Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2661 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
12. maj 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2005 –
dagsordenspunkt rådsmøde (kultur) den 23.-24. maj 2005 – vedlægges
Kulturministeriets notat om de punkter, der forventes optaget på
dagsordenen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
171509_0002.png
2
11. maj 2005
Samlenotat
Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 23. og 24. maj 2005
Kultur
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af et
støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007)
– side 1
KOM(2004) 470
Delvis fælles indstilling
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om den filmiske
kulturarv og den dertil knyttede
industris konkurrenceevne
– side 3
KOM(2004) 171
Politisk enighed
3. Opfordring til had i tv-udsendelser fra lande uden for Den Europæiske
Union
– Orientering om status over behandlingen af spørgsmålet i de relevante
grupper
– side 3
4.
Europæisk Kulturhovedstad
– side 4
– Udpegning af jurymedlemmer
5. Mobilitet for museumssamlinger m.v.
– side 5
– Udveksling af synspunkter
6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse, for
perioden 2007-2013, af program-
met ”Borgere for Europa”
– side 6
KOM(2005) 116
– Udveksling af synspunkter
Ad 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om
gennemførelse af et støtteprogram til fordel for den europæiske
audiovisuelle sektor (MEDIA 2007)
KOM(2004) 470
– Delvis fælles indstilling
Baggrund
Kommissionens forslag til et nyt støtteprogram på det audiovisuelle område,
”Media 2007”, skal gælde for perioden 2007-2013. Det nye program skal
afløse de gældende programmer, ”Media Plus” og ” Media Uddannelse”, der
udløber med udgangen af 2006.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
171509_0003.png
3
Forslagets hjemmel er TEF artikel 157 (industri) og 150
(erhvervsuddannelse). Vedtagelse i Rådet sker med kvalificeret flertal og i
fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet.
Formål og indhold
Forslagets hovedformål svarer til de gældende programmers formål, nemlig
at fremme udbredelsen i Europa og internationalt af av-produktioner fra
Medlemslandene og at fremme den europæiske av-industris
konkurrencesituation.
Som i de gældende programmer er indsatsområderne fortsat
”førproduktionsfasen” (støtte til uddannelse og udvikling) og
”efterproduktionsfasen” (støtte til distribution og markedsføring). Støtte til
selve produktionen er fortsat et nationalt/regionalt anliggende. I forhold til
tidligere opprioriteres dog videreuddannelse, digitalisering, særlige indsatser
for mindre og de nye medlemslande, formidling og netværk.
Den foreslåede samlede budgetramme for programmets syvårige periode er
1.055 mio. EUR. Det endelige budget afhænger af forhandlingerne vedr. de
finansielle perspektiver for 2007-2013.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos Filminstituttet, Producentforeningen,
DR, TV 2, Media Desk Denmark, Danske Filminstruktører og en
repræsentant for distributørerne. Parterne har endvidere været indkaldt til
møde undervejs i forhandlingerne. Der er overordnet set tilfredshed med
forslaget. Branchen ser dog gerne et højere budget end det foreslåede,
ligesom man ønsker en afbureaukratisering af programmet. Der er endvidere
ønske om at programmet lægger mere vægt på kvaliteten af de støttede
projekter og på de endelige produkters gennemslagskraft hos publikum. Det
er fortsat branchens ønske, at programmet finder den rette balance mellem
støtte til udvikling og uddannelse på den ene side og til distribution på den
anden side, således at der fokuseres på højnelse af kvaliteten af den
europæiske av-industri. Producentforeningen lægger vægt på MEDIA-
programmets formål med at støtte og udvikle uafhængige producenters
forhold. Endelig kan det nævnes, at Filminstituttet har peget på vigtigheden
af at fremme en digital infrastruktur i en åben og international standard til
distribution af film til biografer.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke behandlet forslaget. Men den foreløbige
behandling i Parlamentets kulturkomite tyder på stor sandsynlighed for
enighed mellem Parlament, Råd og Kommission om forslaget.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
171509_0004.png
4
Forslaget indebærer ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark ud over Danmarks bidrag til EU-budgettet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Ifølge Kommissionens forslag er det i overensstemmelse med disse
principper, fordi fællesskabsindsatserne komplementerer de nationale
indsatser, som hovedsageligt omfatter selve produktionsfasen. Regeringen er
enig heri.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan gå ind for et nyt program, bland andet fordi dansk deltagelse
i og nytte af de hidtidige programmer har været betragtelig.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om et nyt program inden udgangen af 2005.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Forslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget til orientering på
mødet den 12. november 2004 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og
kultur) den 15.-16. november 2004 med forudgående udsendelse af notat af
4. november 2004. Kommissionens meddelelse om de foreløbige tanker om
formål med og indhold i det nu foreliggende forslag blev forelagt udvalget til
orientering på mødet den 19. maj 2004 forud for rådsmøde (uddannelse,
ungdom og kultur) den 27.-28. maj 2004 med forudgående fremsendelse af
notat af 11. maj 2004.
ad 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om den
filmiske kulturarv og den dertil knyttede industris konkurrenceevne
KOM(2004) 171
- Politisk enighed.
Baggrund, formål og indhold
Kommissionens forslag til henstilling om filmarven har som formål at
forbedre vilkårene for bevaring, restaurering og udnyttelse af den filmiske
kulturarv og derved styrke den europæiske filmindustris udvikling og
konkurrenceevne.
Dette skal bl.a. ske ved, at der sker en metodisk indsamling, katalogisering,
bevaring og restaurering af filmværker, i alle tilfælde i overensstemmelse med
ophavsretten og beslægtede rettigheder, og at de gøres tilgængelige, så
rettighedshaverne lettere kan udnytte dem.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
171509_0005.png
5
Til anbefalingerne om katalogisering hører fremme af indeksering af
deponerede film og fremme af databaser med oplysninger om filmene samt
fremme af interoperabilitet mellem databaser og disse basers tilgængelighed
for offentligheden, f.eks. via Internettet.
Høring
Henstillingen har ikke været sendt i bred høring, men Det Danske
Filminstitut har været inddraget i arbejdet.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet er endnu ikke kommet med sin udtalelse. Den
foreløbige behandling tyder på, at der kan opnås enighed mellem
Parlamentet, Rådet og Kommissionen.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Henstillingen indebærer ikke lovændringer eller statsfinansielle konsekvenser
for Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Henstillingen omtaler ikke disse principper. Efter dansk opfattelse er den i
overensstemmelse med principperne, fordi der alene er tale om henstillinger
til Kommission og medlemslande om at undersøge mulighederne for at
forbedre vilkårene for at bevare og anvende den filmiske kulturarv.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan gå ind for henstillingen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Henstillingen forventes vedtaget på mødet.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Henstillingen har tidligere været forelagt Europaudvalget til orientering på
mødet den 12. november 2004 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og
kultur) den 15.-16. november 2004 med forudgående udsendelse af notat af
4. november 2004.
Ad 3: Opfordring til had i tv-udsendelser fra lande uden for Den
Europæiske Union
- Orientering om status over behandlingen af spørgsmålet i de relevante
grupper.
Baggrund, formål og indhold
Baggrunden for dette dagsordenspunkt er franske erfaringer med en
libanesisk antisemitisk satellit-tv kanal, der blev udsendt via det franske
satellitselskab Eutelsat til de europæiske lande. På grund af reglerne om
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
171509_0006.png
6
jurisdiktion i direktivet om "tv uden grænser" var det Frankrigs ansvar at
forhindre udsendelse af programmerne. Ifølge direktivet er det forbudt at
sende programmer med et racistisk indhold.
Frankrig fik standset kanalen, men den kan i princippet fortsætte med at
sende, hvis den søger om og får tilladelse i en anden medlemsstat.
Frankrig har på denne baggrund ønsket at drøfte forskellige løsninger på
problemer af denne art. Drøftelsen foregår i den i henhold til tv-direktivet
nedsatte Kontakt Komité, og sagen har endvidere været berørt i den fokus
gruppe, som Kommissionen har nedsat som led i forberedelsen af revisionen
af direktivet.
Gensidig orientering om tilsvarende sager, ændring af direktivets regler om
jurisdiktion, og gensidig anerkendelse af inddragelse af sendetilladelse har
været foreslået som mulige løsninger.
Sagen afventer Kommissionens evt. forslag i forbindelse med revision af
direktivet. Det forventes i slutningen af 2005.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Der er ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for
Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der
foreligger
ikke
noget
dokument,
proportionalitetsprincippet er således uomtalt.
og
nærheds-
og
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser gerne, at dette grænseoverskridende problem drøftes og om
muligt løses i forbindelse med en revision af tv-direktivet.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre medlemslandes holdning kendes endnu ikke.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt udvalget.
Ad 4. Europæisk Kulturhovedstad
Udpegning af jurymedlemmer
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
171509_0007.png
7
Baggrund og indhold
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/99/EF omfatter
fællesskabsaktionen ”Den europæiske Kulturhovedstad 2005 – 2019”.
Ifølge afgørelsen udpeger Rådet hvert år – efter et rotationsprincip mellem
medlemslandene – 2 byer, som har ansøgt om at blive Europæisk
Kulturhovedstad. Byerne udpeges normalt 4 år før de skal være
kulturhovedstad. Rådets valg sker efter henstilling fra Kommissionen med
baggrund i en indstilling fra en bedømmelsesjury af syv uafhængige eksperter,
udpeget af Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Regionsudvalget.
De to lande, der har formandskabet i løbet af et kalenderår, indstiller hver en
person, som det følgende år skal indtræde i juryen.
På mødet forventes Rådet at nominere sine 2 kandidater til medlemmer af
juryen for valg af Kulturhovedstæder for 2010 (i Tyskland og Ungarn).
Høring
Høring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en
allerede vedtaget retsakt.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres, da der er tale om en praktisk
gennemførelse af en allerede vedtaget retsakt.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Udpegningen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Der er tale om en praktisk gennemførelse af en allerede vedtaget retsakt.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark kan tilslutte sig nomineringen af de 2 kandidater.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes enighed om nomineringen af de 2 kandidater.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Aktiviteten ”Europæisk Kulturhovedstad” har været forelagt for
Europaudvalget ved flere tidligere lejligheder, senest til orientering på mødet
den 12. november 2004 forud for Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur)
den 15. og 16. november 2004 med forudgående fremsendelse af notat af 4.
november 2004.
AD 5. Mobilitet for museumssamlinger m.v.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
171509_0008.png
8
– Udveksling af synspunkter
Baggrund og indhold
Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) vedtog på mødet den 15. – 16.
november 2004 en toårig handlingsplan med 5 emner for kulturområdet. Et
af disse emner var nedsættelse af en arbejdsgruppe med museumseksperter,
der skulle udarbejde en rapport med konkrete forslag til at lette mobiliteten i
Europa for kunstværker, kunstsamlinger og udstillinger. Denne rapport
foreligger nu med henblik på en foreløbig drøftelse på rådsmødet og senere
behandling i rådets kulturkomité.
Rapporten indeholder bl.a. følgende anbefalinger af praktisk karakter som
udgangspunkt for at lette og fremme mobiliteten: Vigtigheden af netværk,
etiske kodekser, generelle principper for administration af udlån og
udveksling af værker mellem institutioner, tilgængelige registre, digitalisering
og statsgarantier ved udlån (”national indemnity”). Endelig peger rapporten
på store problemer med stigende markeds- og vurderingspriser på
kunstværker med deraf følgende høje forsikringspræmier, bl.a. i forbindelse
med længerevarende udlån.
Høring
Rapporten er netop kommet og er endnu ikke sendt i høring.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Ekspertgruppens rapport har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser for Danmark.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Nærheds- og proportionalitetsprincippet skønnes opfyldt.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark har tilsluttet sig den til grund liggende arbejdsplan. Med henblik på
mulige forbedringer for mobiliteten af museumssamlinger m.v. i Europa vil
regeringen bidrage til en konstruktiv drøftelse, når rapporten kommer til
substansbehandling i rådsregi.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rapporten er netop kommet. Andre landes holdninger kendes endnu ikke.
Men det forventes, at landene vil indtage en generel positiv holdning til en
realistisk gennemførelse af den vedtagne toårige arbejdsplan, herunder
fremme af mobilitet for museumsværker m.v.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
171509_0009.png
9
Rapporten har ikke tidligere været forelagt udvalget, men den til
grundliggende toårige arbejdsplan blev forelagt Europaudvalget til
orientering på mødet den 12. november 2004 forud for Rådsmøde
(uddannelse, ungdom og kultur) den 15. og 16. november 2004 med
forudgående fremsendelse af notat af 4. november 2004.
Ad 6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om
oprettelse, for perioden 2007-2013, af programmet ”Borgere for
Europa”
KOM(2005) 116
– Udveksling af synspunkter
Baggrund
Kommissionen har netop fremlagt et forslag til et åbent og bredt
støtteprogram for perioden 2007-2013, ”Borgere for Europa”. Programmet
skal afløse det gældende program (2004/100/EF), der udløber med
udgangen af 2006 og skal samtidig overtage støttemuligheder fra andre
budgetlinier.
Forslaget hjemmel er artikel 151 og artikel 308 i Traktaten. Vedtagelse i
Rådet sker med enstemmighed og i fælles beslutningstagning med Europa-
Parlamentet.
Formål og indhold
Formålet er som hidtil at støtte initiativer og aktiviteter, der kan fremme
borgernes forståelse og interesse for Europa og den europæiske
mangfoldighed. Ifølge forslaget kan det blandt andet ske gennem
interkulturel dialog, udveksling af erfaringer, meninger, demokrati, værdier,
historie, levevilkår osv. mellem borgere fra lokale samfund, venskabsbyer,
organisationer i det civile samfund, NGO’er, ”tænke-tanke”, netværk,
foreninger, fagforeninger m.v. Programmet er bredt og dækker alle områder
inden for det civile samfund. Det skal komplementere fællesskabsindsatser på
andre områder, specielt uddannelse, efteruddannelse, kultur, ligestilling,
diskriminering og forskning.
Programmet er åbent for deltagelse fra medlemslande samt fra EFTA-lande,
kandidatlande og lande i det vestlige Balkan i henhold til særlige aftaler. Der
vil blive taget særligt hensyn til aktiviteter med de nye medlemslande.
Den foreslåede samlede beløbsramme for programmets syvårige periode er
235. mio. EUR. Det endelige budget afhænger af forhandlingerne vedr. de
finansielle perspektiver for 2007-2013.
Høring
Forslaget er netop kommet og er endnu ikke sendt i høring.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
171509_0010.png
10
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har ikke påbegyndt forhandlingerne.
Lovgivnings- og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser ud over Danmarks bidrag til EU-budgettet.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med
disse principper, fordi det transnationale og multilaterale formål bedst kan
tilgodeses på Fællesskabsplan, og fordi det komplementerer aktiviteter på
nationalt plan. Regeringen kan umiddelbart tilslutte sig Kommissionens
vurdering
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte et program, der skal kunne afløse det gældende
program, som udløber med udgangen af 2006.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget er netop kommet, og andre landes holdninger kendes endnu ikke.
Tidligere forelæggelse for Europaudvalget
Forslaget har ikke tidligere været forelagt udvalget.