PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2661 - uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

12. maj 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 20. maj 2005 –

dagsordenspunkt rådsmøde (uddannelse og ungdom) den 23.-24. maj 2005 –

vedlægges Undervisningsministeriets notat om de punkter, der forventes

optaget på dagsordenen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlenotat til møde i Rådet (Uddannelse, Ungdom og Kultur) den 24.

maj 2005

Uddannelsesdelen

Rådskonklusioner om nye indikatorer inden for uddannelse og

erhvervsuddannelse

- vedtagelse

Symposium den 10. – 11. marts 2005 i Luxembourg: ”Det europæiske

klasseværelse i forandring – mulighederne ved brug af flersproglig

indlæring”

information fra formandskabet

Integrerede retningslinier for vækst og beskæftigelse (2005 – 2008)

- debat

Resolution vedtaget af Rådet samt repræsentanter fra medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet om evaluering af aktiviteter udført inden for

rammerne af europæisk samarbejde på ungdomsområdet

Ungdomsdelen

10.

vedtagelse

11.

Resolution vedtaget af Rådet samt repræsentanter fra medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet om implementering af fælles målsætninger for at

øge unges deltagelse i det repræsentative demokrati

vedtagelse

12.

Resolution vedtaget af Rådet samt repræsentanter fra medlemsstaternes

regeringer forsamlet i Rådet om implementering af fælles målsætninger for

ungdomsinformation

vedtagelse

13. Integrerede retningslinier for vækst og beskæftigelse (2005 – 2008)

- debat

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14. Diverse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådskonklusioner om nye indikatorer inden for uddannelse og

erhvervsuddannelse

- vedtagelse

Baggrund og indhold

Formandskabet ønsker, at der bliver vedtaget en resolution om nye

indikatorer på uddannelsesområdet. I udkastet understreges det, at

eksisterende data og indikatorer skal bruges, hvor det er muligt,

udviklingen af nye indikatorer ikke må medføre unødige finansielle eller

administrative omkostninger for implicerede organisationer eller

institutioner,

samarbejdet med andre organisationer på området (OECD, UNESCO,

IEA) bør styrkes.

Kommissionen opfordres til at foretage følgende:



På indikatorområder, hvor der allerede finder dataindsamling sted, eller

EU undersøgelser er planlagt, skal Kommissionen udvikle og fremsende

strategier for det videre arbejde til Rådet. Det gælder følgende

indikatorområder: Investeringernes effektivitet, IKT, mobilitet,

voksenuddannelse, lærere og undervisere, erhvervsfaglig uddannelse,

social inklusion og aktivt medborgerskab.



På indikatorområder, hvor der ikke findes sammenlignelige data, skal

Kommissionen præsentere Rådet for forslag til undersøgelser

vedrørende udvikling af nye indikatorer. Det gælder

indikatorområderne: At lære at lære samt sprogkundskaber.



På indikatorområder, hvor internationale organisationer (OECD,

UNESCO, IEA) planlægger nye undersøgelser, skal Kommissionen

samarbejde med disse med henblik på at opfylde EU's

informationsbehov. På indikatorområdet drejer det sig om følgende:

IKT, voksenundervisning og videreuddannelse af lærere.



I forbindelse med udviklingen af strategier og undersøgelser skal

Kommissionen:

analysere deres politiske relevans,

præsentere en detaljeret teknisk specifikation af de foreslåede nye

undersøgelser,

udarbejde en tidsplan for gennemførelsen af arbejdet,

udarbejde et overslag over de forventede udgifter m.v. for såvel

udviklingsarbejdet som dataindsamlingen i medlemsstaterne, som

for Kommissionen.



Endvidere skal Kommissionen udarbejde passende

managementstrukturer, således at medlemsstaterne kan deltage i de

metodiske overvejelser og udviklingsarbejdet samt tage beslutninger,

som sikrer udvikling af relevante data af høj kvalitet og sørger for

overholdelse af tidsplanen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig skal Kommissionen senest ved udgangen af 2006 rapportere tilbage

til Rådet om dels de initiativer, der er taget på en række områder og dels

vurdere de fremskridt, der er foretaget vedrørende etableringen af en

sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks for opfølgningen

på Lissabon målsætningerne på uddannelsesområdet, herunder overvejelser

om de eksisterende indikatorers egnethed til at følge udviklingen.

Nærhedsprincippet

Efter regeringens opfattelse er konklusionerne i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da der ikke ændres på forholdet mellem national kompetence

og fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

D. Høring

På møde i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 10. maj 2005 ville

Danmarks Lærerforening (DLF) gerne vide, hvad der gemte sig bag ordene

”passende managementstrukturer” (notatets s. 3) og ville endvidere høre, om

Danmark deltager i ”Pisa-undersøgelsen” om lærerne.

Handelsskolernes Lærerforening (HL) spurgte, om der nu blev opstillet nye

indikatorer for de almene uddannelser og for erhvervsuddannelserne.

FTF udtrykte behov for sammenlignelige data på alle niveauer i

uddannelsessystemet. Problemet var, at man var tilbøjelig til at se på data for de

videregående uddannelser men glemmer ofte de grundlæggende og mellemlange

videregående uddannelser. Endvidere var sammenlignelige data på hele efter- og

videreuddannelsesområdet vigtige.

GL nævnte, at OECD ikke lå inde med specifikke IKT data, hvorfor et samarbejde

på dette område ikke synes muligt.

DA finder formandskabets forslag til resolution fornuftigt. Det er nødvendigt at

anvende eksisterende data og indikatorer, hvor det er muligt, og samarbejde med

andre internationale organisationer om et stabilt datamateriale vil forbedre

målingsmuligheder. På de områder, hvor der ikke findes relevante data, bør

finansielle og administrative omkostninger afvejes i forhold til værdien af de

oplysninger, der ønskes; for mange indikatorer gør det vanskeligt at følge

udviklingen. DA finder, at international benchmarking - herunder i EU - kan

medvirke til at styrke debatten om forbedring af kvaliteten i det danske

uddannelsessystem.

LO er enige i vigtigheden af at arbejde videre på feltet og at den foreslåede

resolution har en rimelig balance mellem ønskerne om flere og bedre indikatorer,

samtidig med at indsatsen skal være ressourcemæssig forsvarlig. Samtidig er det som

beskrevet i resolutionen en vigtig dimension, at udviklingen baseres på

gennemtænkte modeller, der beskæftiger sig såvel med relevans, teknisk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennemførlighed og udgiften, og at medlemsstater - inklusive interessenterne - får

mulighed for at forholde sig til denne dimension.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Holdning

Foreløbig generel dansk holdning

Det forventes, at Danmark kan tilslutte sig forslaget.

Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande

Det forventes, at de øvrige medlemslande vil kunne støtte forslaget

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Symposium den 10. – 11. marts 2005 i Luxembourg: ”Det

europæiske klasseværelse i forandring – mulighederne ved brug af

flersproglig indlæring”

information fra formandskabet

A. Baggrund og indhold

Formandskabet afholdt den 11. – 12. marts 2005 en konference i Luxembourg om

brug af fremmedsprog som et indlæringsredskab. Formålet med denne tilgang er

efter formandskabets opfattelse, at man opnår to fordele. Der kan dels ske en

styrkelse fremmedsprogsindlæring og dels kan denne understøtte en faglig

dimension inden for det underviste fag.

Nærhedsprincippet

Information om en formandskabskonference er efter regeringens opfattelse i

overensstemmelse med dette princip.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Informationen vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

D. Høring

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse havde ingen bemærkninger til dette

punkt.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Holdning

Foreløbig generel dansk holdning

Det forventes, at Danmark vil tage informationen til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande

Det forventes, at de øvrige medlemslande vil tage orienteringen til efterretning

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Integrerede retningslinier for vækst og beskæftigelse (2005 – 2008)

- debat

Baggrund og indhold

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles

den 22.-23. marts 2005 fastslår i relation til midtvejsrevisionen af Lissabon-

strategien, at Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal

vedtage ”et sæt integrerede retningslinier bestående af to elementer: de

overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne

for beskæftigelsen. Da BEPG er det generelle instrument for samordning af

de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og

mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for så vidt der er

et sammenspil mellem disse og de økonomiske politikker; BEPG skal sikre

den generelle økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre

dimensioner.”

Som led i at sikre at de tiltag, som EU og medlemslandene vedtager, bedre

bidrager til at fremme vækst og beskæftigelsen i Europa, besluttede stats- og

regeringscheferne på forårstopmødet den 22.-23. marts 2005 at forbedre

styringen af Lissabon-strategien. Hensigten var at gøre det lettere at prioritere

samtidigt med, at den overordnede balance og synergi mellem strategiens 3

dimensioner blev respekteret, og processen blev rationaliseret. På baggrund

af konklusionerne fra forårstopmødet har Kommissionen således i

nærværende meddelelse (KOM(2005)141) af 12. april 2005 fremlagt forslag

til integrerede retningslinier for fremme af vækst og beskæftigelse i EU. På

grundlag af disse retningslinier skal medlemslandene fastlægge nationale

reformprogrammer, og Kommissionen skal fremlægge et program for

Fællesskabets foranstaltninger, som skal fremme væksten og beskæftigelsen.

De integrerede retningslinier inkorporerer dels de overordnede økonomisk-

politiske retningslinier, dels retningslinierne for beskæftigelsen i et samlet

dokument for derved at præsentere en mere klar vision for, hvordan de

udfordringer, som EU står overfor, kan håndteres.

De integrerede retningslinier udgør således grundlaget for den nye tre-årige

Lissabon-cyklus, som derved dækker perioden 2005-08.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De integrerede retningslinier forventes behandlet af alle relevante dele af Rådet,

samt drøftet på møder i:

Rådet (konkurrenceevneministre) den 10. maj 2005 og 6. juni 2005,

Rådet (uddannelse og ungdom) den 24. maj 2005,

Rådet (beskæftigelses- og socialministre) den 2.-3. juni 2005,

og (økonomi- og finansministre) den 7. juni 2005, forud for godkendelse af Det

Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005, som forberedes af Rådet (generelle

anliggender) den 23. maj 2005 og den 13. juni 2005.

Efterfølgende vedtages de overordnede økonomisk-politiske retningslinier af Rådet

(økonomi- og finansministre), mens beskæftigelsesretningslinierne vedtages af

Rådet (beskæftigelses- og socialministre).

Hjemmelsgrundlag

De integrerede retningslinier vil blive vedtaget i henhold til de foreskrevne

procedurer i Traktatens artikel 99 og 128.

Indhold

Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse

vedrørende de integrerede retningslinier for vækst og job 2005-2008,

herunder en henstilling om de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier (BEPG), jf. traktatens artikel 99, og et forslag til en

rådsbeslutning om retningslinierne for medlemslandenes

beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens artikel 128. Kommissionens oplæg til

integrerede retningslinier består af dels de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier i form af makroøkonomiske og mikroøkonomiske

retningslinier og dels beskæftigelsesretningslinierne, jf. oversigt.

Oversigt: De integrerede retningslinier for vækst og job (2005-2008)

Makroøkonomiske retningslinier

At sikre økonomisk stabilitet

At sikre økonomisk holdbarhed

At fremme efficient allokering af ressourcer

At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomisk politik og

strukturpolitik

At sikre at lønudvikling bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst

At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU

Mikroøkonomiske retningslinier

7 At udvide og uddybe det indre marked

8 At sikre åbne og kompetitive markeder

9 At skabe et mere attraktivt erhvervsmiljø

10 At fremme iværksætterkulturen og at skabe et miljø, fremmende for små

og mellemstore virksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11 At udvide og forbedre europæisk infrastruktur og færdiggøre aftalte

prioriterede grænseoverskridende projekter

At øge og forbedre investeringer i F&U

13 At fremme innovation og anvendelse af informations- og

kommunikationsteknologi (ICT)

14 At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke synergierne

mellem miljøbeskyttelse og vækst

15 At bidrage til en stærk industriel base

Beskæftigelsesretningslinier

16 At gennemføre beskæftigelsespolitikker rettet mod opnåelse af fuld

beskæftigelse, forbedring af kvalitet og produktivitet i arbejdet, og

styrkelse af social og territorial samhørighed

17 At fremme en livslang tilgang til arbejde

18 At sikre rummelige arbejdsmarkeder for jobsøgende og udsatte grupper

19 At forbedre matching af behov på arbejdsmarkedet

At forbedre fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og

reducere segmentering på arbejdsmarkedet

21 At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling i løn og andre

arbejdskraftomkostninger

22 At udvide og forbedre investeringer i humankapital

23 At tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemer som reaktion på

nye kompetencekrav

De retningslinier, der er af særlig relevans for uddannelsesområdet, er 3, 12,

13, 17, 18, 20, 22 og 23. Retningslinierne 22 og 23 er tættest knyttet til

arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”:

Retningslinie 22: At udvide og forbedre investeringer i menneskelige

ressourcer.

Etablering af effektive livslange læringsstrategier, i overensstemmelse

med europæiske forpligtigelser, herunder passende incitamenter og

omkostningsdelingsmekanismer for virksomheder, offentlige myndigheder og

enkeltindivider, særligt m.h.p. markant reduktion af antal elever, der forlader

skolesystemet tidligt; øget adgang til grundlæggende faglig -, sekundær – og højere

uddannelse, herunder lærlingepladser og iværksættertræning og styrket deltagelse i

videre/fortsat uddannelse og arbejdspladstræning gennem hele livet, særligt for lavt

uddannede og ældre arbejdstagere.

Retningslinie 23: At tilpasse uddannelses- og

efteruddannelsessystemer som reaktion på nye kompetencekrav.

Bedre

identifikation af faglige behov og nøglekompetencer og foregribelse af

fremtidige kvalifikationsbehov; udbrede udbuddet af uddannelses- og

træningsværktøjer; udvikle rammer for gennemsigtighed af kvalifikationer,

deres anerkendelse og validering af ikke-formel og uformel læring; sikre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiltrækningskraft, åbenhed og høje kvalitetsstandarder for uddannelses- og

træningssystemer.

Formandskabet ønsker, at Rådet tager en debat om retningsliniernes betydning for

det uddannelsespolitiske samarbejde. Som udgangspunkt for debatten har

formandskabet formuleret følgende spørgsmål:

Hvorledes ser undervisningsministrene uddannelsesområdets rolle i de

integrerede retningslinier i relation til såvel den økonomiske dimension som

den sociale dimension?

Hvordan sikres undervisningsministrenes aktive deltagelse i den reviderede

Lissabon-strategi, samt hvorledes videreføres arbejdsprogrammet

”Uddannelses og erhvervsuddannelse 2010”, hvilket det Europæiske Råd i

marts 2005 opfordrede til?

på nationalt niveau gennem de 2-årlige rapporter?

på europæisk niveau gennem en fælles Råds-/Kommissionens rapport og

gennem den aktive involvering af Rådet (Uddannelse) i forberedelsen af

de årlige strømlinede bidrag til det Europæiske Råd

Nærhedsprincippet

Medlemslandene har selv ansvaret for deres økonomiske politikker, herunder

makroøkonomisk og mikroøkonomisk politik samt beskæftigelsespolitik, men skal

ifølge traktaten betragte deres økonomiske politikker som spørgsmål af fælles

interesse og samordne dem i Rådet i kraft af de overordnede økonomisk politiske

retningslinier, jf. traktatens artikel 99, og retningslinierne for medlemslandenes

beskæftigelsespolitikker, jf. traktatens artikel 128. Da retningslinierne er eksplicit

hjemlet i traktaten, finder regeringen, at meddelelsen er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag til integrerede retningslinier ventes ikke i sig selv at få

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Gennemførelse af

retningslinierne forventes snarere at have en positiv samfundsøkonomiske effekt.

D. Høring

Rammenotatet har været i høring i Kontaktudvalget for Lissabon-strategien.

Nedenfor følger resumé af modtagne høringssvar.

DA og DI bakker op om DER’s beslutning af den 22.-23. marts 2005 om

relancering af Lissabon-strategien med fokus på vækst og beskæftigelse og

finder det positivt, at der med de integrerede retningslinier lægges op til

koordinering af makro- og mikroøkonomien samt beskæftigelsespolitikken,

samt at der lægges op til udarbejdelse af kun ét nationalt reformprogram.

DA opfordrer regeringen til at holde et højt ambitionsniveau for sit

reformprogram. Den forventede stagnation i antallet af mennesker i den

arbejdsdygtige alder inden for de næste 5-10 år anses for at være den store

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfordring for EU. Der er behov for at øge og kvalificere den europæiske

arbejdsstyrke. DA bemærker, at den lange række af specifikke mål og

indikatorer for beskæftigelsesudviklingen fra tidligere ikke længere er

inkluderet og finder det uheldigt, at mange af de indikatorer, der gør det

muligt at følge udviklingen i medlemslandene, ikke længere skal have en

fremtrædende rolle.

DI anser retningslinierne for at være et godt udgangspunkt for den videre

fælles europæiske reformproces, hvis hensigter afhænger af opfølgningen i de

kommende nationale reformprogrammer. Stabil makroøkonomi, som er

nødvendig for understøtte erhvervslivet, sikres kun ved strukturreformer. DI

nævner, at retningslinie 2 bidrager til at understrege nødvendigheden af at

forøge arbejdsstyrken for at mindske presset på de offentlige finanser, som

vil kunne skabe væksten. Modsat opfordringen i retningslinie 15, vurderer

DI, at det teknologiske potentiale udnyttes bedst ved at sikre ensartede

rammevilkår for alle virksomheder – og ikke ved særlige initiativer rettet mod

smalle målgrupper gennem skabelsen af såkaldte klynger.

LO finder på grundlag af en foreløbig vurdering, at de integrerede

retningslinier er af meget generel karakter, og at det er den nationale

implementering, som vil afspejle om væksten og beskæftigelsen reelt

stimuleres. LO konstaterer med tilfredshed, at der lægges op til et samarbejde

i den makroøkonomiske dialog mellem myndigheder og

interesseorganisationer.

HK finder det positivt, at de eksisterende retningslinier for økonomi og

beskæftigelse integreres i et tre-årigt perspektiv. HK mener, at der er gode

signaler i retningslinierne, især under beskæftigelsesdelen. Det er positivt, at

kvalitet i arbejdet indgår i retningslinie 16, men ser dog gerne endnu stærkere

formuleringer, der tilskynder medlemsstaterne til at udnytte synergierne

mellem kvalitet i arbejdet, produktivitet og beskæftigelse gennem såvel

beskæftigelsespolitik som anden økonomisk politik. HK vurderer vedr.

retningslinie 17, at fremme af livslang tilgang til arbejdet også bør ses i

sammenhæng med at udvide og forbedre investeringer i menneskelige

ressourcer, jf. retningslinie 22. Generelt finder HK, at der mangler en

opfordring til at udnytte den offentlige sektors vækst og

beskæftigelsespotentiale.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) vurderer, at Kommissionen

ignorerer eller trodser signalet fra DER om, at Lissabon-strategiens

miljødimension ikke skal svækkes. DN påpeger, at kun en ud af de 23

retningslinier beskæftiger sig med miljøbeskyttelse – og det på en meget

generel og uforpligtende måde, hvilket er et tilbageskridt i forhold til de

overordnede økonomiske retningslinier fra 2003. Således er omtalen af

Kyoto Protokollen og afkobling mellem vækst og miljøbelastning ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

længere medtaget. DN opfordrer til at lægge mere vægt på en systematisk

anvendelse af ”forureneren betaler-princippet”, således at miljømæssige

omkostninger integreres i de økonomiske aktiviteter, samt at der sættes større

fokus på miljø-innovation. DN fremsætter en række konkrete

ændringsforslag.

Kommunernes Landsforening (KL) støtter Kommissionens integration af

retningslinierne for vækst og beskæftigelse, idet dette vil give en mere præcis

og fokuseret tilgang til at skabe øget vækst og beskæftigelse i Europa. KL har

reservationer i forhold til den makroøkonomiske tilgang, den regionale

dimension, miljø og energi og den offentlige sektors rolle. Vedr. retningslinie

7 bakker KL op om det indre marked, men mener ikke nødvendigvis, at EU-

landene bør fremskynde gennemførsel af direktiver vedr. det indre marked,

hvis de kolliderer med andre væsentlige interesser. Vedr. retningslinie 8

vurderer KL, at det er vigtigt med effektiv konkurrence, hvilket der i KL's

øjne allerede er på det danske marked indenfor det kommunale

serviceområde. KL udtrykker eksplicit støtte til retningslinie 9. Vedr.

retningslinie 10 er det KL's holdning, at det er væsentligt med

iværksætterkultur samt at skabe et fremmende miljø for små og mellemstore

virksomheder. KL har ingen holdning til revision af konkurslovgivningen,

men går naturligvis ind for en forbedring af retsprocesserne vedr. bl.a.

virksomhedsomstruktureringer. For så vidt angår retningslinie 12 er det KL's

holdning, at offentlige ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt i

forbindelse med forskning, men det offentliges udgifter dertil skal ikke

nødvendigvis forøges.

Amtsrådsforeningen (ARF) udtrykker på foreløbig basis støtte til de brede

rammer på det økonomisk-politiske og beskæftigelsesområdet, samt ønske

om inddragelse i udarbejdelsen af det nationale reformprogram.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) finder, at retningslinierne er

så overordnede, at de bliver almene og derfor vanskelige at være uenige i,

men ser frem til det kommende nationale reform-program. HTS finder det

stærke fokus på at øge udbuddet af arbejdskraft helt rigtigt. I forbindelse med

fremme af innovation og produktivitet understreger HTS, at forskning og

anvendelse af ny teknologi er vigtige instrumenter, men at det ikke nytter at

satse entydigt på enkelte ”vinder-sektorer”. Indsatsen skal funderes bredt,

bl.a. gennem en generel opkvalificering af den arbejdskraft, der er til

rådighed. HTS finder endvidere, at den afregulering og øgede konkurrence

på en række markeder, herunder for tjenesteydelser, der lægges op til i

retningslinie 8, er en forudsætning for at fremme udviklingen af et indre

marked, og HTS kan tilslutte sig ønsket om en generel sænkning af

statsstøtteniveauet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FTF støtter relanceringen af Lissabon-strategien med opstilling af integrerede

retningslinier for vækst og beskæftigelse, samt finder det afgørende, at den

økonomiske politik anvendes aktivt til at stimulere vækst og jobskabelse. FTF

finder generelt, at retningslinierne tegner en balanceret strategi frem mod

opfyldelsen af Lissabon-målsætningerne. Det afgørende er imidlertid

medlemslandenes konkrete implementering af retningslinierne og opstilling af

ambitiøse målsætninger. I den forbindelse er det væsentligt, at de indikatorer, der er

udviklet i EU’s fælles beskæftigelsesstrategi, videreføres og udvikles.

FTF opfordrer til, at retningslinierne i højere grad betoner en aktiv

involvering af arbejdsmarkedets parter i implementeringen af et samlet

reformprogram samt opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter inddrages på

samme måde, som hidtil har været anvendt i forhold til den nationale

handlingsplan for beskæftigelse.

Akademikernes Centralorganisation og Dansk Metal har ingen bemærkninger.

På mødet i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 10. maj 2005 udtrykte

DLF og GL og FTF bekymring for, om ”uddannelse” var ved at miste sin

selvstændige platform. Det er fortsat vigtigt at fastholde den selvstændige

uddannelsessøjle. Sådan som organisationerne så det, var uddannelse blevet til et

værktøj med henblik på at realisere EU’s økonomiske politik og

beskæftigelsespolitikken og forbedre konkurrenceevnen.

Hvordan sikrer man sig kvalitet, når der ”handles” uddannelse? Hvad med

individaspektet, som Danmark også står for?

DA skal henvise til tidligere afgivne bemærkninger afgivet til

Kontaktudvalget for

Lissabon-strategien

og samtidig understreges vigtigheden af, at der med

integrerede retningslinier lægges op til

koordinering

af makro- og mikroøkonomi

samt beskæftigelsespolitkken, samt der lægges op til udarbejdelse af kun

nationalt reformprogram

. Det er efter DA's opfattelse væsentligt, at der fokuseres

på at kvalificere den europæiske arbejdsstyrke, så den er internationalt

konkurrencedygtig, og regeringen holder i et højt ambitionsniveau i sit

reformprogram herom.

LO er som udgangspunkt enig i det positive i at få integreret retningslinierne

og at de foreslåede retningslinier kan fungere som meget overordnet og

generel ramme.

Vedrørende de to retningslinier, der især berører uddannelsesområdet - nr. 22

og 23 - har LO følgende bemærkninger:

22 - At udvide og forbedre investeringer i menneskelige ressourcer: LO er

enig i behovet for øget aktivitet på såvel ungdoms- som voksenområdet som

skitseret i retningslinien - og dermed behovet for øgede investeringer. En

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lang række nationale aktiviteter er da også i gang på såvel

erhvervsuddannelses- som VEU-feltet - og det er naturligvis en forudsætning

at dette sker med tæt inddragelse af de sociale parter.

23 - At tilpasse uddannelses- og efteruddannelsessystemer som reaktion på nye

kompetencekrav. LO er enig i indholdsbeskrivelsen i retningslinien, idet der dog

bør være opmærksomhed på, at der er en række målsætninger af social og kulturel

art, der vil indgå i den konkrete udformning af de pågældende politikfelter. Samtidig

er selve anvendelsen af begrebet "reaktion på" i retningslinien uhensigtsmæssig. Af

flere grunde - bl.a. de hurtigt vekslende kompetencekrav og den relativt lange

"produktionstid" i uddannelsessystemet er det nødvendigt med en meget offensiv

tilgang til fremtidige kvalifikationsbehov, der bl.a. bygger på såvel kvalificerede

forudsigelser af mulige fremtidige kvalifikationsbehov dels en risikovillighed i

forhold til at højne kvalifikationsniveauerne i alle dele af arbejdsstyrken uden

nødvendigvis på forhånd at kende det præcise behov.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelse af retningslinierne og

forventes at komme med en udtalelse forud for Det Europæiske Råd den 16.-17.

juni 2005.

Holdning

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side hilses Kommissionens meddelelse vedrørende de integrerede

retningslinier for vækst og job 2005-2008 velkommen som grundlag for

vedtagelsen af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og

retningslinierne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker (EG) i Rådet.

Fra dansk side bifalder man integrationen af de eksisterende retningslinier,

som bidrager til den af DER vedtagne refokusering på Lissabon-strategien.

Fra dansk side lægges der vægt på, at retningslinierne udformes, så de har den størst

mulige effekt i forhold til gennemførelsen af den økonomiske politik, der bidrager

til at nå Fællesskabets mål, herunder at integrationen af retningslinierne bidrager til

at opfylde traktatens krav om, at beskæftigelsesretningslinierne er i

overensstemmelse (konsistente) med de overordnede økonomisk-politiske

retningslinier. DK finder det hensigtsmæssigt, at alle relevante rådsformationer

fortsat skal bidrage til formuleringen og gennemførelsen af de integrerede

retningslinier. Fra dansk side lægges endvidere vægt på, at de integrerede

retningslinier afspejler de danske prioriteter op til forårstopmødet og de

konklusioner, som blev vedtaget på forårstopmødet, herunder at BEPG skal sikre

konsistens i den økonomiske politik.

For så vidt angår spørgsmålene fra formandskabet lægges der vægt på, at Rådet

(Uddannelse) fortsat skal have en aktiv rolle i forbindelse med den reviderede

Lissabon-strategi, samt at omdrejningspunktet for uddannelsespolitiske initiativer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og processer fortsat skal være arbejdsprogrammet ”Uddannelse og

erhvervsuddannelse 2010”, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd. Fra dansk

side vil man være åben over for, at der indarbejdes en henvisning til

arbejdsprogrammet i de integrerede retningslinier.

Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande

De øvrige EU-lande ventes at hilse Kommissionens meddelelse vedrørende de

integrerede retningslinier for vækst og job 2005-2008 velkommen. Øvrige landes

holdninger til forslag til retningslinier kendes endnu ikke

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er fremsendt til Europaudvalget den 3. maj 2005.

10. Resolution vedtaget af Rådet samt repræsentanter fra

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet om evaluering af aktiviteter

udført inden for rammerne af europæisk samarbejde på ungdomsområdet

vedtagelse

A. Baggrund og indhold

Der forventes vedtaget et sæt konklusioner, som byder EU-Kommis-sionens

kommunikation om implementeringen af den åbne koordinationsmetode på

ungdomsområdet velkommen. Det konkluderes, at processen løbende skal tilpasses

ungdomsområdet i lyset af de stadigt skiftende tendenser blandt unge.

Man tilslutter sig, at der forsat gennemføres processer, som kan understøtte

implementeringen af den åbne koordinationsmetode. Desuden tilslutter man sig, at

der sikres overensstemmelse mellem arbejdet med den åbne koordinationsmetode

som opfølgning på EU-Kommissionens hvidbog fra 2001: ”Et nyt afsæt for

europæisk ungdom” og Ungdomspagten, som blev vedtaget på DER i marts 2005.

Nærhedsprincippet

Efter regeringens opfattelse er konklusionerne i overensstemmelse med dette

princip, da der ikke ændres på forholdet mellem national kompetence og

fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

D. Høring

EU-specialudvalget vedrørende uddannelse havde ingen bemærkninger til dette

punkt.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Foreløbig generel dansk holdning

Det forventes, at Danmark kan tilslutte sig forslaget, som alene understøtter

igangværende processer.

Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande

Det forventes, at de øvrige medlemsstater kan støtte forslaget

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

11.

Resolution vedtaget af Rådet samt repræsentanter fra

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet om implementering af

fælles målsætninger for at øge unges deltagelse i det repræsentative

demokrati

vedtagelse

Baggrund og indhold

Der forventes vedtaget et sæt konklusioner, som skal understøtte

medlemsstaternes implementering af de fælles målsætninger vedrørende

unges deltagelse. Der er ikke tale om nye målsætninger.

Konklusionerne understreger vigtigheden af dialog mellem de unge og

beslutningstagerne i det repræsentative demokratis institutioner. Desuden

understreges vigtigheden af at understøtte unges deltagelse i foreningslivet

med henblik på, at de ved her at deltage i demokratiske processer bliver

aktive samfundsborgere i fremtiden.

Medlemsstaterne inviteres til at skabe opmærksomhed omkring spørgsmålet

om unges demokratiske deltagelse på nationalt, regionalt og lokalt plan.

EU-Kommissionen og medlemsstaterne inviteres til at indsamle eksisterende viden

om forhindringer for unges deltagelse, samt til at opsamle eksempler på god

praksis. Der opfordres også til at styrke den strukturerede dialog mellem unge og de

politiske ledere.

Nærhedsprincippet

Efter regeringens opfattelse er konklusionerne i overensstemmelse med dette

princip, da der ikke ændres på forholdet mellem national kompetence og

fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På møde i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 10. maj 2005

forhørte Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) sig, om det var tanken, at unge også

skulle deltage i fx kommunale ungdomsråd.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Holdning

Foreløbig generel dansk holdning

Det forventes, at Danmark kan tilslutte sig forslaget, som alene understøtter

igangværende processer.

Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande

Det forventes, at de øvrige medlemsstater kan støtte forslaget

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

12.

Resolution vedtaget af Rådet samt repræsentanter fra

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet om implementering af

fælles målsætninger for ungdomsinformation

vedtagelse

A. Baggrund og indhold

Der forventes vedtaget et sæt konklusioner, som skal understøtte

medlemsstaternes implementering af de fælles målsætninger vedrørende

ungdomsinformation. Der er ikke tale om nye målsætninger.

Konklusionerne understreger vigtigheden af ungdomsinformation som en del af

enhver politik overfor unge. Det understreges, at unge er forskellige, afhængig af

deres alder, køn, socioøkonomisk og geografisk placering og derfor har forskellige

informationsbehov.

EU Kommissionen og medlemsstaterne inviteres til at hæve standarden på

ungdomsinformationsområdet i Europa og til at søge større indsigt i unges

forskelligartede informationsbehov. Der opfordres endvidere til opsamling af

eksempler på god praksis.

Nærhedsprincippet

Efter regeringens opfattelse er konklusionerne i overensstemmelse med dette

princip, da der ikke ændres på forholdet mellem national kompetence og

fællesskabsniveau.

C. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne vil ikke få lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

D. Høring

På møde i EU-specialudvalget vedrørende uddannelse den 10. maj 2005

spurgte DUF, om der ville være konkrete handlinger på

ungdomsinformationsområdet.

E. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Holdning

Foreløbig generel dansk holdning

Det forventes, at Danmark kan tilslutte sig forslaget, som alene understøtter

igangværende processer.

Ventet generel holdning blandt de øvrige EU-lande

Det forventes, at de øvrige medlemsstater kan tilslutte sig forslaget

G. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

13.