Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
2662 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
g deres stedfortrædere
ilag
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
18. maj 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2005 – rådsmøde
(landbrug og fiskeri) den 30.-31. maj 2005 – vedlægges Fødevareministeriets notat om de
punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0002.png
2
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
8. kontor
18. maj 2005
FVM 271
SAMLENOTAT
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30. – 31. maj 2005
1.
Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik
KOM (2004) 489
Politisk enighed
Side 3
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om risiko- og krisestyring i
landbruget
KOM (2005) 74
Formandskabets mundtlige konklusioner
Side 7
2.
3.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Beretning
om gennemførelsen af EU’skovbrugsstrategi
KOM (2005) 84
Rådskonklusioner (formentlig a-punkt)
Side 11
Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF)nr. 1868/94 om
en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse
KOM(2004) 772
Vedtagelse (formentlig a-punkt)
Side 11
Forslag til Rådets beslutning om godkendelse af Det Europæiske
Fællesskabs tiltrædelse af den internationale konvention om beskyttelse af
plantenyheder, som revideret i Genève den 19. marts 1991 (UPOV-
4.
5.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
konventionen)
KOM (2004) 798
Vedtagelse (a-punkt)
Side 14
6.
Forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudviklingen fra den
Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling
KOM (2004) 490
Bilaterale drøftelser
Side 16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0004.png
4
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 30. - 31. maj 2005
1.
Forslag til Rådets forordning om finansiering af den fælles landbrugspolitik
KOM (2004) 489
Revideret genoptryk af samlenotat af 1. marts 2005. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Forslaget omhandler oprettelse af to fonde (Den Europæiske Landbrugsgarantifond og Den Europæiske
Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling) til finansiering og administration af de to søjler i den fælles
landbrugspolitik. Disse to nye fonde erstatter de eksisterende sektioner under Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget (EUGFL). Finansieringen af landdistriktspolitikken foreslås samlet i én fond. Der
introduceres nye regler for budgetdisciplin, herunder nationale lofter i € over udbetalingen af den direkte støtte.
Formandskabet har i foråret 2005 fremlagt et kompromisforslag.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2004) 489 af 14. juli 2004 fremsat forslag om Rådets forordning
om finansiering af den fælles landbrugspolitik (vedrørende den praktiske administration af
landbrugsudgifterne). Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli 2004.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30.-31.
maj 2005 med henblik på opnåelse af politisk enighed.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
I Kommissionens meddelelse om de finansielle rammer for 2007-2013 af 10. februar 2004
foreslog Kommissionen en samling af finansieringen af landdistriktsudviklingen i én fond under
den nye kategori 2 for forvaltning af naturressourcer. Det vil sige en sammenlægning af
landdistriktsmidlerne under landbrugspolitikkens søjle II med midlerne til landdistriktsudvikling
under strukturfondene, herunder LEADER.
Kommissionen foreslår derfor i den nye forordning om finansieringen af den fælles
landbrugspolitik, at der oprettes to fonde, der finansierer de to søjler i den fælles landbrugspolitik:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL)
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Den nye forordning skal være det retlige grundlag for finansieringen af de foranstaltninger og
politikker, der vedrører den fælles landbrugspolitik, inklusiv teknisk assistance på centralt plan, der
vedrører implementeringen af den fælles landbrugspolitik. Denne forordning vil erstatte de
nuværende rådsforordninger nr. (EØF) nr. 25/62, (EF) nr. 723/97 og (EF) nr. 1258/1999.
Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Garantifond for Landbruget fastsættes i de
finansielle perspektiver for 2007-2013, hvor der efterfølgende tages højde for, at midlerne fra
modulation (artikel 10, stk. 2 i rådsforordning (EF) nr. 1782/2003), midler til
strukturforanstaltninger for bomuld (artikel 143d i samme forordning) og midler til
strukturforanstaltninger for tobak (artikel 143e i samme forordning) skal overføres til Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Den Europæiske Garantifond for Landbruget foreslås at erstatte Den Europæiske Udviklings- og
Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, men der foreslås ikke væsentlige
ændringer bortset fra, at der introduceres regler for budgetdisciplin. Disse regler overføres fra
rådsforordning (EF) nr. 2040/2000 og tilpasses for at tage hensyn til de seneste ændringer af den
fælles landbrugspolitik, herunder særligt den horisontale rådsforordning (EF) nr. 1782/2003.
Reglerne for budgetdisciplin tager særligt højde for overholdelsen af de finansielle rammer samt
for at fastlægge de maksimale udgifter under Den Europæiske Garantifond for Landbruget. I den
forbindelse foreslås det, at der fastlægges nationale finansielle lofter i €, der skal respekteres i
overensstemmelse med lofterne i artikel 41, stk.1 i den horisontale rådsforordning (EF) nr.
1782/2003. Dette skal forhindre, at de endelige udgifter i € ved regnskabsårets afslutning
overskrider budgetlofterne. Dette vil kunne have særlig betydning for medlemslandene udenfor
euro-samarbejdet, idet kursudsving mellem de nationale valutaer og € vil kunne medføre
overskridelser af de nationale budgetlofter.
Det foreslås endvidere, at Kommissionen kan iværksætte reduktion af den direkte støtte
(degressivitet) i en rådgivende komitéprocedure, hvis der er udsigt til overskridelse af udgiftsloftet
for søjle I. Dette kan ske, hvis Rådet ikke inden den 30. juni i det relevante regnskabsår har truffet
den nødvendige beslutning.
Det årlige loft for midlerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
fastsættes i de finansielle perspektiver for 2007-2013, hvor der efterfølgende tages højde for, at
midlerne fra modulation (artikel 10, stk. 2 i rådsforordning (EF) nr. 1782/2003), midler til
strukturforanstaltninger for bomuld (artikel 143d i samme forordning) og midler til
strukturforanstaltninger for tobak (artikel 143e i samme forordning) skal overføres fra Den
Europæiske Landbrugsgarantifond.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0006.png
6
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne vil på en række punkter afvige
fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget, idet Landdistriktsfonden ikke vil være baseret
på månedlige betalinger, men på opdelte bevillinger, der omfatter forudfinansiering, midtvejs-
finansiering og endelig betaling. Endvidere forventes det, at forpligtelser på budgettet, der ikke er
anvendt efter et vist tidsrum, automatisk vil blive fjernet fra budgettet (N+2-reglen).
Bortset fra forskellene mellem de to fonde vil der blive introduceret en række fælles bestemmelser
i forhold til kontrol og udbetaling. Det foreslås endvidere, at Kommissionen vil kunne reducere
eller suspendere betalinger fra de to fonde ved tilbagebetaling og uregelmæssigheder. Idet både
EUGFL, Udviklings- og Garantisektionen foreslås at ophøre fra 1. januar 2007, vil der skulle
indføres overgangsbestemmelser for at tage hensyn til udgifterne under de godkendte
landdistriktsprogrammer 2000-2006. I den forbindelse vil der endvidere ske en tilpasning af
regnskabsåret for finansieringen af landdistriktspolitikken, der tidligere har været finansieret under
to forskellige regelsæt.
For så vidt angår fastlæggelse af EU-medfinansiering af administrative udgifter foreslås en
ændring af beslutningsproceduren fra en rådsbeslutning til en forvaltningskomitéafgørelse.
Der foreslås endvidere en række ændringer af de administrative regnskabsprocedurer, hvor den
tilbagevirkende kraft af finansielle korrektioner ændres fra 24 måneder til 36 måneder, og hvor
tidsfristen for refusion af direkte betalinger fastsættes til ved udløbet af det pågældende
regnskabsår. Derudover foreslås endvidere en absolut frist for inddrivelse af uregelmæssigt
udbetalte beløb på 4 år efter datoen for den første konstatering eller 6 år ved domstolsbehandling,
derefter bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af den pågældende medlemsstat og 50 % af
EU’s budget.
Det luxembourgske formandskab har i foråret 2005 fremlagt et kompromisforslag, hvor
muligheden for at fastlægge EU-medfinansiering af administrative udgifter ændres til en
rådsprocedure på linje med de gældende regler. For så vidt angår fastsættelsen af nationale lofter
over den direkte støtte i € anvendes den senest fastsatte €-kurs før 1. oktober i produktionsåret
gennem hele forløbet ved udbetaling til producenter og refusion fra EU. I forhold til
iværksættelse af reduktion af den direkte støtte (degressivitet) forslås det, at der kan ske en
efterfølgende justering i en rådsprocedure inden 1. december i produktionsåret. Desuden er der
foreslået en opblødning i tidsfristen for refusion af direkte betalinger udover regnskabsårets
afslutning. Endelig foreslås en ændring af fristen for inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb
til fra 6 til 8 år ved domstolsbehandling.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse fra plenarforsamlingen forventes at foreligge den 25. maj 2005. I
udkastet til betænkningen fra Landbrugsudvalget foreslås en række mindre ændringer i forslaget
blandt andet, at den tilbagevirkende kraft af finansielle korrektioner fastholdes på 24 måneder,
samt at der fastsættes en længere frist for inddrivelse af uregelmæssigt udbetalte beløb end 6 år.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0007.png
7
Konsekvenser
En styrket og balanceret budgetdisciplin skønnes at kunne sikre en bedre udnyttelse og kontrol af
budgettet. Anvendelsen af en fast €-kurs gennem hele forløbet ved udbetaling til producenter og
refusion fra EU vil fjerne risikoen for overskridelse af de nationale lofter fastsat i € som følge af
kursudsving. Medlemsstaterne vil dog skulle bære kursrisikoen over en længere periode end under
de gældende regler, men der vil være tale om en symmetrisk risiko for tab/chance for gevinst,
hvilket er en betydelig forbedring for ikke euro-landene set i forhold til det oprindelige forslag,
hvor ikke euro-landene bar omkostningerne ved fald i €-kursen uden at kunne få del i
kursgevinsten ved en stigning i €-kursen.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i §2-udvalget (landbrug). Udvalget har ikke haft bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man generelt forslag til forenkling af de administrative instrumenter,
herunder etableringen af én landdistriktsfond. Fra dansk side lægger man endvidere vægt på en
balanceret tilgang mellem krav til kontrol og administration af landbrugsudgifterne i forhold til de
udgifter og administrative byrder, der vil være forbundet hermed. I forhold til etableringen af en
mekanisme til overholdelse af de nationale budgetlofter i € kan Regeringen støtte det fremlagte
kompromis. Fra dansk side tillægger man det stor vægt, at der sker en overholdelse af
budgetlofterne for både søjle I og II.
Det er således regeringens foreløbige holdning, at man fra dansk side støtter kompromisforslaget
med eventuelle mindre tilpasninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning til forslaget herunder det fremlagte kompromisforslag, men der udestår
fortsat en række hovedsageligt regnskabstekniske spørgsmål, hvor der fra medlemsstaternes side
lægges vægt på så enkle og så ens regler som muligt for de to nye fonde.
Forslaget med tilpasninger forventes at kunne opnå kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. marts 2005 i forbindelse med
forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005, jf. samlenotat af 1. marts
2005. Forslaget udgik dog af dagsordenen for rådsmødet.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. februar 2005 i forbindelse med
forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 28. februar 2005, jf. samlenotat af 23. februar
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0008.png
8
2005. Forslaget er endvidere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. november 2004 i
forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004, jf.
samlenotat af 12. november 2004.
Der er oversendt grundnotat i sagen den 12. august 2004.
Det forventede indhold af forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. juli
2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19. juli 2004, jf.
samlenotat af 8. juli 2004.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
2.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om risiko- og krisestyring i
landbruget
KOM (2005) 74
Revideret genoptryk af samlenotat af 15. april 2005. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremlagt en meddelelse om risiko- og krisestyring i landbruget, herunder undersøgelse af
mulighederne for finansiering via modulationsmidlerne samt mulighederne for kriseforanstaltninger under de fælles
markedsordninger. Meddelelsen indeholder 3 optioner til brug for drøftelse i Rådet og i Europa-Parlamentet.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2005) 74 af 9. marts 2005 fremsendt en meddelelse til Rådet om
risiko- og krisestyring i landbruget. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 9. marts 2005.
Kommissionen afgav i forbindelse med vedtagelsen af landbrugsreformen i 2003 en erklæring om,
at den inden udgangen af 2004 ville fremlægge en meddelelse om risiko- og krisestyring i
landbruget, herunder en undersøgelse af mulighederne for finansiering via modulationsmidlerne
samt mulighederne for kriseforanstaltninger under de fælles markedsordninger.
Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30.-31. maj 2005 med
henblik på drøftelse og formandskabskonklusioner vedrørende meddelelsens behandling under
det luxembourgske formandskab.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en meddelelse, hvorfor nærhedsprincippet ikke er relevant.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0009.png
9
Formål og indhold
Med reformen af den fælles landbrugspolitik vil landbrugssektoren fra 2005 bevæge sig bort
fra markeds- og prisstabiliseringsforanstaltninger til direkte støtte med grundlag i
enkeltbetalingsordningen. Reformen af den fælles landbrugspolitik vil medføre, at
landbrugssektoren i Fællesskabet bliver mere markedsorienteret og dermed overlader det til
landmændene at overtage styringen af de risici, der tidligere blev afbødet af markeds- og
prisstøttepolitikken.
Kommissionen beskriver i tilknytning til meddelelsen i et arbejdsdokument de mange
muligheder for risikostyring, der allerede findes under markedsordningerne,
landdistriktspolitikken, solidaritetsfonden og statsstøttereglerne. Det fremhæves i
meddelelsen, at der kan ske en videreudvikling af mulighederne for risikostyring, men
Kommissionen understreger, at formålet ikke er at yde samme sikkerhed som den tidligere
fælles landbrugspolitik gav før reformerne. Kommissionen fremhæver, at der derimod skal
være tale om instrumenter til afhjælpning af midlertidige kriser.
I markedsordningen for oksekød er der en generel bestemmelse om krisestyring, som ikke
eksisterer i andre markedsordninger. Der findes dog fortsat bestemmelser om sikkerhedsnet i
krisetilfælde i mange af de sektorer, der er omfattet af reformen.
På denne baggrund finder Kommissionen det ikke hensigtsmæssigt at foreslå indførelse af
sikkerhedsnetbestemmelser i de enkelte markedsordninger.
Der er i meddelelsen opstillet 3 optioner til eventuelle nye risiko- og
krisestyringsforanstaltninger under landdistriktspolitikken. Disse opfylder ifølge
Kommissionen kriterierne for indplacering i WTO’s grønne boks. Kommissionen understreger
endvidere, at der under landdistriktspolitikken kan iværksættes uddannelsesforanstaltninger
for at få landmændene til i højere grad at udnytte de markedsbaserede risikostyringsmidler.
1. Forsikring mod naturkatastrofer - Produktionsforsikring
Det foreslås at overveje at gøre det muligt at yde EU-støtte til produktionsforsikringer
(naturkatastrofer og sygdomme) under landdistriktspolitikken. Dette kunne ske ved at yde en
samlet støtte på maksimalt 50 % af forsikringspræmien. Forsikringen udløses, hvis
indkomsten falder med mere end 30 % under gennemsnittet af de 3 foregående år (eller 3 ud af
5 år, hvor bedste og dårligste år tages ud). Det vil endvidere være afgørende, at landmanden
ikke kompenseres med mere end 100 %, hvor der tages hensyn til eventuelle andre offentlige
kompensationsordninger. I forbindelse med produktionsforsikringer vil det ofte være dyrt for
forsikringsselskaberne at tegne en genforsikring, hvorfor Kommissionen forslår, at det
alternativt kan undersøges, hvorledes genforsikringsordninger kunne understøttes.
2. Gensidige forsikringsfonde
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0010.png
10
Gensidige forsikringsfonde kan etableres for at dele risikoen blandt en række producenter for
at sikre indkomsten i tilfælde af nærmere fastsatte og specifikke indkomsttab. Kommissionen
finder, at det kan overvejes at yde midlertidig og gradvist faldende EU støtte til den
administrative drift ved udviklingen af sådanne fonde.
3. Indkomstforsikring
Landbrugsreformen i 2003 har med afkoblingen af den direkte støtte skabt et instrument til
stabilisering af landmandens indkomst, hvor landmanden uafhængigt af den afkoblede direkte
støtte frit kan vælge at ændre eller omlægge produktionen. Kommissionen finder, at en
eventuel indførelse af en indkomstforsikring, bør baseres på en generel ordning for alle
sektorer og på EU-plan kombineret med yderligere forenklinger af de nuværende
sikkerhedsnetsbestemmelser. Kommissionen foreslår, at det overvejes at indføre en
indkomstforsikring for landmandens samlede indkomst baseret på en række principper:
alle kriseramte landmænd skal kunne modtage støtte
landmænd kan kun komme i betragtning, hvis deres samlede årsindkomst falder til under
70 % af gennemsnittet de 3 foregående år (eller 3 ud af 5 år, hvor bedste og dårligste år
tages ud)
indkomstforsikringen skal dække under 70 % af indkomsttabet
indkomstforsikringen skal alene relateres til indkomst ikke til produktions- eller prisniveau
mulighed for at toppe op med national statsstøtte skal disciplineres for at sikre lige
konkurrencevilkår.
Kommissionen anfører, at en sådan foranstaltning kræver enighed om en nøjagtig
regnskabsmæssig indkomstfastsættelse og om at medlemsstaterne indfører en ordning for
referenceindkomst på bedriftsplan.
Finansiering
Finansieringen af risiko- og krisestyringsforanstaltninger kan ifølge Kommissionen ske ved at
gøre det muligt at anvende op til 1 % af modulationssatsen på 3-5 % i EU-15 (eller tilsvarende
budgetandel af landdistriktsstøtten for de nye medlemsstater) til støtte til forsikringsordninger
under den nye landdistriktspolitik, akse 1. Der er således ikke tale om yderligere udgifter for
EU. Kommissionen understreger, at der bør være disciplin både i forhold til overholdelse af
kriterierne i WTO for grøn boks samt nøje overvågning af og kontrol med anvendelsen af
national statsstøtte.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.
Konsekvenser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0011.png
11
Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Høring
Meddelelsen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet støtter omlægningen af EU’s landbrugspolitik i en mere markedsorienteret
retning. En medfølgende konsekvens er, at landmændene udsættes for mere svingende
landbrugspriser, som tidligere blev afbødet af markeds- og prisstøttepolitikken. Den afkoblede
støtte under enkeltbetalingsordningen er dog samtidig et vigtigt og stabilt bidrag til indkomsten.
De markedsbestemte risici kan i nogen grad håndteres via øget anvendelse af terminshandel og
kontraktproduktion. Disse markedsmæssige instrumenter bør få en øget anvendelse i fremtiden,
og uddannelse via landdistriktsprogrammet – som også nævnes af Kommissionen – vil være en
mulighed.
Landbrugsraadet støtter, at sikkerhedsnetbestemmelser for oksekød ikke udbredes til de øvrige
markedsordninger, idet væsentlige lagerdannelser bør undgås. Omvendt ønsker Landbrugsraadet
ikke, at de resterende meget begrænsede muligheder for markedsstabilisering gennem støtteopkøb
begrænses yderligere.
Landbrugsraadet vurderer foreløbigt, at både behovet for de tre skitserede optioner og deres
nytteværdi i forhold til den betydelige administration, som de forudsætter, vil være beskeden.
For at en yderligere vurdering kan foretages, er der derfor behov for en betydelig afklaring af
optionernes udformning, administration mv. Herunder er det endvidere vigtigt at sikre, at
ordningerne ikke vil kunne resultere i konkurrenceforvridning.
Hvad specielt angår option 1 ønsker Landbrugsraadet sikkerhed for, at eventuelt forsikring mod
husdyrsygdomme ikke under nogen omstændigheder kommer til at berøre de nuværende
bekæmpelsesprogrammer for smitsomme husdyrsygdomme og deres finansiering gennem
veterinærfond og markedsordninger.
For så vidt angår option 3 er Landbrugsraadet imod, at en anvendelse heraf skal resultere i
yderligere svækkelser af markedsordningerne, som anført af Kommissionen. Landbrugsraadet
vurderer, at ikke mindst denne ordning vil give anledning til en betydelig administration. Endelig
savner Landbrugsraadet en forklaring på, hvordan man vil kunne finansiere ordningen gennem
graduerede midler, som skal anvendes årligt, mens udbetalingerne vil ske meget uregelmæssigt.
På mødet i § 2-udvalget den 12. april 2005 fremhævede Landbrugsraadet, at man generelt er
meget skeptiske overfor risiko- og krisestyring og frygtede, at det kunne påvirke
markedsordningerne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0012.png
12
Regeringen er åben over for en drøftelse af Kommissionens meddelelse. Danmark er generelt
imod indførelsen af ny støtte i den fælles landbrugspolitik, og sådanne tiltag bør overvejes meget
nøje i forhold til blandt andet nuværende ordninger. En eventuel ordning bør i givet fald ske som
erstatning for og ikke som supplement til de nuværende instrumenter i landbrugspolitikken. Fra
dansk side anser man det desuden for vigtigt, at krisestyringsinstrumenter ikke er i strid med
konkurrencereglerne, og at der ikke bliver tale om yderligere statsstøtte. Det er endvidere vigtigt,
at instrumenter til risiko- og krisestyring i landbruget er omfattet af WTO’s grønne boks.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Meddelelsen blev præsenteret på rådsmøde den 14. marts 2005. En række lande har allerede på
nuværende tidspunkt tilkendegivet, at man støtter indførelse af en eller anden form for risiko- og
krisestyringsinstrument i landbruget, mens en række andre lande har en mere skeptisk tilgang og
ønsker en nøjere vurdering af de opstillede optioner i forhold til eksisterende instrumenter.
Frankrig har fremlagt et oplæg om, at den enkelte medlemsstat skal kunne vælge mellem
udgiftsloftet på 1 % af modulationsmidlerne eller et udgiftsloft baseret på 0,1 % af værdien af
landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er senest oversendt samlenotat den 15. april 2005 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)
den 26. april 2005.
Der er oversendt grundnotat i sagen den 6. april 2005.
Det forventede indhold af meddelelsen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 4. marts
2005, jf. samlenotat af 1. marts 2005.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
3. Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Beretning om
gennemførelsen af EU’s skovbrugsstrategi
KOM (2005) 84
Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.
4. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om
en kvoteordning for produktion af kartoffelstivelse
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0013.png
13
KOM (2004) 772
Revideret genoptryk af samlenotat af 10. januar 2005. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har med KOM (2004) 772 fremlagt rapport om kvotesystemet for kartoffelstivelse samt forslag om
en 2-årig forlængelse af de eksisterende kvoter for kartoffelstivelse.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2004) 772 af 6. december 2004 fremlagt en rapport til
Rådet om kvotesystemet for produktionen af kartoffelstivelse samt forslag til Rådets
forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1868/94 om en kvoteordning for
produktionen af kartoffelstivelse. Rapporten og forslaget er oversendt til Rådet den 6.
december 2004.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktatens artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet
med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 30.-31.
maj 2005 med henblik på vedtagelse.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Kommissionen skal i henhold til artikel 3 i Rådets forordning nr. 1868/94 senest den 30.
september 2004 fremsende en rapport til Rådet om tildeling af kvoter til produktion af
kartoffelstivelse sammen med forslag til passende ændringer af forordningen med virkning fra og
med produktionsåret 2005/2006, herunder kvoter for 3 års perioden 2005/06 – 2008/2009. Efter
gældende regler er der alene fastsat kvoter til og med markedsåret 2004/2005.
I rapporten redegøres der nærmere for de nuværende rammer for produktionen af
kartoffelstivelse, nemlig kvotesystemet samt landbrugsreformen fra 2003. I forbindelse med
landbrugsreformen blev støtten til kartoffelstivelse afkoblet for 40 procents vedkommende,
medens den resterende del forblev koblet som støtte til fremstilling af stivelse, primært med den
begrundelse at produktionen af kartoffelstivelse kan opretholdes i de traditionelle områder.
Kvoterne er fastsat for hvert medlemsland og tildeles de enkelte fabrikker. Støtten til fabrikkerne
er bl.a. betinget af, at de betaler en pris for kartoflerne, der mindst svarer til den fastsatte
minimumspris. Produktion udover den enkelte fabrikskvote skal eksporteres uden restitutioner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0014.png
14
Produktionen af stivelse i EU er de seneste år steget med i gennemsnit 2 procent pr. år. Idet
produktionen af kartoffelstivelse er absolut begrænset gennem kvoteringen, er det primært
produktionen af stivelse fra hvede, der er steget. Kartoffelstivelsens markedsandel i EU er således
faldet fra 23 procent i 1998/99 til 18 procent i 2003/04.
Kommissionens forslag er en uændret forlængelse af de nuværende kvoter i to år, hvor den
danske kvote udgør 168.215 tons ud af en samlet kvote i EU på 1.948.761 tons. Baggrunden er, at
man vil afvente den fulde implementering af landbrugsreformen fra 2003, inden man eventuelt
senere vil foreslå en revision af kvoterne. Forslaget indeholder derfor en bestemmelse om, at
Kommissionen senest 30. september 2006 skal fremsende en rapport til Rådet vedrørende
fordeling af kvoterne for kartoffelstivelse, samt at Rådet på den baggrund senest 31. december
2006 skal træffe beslutning om fordelingen.
Udtalelser
I Europa-Parlamentet udtalelse af 11. maj 2005 foreslås det, at det gældende
kvotesystem videreføres i de fire næste produktionsår.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningerne
på EU-budgettet. De finansielle virkninger er uændrede i forhold til den nuværende lovgivning.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningerne
på EU-budgettet. De finansielle virkninger er uændrede i forhold til den nuværende lovgivning.
Høring
Rapporten og forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).
Landbrugsraadet konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har foreslået en forlængelse af
den eksisterende kvoteordning for kartoffelstivelse. Landbrugsraadet har noteret sig
Kommissionens argument for en forlængelse af ordningen, om at se effekten af den netop
vedtagne reform med delvis afkobling af støtten. Nogle af medlemslandene med en produktion af
kartoffelstivelse implementerer imidlertid først reformen i 2006, hvorfor en to årig periode ifølge
Landbrugsraadet kan forekomme for kort. Ifølge Landbrugsraadet er forslaget – set fra en
producentvinkel – fremlagt meget sent, hvorfor hovedprioriteten er en hurtigt vedtagelse af
forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens holdning, at Danmark på det foreliggende grundlag kan acceptere forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal, hvori Danmark indgår.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0015.png
15
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har være forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på
forhandlingsoplæg den 21. januar 2005, forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
24. januar 2005, jf. samlenotat af 13. januar 2005.
Der er oversendt grundnotat i sagen den 23. december 2004.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
5.
Forslag til Rådets beslutning om godkendelse af Det Europæiske
Fællesskabs tiltrædelse af den internationale konvention om beskyttelse af
plantenyheder, som revideret i Genève den 19. marts 1991 (UPOV-
konventionen)
KOM (2004) 798
Revideret genoptryk af grundnotat af 27. januar 2005. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har med KOM (2004) 798 fremlagt forslag om EU’s tiltræden af UPOV-konventionen.
Hovedaktiviteterne for UPOV er at fremme international harmonisering og samarbejde om indførelse af lovgivning
omhandlende sortsbeskyttelse.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2004) 798 af 16. december 2004 fremsat forslag til Rådets
beslutning om godkendelse af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af den internationale
konvention om beskyttelse af plantenyheder, som revideret i Genève den 19. marts 1991 (UPOV-
konventionen). Forslaget er oversendt til Rådet den 16. december 2004. Forslaget er modtaget på
dansk den 22. december 2004.
Forslaget er fremsat særligt med hjemmel i traktatens artikel 308 sammenholdt med artikel 300, og
kan vedtages af Rådet med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde som a-punkt uden debat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0016.png
16
Nærhedsprincippet
Formålet med forslaget er, at Det Europæiske Fællesskab kan udnytte fordelene ved UPOV-
konventionen i forhold til konventionens øvrige parter, samt at Fællesskabet kan blive anerkendt
som bundet af Konventionen på samme vilkår som andre parter. De fleste medlemsstater i EU,
herunder Danmark, er allerede medlem af UPOV og vil fortsat være det parallelt med, at Det
Europæiske Fællesskab bliver medlem. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Hovedaktiviteterne for UPOV er at fremme international harmonisering og samarbejde om
indførelse af lovgivning omhandlende sortsbeskyttelse. Harmoniseringen bliver fremmet, i første
omgang gennem specifikke aktiviteter udført i UPOV regi, som fører til anbefalinger samt
gennem rammeaftaler og formularer. Endvidere virker UPOV som et forum, hvor der udveksles
synspunkter og deles erfaringer. UPOV har etableret et detaljeret sæt generelle principper for
udførelse af sortsundersøgelser, og regelsættets brug strækker sig også til de nationale sortslister
og certificering af frø.
UPOV-konventionen introducerede en organisation på tværs af regeringer, der har kompetence
indenfor områder dækket af konventionen, og som har dets egen bindende lovgivning for
overdragelse og beskyttelse af planteforædleres rettigheder.
Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af UPOV-konventionen er nødvendig for fuldt ud at
udøve de rettigheder, der er dækket af konventionen for de involverede parter, men også for at
blive anerkendt som et medlem bundet af konventionens forpligtelser. Alle borgere i Det
Europæiske Fællesskab vil nyde ens behandling på området heriblandt rettigheden til
sortsbeskyttelse i andre UPOV-medlemslande. Accepten af forpligtigelserne vil samtidig sikre
opfyldelse af kravene udlagt af andre internationale aftaler, og især bestemmelserne i artikel 27 (3)
i WTO aftalen omhandlende Intellectual Property Rights Systems (TRIPS Agreement).
Kommissionen vil endvidere sikre, at EU’s sortskontor (CPVO) bliver tilknyttet.
Danmark har været medlem af UPOV siden 1969 og har i denne periode haft mulighed for
nationalt at tildele plantenyhedsbeskyttelse til nye sorter (sortsbeskyttelse), der opfylder
bestemmelserne i UPOV-konventionen. Med vedtagelse af EU forordningen om sortsbeskyttelse
og oprettelsen af EU’s sortskontor (CPVO) i 1995 fik Det Europæiske Fællesskab mulighed for at
tildele sortsbeskyttelse til nye sorter. Den nationale sortsbeskyttelse gælder kun nationalt, hvor
EU-sortsbeskyttelsen dækker hele EU’s territorium. Der er i perioden fra 1995 sket et drastisk
fald i antallet af nationalt beskyttede sorter og tilsvarende en fortsat stigende udvikling i antallet af
EU-beskyttede sorter.
Udtalelser
Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 10. maj 2005 godkendt tiltrædelsen af konventionen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0017.png
17
Gældende dansk ret
De berørte områder er omfattet af lov nr. 301 af 10. maj 1995 om anvendelsen af Det Europæiske
Fællesskabs forordninger om EF-sortsbeskyttelse, og lovbekendtgørelse nr. 145 af 1. marts 2001
af lov om plantenyheder, som senest ændret ved lov nr. 967 af 4. december 2002.
Konsekvenser
Forslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser udover indvirkningerne på EU-budgettet, idet der
skal betales et årligt medlemsbidrag. Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark. Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
Høring
Forslaget har været i høring i §2-udvalget (landbrug).
Dansk Erhvervsgartnerforening støtter Kommissionens forslag til rådsbeslutning om godkendelse
af Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af UPOV-konventionen, idet dette vil være endnu et
led i harmoniseringen af lovgivningen vedrørende plantenyhedsbeskyttelse.
Landbrugsraadet støtter forslaget om, at Det Europæiske Fællesskab tiltræder UPOV-
konventionen.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens holdning, at Danmark kan støtte forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande støtter forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der er fremsendt grundnotat af 27. januar 2005 til Folketingets Europaudvalg.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
6.
Forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudviklingen fra den
Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling
KOM (2004) 490
Revideret
genoptryk
af samlenotat af 15. april 2005. Ændringerne er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionens forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske
Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling dækker programperioden 2007-2013. Det overordnede formål er at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0018.png
18
fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af den fælles landbrugs- og samhørighedspolitik.
Aktiviteterne skal rette sig mod forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, forbedring af miljøet og
forholdene i landdistrikterne samt forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de
økonomiske aktiviteter. Medlemslandene skal udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele
programperioden 2007-2013. Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op
omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling: 1) Forbedring af landbrugets og skovbrugets
konkurrenceevne, 2) Arealforvaltning, miljø og landskab og 3) Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne.
Derudover er LEADER-tilgangen integreret som en lokal udviklingsstrategi. Forslaget indeholder også elementer
vedrørende finansieringen og statsstøtte. Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere
strategiske tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2004) 490 endelig af 14. juli 2004 fremsendt forslag til Rådets
forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske Landbrugsfond for
Landdistriktsudvikling. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli 2004.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og artikel 37 og kan vedtages af Rådet med
kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Kommissionen har udarbejdet et arbejdsdokument (SEC (2004) 931) i form af en rapport med
udvidede effektvurderinger af landdistriktspolitikken til brug for forberedelse af forslaget til en ny
politik på landdistriktsområdet for programperioden 2007-2013. Rapporten er offentliggjort på
Kommissionens hjemmeside.
Forslaget er ikke direkte sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 30.-31. maj
2005, men der er indkaldt til bilaterale drøftelser mellem de enkelte medlemslande og
formandskabet/Kommissionen.
Nærhedsprincippet
Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
Formål og indhold
Nedenstående beskrivelse af forslaget bygger på det seneste kompromisforslag fra
Formandskabet.
Med Dagsorden 2000 blev landdistriktspolitikken indarbejdet som søjle II i den fælles
landbrugspolitik. På den ene side for at ledsage og understøtte landbrugspolitikken og på den
anden side for at skabe sammenhæng med strukturfondspolitikken. Forordningsforslaget dækker
programperioden 2007-2013, og skal afløse den nugældende Rådsforordning (EF) nr. 1257/1999
om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for
Landbruget (landdistriktsforordningen). Landdistriktsforordningen udgør EU-grundlaget for de
nationale landdistriktsprogrammer, som medfinansieres af EU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
19
Kommissionen sammenfatter i den forklarende note til forslaget de udfordringer og problemer,
som landdistrikterne står overfor, og som landdistriktspolitikken skal bidrage til at afhjælpe, på
følgende måde:
Økonomiske udfordringer – lave indkomster, ældre befolkning og større afhængighed af
primærsektoren.
Sociale udfordringer – høj arbejdsløshed, lav befolkningstæthed, fraflytning, ringere
serviceudbud, risiko for social udstødning og færre jobmuligheder.
Miljømæssige udfordringer – opretholdelse af balance i natur og miljø.
Der henvises til konklusionerne fra Salzburg-konferencen om EU's landdistriktspolitik og
konklusionerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til det mest
konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomiske område inden 2010 samt at understøtte
miljømæssig og social bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse om de finansielle perspektiver
for perioden 2007-2013 indgår tre hovedformål for landdistriktspolitikken:
Konkurrencedygtighed, miljø og landskab, samt generel landdistriktsudvikling.
Kommissionen fremhæver, at vigtigheden af EU-dimensionen i landdistriktsudviklingen ligger i
at ledsage og komplementere yderligere reform af den fælles landbrugspolitik og at sikre
sammenhæng med instrumenterne og politikken under søjle 1 i den fælles landbrugspolitik,
og
at bidrage til andre prioriterede EU- politikker, herunder bæredygtig forvaltning af
naturressourcer, innovation og konkurrencedygtighed i landdistrikterne og økonomisk og
social samhørighed.
Politikken foreslås realiseret gennem finansiering fra en enkelt landdistriktsfond med fokus på
bl.a. fælles EU-strategier, forenkling, større sammenhæng mellem støtteordningerne og mellem
programmerne, højere grad af uddelegering af ansvar, øget gennemsigtighed samt styrket
overvågning og evaluering. Der er ifølge Kommissionen desuden behov for at etablere dialog på
alle niveauer af aktører, skabe netværk og udveksle erfaringer.
Kommissionen foreslår overordnet, at der i forordningen fastsættes:
Generelle regler for EU-støtte for landdistriktsudvikling.
Målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling.
Strategisk ramme for landdistriktsudvikling.
Akser og støtteordninger for landdistriktsudvikling.
Regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring, overvågning og kontrol.
Målsætninger
Ifølge forordningsforslaget er det overordnede formål at fremme en bæredygtig udvikling af
landdistrikterne i forlængelse af indkomst- og markedspolitikken under den fælles landbrugs- og
samhørighedspolitik.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
Aktiviteterne skal rette sig mod følgende målsætninger (artikel 4):
Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne igennem støtte til
omstrukturering, udvikling og innovation.
Forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til arealforvaltning.
Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og tilskynde til diversificering af den økonomiske
aktivitet.
Forordningsforslagets politik skal ifølge Kommissionen baseres på følgende grundprincipper:
Komplementaritet, samhørighed og lighed, partnerskab, subsidiaritet samt ligestilling mellem
mænd og kvinder.
Strategisk planlægning
Det fremgår af forordningsforslaget, at Kommissionen bemyndiges til at fastlægge strategiske
retningslinjer for forberedelsen og gennemførelsen af programmeringen samt de fælles EU-
strategiske prioriteter for gennemførelsen af hver af de tre tematiske akser, der foreslås i
forordningen, og som er beskrevet neden for. Dette skal ske inden for en frist på tre måneder fra
ikrafttrædelsen af forordningen.
Medlemslandene udarbejder en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik, hvori der
redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale og regionale strategier.
Fra 2008 skal medlemslandene en gang om året rapportere til Kommissionen om status for
gennemførelse af den nationale strategi og målsætninger, og om hvordan der er bidraget til
gennemførelsen af EU-strategien. Dette sker på baggrund af indikatorer defineret i
landdistriktsprogrammerne.
Kommissionen vil fra 2009 og i hvert af de efterfølgende år udsende en rapport med syntesen af
medlemslandenes indberetninger, herunder i forhold til hvordan den overordnede EU-strategi
skrider frem.
Programmering
Inden for rammerne af EU-strategien og den nationale strategi skal medlemslandene udarbejde et
eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007-2013. Programmet skal
udarbejdes efter høring af partnerskabet mellem statslige, regionale og lokale myndigheder,
interesseorganisationer og andre relevante parter. Landdistriktsprogrammerne skal udarbejdes
således, at de bl.a. indeholder en analyse over situationen i landdistrikterne med styrker og
svagheder, redegørelse for støtteordninger der hører under de enkelte akser, specifikke mål,
indikatorer til brug ved den løbende overvågning og evaluering samt en finansieringsplan.
Fire akser for landdistriktsudvikling
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0021.png
21
Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3
overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling, samt en LEADER-akse:
1.
2.
3.
4.
Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (artikel 19-33)
Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34-48)
Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne (artikel 49-59)
LEADER-aksen (artikel 60-66)
Under hver af de tematiske akser er foreslået en række støtteforanstaltninger, som kan indgå i
landdistriktsprogrammerne, jf. oversigten nedenfor. Der er i store træk tale om støtteordninger
svarende til dem, der indgår i den nugældende landdistriktsforordning, men grupperet og tilpasset
således at de mere sammenhængende kan falde ind under en af de tematiske akser.
Hertil kommer, at der i alle landdistriktsprogrammer skal indgå et såkaldt LEADER-element til
gennemførelse af lokale aktionsgruppers lokale udviklingsstrategier. Derved indarbejdes det
eksisterende fællesskabsinitiativ LEADER+ for 2000-2006 i landdistriktsprogrammerne fra 2007.
Skematisk oversigt over akser og støtteordninger i forslaget til landdistriktsforordning.
Fastlæggelse af formål
Akse 1:
Foranstaltninger
Forbedring af
landbrugets og
skovbrugets
konkurrenceev
ne
EU strategi, National strategi, Landdistriktsprogrammer
Menneskelige ressourcer:
Uddannelse og information (artikel 20)
Etablering af unge jordbrugere (artikel 21)
Førtidspensionering (artikel 22)
Rådgivning (artikel 23)
Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger samt
rådgivningssystemer for landbrug og skovbrug (artikel
24)
Fysiske ressourcer:
Modernisering af bedrifter (artikel 25)
Værdiforbedring af skove (artikel 26)
Værditilvækst til landbrugs- og skovbrugsprodukter
(artikel 27)
Samarbejde om udvikling i landbrugs- og
fødevaresektoren (artikel 27a)
Infrastruktur (artikel 28)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0022.png
22
Fødevarekvalitet
Opfyldelse af standarder (artikel 29)
Deltagelse i fødevarekvalitetsordninger (artikel 30)
Information og afsætning af kvalitetsfødevarer (artikel
31)
Overgangsforanstaltninger for nye medlemslande:
Delvis selvforsyningslandbrug (artikel 32)
Oprettelse af producentorganisationer (artikel 33)
Budgetandel
Min. 15 % af det tildelte EU-budget
EU medfinansiering Max. 50 %, dog 75 % i konvergensregioner
Områder
Alle landdistrikter
Akse 2:
Foranstaltninger
Bæredygtigt landbrug:
Arealforvaltni
Ugunstigt stillede bjergområder (artikel 35)
ng, miljø og
Andre ugunstigt stillede områder (artikel 35)
landskab.
Betalinger til landbrugsdrift i Natura 2000- og
vandrammedirektivområder (artikel 36)
Miljøvenligt jordbrug (artikel 37)
Dyrevelfærd (artikel 37a)
Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 38)
Bæredygtigt skovbrug:
Skovrejsning (artikel 40-42)
Natura 2000 skovbrugsområder (artikel 43)
Skovbrug og miljø (artikel 44)
Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug
(artikel 45)
Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 46)
Grundlag
Krydsoverensstemmelser (Cross compliance)
Budgetandel
Min. 25 % af det tildelte EU-budget
EU medfinansiering Max. 55 %, dog 80 % i konvergensregioner
Områder
Alle landdistrikter/udpegede områder
Foranstaltninger
Økonomisk diversificering:
Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (artikel 50)
Etablering og udvikling af mikro-virksomheder (artikel
51)
Fremme af turisme (artikel 52)
Akse 3:
Diversificering
og livskvalitet
i
landdistriktern
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0023.png
23
e
Liv i landdistrikterne:
Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikterne,
infrastruktur (artikel 54)
Bevaring og forbedring af landsbyer og natur- og
kulturarv i landdistrikterne (artikel 55)
Uddannelse (artikel 56)
Kapacitetsopbygning for lokale udviklingsstrategier
(artikel 57)
Implementering
Gennem lokale udviklingsstrategier
Budgetandel
Min. 15 % af det tildelte EU-budget
EU medfinansiering Max. 50, dog 75 % i konvergensområder
Områder
Alle landdistrikter
Foranstaltninger
Implementering af lokale udviklingsstrategier (art. 63)
Implementering af samarbejdsprojekter (artikel 64)
Uddannelse vedr. implementering af lokale
udviklingsstrategier
Lokale aktionsgrupper og udviklingsstrategier
LEADER
Implementering
EU medfinansiering Max 55 %, dog 80 % i konvergensområder
Budgetandel
Min. 7 % af det tildelte EU-budget skal anvendes til
foranstaltninger gennemført med LEADER-metoden.
I Bilag 1 til forslaget er angivet maksimale støttesatser/støttebeløb for de støtteordninger, hvor
sådanne skal fastsættes ifølge forordningsteksten.
Bemærkninger til akser og støtteordninger
Nedenfor er fremhævet nogle væsentlige forhold for støtteordningerne under akserne, herunder
ændringer i forhold til tilsvarende ordninger i den gældende landdistriktsforordning (EF) nr.
1257/1999, hvor støttemulighederne blev udvidet med reformen af EU's landbrugspolitik i 2003.
Det skal bemærkes, at Kommissionen skal udarbejde gennemførelsesbestemmelser til
forordningen, herunder om de nærmere betingelser for støtteordningerne.
Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne
Uddannelse og information, artikel 19(a)(i) og 20
Støttemuligheden er bredere i forhold til nugældende forordning, idet der ikke er fastlagt et
fokusområde for, hvad uddannelsen skal angå. Støttemuligheden er desuden udbredt til også at
omfatte informationsaktiviteter.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
Etablering af unge jordbrugere, artikel 19(a)(ii) og 21
Støtten til yngre jordbrugere ændres til udelukkende at være en engangspræmie, der hæves fra
max. 30.000 € til 40.000 €. Under den gældende forordning kan også gives rentestøtte. Det er
uafklaret, om denne mulighed skal fortsætte under den ny forordning. Som noget nyt stilles krav
om drifts- og udviklingsplaner.
Førtidspensionering, artikel 19(a)(iii) og 22
Betingelserne for overdrager skærpes lidt, således at overdrager ikke må drive landbrug mere
overhovedet. Betingelserne for overtager lempes lidt, idet der ikke stilles krav til at bedriften skal
forbedres inden en bestemt frist. For arbejdstager er betingelserne de samme som hidtil.
Den samlede støtteperiode begrænses til 15 år. Støttesatserne sættes op med ca. 20 %.
Rådgivning, artikel 19(a)(iv) og 23
Skovbrugere omfattes, og de tilskudsberettigede rådgivningsaktiviteter udvides. Støttesatsen på 80
% af tilskudsberettigede udgifter og støtteloftet på 1500 € pr. rådgivningstjeneste er uændrede.
Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger mv., artikel 19(a)(v) og 24
Omfatter også rådgivningstjenester for skov. Støtten er degressiv over en periode på max. 5 år fra
etablering.
Modernisering af bedrifter, artikel 19(b)(i) og 25
Svarer til investeringsstøtteordningen (forbedringsordningen) i den eksisterende forordning.
Ordningen gøres bredere, idet der ikke henvises til hvilke specifikke indsatsområder der kan
støttes, som i den gældende forordning. For unge jordbrugere vil den maksimale støttesats være
50 % af investeringerne - dog 60 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede
områder samt Natura 2000-områder. For andre jordbrugere vil den maksimale støttesats være 40
% og 50 % i ovennævnte ugunstigt stillede områder mv.
Værdiforbedring af skov, artikel 19(b)(ii) og 26
Der er tale om en videreførelse af de eksisterende støttemuligheder med sigte på at forbedre
skovens produktion. Der indføres en maksimal støttesats på 40 % af investeringerne, dog 50 % i
ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder.
Der er ingen maksimale støttesatser i den gældende forordning.
Værditilvækst til landbrugs- og skovbrugsprodukter, artikel 19(b)(iii) og 27
Omfatter investeringer i forarbejdningssektoren. Muligheden for at yde støtte til investeringer i
forarbejdningsvirksomheder er i forslaget begrænset til mikro-, små og mellemstore
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0025.png
25
virksomheder
1
. Det vil sige virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en
årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 50 mio. €. For skovvirksomheder
begrænses til mikro-virksomheder. Der er ingen begrænsninger i den nu-gældende forordning om,
hvilke virksomheder der kan støttes. Der henvises ikke til, hvilke specifikke indsatsområder der
kan støttes, hvilket er tilfældet i den eksisterende forordning. Ordningen gøres derfor
tilsyneladende bredere, men med begrænsning af, hvilke virksomheder der kan støttes. Maksimal
støttesats 40 % af investeringerne, dog 50 % i konvergensregioner.
Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs- og fødevaresektoren, artikel
19(b)(iiia) og 27a
Støttemuligheden er ny i forhold til den eksisterende forordning. Der er mulighed for at yde støtte
til samarbejde om projekter med deltagelse af primærproducenter, forarbejdningsvirksomheder og
tredje parter, herunder brancheorganisationer og sammenslutninger, hvis formål er udvikling og
innovation af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs- og fødevaresektoren. Der er
ingen begrænsning med hensyn til størrelsen af de deltagende virksomheder.
Infrastruktur, artikel 19(b)(iv) og 28
Samler nuværende foranstaltninger vedrørende grundforbedring, jordfordeling, forvaltning af
landbrugets vandressourcer og infrastruktur. Udvidet med skovbrug.
Genopbygning af landbrugspotentiale beskadiget ved naturkatastrofer samt forebyggende foranstaltninger, artikel
19 b(v)
Uændret.
Opfyldelse af normer baseret på EU-lovgivning, artikel 19(b)(i) og 29
Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i 2003, herunder det
samlede støtteloft på 10.000 €/bedrift/år. Investeringsudgifter er ikke længere udelukket fra at
kunne indregnes i støtten.
Deltagelse i mærkningsordninger for fødevarer, artikel 19(c)(i) og 30
Videreførelse af de støttemuligheder, der kom i landdistriktsforordningen i 2003. Dog indgår
ingen definerede krav til de ordninger for fødevarekvalitet, som medlemslandene kan godkende.
Disse fastsættes i gennemførelsesbestemmelser. Støtteloftet på 3000 € /bedrift/år er uændret.
Information og markedsføring af kvalitetsordninger, artikel 19(c)(ii) og 31
Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i 2003, herunder
maksimal støtteintensitet på 70 % af de tilskudsberettigede omkostninger.
1
Jf. Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder. Henstillingen erstatter fra den 1. januar 2005 henstilling 96/280/EF. Ved mikrovirksomheder forstås virksomheder,
som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. €. Ved små
virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 50 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på
ikke over 10 mio. €. Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 250 personer og har en årlig
omsætning på ikke over 50 mio. € og en samlet årlig balance på ikke over 43 mio. €
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0026.png
26
Akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab.
Aksen omfatter miljø- og naturrettede foranstaltninger til fremme af bæredygtig produktion inden
for landbrug og skovbrug, samt foranstaltninger målrettet områder med naturlige handikaps,
herunder bjergområder.
Der indgår særlige foranstaltninger målrettet landbrugs- og skovarealer i relation til
implementeringen af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver (Natura 2000), samt
vandrammedirektivet. En række af de øvrige støtteordninger vurderes tillige at kunne understøtte
den kommende implementering af vandrammedirektivet.
Medlemslandene vil – i lighed med den eksisterende forordning – være forpligtet til at
implementere støtteordninger for miljøvenligt jordbrug (artikel 37) i hele landet.
Der foreslås en strammere definition af ugunstigt stillede områder. Ugunstigt stillede områder ud
over bjergområder, som ikke er ramt af betydelige naturbestemte handikaps, men af konkrete
handikaps, må maksimalt udgøre 10 % af landbrugsarealet i de enkelte medlemslande.
Medlemslandene skal endvidere begrænse deres ugunstigt stillede områder ud over bjergområder
med specifikke handikaps. Kommissionen stiller forslag hertil, som behandles i
forvaltningskomiteen. Landbrug nord for den 62. breddegrad anses automatisk som
bjergområder, hvor der af klimatiske grunde er en kortere vækstsæson.
Støttemodtagere under akse 2 skal overholde reglerne for krydsoverensstemmelse (cross
compliance) og god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastlagt i artikel 4 og 5 samt bilag III
og IV i den horisontale rådsforordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for
direkte støtte, og der skal fastlægges regler for annullering eller reduktion af støtten. Den
nuværende forordning stiller betingelse om overholdelse af ”God Landbrugspraksis”, som
indeholder betingelser fastsat i de nationale programmer, som typisk er mindre omfattende end
cross compliance. Med forslaget bliver der således sammenfald mellem EU-bestemmelserne
under Søjle I og Søjle II på dette område.
Bæredygtigt landbrug
Betalinger til ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, artikel 34(a)(i) og (ii) og 35
Svarer stort set til den eksisterende forordnings muligheder for støtte til ugunstigt stillede
bjergområder og andre ugunstigt stillede områder. Årlig betaling pr. ha landbrugsjord i mindst 5 år
i udpegede områder, jf. artikel 47, hvor landbrug sker under vanskelige vilkår. Betalingen
fastlægges som kompensation for særlige omkostninger og indkomsttab inden for et minimums-
og maksimumsbeløb (25-250 €/ha/år). Betalinger pr. hektar til bedrifter i bjergområder og andre
ugunstigt stillede områder skal reduceres degressivt over et maksimalt antal ha. pr. bedrift, hvilket
defineres nationalt.
Betalinger til landbrugsdrift i Natura 2000- og vandrammedirektivområder, artikel 34(a)(iii) og 36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Svarer til støttemuligheden under den eksisterende forordning. Årlig betaling pr. ha landbrugsjord
beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter ved landbrugsdrift i Natura 2000- og
vandrammedirektivområderne som følge af restriktioner relateret til implementering af EU's
Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver og Vandrammedirektivet. Normal maksimumbetaling 200
€ pr. år med mulighed for initial betaling op til 500 € pr. år i op til 5 år.
Miljøvenligt jordbrug, artikel 34(a)(iva) og 37
Ordningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning. Støtten omfatter
betalinger til landmænd for indgåelse af miljømæssige forpligtelser i 5 år beregnet ud fra
meromkostninger og mindreindtægter forbundet med disse forpligtelser. Hvor det er nødvendigt,
kan gennemførelsesomkostninger (transaction costs) også indgå, hvilket er et nyt støtteelement.
Forpligtelserne skal gå videre end betingelserne for cross compliance og god landbrugs- og
miljømæssig stand. Der gives ikke længere adgang til at medtage et incitamentstillæg som under
den eksisterende forordning. Kommissionen har dog antydet, at transaction costs kan indrettes
sådan, at der er et incitamentselement her. Støttemodtagere kan som noget nyt vælges ud fra
bedste bud, idet der i udbuddet anvendes resultatbaserede kriterier for økonomi, miljø og
dyrevelfærd. Naturkriterier forventes også at kunne indgå.
Støtten omfatter årlig betaling i 5-7 år pr. ha landbrugsjord til landmænd og, hvor det kan
begrundes i miljøhensyn, også til andre jordforvaltere. Maksimalstøttesatserne er uændrede (450 –
900 €/ha/år for arealrelaterede foranstaltninger). Hvis det kan begrundes, kan støtteperioden
forlænges, og i særlige tilfælde kan støttesatserne øges ud over de anførte satser. Foranstaltningen
om miljøvenligt jordbrug er obligatorisk for medlemsstaterne, som i den nuværende
programperiode. Ordningen omfatter tillige foranstaltninger til bevarelse af genetiske ressourcer
inden for landbruget.
Dyrevelfærd, artikel 34(a)(ivb) og 37a
Ordningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning og ovennævnte
om miljøvenligt jordbrug (artikel 37), og er tilsvarende baseret på princippet om, at der ydes
betaling for en ekstensiv produktionsform, der går ud over de lovmæssige krav til gavn for
miljøet, her dyrevelfærden. Maksimalstøttesatsen er uændret (500 €/ha/år/dyreenhed).
Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34(a)(v) og 38
Der er tale om en ny separat støtteordning. Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer
kan under den gældende forordning indregnes i støtteniveauet for miljøvenligt jordbrug.
Støtte kan gives til urentable investeringer forbundet med
a) de i artikel 37 og 37a beskrevne foranstaltninger for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd og
b) til investeringer på landbrugsbedrifter, som forøger de offentlige naturværdier i de involverede
Natura 2000-områder.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0028.png
28
Under den nuværende forordnings artikel 33, pind 11, er det muligt at støtte miljøbeskyttelse i
forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt forbedring af dyrevelfærd. Denne
støttemulighed indgår ikke i forordningsforslaget under akse 2, og muligheden for at støtte
demonstrations- og pilotprojekter er derfor tilsyneladende begrænset. Den nye forordning synes i
mindre grad at give mulighed for støtte til investeringsomkostninger til naturgenopretning.
Bæredygtigt skovbrug.
Skovrejsning, artikel 34(b)(i) og 40
Under den nuværende forordning er det muligt at opnå støtte til privat og kommunal
skovrejsning. Statslig skovrejsning kan medfinansieres efter ændring af landdistriktsforordningen i
2003. Dette vil fortsat være muligt efter det nye forslag. Dog kan støtte som kompensation for
indkomsttab kun ydes i 15 år mod nu 20. Maksimumstøtten for indkomstkompensation er sænket
fra 725 til 500 €/ha/år til landmænd eller sammenslutninger af landmænd. Der er desuden indført
et støtteloft for investeringerne på 50 % - dog 60 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre
ugunstigt stillede områder samt Natura 2000-områder. Der kan ikke ydes støtte til plantning af
juletræer.
Etablering af agro-skov-systemer på landbrugsjord, artikel 34(b)(ii) og 41
Der er tale om en ny tilskudsmulighed vedrørende såkaldte agro-skov-systemer, en driftsform
hvor landbrug og skovbrug sker samtidig på et givent areal. Der har endnu ikke været gjort forsøg
med denne driftsform i Danmark. Der kan alene gives støtte til etableringsomkostningerne, og
med et støtteloft på 50 % - dog 60 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede
områder samt Natura 2000-områder.
Skovrejsning på ikke-landbrugsjord, artikel 34(b)(iii) og 42
Der er tale om videreførelse af en tilskudsmulighed, der ikke har været udnyttet i Danmark.
Natura 2000 områder, artikel 34(b)(iv) og 43
I henhold til forslaget til ny forordning kan der ydes tilskud til private skovejere eller
sammenslutninger af private skovejere som kompensation for de restriktioner i skovanvendelsen,
der måtte blive pålagt i Natura 2000 områderne. Restriktionerne pålægges skovejeren for at sikre
arter og skovnaturtyper som er omfattet af EU’s Habitatdirektiv og EU’s
fuglebeskyttelsesdirektiv. Der er i forslaget lagt op til årlige udbetalinger (40-200 €/ha/år), og at
indkomsttab ikke kan dækkes.
Skovbrug og miljø, artikel 34(b)(v) og 44
Der er tale om en ny tilskudsmulighed, der for skovbruget åbner for tilskud efter samme
principper som kendes fra landbrugets MVJ-ordning. Tilskud til skovmiljø gives pr. hektar for 5-
årige frivillige forpligtigelser inden for et minimums- (40 €/ha/år) og maksimumsbeløb (200
€/ha/år).
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0029.png
29
Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug, artikel 34(b)(vi) og 45
Svarer til mulighederne i den gældende forordning.
Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34(b)(vii) og 46
Som noget nyt gives mulighed for tilskud til ikke produktionsfremmende investeringer, som er
koblet til artikel 44 (Skovbrug
og miljø).
Tilskuddet skal fremme de offentlige goder på det
pågældende areal. Tilskuddet kan også ydes til offentlige myndigheder.
Akse 3: Diversificering og livskvalitet i landdistrikterne
Støttemulighederne i den eksisterende forordning til fremme af tilpasning og udviklingen af
landdistrikterne genfindes i den nye forordning, men med et højere detaljeringsniveau. Der er
tilføjet nye støtteområder, særlig vedrørende kompetenceudvikling.
Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter, artikel 49(a)(i) og 50
Det specificeres, hvem der kan modtage støtten. Der er ikke fastsat et støtteloft.
Støtte til etablering og udvikling af mikro-virksomheder artikel 49(a)(ii) og 51
En ny støttemulighed til etablering og udvikling virksomheder med op til 10 ansatte. Der er ikke
fastsat et støtteloft.
Turistaktiviteter, artikel 49(a)(iii) og 52
I forhold til den gældende forordning præciseres, hvad der er turistaktiviteter, hvorved
bestemmelsen indsnævres. Der kan således ydes støtte til mindre infrastrukturprojekter og til
markedsføring af turistaktiviteter. Der er ikke fastsat et støtteloft.
Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikter og infrastruktur, artikel 49(b)(i) og 54
Støttemuligheden er præciseret i forhold til nuværende tekst, og omfatter etablering af basale
servicefaciliteter til en landsby eller grupper af landsbyer samt mindre infrastrukturprojekter.
Bevaring og udvikling af landsbyer, artikel 49(b)(ii)
Omfatter støtte til udviklingsprogrammer for og vedligeholdelse/restaurering af landsbyer.
Bevaring og forbedring af natur- og kulturarv i landdistrikterne, artikel 49(b)(iii) og 55
Omfatter støtte dels til tiltag til styrkelse af miljømæssig opmærksomhed, turisme og udarbejdelse
af beskyttelses- og forvaltningsplaner vedrørende Natura 2000-områder og andre områder af høj
naturværdi, dels til studier og investeringer i forbindelse med vedligeholdelse, restaurering og
forbedring af landdistrikternes kulturarv.
Uddannelse, artikel 49(c) og 56
Ny støttemulighed til uddannelse af økonomiske aktører, der arbejder med landdistriktsudvikling
som beskrevet i akse 3.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0030.png
30
Færdighedsopnåelse og udøvelse, artikel 49(d) og 57
Eksisterer delvis i nuværende forordning, og omfatter støtte til tilegnelse af færdigheder,
forberedelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi.
Akse 4: LEADER
Som noget nyt indgår LEADER som en akse i landdistriktsforordningen. Det nuværende
LEADER initiativ 2000-2006 er defineret i Kommissionens meddelelse om retningslinjerne for
LEADER+ af 14. april 2000. Forordningsforslaget svarer hertil.
LEADER-tilgangen er en lokal udviklingsstrategi, der skal bestå af en række elementer, herunder
programmer for veldefinerede landdistriktsområder, bottom-up tilgang med udgangspunkt i
lokale aktionsgrupper, lokalt privat-offentligt partnerskab, flersektoriel tilgang, implementering af
samarbejdsprojekter og netværksdannelse. Der kan ydes støtte til implementering af lokale
udviklingsstrategier, samarbejdsprojekter og drift af lokale aktionsgrupper, herunder uddannelse.
Under LEADER-aksen skal målene for en eller flere af de øvrige 3 akser forfølges gennem
brugen af den særlige LEADER-tilgang.
Finansiering
For at sikre balance mellem akserne foreslår Kommissionen, at der skal anvendes minimumandele
af EU-budgettet pr. medlemsstat på de forskellige akser. Det foreslås, at akse 1 og 3 hver skal
udgøre mindst 15% af programmets samlede EU-budget, mens akse 2 prioriteres således, at
mindst 25% af EU-budgettet skal bruges på foranstaltninger under denne akse. Der kan således
frit disponeres over 45% af EU-budgettet tildelt det enkelte medlemsland.
Der skal allokeres mindst 7% af programmets samlede EU-budget til foranstaltninger gennemført
med LEADER-metoden. Disse foranstaltninger kan rette sig mod hvilken som helst af de 3 akser.
EU-medfinansieringen er foreslået fastsat til maksimalt 50% (75% i konvergensregioner) for akse
1 vedrørende konkurrenceevne og akse 3 vedrørende bredere landdistriktsudvikling, samt for
teknisk assistance. For akse 2 vedrørende landskabsforvaltning og Leader-initiativet er den
maksimale EU medfinansiering fastsat til 55% (80% i konvergensregioner). For såkaldte
ultraperifere regioner kan EU-medfinansieringen hæves med yderligere 5%-point. I den
nuværende landdistriktsforordning er EU-medfinansieringen på maksimalt 50% (75% i
konvergensregioner), dog 60% (85% i konvergensregioner) for miljøvenligt jordbrug og
dyrevelfærd.
Forslaget medfører, at for nogle foranstaltninger vil den maksimale EU-medfinansieringsprocent
blive øget, f.eks. skovforanstaltningerne, mens den maksimale EU-medfinansieringsprocent for
f.eks. miljøvenligt jordbrug reduceres.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
Der fastsættes nationale konvolutter for perioden 2007-2013 med årlige allokeringer, der følger
kalenderåret. Kommissionen foreslår endvidere, at der afsættes en resultatreserve på 3% af det
samlede budget, der stilles til rådighed for at styrke LEADER-metodens gennemførelse i årene
2012-2013. Reserven fordeles bl.a. på baggrund af resultatet af midtvejsevalueringerne. Der
foreslås desuden en begrænset overførselsadgang af uforbrugte EU-midler (N+2-reglen).
Den samlede programramme er ifølge forslaget 88,75 mia. € i 2004 priser, hvor mindst 31,3 mia. €
vil være forbeholdt konvergensregioner (mål 1-områder). Det svarer til en samlet årlig ramme på
ca. 12 mia. € i 2006 i 2004-priser. Beløbet fastsat i 2004-priser vil blive fremskrevet med en fast
sats hvert år, hvor der i 2010 vil blive fastsat en ny sats for 2011-2013.
Der kan afsættes op til 0,25% af det årlige budget til teknisk assistance fra Kommissionen,
herunder til et Europæisk netværk for landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne kan afsætte op til
4% af det samlede beløb til hvert program til teknisk bistand
Kommissionen vil foretage en indikativ fordeling af landdistriktsmidlerne afsat med en årlig
konvolut til medlemslandene baseret på objektive kriterier og under hensyntagen til:
Beløbene afsat til konvergensregioner (mål 1-områder).
Tidligere udnyttelse af landdistriktsprogrammerne.
Særlige situationer og behov.
Medlemslandene skal endvidere tage hensyn til de midler, der fremkommer ved modulationen af
den direkte støtte i henhold til artikel 12, stk. 2, i den horisontale forordning (EF) nr. 1782/2003.
Det understreges endvidere, at de årlige forpligtelser fra landdistriktsfonden og fiskerifonden for
så vidt angår den del, der bidrager til konvergensmålet, samt strukturfondene ikke må overstige
mere end 4% af det nationale BNP.
Administration, kontrol og information
Før landdistriktsprogrammerne kan træde i kraft, skal medlemslandene foranstalte, at de
nødvendige systemer for administration, kontrol og udbetaling er iværksat for at sikre beskyttelse
af EU's midler.
Medlemslandene skal ligeledes sikre information og offentlighed omkring de EU-medfinansierede
aktiviteter.
I henhold til forslaget er medlemslandene forpligtede til at nedsætte et overvågningsudvalg
sammensat af medlemmerne fra partnerskabet. Nedsættelse af et overvågningsudvalg er frivilligt
efter den nugældende forordning. Overvågningsudvalgets opgaver præciseres i forhold til
programmets gennemførelse og opfølgning på resultater.
Medlemslandene skal i samarbejde med Kommissionen etablere et system til evaluering af
landdistriktsprogrammet, der sikrer ex ante, årlige, midtvejs og ex post evalueringer af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0032.png
32
programmet. Kommissionen udarbejder efterfølgende synteserapporter for så vidt angår ex post
evalueringen.
Statsstøtte
Forordningsforslaget giver på en række områder mulighed for at supplere med nationalt
finansieret støtte i særlige tilfælde, hvilket også gælder i den nuværende forordning.
Kompromisforslag fra formandskabet
Forslaget, som er beskrevet ovenfor, er revideret første gang den 3. marts 2005 og igen den 27.
april 2005. I revisionen af 27. april er der ingen væsentlige ændringer i forhold til 3. marts, men
primært sproglige rettelser. I forhold til det oprindelige forslag er der følgende ændringer:
Innovation har fået en mere fremtrædende placering i formålene, og der er i artikel 27 givet
mulighed for, at også mellemstore virksomheder kan søge støtte. Desuden er indføjet artikel 27a
om støtte til samarbejde om udviklingsprojekter, hvor også store virksomheder og organisationer
kan deltage. Akse II er blevet lidt mere fleksibel, hvad angår ikke-produktive investeringer og
længden af MVJ-kontrakter. Dyrevelfærd er udskilt i en separat artikel, og foranstaltningen er ikke
længere obligatorisk. Desuden er det nu blevet muligt - på linie med Natura 2000 - at yde
betalinger som kompensation for restriktioner pålagt i forbindelse med implementering af
Vandrammedirektivet. I kompromisforslaget af 27. april er der nu under art. 43 mulighed for at
yde dækning til indkomsttab til private skovejere i forbindelse med Natura 2000 (income
foregone). I akse 3 er det sket en række redaktionelle ændringer, som giver en bedre sammenhæng
i aksen. LEADER benævnes nu i en akse 4.
De administrative forskrifter er blevet forenklet, hvad angår krav til de enkelte administrative
organer. Evalueringsforpligtelsen er lettet en smule i den forstand, at der nu ikke skal udarbejdes
årlige evalueringsrapporter. Der skal stadig evalueres løbende, men den egentlige rapportering
begrænses til ex-ante, midtvejs- og ex-post evalueringer.
Udtalelser
Europa-Parlamentets udtalelse forventes at foreligge den 8. juni 2005. Landbrugsudvalget i
Parlamentet har den 24. februar afgivet et
udkast til betænkning.
Dette er baseret på det
oprindelige forslag, og en del af Parlamentets ændringsforslag er allerede tilgodeset i de senere
revisioner af 3. marts og 27. april.
Følgende punkter fra Parlamentets Landbrugsudvalgs udkast til betænkning bør fremhæves:
Parlamentet foreslår, at den foreslåede minimumsfordeling mellem akserne nedsættes.
Parlamentet ønsker, at det sikres, at den fremtidige udpegning af ugunstigt stillede
områder baseres på objektive kriterier.
Parlamentet påpeger, at inddragelsen af Natura 2000 i forordningen udgør et væsentligt
problem, når der ikke afsættes yderligere midler. Parlamentet fremhæver derfor
vigtigheden af, at andre finansieringskilder inddrages - primært fra andre fonde og
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0033.png
33
medlemsstaterne. Parlamentet forslår desuden, at Fondens midler hæves for at
kompensere for de forudsete udgifter til Natura 2000.
Parlamentet mener, at de beløb, der er sparet gennem modulation af den direkte støtte,
skal anvendes indenfor akse I og II.
Gældende dansk ret
Landdistriktsforanstaltningerne på landbrugsområdet er gennemført ved lov om støtte til
udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 728 af 29. juni
2004. Landdistriktsforanstaltningerne på skovbrugsområdet er gennemført ved skovloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 2. november 1996.
Konsekvenser
Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske tilgang samt
en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø.
En vedtagelse af forslagene vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Konsekvenserne for EU’s budget vil afhænge af udfaldet af de generelle forhandlinger om de
finansielle perspektiver for 2007-2013, som den fornyede landdistriktspolitik er en integreret del
af. Der kan afhængigt af udfaldet også være statsfinansielle konsekvenser i form af den nationale
medfinansiering af landdistriktsprogrammet.
Kommissionen har med meddelelsen om Dagsorden 2007 af 10. februar 2004 foreslået, at EU-
budgettet til landdistriktspolitikken bliver på 11.759 mio. € i 2007 stigende til 13.205 mio. € i
2013 (i 2004-priser).
Fordeling af landdistriktsmidler 2007-2013 (bilag II til forordningen)
Mio. €
2007
2008
2009
2010
2004-
11.759
12.235
12.700
12.825
priser
2011
12.952
2012
13.077
2013
13.205
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug). Der er indkommet bemærkninger
fra Landbrugsraadet (på vegne af Dansk Landbrug, Danske Slagterier, Mejeriforeningen,
Kødbranchens Fællesråd, Økologisk Landsforening og Dansk Erhvervsgartnerforening),
FødevareIndustrien og LO.
Landbrugsraadet anfører, at organisationerne på nuværende tidspunkt alene vil tage stilling til de
mere overordnede og principielle forslag. I takt med at forhandlingerne i EU-regi konkretiseres,
vil organisationerne gerne bidrage på et mere detaljeret niveau.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34
Landbrugsraadet henviser til dialogen med Fødevareministeriet om den fremtidige
landdistriktspolitik, og til rapporten fra et tværministerielt udvalg om nyt liv i landdistrikterne,
som erhvervet bakker op om igen. Landbrugsraadet finder, at forordningsforslaget er meget
traditionelt i sin tankegang uden megen nytænkning, og at mulighederne for at få realiseret ideerne
i rapporten ikke er gode med det grundlag, som Kommissionen giver i forordningsforslaget.
Landbrugsraadet konstaterer med beklagelse, at innovation ikke indgår som et væsentligt nyt
indsatsområde i forslaget, og Landbrugsraadet hilser med tilfredshed, at det fra dansk side blev
fremført på rådsmødet i juli 2004, at forslaget mangler innovation som et vigtigt element.
Landbrugsraadet forventer, at Fødevareministeriet fortsat vil arbejde for, at der fremadrettet
sikres en bred mulighed for at kunne yde støtte til innovation og udvikling under
landdistriktsprogrammet, herunder at støttemodtagerkredsen udvides. Landbrugsraadet påpeger
vigtigheden af, at forenklingen af administrationen af landdistriktsprogrammet også slår igennem
over for tilskudsmodtagerne.
Indsatsområder
Vedrørende forslagets tre akser og de foreslåede budgetmæssige bindinger finder
Landbrugsraadet, at der bør være størst fokus på akse 1 (Forbedring af landbrugets og
skovbrugets konkurrenceevne) og akse 2 (Arealforvaltning, miljø og landskab). Med henvisning
til, at der kan være store forskelle fra land til land m.h.t. behov for indsats inden for de forskellige
områder, finder Landbrugsraadet det uhensigtsmæssigt med de foreslåede budgetmæssige
bindinger under de tre akser og LEADER. Det må i højere grad være op til de enkelte
medlemslande at afgøre, hvor stor en del af midlerne, der skal anvendes inden for de forskellige
områder.
Ad. akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne
Landbrugsraadet fremhæver, at udvikling af landdistrikterne ikke udelukkende er sammenfaldende
med udvikling af små/mikro virksomheder som foreslået. Virksomhedsstrukturen i de enkelte
lande bør respekteres, og udvikling bør drives af dem, som kan og vil uafhængigt af størrelse.
Ordninger vedr. kvalitetsmærker, efterlevelse af standarder og værditilvækst i
landbrugsproduktionen risikerer reelt ikke at kunne finde fornuftig anvendelse i Danmark med de
snævre grænser vedr. ansøgerkreds. I relation til forbedring af landbrugets konkurrencevilkår bør
også omstilling til dyrkning af alternative afgrøder, herunder afgrøder til energiformål indgå som
et indsatsområde.
Ad. akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab
Landbrugsraadet finder, at områder påvirket af implementering af Vandrammedirektivet bør
nævnes som et specifikt indsatsområde. Ud over et tilskud pr. ha. bør der også åbnes mulighed
for at give tilskud til andre aktiviteter, som vil indvirke positivt i f.eks. et Natura 2000-område
eller et område påvirket af vandrammedirektivet. Desuden bør økologisk jordbrug specifikt
nævnes i forordningen. Som en del af det bæredygtige landbrug bør også indgå hele
bioenergiområdet, herunder værdigenerering af biomasse.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0035.png
35
Der er behov for at præcisere definitionen af ”andre ugunstigt stillede områder”, og
Landbrugsraadet rejser spørgsmålet, om de danske småøer fortsat vil komme ind under denne
kategori.
Ad. akse 3: Forbedring af livskvaliteten og diversificeringen i landområderne
Landbrugsraadet finder ikke, at støtteformålene under akse 3 berettiger til en budgetandel på 15
% – alternativt bør der indgå mere vækstorienterede foranstaltninger, og også under akse 3 bør
det respekteres, at virksomhedsstrukturen i de enkelte lande er forskellig.
Afslutningsvis fremhæves, at den kommende forordningstekst bør åbne mulighed for et bredt
udsnit af indsatsområder, og man understreger vigtigheden af, at også innovationsindsatsen bliver
en mulighed i det kommende program.
FødevareIndustrien bemærker, at man er positiv overfor markedsorienteringen af den fælles
landbrugspolitik, herunder den væsentlige forøgelse i landdistriktsmidlerne. Man lægger derfor
stor vægt på, at forordningen udformes, så foranstaltningerne fører til reel vækst og skabelse af
arbejdspladser i landdistrikterne.
FødevareIndustrien er bekymrede over den ringe vægt, der er lagt på innovation og udvikling i
forordningsudkastet. Man er enig i at satse på "konkurrencedygtighed", men uden at fokusere på
innovation og udvikling i fødevaresektoren, er det vanskeligt at se, hvordan fødevaresektorens
konkurrencedygtighed kan styrkes. FødevareIndustrien finder det desuden utilfredsstillende, at
"fødevareindustrien " ikke er nævnt eksplicit i forbindelse med målsætningerne for
programperioden.
LO finder det positivt med en mere strategisk tilgang til landdistriktsudviklingen, og fremhæver, at
udviklingen i landdistrikterne har stor betydning for beskæftigelsen generelt. LO påpeger behovet
for, at f.eks. foranstaltninger på uddannelsesområdet også bliver tilgængelige for lønmodtagere, at
opbygning af infrastruktur og organisatoriske systemer også kommer til at omfatte
lønmodtagerorganisationer, samt at lønmodtagernes organisationer i landdistrikterne får adgang til
udviklingsstøtte på lige fod med f.eks. landbrugsorganisationer. LO finder det vigtigt, at der i
forordningen lægges vægt på innovation og udvikling, og at jobkvaliteten bør prioriteres. LO
påpeger, at der er behov for at tydeliggøre konsekvensen af ikke at overholde cross compliance
betingelserne for støtte under akse 2.
LO fremhæver vigtigheden af, at man på både europæisk og nationalt niveau udvikler politikken i
samarbejde med repræsentanter for lønmodtagerne. Det påpeges, at forordningens betydning for
Danmark vil afhænge af udformningen af det danske landdistriktsprogram, og at lønmodtagerne
derfor så tidlig som muligt bør inddrages i arbejdet med udformningen af det danske program.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0036.png
36
På mødet i § 2-udvalget den 9. november 2004 fremhævede Landbrugsraadet på ny vigtigheden
af, at innovation indgår som et indsatsområde i forslaget og bemærkede, at landdistriktsstøtten
bør prioritere non-food, kvalitet og en vis volumen i højere grad end området for mikro- og små
virksomheder. Landbrugsraadet bemærkede, at man fortsat mener, at der bør sættes størst fokus
på akse 1 og akse 2 og at budgetandelen på akse 3 synes at være for stor. Dog bør man i højere
grad se på indholdet af foranstaltningerne, i stedet for om det ligger i den ene eller anden akse.
Dansk Landbrug mente, at Vandrammedirektivet skal nævnes under akse 2, navnlig i lyset af at
Natura 2000 er nævnt i teksten. FødevareIndustrien fremhævede også innovation som et
væsentligt element og ønskede, at landdistriktsudviklingsprogrammet nævner forarbejdningsdelen
mere eksplicit samt at programmet sammenkobles med Lissabon-processen således at der
fokuseres på vækstperspektivet. Endelig fremhævede Økologisk Landsforening, at man ønskede
at økologiske møllerier også kan modtage støtte.
På mødet i § 2-udvalget den 12. april 2005 understregede Landbrugsraadet vigtigheden af, at store
virksomheder også kan være støtteberettigede både for så vidt angår innovationsmidlerne og for
så vidt angår strukturprojektordningen. Endvidere mente man, at akse 3 også burde omfatte
aktiviteter, der kan knytte kontakt mellem landbruget og lokalområdet, f.eks. i form af formidling,
rådgivning, oplysning og uddannelse. Endelig understregede man, at demonstrationsordningen
bør gøres klarere. Økologisk Landsforening understregede på ny, at man ønskede at økologiske
møllerier også kan modtage støtte. FødevareIndustrien fremhævede, at der burde være størst
fokus på akse 1, og at det i øvrigt bør være op til de enkelte medlemsstater, hvordan midlerne
fordeles. Man var godt tilfreds med inddragelsen af innovation og mente, at investeringsstøtten
også burde kunne gives til store virksomheder. Det burde ikke være virksomhedens størrelse men
effekten, der burde være afgørende.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens foreløbige holdning, at man generelt støtter forordningens indsatsområder og
prioriteter, men arbejder for ændringer på prioriterede områder.
Det er således allerede opnået, at det er blevet muligt at yde støtte til investeringer, der fremmer
innovation. Der vil fortsat blive arbejdet på at forbedre denne mulighed. Herved vil der blive
skabt et godt grundlag for vækst i fødevaresektoren og landdistrikterne.
Det er ligeledes lykkedes at få indføjet en mulighed for at yde betalinger som kompensation for
restriktioner pålagt i forbindelse med implementering af vandrammedirektivet, og der er etableret
mulighed for at yde støtte til at dække tab af indkomst fra skovdrift i forbindelse med beskyttelse
af Natura 2000-arealer.
Der vil fortsat blive arbejdet for at skabe mulighed for éngangsbetalinger i forbindelse med
længerevarende forpligtelser under miljøaksen og for at EU-medfinansieringssatsen for MVJ
fortsat vil være 60%. Der arbejdes tillige på at få begrænset de administrative forpligtelser overfor
overvågningsudvalget, ligesom der skal sikres en præcisering af, at den danske ø-støtteordning vil
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
173979_0037.png
37
kunne fortsættes med EU-medfinansiering, og at det er muligt at støtte kultur- og fritidsaktiviteter
i landdistrikterne.
Endelig arbejdes der for, at kriterierne for fordeling af midlerne under landdistriktspolitikken
mellem de enkelte medlemslande i højere grad tager hensyn til nye prioriteter og
finansieringsbehov, ikke mindst vedrørende internationale forpligtelser, som eksempelvis Natura
2000-indsatsen og implementeringen af vandrammedirektivet, mens hensynet til den tidligere
budgetfordeling (past performance) bør nedprioriteres.
Da dele af landdistriktsstøtten under de nuværende finansielle perspektiver 2000-2006 hører
under strukturfondsområdet, vil beløbsstørrelserne for landdistriktsstøtten 2007-2013 skulle
vurderes i sammenhæng med de øvrige strukturfondsforhandlinger samt forhandlingerne om de
finansielle perspektiver for 2007-2013. I den forbindelse vil udvidede muligheder for at støtte
særlige indsatsområder skulle ske inden for de givne finansielle rammer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel opbakning til forslaget, men der udestår stadig problemer især vedr. fordelingen
mellem akserne, LEADER–andelen af budgettet, LEADER-reserven og fordelingskriterier
mellem landene. Spørgsmålet om investeringsstøtte til store virksomheder er også af stor interesse
for medlemslandene, ligesom mange er kritiske overfor udpegningskriterier for ugunstigt stillede
områder.
Det må forventes, at der vil kunne opnås kvalificeret flertal for forslaget, hvori Danmark indgår.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. april 2005 i forbindelse med
forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005, jf. samlenotat af 15. april 2005.
Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om sagen den 4. marts 2005 i forbindelse
med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. marts 2005, jf. samlenotat af 1. marts
2005, den 25. februar 2005 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den
28. februar 2005, jf. samlenotat af 23. februar 2005, samt den 19. november 2004 i forbindelse
med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.-23. november 2004, jf. samlenotat af
12. november 2004. Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg i sagen den 12.
august 2004.
Det foreløbige indhold af Kommissionens forslag (KOM (2004) 490) blev forelagt Folketingets
Europaudvalg den 16. juli 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri)
den 19. juli, jf. samlenotat af 8. juli 2004.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.