PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2661 - uddannelse m.v.
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

C/05/118

Bruxelles, den 23.-24. maj 2005

9060/05 (Presse 118)

PRESSEMEDDELELSE

2661. samling i Rådet

Uddannelse, ungdom og kultur

Bruxelles, den 23.-24. maj 2005

Formand

Jean-Louis SCHILTZ

Luxembourgs minister for samarbejde og humanitær bistand

samt minister med ansvar for kommunikation

Mady DELVAUX-STEHRES

Luxembourgs minister for uddannelse og erhvervsuddannel-

Marie-Josée JACOBS

Luxembourgs minister for familiespørgsmål og integration

samt ligestillingsminister

Octavie MODERT

Statssekretær for forbindelserne med Parlamentet, statsse-

kretær for landbrug, vinavl og landdistriktudvikling samt

statssekretær for kultur, videregående uddannelse og forsk-

ning

PRESSE

Rue de la Loi 175

B – 1048 BRUXELLES

Tlf.: +32 (0)2 285 8716 / 6319

Fax: +32 (0)2 285 8026

[email protected] http://ue.eu.int/Newsroom

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vigtigste resultater af Rådets samling

Rådet vedtog:

•

et direktiv om begrænsning af svovlindholdet i flydende brændstoffer, der anvendes af søgående

skibe

•

et direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende

produkter.

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLD

DELTAGERE

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR

–

Programmet "Media 2007"

Tilskyndelse til had i tv-udsendelser fra lande uden for EU

KULTUR

–

Den Europæiske Kulturhovedstad - medlemmer af juryen

Mobilitet for de europæiske museers samlinger

Programmet "Borgere for Europa"

UDDANNELSE

–

Indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse - Rådets konklusioner

Flersprogethed

Integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008)

UNGDOM

–

Europæisk samarbejde på ungdomsområdet – Resolution

Inddragelse af de unge i demokratiet - Resolution

Information af unge - Resolution

Integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008)

EVENTUELT

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

HANDELSPOLITIK

Antidumping - Kina - Silicium

MILJØ

Svovlindhold i skibsbrændstoffer*

ENERGI

Krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter

BESKIKKELSER

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DELTAGERE

Medlemsstaternes regeringer og Europa-Kommissionen var repræsenteret således:

Belgien:

Frank VANDENBROUCKE

Fadila LAANAN

Isabelle WEYKMANS

Den Tjekkiske Republik:

Petra SMOLÍKOVÁ

Alena ŠTĚRBOVÁ

Danmark:

Bertel HAARDER

Tyskland:

Wolf-Michael CATENHUSEN

Estland:

Mailis REPS

Raivo PALMARU

Grækenland:

Marietta GIANNAKOU

Margarita PAPADA-CHIMONA

Spanien:

María Jesús SANSEGUNDO GÓMEZ DE CADIÑANOS

Carmen CALVO POYATO

Cristóbal GONZALEZ-ALLER

Cándida MARTINEZ LÓPEZ

Frankrig:

Renaud DONNEDIEU de VABRES

Jean-François LAMOUR

Irland:

Mary HANAFIN

Síle DE VALERA

Peter GUNNIG

Italien:

Rocco BUTTIGLIONE

Paolo ROMANI

Grazia SESTINI

Cypern:

Pefkios GEORGIADES

Letland:

Ina DRUVIETE

Helēna DEMAKOVA

Litauen:

Remigijus MOTUZAS

Vladimiras PRUDNIKOVAS

Viceministerpræsident i den flamske regering og flamsk

minister for arbejde, uddannelse og erhvervsuddannelse

Kulturminister og minister for audiovisuelle medier og

ungdom (det franske fællesskab)

Minister for kultur og medier, beskyttelse af monumenter

samt for ungdom og sport (det tysksprogede fællesskab)

Vicekulturminister

Viceminister for uddannelse, ungdom og sport

Undervisningsminister og kirkeminister

Statssekretær, Ministeriet for Videnskab og Forskning

Undervisnings- og videnskabsminister

Kulturminister

Minister for uddannelse og trossamfund

Generalsekretær

Undervisningsminister og videnskabsminister

Kulturminister

Stedfortrædende fast repræsentant

Undervisningsråd i den selvstyrende region Andalusien

Kultur- og kommunikationsminister

Minister for ungdom, sport og frivilligt arbejde

Minister for uddannelse og videnskab

Viceminister, Ministeriet for uddannelse og videnskab,

med særligt ansvar for voksenuddannelse, ungdoms-

spørgsmål og de uddannelsesmæssigt dårligst stillede

Stedfortrædende fast repræsentant

Kulturminister

Statssekretær for kommunikation

Statssekretær

Uddannelses- og kulturminister

Uddannelses- og videnskabsminister

Kulturminister

Uddannelses- og videnskabsminister

Kulturminister

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Luxembourg:

Jean-Louis SCHILTZ

Mady DELVAUX-STEHRES

Marie-Josée JACOBS

Octavie MODERT

Minister for samarbejde og humanitær bistand samt mini-

ster med ansvar for kommunikation

Minister for uddannelse og erhvervsuddannelse

Minister for familiespørgsmål og integration samt ligestil-

lingsminister

Statssekretær for forbindelserne med Parlamentet, statsse-

kretær for landbrug, vinavl og landdistriktudvikling samt

statssekretær for kultur, videregående uddannelse og

forskning

Minister for den nationale kulturarv

Stedfortrædende fast repræsentant

Minister for undervisning, kultur og videnskab

Statssekretær for undervisning, kultur og videnskab

Forbundsminister for undervisning, videnskab og kultur

Statssekretær, Forbundsministeriet for Social Sikkerhed,

Generationsspørgsmål og Forbrugerbeskyttelse

Statssekretær, forbundskanslerens kontor

Uddannelses- og Sportsminister

Statssekretær, Kulturministeriet

Statssekretær for kulturspørgsmål

Statssekretær under ministeren, med ansvar for uddannel-

sesspørgsmål

Uddannelses- og sportsminister

Statssekreætær, Kulturministeriet

Uddannelsesminister

Statssekretær, Kulturministeriet

Undervisningsminister

Statssekretær, Uddannelses- og Kulturministeriet

Statssekretær under uddannelses- og kulturministeren

Minister for kultur, medier og sport

Statssekretær, Ministeriet for Udenrigs- og Common-

wealth-spørgsmål

Minister for uddannelse og ungdom (den skotske regering)

Stedfortrædende fast repræsentant

Minister for kultur og trossamfund

Minister for uddannelse og forskning

Medlem

Ungarn:

András BOZÓKI

Malta:

Theresa CUTAJAR

Nederlandene:

Maria van der HOEVEN

Medy van der LAAN

Østrig:

Elisabeth GEHRER

Ursula HAUBNER

Franz MORAK

Polen:

Mirosław SAWICKI

Maciej KLIMCZAK

Portugal:

Mário VIEIRA DE CARVALHO

Jorge PEDREIRA

Slovenien:

Milan ZVER

Jelka PIRKOVIČ

Slovakiet:

Martin FRONC

Ágnes BIRÓ

Finland:

Tuula HAATAINEN

Sverige:

Agneta KARLSSON

Claes ÅNSTRAND

Det Forenede Kongerige:

Tessa JOWELL

Bill RAMMELL

Peter PEACOCK

Bulgarien:

Roussi IVANOV

Rumænien:

Monica Octavia MUSCA

Mircea MICLEA

Kommissionen:

Ján FIGEL

Viviane REDING

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PUNKTER BEHANDLET VED DEBAT

DEN AUDIOVISUELLE SEKTOR

–

Programmet "Media 2007"

I afventen af Europa-Parlamentets udtalelse nåede Rådet frem til en

delvis generel indstilling

det af Kommissionen foreslåede handlingsprogram Media 2007

(11585/04),

som tager sigte på at

yde finansiel støtte til den europæiske audiovisuelle sektor i perioden 2007-2013.

Formålet med den generelle indstilling er at fastlægge Rådets holdning til de aktioner, som Kom-

missionen skal støtte som led i programmet. Indstillingens "delvise"

karakter

skyldes, at de bud-

getmæssige aspekter endnu ikke er blevet drøftet, da de først kan bringes på plads, når Fællesska-

bets kommende finansieringsramme er fastlagt (de finansielle overslag for 2007-2013)

Programmet, som omfatter de nuværende programmer Media Plus og Media Training, tager sigte på

at yde støtte til den europæiske av-sektor for at nå følgende mål:

–

Bevarelse og forbedring af kulturel mangfoldighed i Europa, herunder kulturarven på av-

området

Sikring af denne kulturarvs tilgængelighed for de europæiske borgere

Fremme af tværkulturel dialog

Forøgelse af omløbet af og seertallet for europæiske av-værker både inden for og uden for

Styrkelse af den europæiske av-sektors konkurrenceevne inden for rammerne af et åbent og

konkurrencedygtigt marked.

Foreslået retsgrundlag: artikel 150, stk. 4, og artikel 157, stk. 3, i traktaten - kvalificeret flertal i

Rådet og fælles beslutningsprocedure med Europa-Parlamentet.

–

Tilskyndelse til had i tv-udsendelser fra lande uden for EU

Rådet noterede sig en redegørelse for det arbejde, der er i gang i de forskellige berørte fora, om,

hvordan man bekæmper tilskyndelse til had i tv-udsendelser fra lande uden for EU, på grundlag af

en orienterende note fra Kommissionen

(8659/05),

som gengiver resultatet af mødet den

17. marts 2005 mellem lederne af de nationale tilsynsmyndigheder på tv-spredningsområdet.

Direktivet om “fjernsyn uden grænser” fra 1989

forbyder tilskyndelse til had i tv-udsendelser på

grund af race, køn, religion eller nationalitet.

Den enkelte medlemsstat og dens kompetente tilsynsmyndigheder skal sikre sig, at tv-kanaler, der

hører under medlemsstatens jurisdiktion, overholder fællesskabslovgivningen, også tv-kanaler fra

tredjelande, hvis disse anvender enten en frekvens, en satellit-kapacitet eller et satellit-uplink, der er

under den pågældende medlemsstats kontrol.

Artikel 2 i Kommissionens forslag indgår ikke i den godkendte tekst.

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samord-

ning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- spredningsvirksomhed (EFT

L 202 af 30.7.1997, s. 60).

se:

http://europa.eu.int/comm/avpolicy/regul/twf/newint_en.htm

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lederne af de nationale tilsynsmyndigheder på tv-spredningsområdet, som mødtes den

17. marts 2005, drøftede tilskyndelse til had i tv-udsendelser fra lande uden for EU. Målet var at

finde konkrete løsninger, der fungerer i praksis, og som respekterer de fælles europæiske værdier.

Tilsynsmyndighederne nåede navnlig til enighed om følgende

•

De understregede deres tilslutning til principperne om frihed, demokrati og respekt for menne-

skerettighederne og påpegede, at forbud mod tv-kanaler eller andre audiovisuelle medier ikke

kan retfærdiggøres, set i lyset af princippet om ytrings- og mediefrihed, medmindre der er tale

om meget alvorlige overtrædelser af principperne i et demokratisk, pluralistisk og åbent sam-

fund.

•

De vedtog at styrke deres indbyrdes samarbejde og fastlagde konkrete tiltag hertil, bl.a. at inten-

sivere udvekslingen af oplysninger i de tilfælde, hvor en godkendelse annulleres eller en kanal

forbydes.

•

De drøftede en række mulige ændringer til direktivet om "fjernsyn uden grænser".

•

De besluttede at udveksle oplysninger om, hvilke tv-kanaler medlemsstaterne har godkendt, for

at sikre, at EU-lovgivningen bliver håndhævet; de erkendte, at en sådan udveksling af oplysnin-

ger vil være mere effektiv, hvis der etableres et kontaktpunkt inden for hver national myndighed,

og enedes derfor om at opstille en liste over kontaktpersoner, som skal offentliggøres på Kom-

missionens internetsted.

I Rådet noterede delegationerne sig de foranstaltninger og forslag, der var blevet fremlagt med hen-

blik på at bekæmpe tilskyndelse til had i tv- og radioudsendelser. De erkendte, at der i den forbin-

delse er behov for at revidere direktivet om "fjernsyn uden grænser", navnlig for at retsakten kan

tage højde for den seneste teknologiske udvikling. Det blev dog også erkendt, at den fulde gennem-

slagskraft af foranstaltninger til bekæmpelse af tilskyndelse til had også er betinget af en bevidstgø-

relse af nabolandene, især i de tilfælde, hvor udsendelser, hvis indhold ikke overholder EU's værdi-

er, af tekniske grunde skal begrænses ved kilden.

KULTUR

–

Den Europæiske Kulturhovedstad - medlemmer af juryen

Rådet noterede sig navnene på de højtstående personer, som Luxembourgs og Det Forenede Konge-

riges delegationer har indstillet med henblik på udnævnelse af to medlemmer af den jury, der skal

udpege "De Europæiske Kulturhovedstæder" for 2010. Rådet vil officielt udpege de to medlemmer i

løbet af andet halvår 2005.

De to kandidater er Claude Frisoni (Luxembourg) og Sir Jeremy Isaacs (Det Forenede Kongerige).

Der erindres om, at i medfør af afgørelse 1419/1999/EF

om en fællesskabsaktion vedrørende "Den

Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019 indkalder Kommissionen hvert år en jury, som udarbejder

en rapport om udpegningen af byer som europæiske kulturhovedstæder. Juryen består af syv uaf-

hængige højtstående personer, som er eksperter med baggrund inden for den kulturelle sektor, hvor-

af to udpeges af Europa-Parlamentet, to af Rådet, to af Kommissionen og en af Regionsudvalget.

Se bilag til dok. 8659/05.

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1419/1999/EF af 25. maj 1999 (EFT L 166 af 1.7.1999, s. 1)

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I overensstemmelse med afgørelse 2000/C9/01

om Rådets udpegelse af to jurymedlemmer, udpe-

ger de to medlemsstater, der varetager formandskabet for Rådet i løbet af året, hver en højtstående

person, således at Rådet med simpelt flertal kan udpege de to for det følgende år.

Fællesskabsaktionen vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" blev lanceret af Rådet i 1985

på initiativ af den græske minister Melina Mercouri for at bidrage til en tilnærmelse mellem Euro-

pas befolkninger. Der redegøres for Fællesskabets støtte til denne aktion i afgørelse 1419/1999/EF.

–

Mobilitet for de europæiske museers samlinger

Rådet havde en udveksling af synspunkter om de europæiske museumssamlingers mobilitet med

henblik på senere at udarbejde en handlingsplan.

Udvekslingen af synspunkter fandt sted som led i arbejdsplanen for kultur 2005-2006

, ifølge hvil-

ken en ekspertgruppe skal fremlægge en rapport i løbet af første halvår 2005. Denne rapport

(8538/05)

blev forelagt Rådet af gruppens formand Ronald de Leeuw, som er direktør for Rijksmu-

seum i Amsterdam.

Formandskabet havde foreslået ministrene at drøfte følgende vejledende spørgsmål

(8944/05):

–

Hvilke foranstaltninger bør prioriteres i handlingsplanen for samlingers mobilitet for at

fremme samlingers mobilitet mellem EU's medlemsstater?

Mener De, at der skal tages initiativer både på museumsniveau og på medlemsstats- og

EU-niveau for at lette samlingers mobilitet?

Mener De, at der i handlingsplanen bør fastlægges en procedure for opfølgningen af iværk-

sættelsen, og i bekræftende fald, hvilken form skal en sådan procedure have?

Delegationerne stillede sig meget positivt til muligheden for at fremme museumssamlingernes mo-

bilitet.

Under debatten nævntes blandt de problemer, der skal overvejes og løses som led i en eventuel

handlingsplan, især transporten af kunstværkerne, mulige forsikringsvilkår, forbud mod beslaglæg-

gelse af kunstværkerne, behovet for at udveksle oplysninger om kunstværkerne, så de ansvarlige for

andre museer kan få kendskab til dem, mulighederne for at anvende digitaliseringsteknik i forbin-

delse med en sådan udbredelse af kunstværkerne og langtidslån.

Delegationerne erkendte, at en aktion på dette niveau bør inddrage såvel museerne, som medlems-

staterne og EU. De mente, at eventuelle støtteforanstaltninger ikke nødvendigvis skal være binden-

de, men vil kunne baseres på udveksling af god praksis. De understregede ligeledes, at behovet for

en opfølgning af iværksættelsen af en sådan aktion ikke bør give sig udslag i indførelse af tunge

strukturer.

–

Programmet "Borgere for Europa"

Forslaget vedrørende programmet "Borgere for Europa", som har til formål at fremme et aktivt

medborgerskab i Europa for perioden (2007-2013)

(8154/05),

blev forelagt af Kommissionen og

blev derefter genstand for en første udveksling af synspunkter i Rådet.

Rådets afgørelse af 17. december 1999 (EFT C 9 af 13.1.2000, s. 1).

Rådets konklusioner af 16. november 2004 (14380/04)

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet havde foreslået ministrene at drøfte følgende vejledende spørgsmål

(8654/05):

–

Mener De, at programmet "Borgere for Europa" medvirker til at gøre det europæiske med-

borgerskab til en realitet? Tilskynder det borgerne til fuldt ud og aktivt at udnytte de mu-

ligheder, deres borgerskab giver dem på europæisk plan, og til at gøre dette europæiske

område, der bygger på såvel fælles værdier som respekt for mangfoldighed, til deres eget?

Hvordan betragter De den europæiske merværdi af programmet, som søger at koncentrere

sig om aktioner og udveksling af tværnational karakter og tilskynde til ikke alene borger-

nes, men også idéernes mobilitet i hele Europa?

Hvordan opfatter De den særlige opmærksomhed, som programmet viser deltagelsen af

borgere og organisationer i alle medlemsstater, herunder navnlig dem, som først for nylig

er blevet integreret i EU?

–

Delegationerne tog varmt imod dette forslag til program, da det har til formål at bringe borgerne

nærmere den europæiske virkelighed, fremme deres aktive deltagelse i det demokratiske liv i

Europa og intensivere den gensidige forståelse mellem borgerne fra de forskellige medlemsstater.

Det erkendtes, at der er en reel merværdi forbundet med, at et sådant initiativ tages på europæisk

niveau. Delegationerne medgav også, at en særlig opmærksomhed bør rettes mod de medlemsstater,

som først for nylig er blevet integreret i EU.

Formålet med programmet er at sikre kontinuiteten i det igangværende program for aktivt medbor-

gerskab

. Det foreslåede program har følgende specifikke mål:

–

at fremme mobiliteten for borgerne i hele Europa ved bl.a. at bringe folk fra lokalsamfund

sammen, så de kan dele og udveksle erfaringer, synspunkter og værdier, lære af historien

og skabe fremtiden

at fremme aktioner, debatter og overvejelser om medborgerskab i Europa gennem

samarbejde mellem civilsamfundets organisationer på europæisk plan

at gøre den europæiske idé mere håndgribelig for de europæiske borgere ved at fremme og

hylde Europas værdier og resultater og samtidig bevare erindringen om fortiden

at fremme en afbalanceret inddragelse af borgerne og civilsamfundets organisationer fra

alle medlemsstater ved at bidrage til dialog mellem kulturer og fremhæve både Europas

mangfoldighed og Europas enhed, med særlig vægt på de aktiviteter, der gennemføres

sammen med de medlemsstater, der for nylig tiltrådte EU.

–

Det foreslåede program omfatter bl.a. aktioner såsom venskabssamarbejde mellem kommuner,

støtte til forskning og overvejelser vedrørende europæiske politikker, støtte til europæiske

mindehøjtideligheder og prisuddelinger.

Foreslået retsgrundlag: artikel 151 og 308 i traktaten - enstemmighed i Rådet og fælles beslutnings-

procedure med Europa-Parlamentet.

EFT L 30 af 4.2.2004, s. 6.

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UDDANNELSE

–

Indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse - Rådets konklusioner

Rådet vedtog følgende konklusioner:

"RÅDET,

som henviser til:

det nye strategiske mål for Den Europæiske Union, der blev fastsat af Det Europæiske Råd

i Lissabon den 23.-24. marts 2000 og bekræftet af Det Europæiske Råd i Stockholm den

23.-24. marts 2001, om "at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbasere-

de økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og

bedre job og større social samhørighed"

konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i foråret 2005, hvori det understreges, at

"den menneskelige kapital er EU's vigtigste aktiv"

bekræftelsen fra Det Europæiske Råd i Lissabon af, at Europas uddannelses- og erhvervs-

uddannelsessystemer skal tilpasses såvel kravene i det videnbaserede samfund som beho-

vet for et højere beskæftigelsesniveau og en højere jobkvalitet. Derfor gav Det Europæiske

Råd i Lissabon Rådet (uddannelse) det mandat "med henblik på at bidrage til Luxembourg-

processen og Cardiff-processen mere overordnet at overveje de konkrete fremtidige mål

for uddannelsessystemerne, idet der skal fokuseres på fælles problemer og prioriteter, sam-

tidig med at den nationale mangfoldighed respekteres"

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Barcelona den 15.-16. marts 2002

, der god-

kendte arbejdsprogrammet

, som indeholdt en vejledende liste over indikatorer, der skal

anvendes til at måle fremskridtene hen imod gennemførelsen af de tretten konkrete mål via

den åbne koordinationsmetode med det mål, at uddannelsessystemerne i Europa skal blive

"en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010", og som opfordrede til, at der fastsættes

en indikator for sprogkundskaber

bekræftelsen af, at indikatorer og de fem referenceværdier spiller en central rolle med hen-

syn til at udstikke retningslinjer og måle fremskridt hen imod Lissabon-målene

den fælles midtvejsrapport fra februar 2004

, hvori det understreges, at de nuværende in-

dikatorers kvalitet og sammenlignelighed bør forbedres, navnlig i forbindelse med livslang

læring, og hvori der anmodes om, at Den Stående Arbejdsgruppe om Indikatorer og

Benchmarks og alle eksisterende arbejdsgrupper inden udgangen af 2004 foreslår en be-

grænset liste over nye indikatorer, der skal udarbejdes

Kommissionens foreløbige svar på denne anmodning, hvori den skitserer mulige strategier

på kort, mellemlang og lang sigt for ni indikatorområder

7619/05, punkt 34.

SN 100/1/00 REV 1, punkt 27.

SN 100/1/02 REV 1.

"Detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af rapporten om uddannelsessystemernes konkrete mål" vedtaget af Rådet (ud-

dannelse) den 14. februar 2002.

Rådets konklusioner om benchmarks, der blev vedtaget den 5. maj 2003.

"Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" - Lissabon-strategiens succes afhænger af gennemførelsen af hastende reformer,

vedtaget af Rådet og Kommissionen i fællesskab den 26. februar 2004.

Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, "Nye indikatorer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse"

(SEK(2004) 1524).

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BEKRÆFTER,

at periodisk overvågning af resultater og fremskridt via anvendelse af indikatorer og

benchmarks er en væsentlig del af Lissabon-processen, der gør det muligt at identificere

styrker og svagheder og således opnå strategisk vejledning for og styring af både kortsigte-

de og langsigtede foranstaltninger i "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010"-strategien

at det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde et sammenhængende sæt af indikatorer og

benchmarks med henblik på overvågning af resultater og fremskridt inden for uddannelse

og erhvervsuddannelse

at udarbejdelsen af de data, der er nødvendige for nye indikatorer, kan blive et langsigtet

projekt, der i visse tilfælde kommer til at vare 5-10 år

at øget samarbejde inden for uddannelse og erhvervsuddannelse kan udnyttes til udvikling

af et sammenhængende sæt af indikatorer med støtte fra relevante datakilder, som også kan

anvendes efter udløbet af Lissabon 2010-fristen

at etableringen af forskningsenheden for livslang læring ved Det Fælles Forskningscenter i

Ispra kan øge Kommissionens forskningskapacitet betydeligt hvad angår udarbejdelsen af

nye indikatorer

at de eksisterende data og indikatorer bør udnyttes fuldt ud, samtidig med at der gøres en

yderligere indsats for at forbedre deres sammenlignelighed, relevans og aktualitet

at udarbejdelsen af nye indikatorer fuldt ud skal respektere medlemsstaternes ansvar for at

tilrettelægge deres uddannelsessystemer og ikke må pålægge de berørte organisationer og

institutioner urimelige administrative eller finansielle byrder eller uundgåeligt føre til, at

der benyttes et større antal indikatorer til at overvåge fremskridt

at der er behov for fortsat tættere samarbejde med andre internationale organisationer, der

er aktive på dette område (f.eks. OECD, UNESCO, IEA), navnlig for at forbedre den in-

ternationale datakohærens

for så vidt angår indikatorområder, hvor der allerede foretages dataindsamling eller er

planlagt EU-undersøgelser, at videreudvikle og forelægge Rådet strategier inden for føl-

gende indikatorområder: investeringseffektivitet, ikt, mobilitet, voksenuddannelse, lærere

og uddannere, erhvervsuddannelse og social inddragelse samt aktivt medborgerskab

for så vidt angår indikatorområder, hvor der ikke findes sammenlignelige data, at forelæg-

ge Rådet detaljerede forslag til undersøgelser med henblik på udarbejdelse af nye indikato-

rer på følgende områder:

–

lære-at-lære

sproglige færdigheder

ERKENDER,

10.

11.

12.

UNDERSTREGER,

13.

14.

15.

OPFORDRER Kommissionen til

16.

17.

og på alle andre områder, hvor nye undersøgelser måtte blive relevante

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18.

med hensyn til indikatorområder, hvor internationale organisationer (f.eks. OECD,

UNESCO, IEA) planlægger nye undersøgelser, at samarbejde med disse organisationer

med henblik på at opfylde EU's behov for oplysninger på indikatorområderne f.eks. ikt,

voksenkompetencer og faglig udvikling af undervisere, hvor andre internationale organisa-

tioner allerede drøfter muligheden for at gennemføre undersøgelser

ved udvikling af sådanne strategier og nye instrumenter til dataindsamling, herunder i sam-

arbejde med internationale organisationer,

–

at foretage en analyse af deres politiske relevans, hvor dette er nødvendigt, bl.a. se på

forholdet mellem udviklingen af menneskelig kapital og integrerede uddannelses- og

beskæftigelsespolitikker

at fremlægge en detaljeret teknisk specifikation af de foreslåede nye undersøgelser

at medtage en tidsplan for det udviklingsarbejde, der skal finde sted

at medtage et skøn over de forventede omkostninger og den nødvendige infrastruk-

tur, som et sådant udviklingsarbejde og efterfølgende dataindsamling indebærer for

de implicerede medlemsstater og for Kommissionen

at pege på passende forvaltningsstrukturer, der sætter medlemsstaterne i stand til at

deltage i det metodologiske arbejde og udviklingsarbejdet og træffe de nødvendige

beslutninger, som sikrer udarbejdelse af relevante data af høj kvalitet i overensstem-

melse med tidsfristen

at gøre status over de initiativer, der er taget inden for andre undersøgelsesområder,

herunder indvirkningen af ikt på undervisning og læring, resultaterne af arbejdsmar-

kedsforanstaltningerne vedrørende mobilitet og den sociale baggrund for studerende

på videregående uddannelser

at evaluere de fremskridt, der er gjort hen imod opstilling af et sammenhængende sæt

af indikatorer og benchmarks til opfølgning af Lissabon-målene med hensyn til ud-

dannelse og erhvervsuddannelse, herunder genoverveje, om de eksisterende indikato-

rer, der anvendes til at overvåge fremskridt, er egnede."

19.

–

20.

med henblik på at aflægge rapport til Rådet inden udgangen af 2006

–

Flersprogethed

Formandskabet orienterede Rådet om resultatet af drøftelserne på symposiet den 10.-11. marts 2005

i Luxembourg om temaet "Udvikling i undervisningen i Europa - Flersprogethed åbner nye

perspektiver"

(8392/05).

Allerede i Kommissionens handlingsplan for 2004-2006 for fremme af sprogindlæring og sproglig

mangfoldighed (KOM (2003) 449 endelig) blev det fremhævet, at undervisning i et fag med henblik

på tilegnelse af et fremmedsprog (CLIL), dvs. den metode, hvor eleverne lærer et fremmedsprog

gennem et ikke-sprogligt fag, kan yde et stort bidrag til EU's mål for sprogindlæring.

På ovennævnte symposium drøftede aktørerne inden for undervisningssektoren fra hele EU, hvorle-

des undervisning på et fremmedsprog i ikke-sproglige fag, såsom historie, geografi eller biologi

samt i erhvervsmæssige færdigheder i stadig højere grad kan integreres i medlemsstaternes uddan-

nelsessystemer.

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På grundlag af resultatet af dette symposium har det luxembourgske formandskab opstillet følgende

konklusioner:

Der er behov for øget bevidsthed i offentligheden om fordelene ved en CLIL-baseret til-

gang og om, hvorledes CLIL kan bidrage til at øge den individuelle og samfundsmæssige

velstand og den sociale samhørighed.

Fremme af CLIL kan føre til øget mobilitet for studerende og arbejdstagere og dermed

styrke EU-medborgerskabet.

Organer til fremme af CLIL på nationalt plan og EU-plan kan bidrage til at indføre, udvik-

le, koordinere og udbrede CLIL i hele EU.

Specifik CLIL-undervisning af lærere og administratorer inden for undervisningssektoren

bør nyde fremme og bør omfatte en periode med arbejde eller studier i et land, hvor mål-

sproget er almindeligt udbredt.

Det skal undersøges, hvorledes de uddannelsessøgendes deltagelse i CLIL på forskellige

niveauer i uddannelsessystemet kan anerkendes.

Man bør tilskynde til, at en række forskellige sprog anvendes som undervisningssprog i

forbindelse med CLIL-initiativer.

Udveksling af oplysninger og videnskabelig dokumentation vedrørende gode erfaringer

med CLIL bør fremmes på EU-plan.

Integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008)

–

Rådet drøftede forslaget til integrerede retningslinjer, som Kommissionen forelagde den

12. april 2005 (8008/05), på grundlag af følgende vejledende spørgsmål fra formandskabet

(8388/05):

–

Hvordan ser undervisningsministrene på den rolle, som uddannelse og erhvervsuddannelse

er tillagt i disse integrerede retningslinjer, både i deres økonomiske og sociale dimensio-

ner?

Hvordan kan vi sikre undervisningsministrenes aktive deltagelse i den nye reviderede

Lissabon-strategi og den fulde videreførelse af alle aspekterne i arbejdsprogrammet "Ud-

dannelse og erhvervsuddannelse 2010", som Det Europæiske Råd efterlyste i marts 2005?

–

på nationalt plan gennem toårige rapporter om "Uddannelse og erhvervsuddannel-

se 2010"?

på europæisk plan gennem en fælles rapport fra Rådet og Kommissionen og gennem

Rådets (uddannelse) aktive inddragelse i forberedelsen af det årlige strømlinede bi-

drag til Det Europæiske Råd?

–

Det fremgik af debatten, at undervisningspolitikkerne kan spille en væsentlig rolle med hensyn til at

forfølge den reviderede Lissabon-strategis mål for vækst og beskæftigelse. Denne væsentlige rolle

skal fremgå af de rapporter, som medlemsstaterne opfordres til at forelægge hvert år om gennemfø-

relsen af deres nationale planer, idet det skal påvises i hvilket omfang uddannelse og erhvervsud-

dannelse har bidraget til de positive resultater.

Det blev dog understreget, at uddannelse og erhvervsuddannelse tjener bredere formål end dem, der

vedrører økonomi og beskæftigelse, f.eks. inden for kultur, medborgerskab og personlig udvikling.

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overvågningen af de resultater, der opnås inden for rammerne af denne mere overordnede dimensi-

on, gør det berettiget sideløbende at videreføre processen i programmet "Uddannelse og erhvervs-

uddannelse 2010", der omfatter toårige nationale rapporter og bidrag fra Rådet (uddannelse) til den

årlige sammenfattende rapport, som Kommissionen forelægger Det Europæiske Råd på dets for-

årsmøde.

UNGDOM

–

Europæisk samarbejde på ungdomsområdet - Resolution

Rådet vedtog følgende resolution:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMS-

STATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

Kommissionens hvidbog om et nyt afsæt for europæisk ungdom

blev forelagt den

21. november 2001 og indeholder et nyt grundlag for et europæisk samarbejde på ung-

domsområdet.

Rådet anerkendte i sine konklusioner af 14. februar 2002

, at hvidbogen er udgangspunk-

tet for fastlæggelsen af en ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

I sin resolution af 27. juni 2002

godkendte Rådet den åbne koordinationsmetode som en ny ramme for samarbejdet

på ungdomsområdet og tilsluttede sig følgende fire prioriteter: inddragelse, informa-

tion, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden om unge

opfordrede Rådet Kommissionen til, senest ved afslutningen af første fase af iværk-

sættelsen af de fire tematiske prioriteter, sammen med medlemsstaterne at udarbejde

en evalueringsrapport om rammerne for samarbejdet, som forelægges for Rådet til

overvejelse, og som navnlig skal indeholde en evaluering af den åbne koordinati-

onsmetode og, i givet fald forslag til ændringer af denne metode.

I sin resolution af 25. november 2003

mindede Rådet om, at gennemførelsen skal ske på

en fleksibel og gradvis måde, der er tilpasset ungdomsområdet, skal respektere medlems-

staternes beføjelser og overholde nærhedsprincippet.

Kommissionen forelagde den 15. november 2004 Rådet en meddelelse med status over ak-

tionerne inden for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet

Den 21. februar 2005 vedtog Rådet et bidrag til Det Europæiske Råds forårsmøde på

grundlag af Kommissionens meddelelse ("Samarbejde om vækst og beskæftigelse - En ny

impuls til Lissabon-strategien") om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, hvor det

hedder, at

"der må skabes en opfattelse af samfundet, som kan rumme både de aldrende be-

folkningsgrupper og de unge generationer".

14441/01 - KOM(2001) 682 endelig.

EFT C 119 af 22.5.2002, s. 6.

EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2.

EUT C 295 af 5.12.2003, s. 6.

13856/04 - KOM(2004) 694 endelig.

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd vedtog på forårsmødet den 22. - 23. marts 2005 en europæisk ung-

domspagt som et af instrumenterne til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne.

UNDERSTREGER, at ungdomsområdet er i stadig udvikling, og at prioriteterne for ungdomspoli-

tikken derfor bør tilpasses med jævne mellemrum

NOTERER SIG MED TILFREDSHED Kommissionens meddelelse med titlen "Opfølgning af

hvidbogen "Et nyt afsæt for europæisk ungdom": status over aktionerne inden for det europæiske

samarbejde på ungdomsområdet", hvoraf det fremgår, at det politiske samarbejde har gjort følgende

muligt:

•

øget høring og inddragelse af unge og unges organisationer i politiske debatter på alle

planer

•

udvikling af en regelmæssig og struktureret dialog mellem de unge og deres organisati-

oner, de administrative organer og de politisk ansvarlige

•

direkte involvering af unge mennesker og deres organisationer i debatterne om den eu-

ropæiske forfatning

•

at tiltagene for unge mennesker er blevet mere synlige

•

udveksling af eksempler på bedste praksis

•

lanceringen af den europæiske ungdomsportal.

MENER SOM Kommissionen, der i sin meddelelse af 27. oktober 2004 peger på følgende punkter,

som bør overvejes nærmere:

•

prioriteter for det europæiske samarbejde på det ungdomspolitiske område

•

den åbne koordinationsmetodes effektivitet på ungdomsområdet

•

en fornyet vurdering af den balance, der skal være i forholdet mellem den åbne koordi-

nationsmetodes fleksibilitet og effektivitet på ungdomsområdet

•

behovet for, at unge og deres organisationer høres fortløbende og på struktureret vis,

både på nationalt og europæisk plan

•

behovet for bedre at forstå de unges situation for således at tilgodese ungdomsdimensi-

onen i andre politikker og påvirke sådanne politikker

•

behovet for, at alle aktører (beslutningstagere, ungdomsorganisationer) på alle niveauer

(lokalt, nationalt og europæisk) mobiliseres for at opnå en virkelig gennemslagskraft.

ER ENIGE OM

•

at videreudvikle procedurerne for anvendelse af den åbne koordinationsmetode, så snart

der er vedtaget fælles målsætninger for en given prioritet, eventuelt

•

ved hjælp af en opgørelse over den nationale situation i forhold til disse målsætninger

med brug af metoder, der fastsættes af den enkelte medlemsstat

–

gennem fastlæggelse af prioriterede indsatsområder

ved hjælp af en analyse af de fremskridt, der er gjort i forhold til udgangspunk-

tet

ved hjælp af en passende høring af de unge på de forskellige stadier i procedu-

ren

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

at sikre overensstemmelse mellem den åbne koordinationsmetode og den europæiske

ungdomspagt.

OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL

at foreslå gennemførelsesbestemmelser under hensyn til de ovenfor vedtagne principper, således at

medlemsstaterne kan gennemføre dem i fremtiden, på baggrund af konklusionerne fra Det Europæi-

ske Råds forårsmøde, de nationale rapporter vedrørende de fælles målsætninger for inddragelse og

orientering af unge, samt under hensyn til de unges og deres organisationers synspunkter."

–

Inddragelse af de unge i demokratiet - Resolution

Rådet vedtog følgende resolution:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMS-

STATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU

blev forelagt den 30. juli 2001 og fast-

lægger principperne om åbenhed og inddragelse som de første af fem principper, der ligger

til grund for gode styreformer.

Kommissionens hvidbog om et nyt afsæt for europæisk ungdom

blev forelagt den

21. november 2001 og indeholder et nyt grundlag for et europæisk samarbejde på ung-

domsområdet.

Rådet anerkendte i sine konklusioner af 14. februar 2002

, at hvidbogen er et udgangs-

punkt for fastlæggelsen af en ramme for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet.

I sin resolution af 27. juni 2002

godkendte Rådet den åbne koordinationsmetode som en ny ramme for samarbejdet

på ungdomsområdet og tilsluttede sig følgende fire prioriteter: inddragelse, informa-

tion, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden om unge

opfordrede det Kommissionen til, senest ved afslutningen af den første iværksættel-

sesøvelse for anvendelse af de fire tematiske prioriteter, sammen med medlemssta-

terne at udarbejde en evalueringsrapport om rammerne for samarbejdet, som tilstilles

Rådet til overvejelse, og som navnlig skal indeholde en evaluering af den åbne koor-

dinationsmetode og, hvor det er relevant, forslag til ændringer af denne metode.

fastlagde Rådet fælles målsætninger for de første to prioriteter, inddragelse og orien-

tering af unge mennesker, herunder følgende fælles målsætning for prioriteten om

inddragelse: "øget inddragelse af de unge i det repræsentative demokratiske system"

mindede det om, at gennemførelsen af de fælles målsætninger skal ske på en fleksi-

bel og gradvis måde, der er tilpasset ungdomsområdet, skal respektere medlemssta-

ternes beføjelser og overholde nærhedsprincippet

I sin resolution af 25. november 2003

11574/01 - KOM (2001) 428 endelig.

14441/01 - KOM (2001) 682 endelig.

EFT C 119 af 22.5.2002, s. 6.

EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2.

EUT C 295 af 5.12.2003, s. 6.

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfordrede det Kommissionen til, når det er hensigtsmæssigt, at indkalde repræsen-

tanter for de nationale administrationer, der arbejder på ungdomsområdet, til et møde

for at fremme informationsudvekslingen om de fremskridt, der er sket, og om bedste

praksis.

Den Europæiske Union er baseret på principperne om både repræsentativt og participato-

risk demokrati.

HAR NOTERET SIG det arbejde, der er udført under det irske formandskab, navnlig på den ufor-

melle ministerkonference i Clare, og de overvejelser, der er gjort som led i samarbejdet med Euro-

parådet

ER BEVIDST OM,

at unge kvinder og mænd er meget engagerede og interesserede i samfundsmæssige

spørgsmål

at de unges lyst til at engagere sig i samfundet imidlertid ikke fører til, at de deltager i det

repræsentative demokratis institutioner

at de unges deltagelse i og interesse for det repræsentative demokratis institutioner viser en

nedadgående tendens i mange af EU's medlemsstater

at denne manglende interesse for de demokratiske institutioner ofte giver sig udtryk i tilba-

geholdenhed med at engagere sig langvarigt i ungdomsorganisationerne, lav valgdeltagel-

se, de politiske partiers og deres ungdomsafdelingers faldende medlemstal

at det repræsentative demokrati er en af grundpillerne i vort samfund

at det er en nødvendighed for et demokrati, at alle borgere inddrages

at navnlig unge kvinders og mænds deltagelse i det repræsentative demokratis institutioner

er afgørende for, at demokratiet kan fungere godt

at de unge ikke udgør en homogen gruppe, og at der kan være brug for forskellige løsnin-

ger på problemet med manglende deltagelse i det repræsentative demokratis institutioner,

afhængigt af f.eks. de unges køn, uddannelsesniveau og etniske oprindelse

at det er værdifuldt, at der foregår en dialog på nationalt plan mellem unge kvinder og

mænd og de politisk ansvarlige, så der kan skabes et gunstigt klima for deltagelse i det re-

præsentative demokratis institutioner

at Kommissionens retningslinjer for en struktureret dialog mellem de unge og de politiske

repræsentanter er vigtige

at ikke-formel uddannelse og oplysning af de unge spiller en helt afgørende rolle for en

kvalificeret uddannelse i større målestok i medborgerkundskab

at ungdomsorganisationerne og ungdomsforeningerne har en vigtig funktion, idet de giver

unge kvinder og mænd lejlighed til at stifte bekendtskab med demokratiets mekanismer

samt med engageret og kritisk medborgerskab

MINDER SAMTIDIG OM,

UNDERSTREGER,

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ER ENIGE OM,

at en indsats med henblik på at opfylde disse målsætninger ikke udelukkende kan have un-

ge kvinder og mænd som målgruppe, men også bør være rettet mod det repræsentative de-

mokratis institutioner

at man skal fremhæve og opmuntre engagementet hos dem, der deltager i det repræsentati-

ve demokrati

at der i forbindelse med iværksættelsen af den fælles målsætning "øget inddragelse af unge

kvinder og mænd i det repræsentative demokratiske system" bør lægges særlig vægt på at

skabe et klima, som tilskynder unge kvinder og mænd til at deltage, under hensyn til den

vigtige rolle, som uddannelsessystemet, ungdomsorganisationerne, de politiske partier og

familien spiller

at der bør lægges særlig vægt på differentiering af foranstaltningerne afhængigt af mål-

grupperne og deres karakteristiske træk

at inddrage de unge og deres organisationer i udarbejdelsen af konkrete gennemførelses-

foranstaltninger

OPFORDRER MEDLEMSSTATERNE TIL

•

at bevidstgøre de politiske partier om, at det er vigtigt, at de har flere unge medlemmer, at de har

flere unge kvinder og mænd i deres organer, og at flere unge kvinder og mænd opstilles som

kandidater

•

at tilskynde de unge til at blive optaget på valglisterne, hvis det er relevant

•

at mobilisere de regionale og de lokale myndigheder med hensyn til de unges inddragelse i det

repræsentative demokrati

•

at bevidstgøre de unge om, hvor vigtigt det er at deltage i det repræsentative demokrati, især ved

at stemme

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL

•

som led i den fælles prioritet om større forståelse af og viden om unge at udarbejde en oversigt

over det aktuelle kendskab til de hindringer, der er for de unges aktive deltagelse i det repræsen-

tative demokrati

•

at udveksle allerede trufne foranstaltninger og eksempler på bedste praksis med henblik på at op-

fylde den fælles målsætning om "øget inddragelse af de unge i det repræsentative demokratiske

system" såvel på medlemsstatsplan som på europæisk plan

•

at styrke dialogen mellem de unge og de politisk ansvarlige, for eksempel ved at tage initiativ til

regelmæssige møder

•

at mødes igen i 2006 for at gøre status med hensyn til denne målsætning på grundlag af med-

lemsstaternes rapporter vedrørende prioriteten om inddragelse."

–

Information af unge - Resolution

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet vedtog følgende resolution:

"RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMS-

STATERNES REGERINGER, FORSAMLET I RÅDET,

som tager følgende i betragtning:

Kommissionens hvidbog om et nyt afsæt for europæisk ungdom

blev forelagt den

21. november 2001 og indeholder et nyt grundlag for det europæiske samarbejde på ung-

domsområdet.

Rådet anerkendte i sine konklusioner af 14. februar 2002

, at hvidbogen er udgangspunk-

tet for fastlæggelsen af en europæisk ramme for samarbejdet på ungdomsområdet.

I sin resolution af 27. juni 2002

godkendte Rådet den åbne koordinationsmetode som ny ramme for samarbejdet på

ungdomsområdet og tilsluttede sig følgende fire tematiske prioriteter: inddragelse af

unge, information af unge, unges frivillige arbejde og større forståelse af og viden

om unge

opfordrede det Kommissionen til, senest ved afslutningen af den første fase af iværk-

sættelsen af de fire tematiske prioriteter, sammen med medlemsstaterne at udarbejde

en evalueringsrapport om samarbejdsrammen, navnlig med en evaluering af den åbne

koordinationsmetode og, hvor det er relevant, forslag til ændring heraf, samt til at fo-

relægge Rådet denne rapport til overvejelse.

fastlagde Rådet fælles målsætninger for de første to prioriteter, dvs. inddragelse og

information af unge

udvalgte det følgende fælles målsætninger med hensyn til information af unge:

ii)

iii)

forbedring af unges adgang til informationstjenester

øget information af unge

øget deltagelse af unge i ungdomsinformation

I sin resolution af 25. november 2003

mindede det om, at gennemførelsen skal ske på en fleksibel og gradvis måde, der er

tilpasset ungdomsområdet, respektere medlemsstaternes beføjelser og overholde

nærhedsprincippet

opfordrede det Kommissionen til, når det er hensigtsmæssigt, at indkalde repræsen-

tanter for de nationale myndigheder på ungdomsområdet til et møde for at fremme

udvekslingen af oplysninger om de fremskridt, der er gjort, og om bedste praksis.

MINDER OM,

•

at ungdomsinformation er vigtig for hver enkelt medlemsstat, og at fælles målsætninger kun kan

iværksættes under overholdelse af nærhedsprincippet

14441/01 - KOM (2001) 681 endelig.

EFT C 119 af 22.5.2002, s. 6.

EFT C 168 af 13.7.2002, s. 2.

EUT C 295 af 5.12.2003, s. 6.

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

at det er af afgørende betydning for unges adgang til information at fremme informationstjene-

ster, der tager hensyn til de unges særlige behov

•

at de unge udgør en heterogen gruppe, hvis behov er afhængige af deres alder og køn samt de

socioøkonomiske og geografiske forhold

•

at ungdomsinformation ifølge sagens natur er et meget bredt område, der berører mange unge i

forskellige sammenhænge

•

at inddragelse af unge i udarbejdelsen og formidlingen af information fortsat er nøglen til at give

dem den information, de har behov for

•

at iværksættelsen af den fælles målsætning om information har resulteret i en internetportal, som

Kommissionen har oprettet i samarbejde med de tre netværk Eurodesk, ERYICA (Det Europæi-

ske Ungdomsinformations- og Rådgivningsagentur) og EYCA (Den Europæiske Sammenslut-

ning for Ungdomskort).

ER ENIGE OM, AT MED HENBLIK PÅ IVÆRKSÆTTELSEN AF DE FÆLLES

MÅLSÆTNINGER PÅ DET PRIORITEREDE OMRÅDE INFORMATION BØR DER I SÆRLIG

GRAD LÆGGES VÆGT PÅ

•

forstærket networking mellem ungdomsorienterede informationsstrukturer i forskellige sektorer

på lokalt, nationalt og europæisk plan

•

efter- og videreuddannelse af personer, der beskæftiger sig med ungdomsinformation, med hen-

syn til indhold, mest egnede metoder og brug af den teknologi, der er til rådighed, så unge let kan

genkende kvalitetsinformation.

OPFORDRER KOMMISSIONEN OG MEDLEMSSTATERNE TIL

•

med udgangspunkt i de eksisterende instrumenter og i samarbejde med bestående europæiske

netværk at foreslå vejledende principper, så ungdomsinformationsstrukturer kan udvikle kvali-

tetsvurdering

•

at give ungdomsinformation af høj kvalitet i Europa en mere markant profil og dermed gøre den

mere tilgængelig

•

at fremme og udvikle samarbejde, networking og udveksling af god praksis mellem nationale

websteder og portaler for ungdomsinformation overalt i Europa samt analyser af brugen af så-

danne websteder og portaler

•

med henblik herpå at bruge europæiske programmer, når der arbejdes med information af unge,

for:

–

at få større viden om unges behov for information

at udveksle erfaringer mellem eksperter i ungdomsinformation på forskellige niveau-

er på europæiske seminarer og kurser

at udvikle en regelmæssigt ajourført database med innovative metoder og eksempler

på god praksis, navnlig med hensyn til networking mellem ungdomsinformations-

strukturer i forskellige sektorer."

–

Integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008)

Rådet drøftede forslaget til integrerede retningslinjer, som Kommissionen forelagde den

12. april 2005

(8008/05),

på grundlag af følgende vejledende spørgsmål fra formandskabet

(8625/05):

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad mener De om inddragelsen af ungdomspolitikken i den reviderede Lissabon-proces

på nationalt plan, og hvordan ser De Deres rolle i gennemførelsen af den europæiske ung-

domspagt og integrerede retningslinjer på nationalt plan?

Den europæiske ungdomspolitik bygger på dels den åbne koordinationsmetode, der omfat-

ter "unges aktive medborgerskab", og dels den europæiske ungdomspagt, der omfatter be-

skæftigelse, social integration og uddannelse. Hvordan kan disse to instrumenter koordine-

res for at sikre de bedst mulige resultater for unge?

Hvordan forestiller De Dem, at der kan tages hensyn til unges synspunkter i processen med

at indføre nationale Lissabon-handlingsprogrammer for så vidt angår ungdomsaspekter?

Delegationerne erkendte, at ungdomspolitikkerne spiller en væsentlig rolle i den reviderede

Lissabon-strategi. For så vidt angår gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt og de integre-

rede retningslinjer beskrev delegationerne deres interne procedurer for høring og for opfordringer til

unge om at deltage i beslutningstagningen i forbindelse med de forskellige politikker, der berører

dem (beskæftigelse, sociale anliggender osv.).

Medlemsstaterne skal hver år redegøre for de positive resultater, de har opnået på nationalt plan

med hensyn til ungdomspolitik, i de rapporter, som de forelægger som led i gennemførelsen af

Lissabon-strategien.

EVENTUELT

Rådet drøftede desuden følgende punkter :

Revision af direktivet om "fjernsyn uden grænser"

–

Den belgiske, østrigske, tjekkiske, estiske, irske, lettiske, litauiske, maltesiske, neder-

landske, polske, portugisiske, slovenske og svenske delegation redegjorde for deres

bekymringer over, at de ikke er i stand til at lovgive for de tv-spredningstjenester, der

hovedsagelig er rettet mod deres område, men som ikke er underlagt lovgivningen i

mållandet, da de er produceret af en tv-station etableret i en anden medlemsstat

(8806/05).

Kommissionen orienterede om dette punkt.

Den estiske, ungarske og lettiske delegation erindrede om deres forslag om, at der i

Programmet Kultur 2007 skal medtages støtte til mindehøjtideligheder for ofrene og

til bevaring af de vigtigste steder og arkiver i forbindelse med Stalin-tidens deporta-

tioner (8808/05).

Den spanske delegation orienterede om, hvordan dette jubilæum fejres (8809/05).

Forslag til ændring af afgørelsen om "Den Europæiske Kulturhovedstad"

–

Programmet Kultur 2007 (2007-2013)

400-året for første udgivelse af Miguel de Cervantes roman "Don Quijote"

–

Verdensmøde for kulturministre om kulturel mangfoldighed og kulturel dialog (den

11.-12. juni 2005 i Madrid)

–

Den spanske delegation indbød de andre delegationer til dette internationale møde

(8810/05).

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

UNESCO's konvention om kulturel mangfoldighed

–

Formandskabet gjorde status over forhandlingerne (8811/05).

Orientering om ministermødet den 27.-28. oktober 2005 inden for rammerne af formand-

skabet for Europarådet

–

Den portugisiske delegation indbød de andre delegationer til dette møde

(8907/05).

Meddelelse fra Kommissionen "Mobilisering af Europas intellektuelle ressourcer: Hvordan

universiteternes bidrag til Lissabon-strategien kan maksimeres " (8437/05)

–

Kommissionen forelagde meddelelsen. Drøftelserne om dette emne vil fortsætte un-

der de kommende formandskaber.

Den polske delegation orienterede om resultatet af seminaret (8850/05).

Den franske delegation orienterede om mulige initiativer på undervisningsområdet

(8812/05).

Europarådets seminar om historieundervisning (den 4.-5. maj 2005 i Krakow)

–

Initiativer til bekæmpelse af antisemitisme og racisme

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ANDRE PUNKTER, DER BLEV GODKENDT

HANDELSPOLITIK

Antidumping - Kina - Silicium

Rådet vedtog en forordning om afslutning af den delvise interimsundersøgelse af antidumping-

foranstaltningerne vedrørende importen af silicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina

(8492/05).

MILJØ

Svovlindhold i skibsbrændstoffer*

Efter at have accepteret alle Europa-Parlamentets andenbehandlingsændringer vedtog Rådet med

kvalificeret flertal

et direktiv om begrænsning af svovlindholdet i flydende brændstoffer, der an-

vendes af søgående skibe (7952/05

og 12891/2/04; se også 8830/05 ADD1).

Direktivets hovedformål er at udvide anvendelsesområdet for direktiv 1999/32/EF, som fastsætter

det maksimale svovlindhold i fuelolie, gasolie og marinegasolie, der anvendes i Fællesskabet, til at

omfatte alle mineraloliebaserede flydende brændstoffer, der anvendes af skibe, der udfører sejlads i

medlemsstaternes farvande.

De nye bestemmelser forventes at føre til en væsentlig reduktion af emissionerne af svovldioxid

(over 500 000 tons årligt), hvilket vil være til fordel for europæiske havne og kystområder med høj

befolkningstæthed og for forsuringsfølsomme økosystemer.

Direktivet vil bl.a. føre til:

–

ophævelse af de gældende undtagelser for marinegasolie

indførelse af en grænseværdi på 1,5% svovlindhold i de SOx-kontrolområder, som Den

Internationale Søfartsorganisation har udpeget

anvendelse af samme grænseværdi for alle passagerfartøjer, der sejler i rutefart til eller fra

fællesskabshavne

krav om, at fartøjer, der ligger ved kaj i fællesskabshavne, anvender et brændstof med et

svovlindhold på højst 0,1%

mulighed for at anvende godkendte teknologier til emissionsreduktion som et alternativ til

brændstof med lavt svovlindhold.

Direktivet tager desuden hensyn til MARPOL-konventionens nye bestemmelser vedrørende fore-

byggelse af luftforurening fra skibe

, som trådte i kraft i maj 2005.

ENERGI

Krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter

Rådet godkendte Europa-Parlamentets andenbehandlingsændringer

(8014/05)

vedrørende et udkast

til direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende pro-

dukter. Direktivet anses derfor for vedtaget i form af den således ændrede fælles holdning

Italien og Malta stemte imod.

http://www.imo.org/Conventions/contents.asp?doc_id=678&topic_id=258

9060/05 (Presse 118)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(11414/1/04 REV 1).

Formålet med direktivet er:

–

at sikre fri bevægelighed på det indre marked for energiforbrugende produkter

at forbedre disse produkters samlede miljøpræstationer og således bidrage til miljøbeskyt-

telse

at bidrage til energiforsyningssikkerheden og forbedre EU-økonomiens konkurrenceevne.

Teksten finder principielt anvendelse på alle fremstillede og markedsførte eller ibrugtagne produk-

ter - bortset fra person- og godstransportmidler - der anvender energi til den funktion, de er designet

til, og gælder for alle energikilder, selv om det er sandsynligt, at kun produkter, der anvender elek-

tricitet samt faste, flydende eller gasformige brændstoffer, vil blive omfattet af gennemførelsesfor-

anstaltninger.

Direktivet ændrer Rådets direktiv 92/42/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/57/EF

og 2000/55/EF. Det fastsætter, at medlemsstaterne skal gennemføre direktivet to år efter dets ikraft-

træden.

BESKIKKELSER

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Rådet vedtog afgørelser om beskikkelse af:

–

Marcos ALARCÓN ALARCÓN som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Udvalg som efterfølger for Fernando MORALEDA QUÍLEZ for den resterende del af

dennes mandatperiode, dvs. indtil den 20. september 2006

(8030/1/05).

Kaul NURM som medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg som efter-

følger for Kalev KREEGIPUU for den resterende del af dennes mandatperiode, dvs. indtil

den 20. september 2006

(8032/05).

–

9060/05 (Presse 118)