at opfylde

det fremtidige irakiske genopbygningsbehov. Inden for begge områder er der redegjort for

Danmarks muligheder for at bidrage bilateralt og multilateralt.

Med analysen finder regeringen at have skabt et grundlag for udformningen af et mandat for et

fortsat dansk styrkebidrag, inden det nuværende udløber den 2. juni 2005. Samtidig danner ana-

lysen grundlag for et påtænkt nyt aktstykke til Finansudvalget om den fremtidige danske gen-

opbygningsbistand til Irak.

II. Den politiske situation i Irak

Den politiske proces i Irak er karakteriseret af to faser. Første fase begyndte den 28. juni 2004,

da suveræniteten blev overdraget til den midlertidige irakiske regering under ledelse af daværen-

de premierminister Ayad Allawi. Dermed ophørte besættelsen og Koalitionsmyndigheden (Coa-

lition Provisional Authority) blev opløst. Basis for udøvelse af regeringsmagten er den midlerti-

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

dige forfatning (Transitional Administrative Law), der trådte i kraft samtidig med overdragelsen

af suverænitet. Anden fase begyndte med valgene til overgangsparlamentet den 30. januar 2005

og dannelsen af et præsidentråd og udpegningen af en premierminister. Næste skridt i den poli-

tiske proces er fremlæggelsen af en egentlig forfatning den 15. august, der skal godkendes ved

en folkeafstemning, som planlægges afholdt den 15. oktober 2005. Den politiske proces for-

ventes afsluttet med et parlamentsvalg senest den 15. december og dannelsen af en ny regering

inden udgangen af december 2005.

Overgangsparlamentet forventes at nedsætte en forfatningskommission, der vil skulle lede ar-

bejdet med at udarbejde en ny forfatning. FN, der spillede en vigtig rolle i organiseringen af

valget i januar, er på den irakiske regerings opfordring gået aktivt ind i forfatningsarbejdet. FN

bidrager med rådgivning til at strukturere processen, med forfatningsretslig ekspertise og med

bistand til at sikre en bred offentlig diskussion af udkastet Danmark har overfor de irakiske

myndigheder og FN tilkendegivet sin beredvillighed til at bistå i forfatningsarbejdet med eks-

pertise og finansiering.

Den politiske proces vanskeliggøres af en række forhold. Irak har siden første verdenskrig væ-

ret et centralistisk styret land. I de senere årtier har tyranniet forhindret demokrati og et organi-

seret civilt samfund. Iraks befolkning består af flere etniske grupper, de to største er araberne

(ca. 80%) og kurderne (ca.15%). Hertil kommer mindre grupper som turkmenere, assyrere og

kaldæere. Religiøst er landet overvejende muslimsk med små kristne grupper. Flertallet er shia-

muslimsk (ca. 60%) medens sunni-araberne udgør 20%. De ligeledes sunnitiske kurdere udgør

15%. De forskellige religiøse grupper består alle af en blanding af meget religiøse, mindre reli-

giøse og sekulariserede mennesker. Den politiske magt har både i Det Osmanniske Imperium, i

den britiske mandatperiode og efter selvstændigheden ligget hos det sunni-arabiske mindretal.

Selv om irakerne er meget nationale, er de reelle loyalitetsforhold ofte knyttet mere til stammen

eller klanen end til staten/samfundet som helhed. Shiamuslimerne bor især fra Bagdad mod

syd, sunnimuslimerne især nord, vest og øst for Bagdad, mens kurderne bor i den nordlige del

bl.a. omkring byerne Mosul og Kirkuk.

Den politiske proces og den irakiske regerings virke med at stabilisere og genopbygge landet

baserer sig på en delikat balance mellem at være bredt involverende og fremadskridende i det

fornødne tempo. Desuden må religiøse interesser afvejes over for de mindre religiøse eller end-

og sekulariserede interesser i den kommende lovgivning. Der må tages hensyn til minoriteter,

menneskerettigheder, og spørgsmålet om graden af decentralisering af det irakiske samfund.

III. Sikkerhed på irakiske hænder

Sikkerhedssituationen

Sikkerhedssituationen, der fortsat er meget alvorlig, er præget af en række forskellige, aktuelle

eller potentielle konflikter: Sunniklaner, der tidligere havde en dominerende rolle, og som nu

bekæmper det shiamuslimske flertal; kurdere, der ønsker størst mulig selvstyre og mest mulig

kontrol over olieressourcerne omkring Mosul og Kirkuk, hvilket kan bringe dem i konflikt med

araberne; yderligtgående religiøse muslimer, der angriber eller truer folk i det, der engang var

Mellemøstens mest sekulariserede land, til i det ydre at ligne yderligtgående muslimer; alminde-

lig volds- og berigelseskriminalitet rettet mod andre irakere, idet fængslerne blev tømt som Sad-

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

dam Hussein regimets sidste embedshandling, og som understøttes af, at næsten alle irakere har

våben; "almindelige" konflikter mellem stammer og klaner, som i den aktuelle situation søges

løst med magt på egen hånd; nationalistiske gruppers modstand mod de fremmede i landet; og

muslimske yderligtgående fundamentalister fra mange lande, der er kommet til Irak for at be-

krige de "vantro" udlændinge og irakere.

Visse grupper benytter ofte terrorangreb mod civile som våben. Mens angrebene på koalitio-

nens militære enheder og andre udlændinge er faldet siden valgene den 30. januar 2005 er an-

grebene rettet mod irakiske sikkerhedsstrukturer og civile fortsat på et højt niveau. Iraks militær

og politi er endnu ikke i stand til at håndtere den meget vanskelige sikkerhedssituation på egen

hånd.

En politisk udvikling med hovedvægt på tolerance og brede forlig vil kunne gøre det langt mere

attraktivt for en række grupper at vælge den politiske vej frem for væbnet kamp til at skaffe sig

indflydelse i det ny Irak. Ikke mindst er det vigtigt, at sunnimuslimerne og de mere sekularise-

rede irakere tillige deltager i den politiske proces. Som genopbygningen skrider frem, vil lavere

arbejdsløshed og højere indkomster kunne svække den aktive eller passive støtte til væbnet

kamp. Dette vil gøre sikkerhedssituationen lettere at håndtere for irakerne. Der må dog fortsat

forventes at være en hård kerne af væbnede grupper i Irak, der vil benytte volden som våben til

at fremme sine interesser og vedblive at udgøre en konkret sikkerhedstrussel. En forbedret ud-

vikling af sikkerhedssituationen vil desuden medføre, at behovet for de multinationale sikrings-

styrker bliver gradvist mindre for til sidst at falde helt bort.

Den internationale militære tilstedeværelse er dynamisk. Den vil også fremover afspejle udvik-

lingen i landet, herunder fremskridtene i den politiske proces, den økonomiske genopbygning

og udviklingen i sikkerhedssituationen og ikke mindst de irakiske sikkerheds- og politistyrkers

kapacitet og evne til selvstændigt at varetage sikkerhedsopgaverne.

De betydelige regionale forskelle i sikkerhedssituationen indebærer, at den multinationale sik-

ringsstyrkes varetagelse af sine opgaver, herunder uddannelsen af de irakiske sikkerhedsstyrker

og politi, udvikles i tilsvarende forskellige tempi. Behovet for, at den multinationale sikrings-

styrke mere aktivt tager deli stabiliseringen af sikkerhedssituationen må derfor forventes at af-

tage i forskellige tempi fra område til område.

Irakiseringen af sikkerhedsstrukturen

Den irakiske sikkerhedsstruktur er organiseret under henholdsvis Indenrigsministeriet og For-

svarsministeriet. Under Indenrigsministeriet findes politiet, grænsepoliti samt politiet til beskyt-

telse af installationer (kraftværker, olieledninger, m.v.). Det irakiske politi er en national styrke

med regionale og lokale afdelinger. Under Forsvarsministeriet findes de væbnede styrker, som

består af hæren, herunder den tidligere nationalgarde, specialoperationsstyrkerne, det irakiske

flyvevåben og den irakiske flåde.

Sikkerhedsstyrkerne og politiet er under opbygning og vil gradvis spille en større rolle for sik-

kerhed og stabilitet i Irak. Ved valgene den 30. januar 2005 varetog de irakiske sikkerhedsstyr-

ker og politi således selv sikkerheden omkring selve valgstederne, mens den multinationale styr-

ke støttede de irakiske styrker, såfremt konkrete situationer krævede det. De irakiske sikker-

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

hedsstyrker og politi er endnu ikke selvstændigt i stand til at håndtere den trussel, som de væb-

nede grupper repræsenterer. Der er fortsat behov for en markant international militær indsats

for i samarbejde med de irakiske sikkerhedsstyrker og politi at løfte de direkte sikkerhedsopga-

ver i landet.

Med det formål at styrke omfang, kvalitet og tempo i opbygning af en selvbærende irakisk sik-

kerhedskapacitet har den multinationale sikringsstyrke og NATO påtaget sig roller vedr. råd-

givning, institutionsopbygning, uddannelse og træning af de irakiske sikkerhedsstyrker, således

at disse hurtigst muligt kan blive i stand til selv at varetage Iraks sikkerhed. Endvidere støtter

den multinationale styrke opstillingen af og i et vist omfang uddannelsen af irakisk politi.

Den militære træning inden for rammen af den multinationale sikringsstyrke omfatter støtte til

at opbygge de irakiske styrkers selvstændige operationskapacitet på brigade og divisionsniveau,

herunder træning i bl.a. stabsarbejde og uddannelse af førerpersonellet samt hjælp til opbygning

af støttefunktioner inden for eksempelvis logistik. Herudover støttes udviklingen af det irakiske

Forsvarsministerium og hovedkvarterskapacitet samt opbygningen af de nødvendige strukturer

i centraladministrationen til at kunne administrere de væbnede styrker. Der opbygges således

gradvist en sammenhængende og bæredygtig struktur inden for de væbnede styrker samt et

kontrolapparat under regeringen.

Det danske område

Den danske bataljon er organiseret til at varetage nuværende sikkerheds- og træningsopgaver i

samarbejde med britiske enheder og irakiske sikkerhedsstyrker. Bataljonen består af to underaf-

delinger og underlagte litauiske og britiske enheder og besidder den nødvendige logistiske kapa-

citet til at forestå den samlede logistiske støttevirksomhed, herunder forsynings-, sanitets og

vedligeholdelsesstøtte samt drift af lejr m.v. Denne støtte er forudsætningen for at kunne op-

retholde det samlede danske bidrag i området.

I det sydlige Irak og indenfor det danske ansvarsområde i Basra-provinsen er situationen mar-

kant roligere end i det centrale Irak, men stadig ustabil. Størstedelen af befolkningen støtter op-

fordringen fra storayatollah Ali al-Sistani til ro og samarbejde og de danske soldater nyder gene-

relt respekt blandt de irakiske sikkerhedsstyrker og lokalbefolkningen i området. Især kriminelle

bander og civile uroligheder medvirker dog til at skabe en sårbar situation. De danske styrkers

anseelse afhænger af deres evne til at håndtere de mange stammeopgør, den ustabile forsynings-

situation af brændstof og elektricitet samt det irakiske politis evne til at håndtere den høje kri-

minalitet.

Der er forholdsvis få direkte angreb mod den danske bataljon i Basra-provinsen. Bataljonen vil

dog kunne udsættes for angreb med fjernudløste improviserede sprængmidler, raketter, morte-

rer og håndvåbenbeskydning. Hvis radikale shlitter atter indleder et oprør i det sydlige Irak, vil

det også berøre Basra provinsen og dermed det danske område. Der er også risiko for uro fra

de sunnitiske mindretal i området.

Opbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker er i fremdrift i den sydlige del af Irak, hvilket be-

tyder, at de gradvist får en større rolle i opretholdelsen af sikkerheden. I den britiske sektor,

hvor den danske bataljon indgår, har uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker i en vis ud-

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

strækning dannet skole for den multinationale sikringsstyrke. Da briterne ankom til det sydlige

Irak indledte de tidligt arbejdet med at opbygge en struktur hos de irakiske sikkerhedsstyrker. I

den britiske sektor er der således allerede etableret en irakisk kommandostruktur, som danner

basis for den videre uddannelse af de irakiske sikkerhedsstyrker. Kommandostrukturen i den

britiske sektor er bygget op omkring bataljoner, som undervises i planlægning og gennemførelse

af operative opgaver og administration. Under gennemførelse af operationer følges de irakiske

sikkerhedsstyrkers håndtering af opgaven, og der gennemføres efterfølgende en evalueringspro-

ces.

Som led i den fortsatte udvikling af de irakiske sikkerhedsstyrker har man i den britiske sektor

påbegyndt opbygningen af brigade- og divisionsstrukturer. Division og brigader uddannes i

stabsarbejde, herunder planlægning og kontrol med operationer, som gennemføres af de iraki-

ske sikkerhedsstyrker. Størrelsen og kvaliteten af de irakiske sikkerhedsstyrker vurderes løbende

og danner baggrund for vurderingen af, hvornår de irakiske sikkerhedsstyrker reelt kan overtage

sikkerhedsopgaverne og den multinationale styrkes støtte kan nedtrappes. Denne vurdering

forventes at foregå områdevis inden for den britiske sektor, hvorfor der også her kan forventes

forskellige tempi i nedtrapningen af støtten fra de multinationale styrker.

De irakiske sikkerhedsstyrker og det irakiske politi i det sydlige Irak er endnu ikke i stand til at

varetage sikkerheden selvstændigt. Visse opstillede enheder kan selvstændigt gennemføre ruti-

nemæssige operationer og den daglige opgaveløsning, men har fortsat behov for støtte i forbin-

delse med større og mere krævende operationer. Specielt førere og stabe på bataljons- og højere

niveau behøver fortsat uddannelse og vejledning. Endvidere er alle de irakiske styrker, der er

forudset tilvejebragt for at kunne varetage sikkerheden selvstændigt, endnu ikke færdigopstillet.

Der er således - ud over træningsindsatsen - fortsat behov for, at multinationale styrker i kon-

krete situationer støtter de irakiske styrker og politi med egentlig militær kapacitet. Denne støtte

gennemføres således, at den understøtter de irakiske styrkers autoritet og anseelse i den irakiske

befolkning, hvilket er en nøglefaktor i opbygningen af et irakisk demokrati, der hurtigst muligt

kan varetage egen sikkerhed.

Den britiske fremgangsmåde følges af den danske styrke i forbindelse med uddannelse af den

irakiske hær. I det danske område er det målsætningen at opbygge en brigade med tre bataljo-

ner. På nuværende tidspunkt er der med dansk og britisk hjælp opbygget to irakiske bataljoner i

det danske område, der kan gennemføre rutinemæssige operationer, der ikke kræver høj grad af

koordination — på selvstændig vis. Bataljonerne har fortsat behov for uddannelse og rådgivning

af især bataljonsstaben for at kunne varetage mere komplekse operationer, herunder især opera-

tioner mod mere organiserede oprørsgrupper, der kræver en højere grad af koordination. Den

danske styrkes trænings- og rådgivningsindsats er fokuseret på den ene af de allerede oprettede

bataljoner.

Ud over uddannelses-, rådgivnings- og moniteringsindsatsen til støtte for opbygningen af disse

styrker og stabe er der behov for, at den danske styrke i konkrete mere komplekse situationer

støtter de irakiske sikkerhedsstyrkers og politis opgaveløsning i form af samarbejde. Dette sker

som oftest ved, at den danske bataljon rådgiver og vejleder om operationens gennemførelse

samt deltager i operationen med det formål at kunne gribe ind til støtte for de irakiske styrker,

såfremt situationen udvikler sig ud over, hvad de irakiske enheder selv kan klare.

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

NATO's træningsindsats

På baggrund af en konkret

anmodning fra den irakiske

regering og i overensstemmelse

med Sikkerhedsrådets

resolution 1546 traf NATO

regeringscheferne på Istanbul

topmødet i juni 2004 beslutning

om at yde assistance til træning

af de irakiske sikkerhedsstyrker

samt støtte med materiel-

donationer.

Konceptet består i, at NATO

virker som rådgiver og bistår

med opbygning af institutioner,

hvorefter opbyggede

uddannelsesfaciliteter trinvis

overdrages til den irakiske re-

gering.

NATO's Træningsmission

•E I

ORBEREBELSE

IJD'ADELSE

TRItt 1, TP.itt. ,

FASE I I I

ANAL^)--'SE

Strate el k træning o

no .As.51,stere i Ltc-k,i'2,ry:,ei„sen

u'et tektfs:,:e nfveaN

Trænings-, uddannelses- oil doktrincenter:

H1æ,coe ..-ned at ucivæ4e Qg udv,(kie federe

Ha2,i't.-4.3 me:KT?'

LtuSti,/,vs-

aet bæ.,eu'i,,Qt t, st2,r)uårdi,=-.eret

Træningen vil ske både i og

A .'3.sf.stere i udvÅkffic;en

.3f

effektfy or.aanisabbn og

uden for Irak. Fokusområdet i

rocesser

Irak er etablering af et uddan-

NATO

b t...rtnInq

nelses-, trænings- og

doktrincenter ved Bagdad, der

skal gennemføre kurser for

irakiske officerer på ledelsesniveau med fokus på føringsled og strukturer.

Uddannelsen vil også sigte på støtte til uddannelse og rådgivning af højtstående personel i Iraks

Forsvarsministerium og forskellige militære hovedkvarterer samt træningscentre. Det foreløbige

mål med NATO's træningsindsats er at træne ca. 1.000 officerer om året i Irak og ca. 500 uden

for Irak. Alle 26 NATO lande bidrager til NATO's træningsindsats.

Danmark støtter NATO indsatsen med stabsofficerer, instruktører samt med donation af mate-

riel. Det danske bidrag omfatter 10 stabsofficerer og trænere, herunder missionens næstkom-

manderende samt 7 personer til personbeskyttelse. Den samlede NATO-mission udgør på nu-

værende tidspunkt (fase 2, trin 1) ca. 160 personer.

I takt med missionens udvikling vil der blive behov for et større antal instruktører. Der er mu-

lighed for i et samarbejde med briterne inden for rammen af NATO's træningsmission at gen-

nemføre en grunduddannelse af officerer, ligesom der eventuelt kan gennemføres kurser i

Danmark for irakiske officerer.

raw raining Corrim;:ind:

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

Det danske styrkebidrag

Det samlede danske styrkebidrag består af en bataljon, et nationalt støtteelement, et mindre an-

tal stabsofficerer til britiske brigade- og divisionsstab og den polske divisionsstab, personbe-

skyttelseshold samt et dansk bidrag til NATO's træningsindsats - samlet ca. 530 personer. Et

bidrag fra Litauen på ca. 54 personer er tilknyttet det danske bidrag til sikringsstyrken.

Politiindsatsen

Den multinationale styrke støtter uddannelse og udrustning af irakisk politi. Det irakiske politi

styrkes således bl.a. gennem undervisning og opbygning af kompetencer inden for daglig admi-

nistration, efterforskning, arrestant-behandling og opbevaring af tilbageholdte og dømte. Sam-

tidig søges det irakiske politis renomme hos den irakiske befolkning opbygget, idet reformen af

politiet vanskeliggøres al irakernes dårlige erfaring med politistyrkerne under det tidligere styre.

Endelig støtter den multinationale styrke opstilling og uddannelse af personel og enheder til

grænsebevogtning og beskyttelse af infrastruktur.

Dansk politi bidrager til uddannelse og træning af irakisk politi i tæt samarbejde med det briti-

ske politi. Siden den 18. september 2003, med undtagelse af en kort afbrydelse, har danske poli-

titjenestemænd været udsendt til Basra, hvor der er indrettet et nyt regionalt politiakademi i Az

Zubayr.

Uddannelsesprojektet bygger på tre hovedområder; uddannelse (ledere, efterforskere og træne-

re), montering og vedligeholdelse af politistationer samt opbygning af organisationsstrukturen

for politiakademiet. Uddannelsen tager udgangspunkt i, hvorledes en politistation ledes med

henblik på at uddanne irakiske instruktører, der herefter fordeles til de forskellige politistationer

og selv uddanner lokalt. Processen følges op med besøg på politistationerne. I perioden frem til

den 11. marts 2005 har 595 mellemledere gennemgået den danske uddannelse. Heraf har 31

deltagere fået en træneruddannelse, mens 12 er aktive som trænere på det regionale politiaka-

demi.

Til brug for uddannelsen har der i 2003 og 2004 været udsendt i alt 14 danske polititjeneste-

mænd. Antallet af polititjenestemænd udgør primo 2005 seks.

De danske polititjenestemænd i Irak har siden januar 2005 været indkvarteret i den danske mili-

tærlejr, hvor bataljonen forestår indkvartering, logistik og sikring af de tilstedeværende. Udover

det sikkerhedsmæssige samarbejde er der tillige etableret samarbejde med militærpolitiet vedrø-

rende operativ uddannelse af tidligere og nuværende elever på politistationerne i det danske an-

svarsområde.

EU's støtte tilpoliti og til retssektoren

EU's udenrigsministre vedtog den 21. februar 2005 at iværksætte en integreret civil mission un-

der EU's forsvars- og sikkerhedspolitik, ESDP. Formålet er at støtte opbygningen af retssekto-

ren og politiet i Irak. Opbygningen af et retssamfund er en hovedprioritet for den irakiske rege-

ring og en rammebetingelse for genopbygningen. EU-indsatsen skal forbedre samspillet mellem

dommere, politifolk og ledelsen i fængsler i overensstemmelse med respekten for retsstatsprin-

cipperne og de grundlæggende menneskerettigheder. Midlet er at træne over 770 embedsmænd

fra politiet, domstolene og fængslerne på højt niveau. Træningen vil — på grund af sikkerhedssi-

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

tuationen — i første omgang foregå i EU's medlemslande eller i et land i regionen. På sigt vil

træningen kunne flyttes til Irak i takt med, at sikkerhedssituationen forbedres. Danmark har gi-

vet tilsagn om at kunne træne 80-120 irakiske embedsmænd, og Rigspolitiet har sekunderet to

politiledere til hhv. koordinationsenheden i Bryssel og til forbindelsesenheden i Bagdad.

IV. Genopbygningsprocessen

Situationen i Irak

Irak er potentielt et rigt land med verdens tredjestørste kendte oliereserver på ca. 112 mia. tøn-

der olie (efter Saudi Arabien og Canada). Da Iraks oliereserver er relativt lidt udforskede kan de

faktiske reserver værre langt større. Godt 80% af reserverne findes i landets sydlige del. I be-

gyndelsen af 1980'erne var Irak forholdsvis velstående med en årlig indkomst per indbygger på

USD 3,600. Et kvart århundrede senere er landet blevet forarmet af Saddam Husseins misregi-

mente. Levevilkårene er ringere end i nabolandene, produktionsapparatet er nedslidt og infra-

strukturen er forfalden. En præcis beskrivelse af den sociale og økonomiske situation vanske-

liggøres af mangelen på troværdig statistik.

Genopbygningen af Irak er en omfattende og

Levevilkårene i Irak

kompleks opgave, der kræver en betydelig

Det skønnes, at ca. 60% af befolkningen i

indsats fra det internationale samfund. FN,

dag modtager fødevarerationer. Andelen af

Verdensbanken og IMF har udarbejdet en fæl-

befolkningen der ikke får dækket det dagli-

les behovsanalyse, der vurderer investerings-

ge minimum af ernæring skønnes forøget

behovet til USD 36 mia. for perioden 2004-

fra 7% i 1990 til 27% i 2001. Den forven-

2007. Dette beløb dækker fysisk genopbyg-

tede levetid er på 63 år. Børnedødeligheden

ning, rådgivning, træning, drift og investerin-

er på 107 per 1.000 fødsler. (Gennemsnit-

ger inden for en lang række områder. I Hertil

tet for Mellemøsten og Nordafrika er 37

kommer et beløb på 19,4 mia. USD, der dæk-

per 1.000). 60 % af befolkningen over 15

ker investeringer i sikkerhed og olieindustrien.

år skønnes at være analfabeter. (Gennem-

Det samlede behov for investeringer er såle-

snittet for Mellemøsten og Nordafrika er

des anslået til 55 mia. USD. Der er især behov

35 %).

for at opbygge den institutionelle og admini-

Kilde: "Iraq Interim Strategy Note of the World

strative kapacitet og den legale ramme herom,

Bank Group. http://www.worldbank.org/iq

sikre basale offentlige ydelser som forsyning

af elektricitet og vand samt at øge beskæftigelsen i produktive sektorer uden for olieindustrien

som f.eks. landbruget.

En del af genopbygningen vil kunne finansieres af irakerne selv ikke mindst fra olieproduktio-

nen, der er Iraks primære indkomstkilde. Dermed har den internationale indsats karakter af

overgangsbistand, der har til formål at supplere med investeringer, Irak ikke selv kan finansiere

i den nuværende situation, eller hvor kapaciteten endnu ikke er tilstrækkelig udviklet. Hele Iraks

investeringsbehov skal imidlertid ikke finansieres af gavebistand. I lyset af Iraks store oliereser-

ver og reduktionen af gælden vil investeringer i olieproduktion og i store infrastrukturprojekter

i betydeligt omfang kunne lånefinansieres af de internationale udviklingsbanker eller af private

finansieringskilder.

1 United Nations/World Bank Joint Iraq Needs Assessment. Oktober 2003.

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

Det nuværende niveau for produktionen af råolie ligger på omkring 2 mio. tønder om dagen,

hvilket er under niveauet fra begyndelsen af 2003 (ca. 2,5 mio. tønder om dagen). Årsagen til at

det endnu ikke er lykkedes at nå op på samme niveau, skyldes både et nedslidt produktionsap-

parat og løbende sabotage mod produktionsfaciliteter og olieledninger. Historisk set kulmine-

rede Iraks olieproduktion i juli 1990 forud for invasionen af Kuwait med 3,7 mio. tønder per

dag. Det bæredygtige niveau for olieproduktionen med det nuværende produktionsapparat vur-

deres at ligge på mellem 2,8-3 mio. tønder per dag. Iraks daværende olieminister vurderede i ok-

tober 2004, at det kunne tage op til fire år og ville kræve betydelige investeringer at nå op på det

historiske maksimum.

Udviklingen i Iraks olieproduktion og olieeksportindtægter siden april

2003 fremgår af nedenstående tabel.

Midlerne fra eksport af Irakisk råolie forvaltes af Udviklingsfonden for Irak med hjemmel i FN-

Resolution 1483 fra maj 2003. Fondens formål er at bistå den irakiske befolkning med genop-

bygningen. Efter ophævelsen af besættelsen vil midlerne fra Udvildingsfonden alene kunne an-

vendes af den irakiske regering i medfør af FN Resolution 1546 af 8. juni 2004. Tilsynet med

Udvildingsfonden føres af "The International Advisory and Monitoring Board"(IAMB), der har

Udviklingen i Iraks olieproduktion og olieeksportindtægter april 2003-april 2005

2005

2004

2003

Produktion

af råolie

(1000 tøn-

der/dag)

Eksport-

indtægter

(mia. USD)

Produktion

af råolie

(1000 tøn-

der/dag)

Eksport-

indtægter

(mia. USD)

Produktion

af råolie

(1000 tøn-

der/dag)

Eksport-

indtægter

(mia. USD)

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Total

300

675

925

1.445

1.722

2.055

2.100

2.300

11.572

0,2

0,36

0,44

0,73

0,89

1,21

1,26

5,09

2.440

2.276

2.435

2.384

1.887

2.295

2.200

2.112

2.514

2.460

1.950

2.160

27.113

1,26

1,10

1,61

1,50

1,36

1,28

1,40

1,24

1,75

1,99

1,25

1,44

17,18

2.100

2.090

1,49

1,34

1,55

6.290

4,38

Kilde; www.brookings.edu/irakindex

udpeget det private firma KPMG som uafhængig revisor.

En af forudsætningerne for en normalisering af den irakiske økonomi har været en omfattende

sanering af udlandsgælden, som ved udgangen af 2002 udgjorde ca. USD 125 mia., hvoraf gæl-

den til Parisklubben udgjorde 42 mia. USD. Den 21. november 2004 indgik Irak en aftale i Pa-

Kilde; Det amerikanske energiministerium på www.eia.gov

Alle revisionsrapporter er tilgængelige på http://www.iamb.info/

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

risklubben, hvorefter 80% af gælden til denne kreditorgruppe vil blive eftergivet. Med gældsaf-

talen med Partsklubben vurderes Iraks gæld være nedbragt til et bæredygtigt niveau. For Dan-

mark vil aftalen indebære eftergivelse af ca. 220 mio. kr. fordelt over fire år, mens restgælden på

godt 50 mio. kr. skal tilbagebetales over 23 år indledt med seks års afdragsfri periode. Den bila-

terale moratorieaftale med Irak forventes indgået i løbet af 2005.

Produktionskapaciteten af elektricitet lå ifølge det amerikanske udenrigsministerium i april 2005

omkring 4.000 megawatt. Kapaciteten i begyndelsen af 2003 skønnedes at have været i størrel-

sesordenen 4.400 megawatt. Målet er 6.000 megawatt. Det er endnu ikke lykkes at nå målet

grundet et nedslidt produktionsapparat, sabotage og tyveri af bl.a. elektriske ledninger. Som føl-

ge af den økonomiske vækst er behovet for elektricitet steget betydeligt siden begyndelsen af

2003 og vurderes at ligge i størrelsesordenen 10-12.000 megawatt. På den baggrund kan mange-

len på elektricitet opfattes som forværret, selv om produktionen ikke er faldende. Det anslås, at

en forøgelse af produktionen på 1.000 megawatt kræver investeringer i størrelsesordenen 1 mia.

USD.

Genopbygningen af Irak har været vanskeliggjort af sikkerhedssituationen. En række terroran-

greb mod internationale organsisationer i løbet af sommeren 2003, herunder angrebet mod

FN's kontor i Bagdad den 19. august førte til en kraftig reduktion af civile internationale med-

arbejdere i landet. Talrige gidseltagninger har siden hindret civile genopbygnings-organisationer

i at vende tilbage i større målestok. Den begrænsede tilstedeværelse af internationale organisati-

oner og NGO'er har gjort det vanskeligt at bistå de irakiske myndigheder med opbygningen af

kapacitet.

Der er imidlertid tegn på, at genopbygningen af Irak er begyndt at give resultater. I 2004 for-

ventes indkomsten per indbygger at være steget til USD 630-810. De økonomiske rammebetin-

gelser er blevet forbedret gennem liberaliseringer af priserne — dog ikke for energi og fødevarer.

Den gamle møntfod er blevet erstattet af en ny dinar. De stigende indkomster og forbedrede

rammebetingelser indebærer, at markedsmekanismerne atter er begyndt at fungere. Befolknin-

gen har atter adgang til at købe fundamentale fornødenheder, herunder fødevarer. Sundheds-

klinikker og skoler er blevet rehabiliteret. Kommunikationssystemerne er ved at blive opbygget.

Telefonsystemerne fungerer atter, herunder mobiltelefoner, og irakerne har fået adgang til frie

medier og til internettet.

Koordination af den internationale bistand

Der er etableret en fælles international ramme for genopbygningsbistanden til Irak med 'The

International Reconstruction Fund Facility for Iraq' (IRFFI). Faciliteten består dels af en fond

administreret af FN (UNDG Iraq Trust Fund) og dels af fond administreret af Verdensbanken.

Der afholdes halvårlige donormøder for IRFFI, som udgør det primære koordinationsforum

for den samlede internationale bistand til Irak. Danmark støtter aktivt disse koordinationsbe-

stræbelser, og har bidraget med 45 mio. kr. til FN's fond, hvoraf 25 mio. kr. blev øremærket til

forberedelse og gennemførelse af valgene den 30. januar 2005.

US State Dept., Brookings Irak Index og Ambassaden Bagdad.

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

På donorkonferencen i Madrid i

oktober 2003 blev der givet tilsagn

om bistand på godt 32 milliarder

USD. USA er den største donor og

har givet tilsagn om 18,4 mia. USD i

bistand. Japan har givet tilsagn om 1,5

mia. USD, UK om 452 mio. USD og

EU-kommissionen om 420 mio. euro.

IMF og Verdensbanken har givet

tilsagn om lån til i alt 2,5 mia. USD.

F.s.v.a. den amerikanske bistand er

der per 29. marts 2005 givet tilsagn

om anvendelse af 12 mia. USD (65%)

og 4,2 mia. USD er blevet udbetalt.

Den internationale genopbygningsfacilitet for Irak.

FN-fonden har per 1. marts 2005 modtaget ca. 630 mio.

USD. Der er godkendt projekter for ca. 500 mio. USD og

udbetalt ca. 140 mio. USD. Godt halvdelen af det udbetalte

beløb er anvendt til finansiering af FN's valgstøtte. Ver-

densbankens fond har per 1. marts 2005 modtaget godt 400

mio. USD, der er allokeret til ni projekter. Verdensbanken

fokuserer på opbygning af administrative strukturer i Irak i

samarbejde med irakiske fagministerier ikke mindst finans-

ministeriet. Verdensbanken har desuden godkendt et blødt

lån på 500 mio. USD til Irak.

Kilde; http://www.irffi.org/

FN spiller en central rolle som rådgiver i den politiske proces, som bistandsorganisation i gen-

opbygningen og som koordinator af den internationale indsats. FN oprettede formelt sin missi-

on i Irak den 14. august 2003 med hjemmel i FN Resolution 1500. Efter det afskyvækkende an-

slag mod FN's kontor i Irak blev sikkerhedsregimet gennemgået nøje. FN etablerede et kerne-

hold af eksperter i Bagdad og et bredere sammensat hold af internationale og nationale eksper-

ter i Amman.

FN's Generalsekretær udnævnte den 14. juli 2004 den pakistanske diplomat

Ashraf Qazi som sin særlige udsending i Bagdad. FN spillede en betydelig rolle som koordina-

tor af den internationale bistand til forberedelse af de irakiske valg den 30. januar 2005 og som

rådgiver til den uafhængige irakiske valgkommission. Den irakiske præsident, Talebani, har bedt

FN spille en lignede rolle i forbindelse med udarbejdelse af forfatningen og folkeafstemningen

herom. FN har udnævnt den tidligere rådgiver for Nelson Mandela, Nicholas Fink Haysom, til

leder af FN's indsats vedr. forfatningsprocessen i Irak. FN's Generalsekretær aflægger rapport

til sikkerhedsrådet hvert kvartal i medfør af § 30 i FN-Resolution 1546.

Det irakiske Ministerium for Planlægning og Udviklingssamarbejde har det formelle ansvar for

koordination af genopbygningsaktiviteterne i Irak, men i praksis uddelegeres koordinationsrol-

len i stigende grad til de enkelte fagministerier og provinserne. Det har været en dansk prioritet

at sikre den størst mulige grad af irakisk ejerskab i forbindelse med de danske såvel som de øv-

rige internationale bistandsaktiviteter.

Den midlertidige irakiske regering fremlagde i oktober 2004 den første nationale udviklingsstra-

tegi, som byggede videre på den oprindelige behovsanalyse. Den nationale strategi er et centralt

grundlag for det videre samarbejde mellem de irakiske myndigheder og de internationale dono-

rer. I forbindelse med udarbejdelsen af statsbudgettet for 2005 anslog den midlertidige irakiske

regering indkomsterne for olieproduktionen til at udgøre lidt over 18 mia. USD. Det forventes,

For en oversigt over den amerikanske bistand se "Report on Iraq Relief and Reconstruction, Quarterly update to Con-

gress, April 2005" på http://www.state.gov/

UNAMI's hjemmeside findes på www.uniiraq.org

Generalsekretærens rapporter findes på http://www.un.org/Docs/sc/

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

at olieindtægterne og Iraks øvrige indtægter stort set vil kunne dække statsbudgettets driftspo-

ster. Investeringer vil som nævnt skulle dækkes af andre finansieringskilder.

Den nationale udviklingsstrategi fremhæver behovene for at bistå med skabelsen af jobs, her-

under i landbruget, opbygningen af et retssamfund og opbygningen af kapacitet i den offentlige

forvaltning. Den manglende kapacitet, hvilket skyldes misrøgt, nepotisme, korruption og mere

end et årtis isolation fra omverdenen, er tillige en betydelig flaskehals for den internationale bi-

stand til Irak.

Den danske bistand

Danmark genåbnede sin ambassade i Bagdad den 29. juni 2004 samtidig med, at suveræniteten

blev overdraget til irakerne. Ambassadør Torben Gettermann var en af de første ambassadører

til at overrække sine akkreditiver til den præsidenten for den suveræne midlertidige irakiske re-

gering Ghazi al-Yawer.

I april 2003 tiltrådte Folketingets Finansudvalg en bevilling på 350 mio. kr. til bistandsaktivite-

ter i Irak i perioden 2003-04, fordelt med 180 mio. kr. til humanitær bistand og 170 mio. kr. til

genopbygningsaktiviteter. Det overordnede formål med Danmarks humanitære bistand var at

støtte sårbare grupper i Irak, herunder internt fordrevne og irakiske flygtninge i nærområdet.

Genopbygningen fokuserede på uddannelse og sundhed, infrastruktur (inklusiv vand og sani-

tet), demokratisering og renovering af oliesektoren. Det blev i bevillingsgrundlaget understre-

get, at der var behov for betydelig fleksibilitet i tilrettelæggelsen af bistandsindsatsen, og at iden-

tifikationen af projekter ville afhænge af mere specifikke behovsanalyser (der blev gennemført

en række danske identifikationsmissioner i første halvdel af 2003) og andre donorers aktiviteter.

I løbet af 2003 skete der en forværring af sikkerhedssituationen i Irak, som gjorde det nødven-

digt at tilpasse den danske bistandsindsats. Antallet af internationale rådgivere måtte reduceres,

hvilket siden har været med til at fremme brugen af irakiske strukturer og ressourcer, men sam-

tidig forsinket projektgennemførelsen. Omstillingen har sat yderligere fokus på behovet for

projektmonitorering, hvilket er en central opgave for de danske rådgivere ved den civile sty-

ringsenhed i Basra. En vanskelighed er her at sikre rådgiverne den nødvendige bevægelsesfrihed

uanset sikkerhedssituationen, så de kan komme rundt i regionen.

Ved udgangen af marts 2005 er ca. 150 mio. kr. af rammen for humanitær bistand til Irak blevet

udbetalt. Midlerne er primært fordelt gennem danske NGO'er og relevante FN-organisationer

med henblik på støtte til bl.a. sundhed, vandforsyning og sanitet, minerydning, internt fordrev-

ne, uddannelse og menneskerettigheder. Af de afsatte midler til genopbygningsaktiviteter var

der ved udgangen af marts 2005 udbetalt ca. 91 mio. kr. Indsatsen har været fokuseret på en

række mindre infrastrukturprojekter, polititræning, fremme af menneskerettigheder og demo-

krati samt retssektorreform.

En række centrale behov, der er blevet fremhævet både i den fælles behovsanalyse udarbejdet af

FN/Verdensbanken og i den nationale udviklingsstrategi vil være relevant i udformningen af

den danske indsats:

Iraks "National Development Strategy 2005-07" findes på http://www.irffi.org/

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

1) Menneskerettigheder og retssektorreformer, herunderpolititræning. Både på nationalt og lokalt

niveau vil der være behov for at fremme respekten for menneskerettigheder gennem

opbygning af nationale institutioner og civilsamfundsgrupper. Samtidig vil der være

behov for at styrke den irakiske retssektor. Træningen af irakiske politifolk forventes

ligeledes at indgå som et centralt element.

2) Demokratisering. Der er behov for at styrke de spirende demokratiske strukturer på na-

tionalt og lokalt niveau, det være sig den nye overgangsregering i Bagdad eller det nye

provinsråd i Basra.

3) Infrastruktur Den irakiske infrastruktur er præget af nedslidning og mangel på vedlige-

holdelse. Enkelte mindre nøgleområder vil kunne være relevante for en dansk indsats.

4) Landbrug• Den sydlige del af Irak, hvor den danske indsats er koncentreret, har tidlige-

re haft en betydelig landbrugsproduktion. I et land, hvor den statsstøttede industri er

brudt sammen og arbejdsløsheden er høj, vil landbruget have en central rolle i at skabe

beskæftigelse.

5) Humanitær bistand: Der er stadig behov for at støtte sårbare grupper, herunder internt

fordrevne samt kvinder og børn.

Danmark har udover ambassaden i Bagdad etableret en civil styringsenhed i Basra, hvor fire

rådgivere er tilknyttet med henblik på at bistå de irakiske myndigheder. De danske rådgivere er

beskæftiget med fremme af god regeringsførelse, udvikling af landbrug, retssektorreformer og

donorkoordination. En ny leder af styringsenheden har været på plads siden begyndelsen af ja-

nuar 2005. Rådgiverbistanden er et centralt element i den civile danske indsats, da irakerne —

trods et relativt høje uddannelsesniveau og en vilje til at tage ansvaret for udviklingen i landet —

har behov for støtte til at igangsætte en række fundamentale politiske og økonomiske reform-

processer. En mere detaljeret liste over projekter, der støttes af Udenrigsministeriet i Irak, fin-

des på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Selv om sikkerhedssituationen gør det endog meget vanskeligt for private virksomheder at drive

forretning i Irak er Irak på sigt et potentielt interessant marked for dansk erhvervsliv. Landets

væsentligste aktiver er udover oliereserverne en veluddannet befolkning på 25 mio. mennesker.

Det vurderes, at den danske eksport til Irak kan komme fra et bredt udsnit af brancher, hvor

Danmark traditionelt er langt fremme, herunder sundhedsudstyr, landbrugsmaskiner, såsæd

m.v. Dansk Eksportråd har fulgt udviklingen i Irak tæt siden marts 2003. I Januar 2004 deltog

en bredt sammensat dansk delegation i en messe i Kuwait og besøgte i den forbindelse Irak.

Eksportkreditfonden har desuden etableret en garantiordning for virksomheder, der ønsker at

lave forretninger i Irak. Anvendelsen af fonden har indtil videre været begrænset ikke mindst på

grund af sikkerhedssituationen.

Samtænkning af civile og militære indsatser

Et centralt element i den danske bistand til Irak har været det tætte samarbejde mellem de civile

og militære indsatser, der begge er koncentreret i den sydlige del af landet. Samarbejdet er en

udmøntning af regeringens initiativ "Samtænkning af de civile og militære indsatser i internatio-

nale operationer" fra marts 2004. Som udgangspunkt er militærets kernekompetence at tilveje-

bringe den fysiske sikkerhed, mens de civile aktører varetager det humanitære hjælpearbejde og

http://www.um.dk/cgi.bin

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

genopbygningsaktiviteterne. Den nuværende situation i Irak, hvor de civile aktører kun i be-

grænset omfang er i stand til at operere, gør det imidlertid nødvendigt for militæret i højere grad

at bistå med gennemførelsen af bistandsaktiviteterne for at sikre en øget normalisering i områ-

det til gavn for lokalbefolkningen.

Der er i det daglige etableret en tæt kontakt mellem de civile og militære aktører, herunder gen-

nem udsendelse af en civil rådgiver fra Udenrigsministeriet til den danske bataljon. Dennes rolle

er at rådgive om de civile aspekter af genopbygningen i Irak. Det inkluderer vurdering af kon-

krete bistandsprojekter og de samlede bistandsaktiviteter i det danske ansvarsområde. Rådgive-

ren bistår desuden med koordination af de danske samtænkningsinitiativer i forhold til de iraki-

ske myndigheder, øvrige donorer, internationale organisationer samt lokale og internationale

NGO'er. Formålet er at sikre en mere fokuseret og effektiv anvendelse af danske ressourcer i

missionsområdet. Rådgiveren bor og arbejder med udgangspunkt i den danske lejr, og bataljo-

nen varetager indkvartering, logistik og sikring.

Bataljonen modtog ca. 10 mio. kr. fra Udenrigsministeriet i 2004-05 til at gennemføre en række

mindre sundheds- og vandprojekter i operationsområdet.

Nærområdeindsatsen

Tilbagevendte flygtninge og internt

Rigspolitiet har oplyst, at der pr. 5. april 2005 er

fordrevne har en række særlige behov

647 irakiske statsborgere i udsendelsesposition.

relateret til muligheden for at genetablere

deres tilværelse. Udover problemer med

Ifølge oplysninger fra Udlændingestyrelsen op-

at få dækket grundlæggende livsvilkår -

gjort pr. 18. april 2005 har 44 irakere søgt om at

f.eks. fødevaresikkerhed, husly/bolig,

blive omfattet af den nye særlige støtteordning

personlig sikkerhed, adgang til helbreds-

for irakiske statsborgere, der ønsker at vende

og sundhedsfaciliteter, arbejde,

hjem frivilligt til Irak. Heraf er 6 personer allerede

uddannelse og andre basale offentlige

rejst tilbage til Irak i 2005. Der er tale om frivillig

faciliteter - er disse menneskers situation

tilbagevenden med økonomisk støtte for alle ira-

ydermere belastet af, at de enten ikke

kere omfattet af støtteordningen.

hører til i de lokale miljøer eller først for

nylig er vendt tilbage til deres oprindelige hjemegn, og derfor endnu ikke har fået de fysiske el-

ler sociale rammer på plads. Endvidere er de irakiske myndigheders ressourcer og kapacitet til

at identificere og modtage tilbagevendende irakere og internt fordrevne mangelfulde. Gennem

nærområdeindsatsen er målet at udvikle aktiviteter i de lokalområder, hvor tilbagevendende og

internt fordrevne irakere bosætter sig, herunder særlig beskæftigelsesfremmende projekter samt

at støtte kapacitetsopbygning af de irakiske myndigheders identifikations- og verifikationsenhe-

der.

V. Perspektivet for den fremtidige danske indsats i Irak

Den danske indsats har fra starten været trestrenget: militær, humanitær og genopbyggende.

Desværre har sikkerhedssituationen vanskeliggjort især udviklingen af den sidste strategi, men

den vil blive styrket og den militære vil blive formindsket i takt med en forbedret sikkerhedssi-

tuation og Iraks egen varetagelse af sikkerhedsopgaver i landet.

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

Milepælene i den igangværende politiske proces er beskrevet i resolution 1546 og forudser som

næste skridt udarbejdelse af en endelig irakisk forfatning samt afholdelse af en folkeafstemning

herom. Den politiske proces i medfør af resolutionen forventes færdiggjort med afholdelsen af

valg til et

nyt parlament i henhold til den i oktober formentlige vedtagne forfatning samt

dan-

nelsen af en forfatningsmæssig irakisk regering ved udgangen af december 2005. Med udgan-

gen af december 2005 forventes det tillige, at spørgsmålet om en ny resolution vil skulle be-

handles i FN's Sikkerhedsråd.

Formålet med den fortsatte danske indsats er at bidrage til udviklingen af et stabilt og forenet

og demokratisk Irak, som lever i fred med sine naboer, respekterer internationale aftaler, men-

neskerettigheder, og som er i stand til at sikre økonomisk og social udvikling og fremskridt for

landets befolkning. Den samlede danske indsats hænger nøje sammen med sikkerhedssituatio-

nen i Irak. Jo mere rolig og stabil situationen bliver, jo mindre behov er der for, at den multina-

tionale styrke løser sikkerhedsopgaver, hvorfor der vil kunne skiftes fokus mod støtte til ud-

dannelses- og genopbygningsopgaver. De irakiske sikkerhedsstrukturer bliver mere kompetente

og effektive, samtidig med at flere og flere irakiske grupper vælger den politiske vej til indflydel-

se, fordi flere og flere irakere får beskæftigelse og indkomst derved.

Indtil dette mål er nået er det afgørende, at den multinationale sikringsstyrke fortsat understøt-

ter bestræbelserne på at opretholde sikkerhed og stabilitet i Irak, der er afgørende for gennem-

førelsen af den politiske proces og for den civile genopbygningsindsats i Irak.

Det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak vil fortsat ske på baggrund af et

mandat fra FN's sikkerhedsråd og et ønske om fortsat tilstedeværelse fra den irakiske over-

gangsregering.

Det danske bidrag tilgenopbygningen

Den danske genopbygningsbistand skal fremme stabilitet og forsoning gennem støtte til demo-

kratisering, opbygningen af en retsstat og forbedring af de økonomiske vilkår for irakere.

Den fremtidige danske bistandsindsats i Irak vil bygge videre på de aktiviteter, som er blevet

igangsat i løbet af de foregående to år, men justeret i forhold til prioriteterne opstillet af den

midlertidige irakiske regering og bistanden ydet af andre donorer. På den baggrund oppriorite-

res støtten til landbrugssektoren. En sådan opprioritering vil udover den nuværende rådgiv-

ningsbistand, også kunne inkludere midler til konkrete pro jektaktiviteter.

Størstedelen af de danske bistandsaktiviteter vil fortsat blive gennemført i de sydlige provinser,

som regnes for den fattigste del af landet. Der vil også være behov for at støtte nationale initia-

tiver, især med hensyn til fremme af menneskerettigheder, god regeringsførelse, retssektorre-

former, demokratisering og administrativ kapacitetsopbygning. Mindre projektaktiviteter kan

komme på tale i andre dele af Irak, ikke mindst i relation til kommercielle initiativer, mineryd-

ning kapacitetsopbygning og nærområdeindsatser

Indsatsen vil primært været koncentreret om følgende områder baseret på konkrete behovsana-

lyser:

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

•

Menneskerettigheder og retssektorreformer, herunderpolititræning: Den bredspektrede indsats

rummer politisk dialog med myndighederne i både Bagdad og Basra, styrkelse af lokale

organisationer og NGO, juridisk faglig rådgivning og styrkelse dommernes kapacitet i

Basra-området. Politiindsatsen fokuserer fortsat på forbedret ledelse og monitorering

på politistationerne.

Demokratisering: Det er en dansk prioritet at støtte etableringen af demokratiske struk-

turer på nationalt og lokalt niveau. Det inkluderer både støtte i forbindelse med selve

valghandlingerne og i relation til det efterfølgende politiske og administrative arbejde.

Udarbejdelsen af den nye irakiske forfatning og det kommende irakiske parlaments-

valg vil være to afgørende milepæle i den demokratiske proces.

Infrastruktur: Igangsættelsen af et mindre antal dansk støttede infrastrukturprojekter

kan komme på tale, hvis der er tale om målrettede aktiviteter, der vil have afgørende

betydning for den økonomiske og sociale udvikling i de sydlige provinser. Identifikati-

onen af egnede projekter vil være baseret på en konkret behovsanalyse.

Landbrug: Landbruget har traditionelt spillet en væsentlig rolle i den irakiske økonomi,

ikke mindst i den sydlige del af landet der har været hjemsted for en betydelig fødeva-

reproduktion. Efter anmodning fra den irakiske landbrugsminister, og baseret på kon-

klusionerne fra en dansk landbrugsmission til Basra i februar 2005, opprioriteres den

danske støtte til landbrugssektoren. Det anbefales, at den nuværende tekniske rådgiv-

ning fortsættes og suppleres med konkrete projektaktiviteter. Hovedfokus vil ligge på

kunstvandingsprojekter i Basra-området og det overvejes endvidere at afsætte midler

til pilotprojekter inden for f.eks. dadelproduktion, tomatdyrkning og etablering af an-

delsforeninger.

Humanitær bistand: Formålet med den humanitære bistand er at støtte sårbare grupper,

herunder internt fordrevne i Irak og tilbagevendende irakere, herunder fra Danmark.

Fokus for indsats vil fortsat være koncentreret om sundhed, uddannelse, vandforsy-

ning og sanitet, minerydning og menneskerettigheder.

Der vil være behov for fleksibilitet i valget af konkrete projektaktiviteter. Baseret på de hidtidige

erfaringer og i lyset af de nuværende sikkerhedsforhold i landet vil den fremtidige bistandsind-

sats tage udgangspunkt i en række grundlæggende principper:

•

I videst muligt omfang bør aktiviteterne gennemføres via irakiske strukturer og med an-

vendelse af irakiske kapaciteter.

Overgangsperspektivet for bistanden bør tænkes ind i alle aktiviteter, som enten bør væ-

re afsluttet i forbindelse med udfasningen af bistanden eller overdraget lokale organisati-

oner eller private virksomheder, der vil have en fortsat tilstedeværelse i området.

For at styrke det økonomiske fundament i det irakiske samfund og mindske arbejdsløs-

heden bør privat sektor initiativer indgå med stor vægt i den danske bistandsindsats.

•

Den danske bistand forudses gennemført gennem både bilaterale og multilaterale systemer. Der

vil være behov for betydelig fleksibilitet i den videre tilrettelæggelse af aktiviteterne.

Samtænkningen mellem de civile og militære aspekter af den danske indsats vil blive fortsat og

videreudviklet. Det kan dels ske gennem projektaktiviteter gennemført via bataljonen og dels

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

gennem forsvarets støtte til den civile danske genopbygningsindsats. Oprettelsen af en enhed,

der vil støtte genopbygningen, som en del af den danske styrke og udsendelsen af en civil råd-

giver til bataljonen har til formål at fremme samarbejdet.

Den civile danske styringsenhed i Basra vil blive videreført. Enhedens opgave er at varetage

koordination og samarbejde med de irakiske myndigheder, donorer og øvrige samarbejdspart-

nere samt bidrage til gennemførelsen af de danske projektaktiviteter. Styringsenheden forventes

udstyret med en decentral bevillingskompetence.

Nærområdeindsatsen

Nærområdeindsatsen vil indgå som et centralt element i den danske bistand til Irak og skal sam-

tænkes med den danske nationale flygtningeindsats. Gennem nærområdeindsatsen er det målet

at fortsætte og udvikle de aktiviteter i Irak, som er rettet mod tilbagevendende irakere, internt

fordrevne samt de lokalsamfund, hvor de er bosat. Hensigten er at bidrage til målgruppens in-

tegration/reintegration herunder faglig opkvalificering, beskæftigelses- og erhvervsfremme samt

forskellige former for social infrastruktur.

På kort sigt fortsættes indsatser rettet mod akutte behov for hjælp, herunder modtagelse og

rådgivning, støtte i forbindelse med vinterperioden og fundamentale hygiejne- og sanitetsfor-

hold, hvor de er bosat. Endvidere er det målet at bidrage til kapacitetsopbygning af de myndig-

heds- og civilsamfundsressourcer, som er ansvarlige for at identificere og modtage de tilbage-

vendende irakere, herunder de internt fordrevne, samt at tilvejebringe integrationshjælp og hu-

manitær assistance til disse.

Støtte til de irakiske myndigheder kan ligeledes være med til at fremme et muligt fremtidigt

samarbejde om bl.a. flygtningeadministration (f.eks. registrering) og informationsindsamling til

brug i arbejdet med irakiske flygtninge og asylsøgere vedrørende muligheder for deres tilbage-

venden.

Irak modtager i dag egne statsborgere, når dette sker som led i frivillig tilbagevenden. Irak skal i

overensstemmelse med sine internationale forpligtelser bringes til at modtage alle de irakiske

statsborgere, som ikke har lovligt ophold i DK. Regeringen arbejder for at udmønte dette prin-

cip i en aftale mellem Irak og Danmark.

Nærområdeindsatsen vil blive gennemført via nationale og internationale partnere. Det søges

endvidere at udvide samarbejdet med irakiske diasporagrupper i Danmark og andre lande, hvil-

ket blandt andet inkluderer et samspil mellem private overførsler fra diasporaen og international

bistand. Indsatsen koordineret i et tæt og løbende samarbejde mellem Integrations- og Uden-

rigsministeriet.

Politiindsatsen

Opbygningen og uddannelsen af irakisk politi er fortsat afgørende for opbygningen af et demo-

kratisk Irak. Det danske uddannelsesprojekt bør derfor fortsættes i form af lederuddannelse på

politiakademiet samt et operativt uddannelsesprogram med monitering på politistationerne i

samarbejde med den danske bataljon. Henset til sikkerhedssituationen i Irak vil det fortsat være

nødvendigt, at bataljonen forestår sikring af de tilstedeværende polititjenestemænd i området.

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

Antallet af danske polititjenestemænd i Irak vil fremover kunne tilpasses alt afhængig af igang-

værende aktiviteter på politiområdet. I januar 2005 er der indgået et tæt samarbejde med træne-

re fra Storbritannien, der underviser i et parallelt forløb på politiakademiet. Det danske pro-

grams hovedområde i uddannelsen er nu et overordnet lederkursus.

Uddannelsesprojektet komplementeres endvidere af EU's uddannelsesprogram til støtte af op-

bygningen af politi og retssektor i Irak, der forventes at finde sted i flere medlemslande, herun-

der i Danmark, i efteråret 2005 og foråret 2006. Udover to politiledere til henholdsvis koordina-

tionsenheden i Bryssel og forbindelsesenheden i Bagdad, bidrager Rigspolitiet med et antal in-

struktører og trænere til uddannelsen.

Det danske styrkebidrag

Opretholdelse af sikkerhed og stabilitet er en forudsætning for genopbygningsindsatsen. Som i

resten af Irak vil udviklingen i opgaverne for den internationale militære tilstedeværelse i det

danske område være bestemt af de irakiske styrkers evne til selv at varetage sikkerhedsopgaver-

ne.

De irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område kan på nuværende tidspunkt endnu ikke va-

retage den fulde sikkerhed selv. Den danske militære indsats vil derfor fortsat omfatte indsæt-

telse mod sikkerhedsmæssige trusler.

Den danske styrke skal fortsat besidde en fleksibel kapacitet til at samarbejde med de irakiske

styrker i konkrete, mere komplekse situationer. Denne kapacitet kræver fortsat tilstedeværelsen

af en dansk føringskapacitet på bataljonsniveau samt rådighed over et antal underafdelinger.

Kapaciteten bør opretholdes indtil de irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område i antal og

kvalitet vurderes rede til at løse opgaverne selvstændigt i samarbejde med irakisk politi. Henset

til udviklingen i den irakiske sikkerhedskapacitet og vigtigheden af støtte til den fortsatte demo-

kratiseringsproces i Irak vurderes kapaciteten at skulle opretholdes til efter de forestående for-

fatnings- og parlamentsvalg samt efterfølgende konstituering af parlamentet. Gradvis reduktion

i perioden kan komme på tale, såfremt der sker en væsentlig forbedring af sikkerhedssituatio-

nen.

Træning af irakiske sikkerhedsstyrker

I takt med opbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker, herunder særligt opstilling af nye iraki-

ske enheder i det danske område, vil den danske træningsindsats tilsvarende kunne udbygges

indenfor rammerne af den samlede kapacitet.

Fokus for den danske styrke er rettet mod såvel indsættelse mod sikkerhedsmæssige trusler som

mod træningsindsatsen. Træningsindsatsen forudses at omfatte rådgivning og montering af en

allerede opstillet irakisk bataljon samt forberedelser til at støtte opstillingen og uddannelsen af

yderligere en bataljon. Denne træningsindsats i det danske område ydes inden for rammen af og

i samarbejde med den britiske styrke, herunder kan der blive tale om støtte til uddannelse af de

irakiske brigade- og divisionsstrukturer under britisk ledelse i hele det britiske område.

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

NATO's træningsmission

NATO's træningsindsats støttes endvidere med danske stabsofficerer og trænere. Danmark le-

verer et relativt stort militært bidrag til træningsmissionen i den nuværende fase. Med en kom-

mende udvidelse af træningsmissionen kan det danske bidrag overvejes udvidet i takt med, at en

stadig styrkelse af de irakiske sikkerhedsstyrker muliggør frigørelse af ressourcer fra den danske

styrke. Der er mulighed for i et samarbejde med briterne i rammen af NATOs træningsmission

at gennemføre en grunduddannelse af officerer, ligesom der eventuelt kan gennemføres kurser i

Danmark for irakiske officerer.

Militær understøttelse af den civile genopbygning

Sikkerhedssituationen i hele Irak giver begrænsninger i mulighederne for den civile genopbyg-

ning i landet, herunder for private firmaers og Ngo'ers indsatser. Der er således behov for øget

fokus på militær støtte til at skabe sikkerhed for den danske genopbygningsindsats. På nuvæ-

rende tidspunkt muliggør tilstedeværelsen af delvist operative irakiske sikkerhedsstyrker og poli-

ti i det danske område, at en del af den danske styrke kan fokuseres mod genopbygningsindsat-

sen, herunder beskyttelse af danske genopbygningseksperter og støtte til blandt FN's indsats i

området. Herudover vil yderligere ressourcer fra den danske styrke kunne bidrage til beskyttel-

sen af genopbygningsindsatsen i det omfang, træningen af og støtten til de irakiske sikkerheds-

styrker tillader det. Den danske styrke vil endvidere kunne facilitere beskyttelse af genopbyg-

ningsprojekter i samarbejde med de irakiske sikkerhedsstrukturer. Denne støtte forventes grad-

vist at kunne øges i takt med opbygningen af de irakiske sikkerhedsstyrker. Omfanget heraf vil

afhænge af det danske styrkebidrags størrelse.

For at styrke forsvarets rolle i støtten til genopbygningsindsatsen oprettes en særlig støtteenhed

under den danske bataljon. Denne enhed vil være atypisk i relation til forsvarets normale ker-

neopgaver, idet enhedens primære opgaver bliver at støtte den danske civile genopbygningsind-

sats i området. Enheden vil tillige ved hjælp af kapaciteter fra den danske bataljon, der situati-

onsbestemt kan stilles til rådighed fra den øvrige militære styrke, støtte Udenrigsministeriets sty-

ringsenhed i gennemførelsen af civile genopbygningsaktiviteter.

Støtteenhedens opgaver vil bestå af såvel mindre projektaktiviteter finansieret af bistandsmid-

lerne som støtte til Udenrigsministeriets bredere aktiviteter (logistik, beskyttelse og bidrag til

monitorering). De mindre projektaktiviteter udgør en del af samtænkningen i Irak, hvor det an-

det afgørende element bliver forsvarets understøttelse af den civile danske genopbygningsind-

sats, som forudses intensiveret i et tæt samarbejde mellem forsvaret og civile interessenter, og

med respekt for hinandens kompetencer og mandater.

På grund af sikkerhedssituationen er det vanskeligt at forudse, hvor mange civile aktiviteter, der

konkret kan gennemføre, hvilket betyder, at der skal være mulighed for en sekventiel udbygning

af indsatsen i takt med en bedring af sikkerhedssituationen. En støtteenhed vil derfor være flek-

sibelt sammensat og løbende søges tilpasset det aktuelle behov. Som udgangspunkt vil styrken

bestå af en militær beskyttelseskapacitet samt personel med erfaring fra civil-militært samarbej-

de. Hertil kan eventuelt komme personel til træning af det irakiske politi.

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

Endelig kan den danske styrke bidrage til genopbygningsindsatsen gennem beskyttelse af civile

danske rådgivere fra styringsenheden og korttidsrådgivere i forbindelse med udførelse af deres

aktiviteter.

Støtte til FN's indsats i det danske område

Et yderligere centralt element i genopbygningsprocessen vil være en styrket FN-tilstedeværelse i

Irak, herunder i de sydlige provinser. For at sikre en kommende FN-mission i det danske om-

råde den nødvendige mobilitet, vil der være behov for at bistå med transport og beskyttelse ef-

ter anmodning fra FN. Den danske styrke vil i muligt omfang basis kunne stille ekskorte til rå-

dighed for FN inden for det danske område.

VI Karakter og sammensætning af det danske bidrag

Den samlede danske indsats i Irak bør omfatte:

Ud over den nuværende bistand på 350 mio.kr for 2003-04 og de på FFL indeholdte 150 mio.

kr. for 2005-06 vil der kunne ydes yderlige bistand på 100 mio. kr. Dette vil indebære en udvi-

delse af gennemførelsesperioden til 2007-08 for at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af mid-

lerne. Bistanden vil blive fordelt med 100 mio. kr i 2005, 75 mio. kr. i 2006, 50 mio. kr. i 2007

og 25 mio. kr. i 2008.

Bistanden vil blive fordelt på områderne menneskerettigheder, retssektorreformer, demokrati-

sering, infrastruktur, landbrug og humanitær bistand. Aktiviteterne vil i videst mulig omfang

gennemføres via irakiske strukturer og med anvendelse af irakiske. Overgangsperspektivet bør

tænkes ind i aktiviteterne på forhånd, således at aktiviteterne er enten afsluttede eller overdraget

til andre partnere ved afslutningen. Indsatsen på landbrugsområdet opprioriteres.

Antallet af danske polititjenestemænd i Irak, der p.t. udgør 6 personer, vil kunne tilpasses efter

behov alt afhængig af igangværende aktiviteter på politiområdet. Politiet bidrager endvidere til

EU's uddannelsesprogram til støtte af opbygning af politi og retssektor i Irak, hvor Danmark

yder et substantielt bidrag.

Nærområdeindsatsen vil indgå som et centralt element i den danske bistand til Irak og skal sam-

tænkes med den nationale flygtningeindsats. Gennem nærområdeindsatsen er målet at udvikle

aktiviteter i de lokalområder, hvor tilbagevendende og internt fordrevne irakere vil bosætte sig,

herunder særlig beskæftigelsesfremmende projekter. Desuden vil der være mulighed for at støt-

te kapacitetsopbygning af de irakiske identifikations og verifikationsmyndigheder. Regeringen

vil samtidig arbejde for, at Irak i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser bringes

til at modtage alle de irakiske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i DK.

Det danske styrkebidrag bør opretholde den nuværende kapacitet og dermed kapaciteten til

fortsat at kunne operere effektivt og fleksibelt, i samarbejde med andre styrker, herunder især

irakiske og britiske styrker.

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

Den danske bataljon bør fortsat kunne indsættes til løsning af sikkerhedsmæssige opgaver i

konkrete situationer og i samarbejde med britiske og irakiske styrker indtil de irakiske sikker-

hedsstyrker selv kan varetage ansvaret for sikkerheden i området

Den danske bataljon bør fortsat forestå rådgivningen og moniteringen af en allerede opstillet

irakisk bataljon i det danske område samt forventes at skulle udvide træningsindsatsen til at om-

fatte støtte til uddannelse og senere rådgivning og montering af en ny irakisk bataljon, der op-

rettes i det danske område medio 2005. Yderligere kan der blive tale om støtte til uddannelse af

de irakiske brigade- og divisionsstrukturer under britisk ledelse i hele det britiske område

Der bør oprettes en støtteenhed i den danske bataljon omfattende et ledelses- og rådgivnings-

element vedrørende militær støtte til genopbygningsindsatsen og en sikringsenhed ved fleksibel

tildeling af kapaciteter fra bataljonen til bl.a. beskyttelse af civile rådgivere samt eventuelt per-

sonel til polititræning. Støtteenheden vil endvidere situationsbestemt kunne forstærkes i form af

yderligere sikring og beskyttelse for genopbygningsindsatsen i samarbejde med de irakiske sik-

kerhedsstyrker.

Det danske bidrag til NATO's træningsmission i Irak bør i forbindelse med udløbet af tjeneste-

perioden for den danske næstkommanderende for missionen samt tilknyttet dansk stabs- og be-

skyttelsespersonel, blive erstattet med dansk militært træningspersonel i takt med, at der opstår

behov herfor ved træningsmissionen. Med en kommende udvidelse af træningsmissionen kan

det danske bidrag udvides i takt med, at en snarlig styrkelse af de irakiske sikkerhedsstyrker mu-

liggør frigørelse af ressourcer fra den danske styrke. Endvidere kan det komme på tale at gen-

nemføre kurser i Danmark for irakiske officerer.

Forsvaret bør endvidere bidrage med personbeskyttelseshold til den danske ambassade i Bag-

dad på ca. 10 soldater. Forsvaret bør desuden bidrage med den nødvendige beskyttelse af den

danske styringsenhed i Basra.

Endelig bør forsvaret bidrage med op til syv stabsofficerer til den polsk ledede division i Irak.

Denne støtte, der har karakter af bilateral støtte til Polen, forudses opretholdt på kort sigt og

tilpasset i takt med polske reduktioner i Irak i forståelse med Polen.

På den baggrund bør det danske styrkebidrag bestå af en bataljon, et nationalt støtteelement, et

mindre antal stabsofficerer til britiske brigade- og divisionsstab og den polske divisionsstab,

personbeskyttelseshold i Bagdad samt et dansk bidrag til NATO's træningsindsats. Et bidrag fra

Litauen på ca. 54 personer ventes fortsat tilknyttet det danske bidrag til sikringsstyrken.

Det samlede danske militære bidrag i Irak bør således fastholdes på det hidtidige niveau. Når de

irakiske sikkerhedsstyrker i det danske område opnår en sådan størrelse og kvalitet, at de selv

kan varetage sikkerheden i det danske område og de irakiske forfatnings- og parlamentsvalg er

gennemført, vil det danske styrkebidrag yderligere kunne målrettes den resterende træningsind-

sats, herunder NATO's indsats, og støtten til genopbygningsindsatsen.

Herved forventes der mulighed for at påbegynde en gradvis reduktion af det danske militære

bidrag i Irak efter gennemførelsen af de irakiske forfatnings- og parlamentsvalg forventeligt i

Rådsmøde nr. 2655+2656 (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25.-26. april 2005 - Bilag 2: Tillæg til samlenotat vedr. almindelige anl. 25.-26. april 2005 - pkt. 15

begyndelsen af 2006. En væsentlig forbedring af sikkerhedssituationen kan muliggøre reduktio-

ner på et tidligere tidspunkt. Tilpasning og reduktion af styrkebidraget må generelt forudses at

kunne foregå i flere stadier i sammenhæng med aftrapning af træningsbehovet og genopbyg-

ningsindsatsens afhængighed af militær støtte.